Karl og jagten på
“Karl og jagten på koldskålskoen” er udgivet og produceret af Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen.
Idé, tekst, lay-out og illustrationer: Morten Telling, Moxtell Productions - www.moxtell.dk
Tekst om koldskålens historie og opskrift: Mejeriforeningen.
Fotos side 17 og 18 venligst udlånt af Arla Foods. Foto side 19: Morten Telling
Tak til Agnete Friis
Tryk: Scanprint A/S, Viby J.
Copyright © 2009 by Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen
Produceret med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.
Karl er på besøg hos farfar og farmor. Farfar er økologisk landmand. Han har en masse køer, som laver økologisk mælk. Karl kan rigtig godt lide mælk, men han er ellevild med koldskål. ”Hvor kommer koldskålen egentlig fra, farmor?”, spørger Karl. Men farmor taler i telefon og hører slet ikke hvad Karl siger. Farfar ligger og sover middagslur på sofaen og så ved Karl godt han ikke må forstyrre, for farfar har været oppe kl. 4 og malke alle køerne.
Karl har sandelig ikke tid til at vente på, at farfar vågner og farmor får tid til at forklare ham hvor koldskålen kommer fra.
”Mælk kommer jo fra en malkeko. Så må koldskål jo komme fra en....koldskålsko?!”, tænker
Karl. Karl får i det samme øje på kartonen med koldskål. Uden på er der et billede af en ci–tron og et æg.
”En koldskålsko må være en ko, som spiser citroner og æg”, tænker Karl ”og så kommer der koldskål ud af dens yver i stedet for almindelig mælk. Koldskål smager jo også lidt af citron”.
Karl finder en citron og et æg i køleskabet og skynder sig ud for at finde en koldskålsko.
Ude på farfars marker er der en masse køer, som går og spiser græs. Karl møder først en ko med hvide ”Kan du lave koldskål?” spørger Karl. Koen siger ingenting, men glor nysgerrigt på ham. Karl prøver tot græs. ”Du er da vist bare en almindelig ko, som laver almindelig mælk”, siger Karl og går videre
hvide og sorte pletter på. Det er sådan en ko, der er billede af på mælkekartonerne.
prøver at række citronen ud mod koen, men koen er ikke spor interesseret og gumler bare videre på en
videre ud på marken.
Den næste ko Karl møder er rødbrun. Koen kigger så sjovt på Karl, og han tænker, at den måske kan lugte citronen. Karl går tættere på denne gang.
”Vil du ikke have en citron og lave noget koldskål til mig?”, spørger Karl og går hen og prøver at putte citronen ind i munden på koen.
Koen får citronen ind i munden og gumler lidt på den.
”Smager den godt?”, spørger Karl.
”Swop” siger det, da citronen ryger ud og er lige ved at ramme Karl i panden.
Karl ser på koen og lægger mærke til dens rødbrune farve.
”Nåh ja, du er selvfølgelig en kakaoko, der laver kakaomælk”, siger han så. ”Så er det klart, at du ikke kan lide citroner, men jeg har altså ikke noget kakao med i dag”. Karl går videre for at lede efter koldskålskoen.
Den tredje ko Karl møder ser rigtig sød ud. Og så har den sådan nogle søde smukke øjne. Den kigger meget nysgerrigt på ham og kommer hen mod ham.
”Du må da være en koldskålsko, for du har samme farve som de kammerjunkere, man putter i koldskål”, udbryder Karl og rækker straks citronen frem.
Koen snuser til citronen og gnubber mulen mod den.
”Ja, spis du bare. Du kan da vidst godt lide citroner”, siger Karl og skynder sig at finde ægget frem.
Men koen ser bare på ham med sine smukke øjne og sender så et kæmpe ”Muuuh” ind i hovedet på ham, så hans kasket ryger af.
”Du er måske bare ikke sulten?”, spørger Karl.
“Køer spiser altså hverken citroner eller æg”, siger en stemme. Det er farfar og han kan næsten ikke noget, der hedder en koldskålsko”, siger farfar og smiler. Og så forklarer farfar, at alle hans økologiske delig øko-mælk uden citron eller kakao i. ”Koen med de sorte og hvide pletter er en sortbroget ko og den lysebrune, som du var sikker på var en koldskålsko, det er en jersey-ko. Den er mindre end de
ikke lade være med at grine. ”Er det da ikke en koldskålsko?”, spørger Karl. ”Nej, der findes altså ikke
økologiske køer går ude på marken og spiser græs hele sommeren, og at de alle sammen laver helt alminog er den mest almindelige ko i Danmark”, siger farfar. ”Den rødbrune er rød-dansk malkerace og andre køer, og de laver en mælk, der har en meget fyldig smag”, siger farfar.
Farfar og Karl går ind til farmor. Da farmor hører historien om Karls ”jagt” på en koldskåls–ko, kan hun ikke lade være med at grine.
”Koldskål kan man enten lave selv af kærnemælk eller købe færdigblandet i supermarkedet”, siger hun mens hun smiler og kysser Karl på kinden.
”Ok, men jeg synes nu alligevel det ville have været sjovere, hvis det blev lavet af en særlig koldskålsko, som spiser citroner og æg,” siger Karl.
Og så griner de alle sammen og spiser koldskål til de er lige ved at revne.
Koldskålens historie
Koldskål stammer helt tilbage fra 1700-tallet. Dengang blev koldskålen lavet af øl eller vin og spist som forret om sommeren. Når man lavede sin koldskål af vin, tilsatte man ofte frugt, f.eks. appelsin, jordbær eller hindbær. Citronsaft har altid været en fast ingrediens i de forskellige typer koldskål.
Man begyndte at lave koldskål af kærnemælk i slutningen af 1800-tallet og det blev hurtigt populært, specielt i København. Færdiglavet koldskål er et ganske nyt produkt. Det dukkede op i butikkerne i 1979, da Esbjerg Mejeri som det første i Danmark begyndte at tappe koldskål på kartoner.
Her kan du se en opskrift fra 1841 på koldskål:
”Dertil tages godt gammel Øl, hvid Vin, Sukker, Muskat og Citronskiver, hvilket røres vel sammen. Før man anretter den, plejer man at lade den stå en halv Times Tid, for at trække sig. Man må have et vel tildækket Låg over den, for at ikke Kraften skal forsvinde.
Brækkede Rugtvebakker kommes deri”.
