__MAIN_TEXT__

Page 1

Tag med på

MÆLKEVEJEN


Anna og Ludvig er taget med mor og far til Økodag. De glæder sig til at se køerne danse, men dét Ludvig er allermest nysgerrig efter, er at se køerne blive malket. Far har nemlig for­klaret, at landmanden her på gården har en malkeROBOT.


Inde i malkerummet står køerne pænt i kø foran malke­ robotten. ”Er det køerne, der opfandt køkultur?” griner Anna. Landmanden, der står ved siden af dem, siger: ”Mine køer er så dygtige, at de selv kommer, når de trænger til at blive malket. Så sørger jeg for, at der er lidt lækkert til dem at spise, mens de bliver malket”.

“Føj, hvor her lugter - den var aldrig gået hjemme hos mor!”


”Er der så ikke nogle af køerne, der bliver ved med at komme for at spise lækkerier hele dagen?” spørger Ludvig. ”Jo, hvis de helt selv kunne bestemme, så ville de nok gerne komme her hele tiden,” svarer landmanden. “Køerne har en hals­kæde på, der sender signal til lågen. Signalet sørger for, at koen kun kan åbne lågen og blive malket 2 gange om dagen,” forklarer landmanden.


Nu kommer en ko med et kæmpe yver gennem lågen. Koen stiller sig og spiser bondemandens lækkerier, og med det samme går malkerobotten i gang. Robotarmen svinger ind under koen og sørger for at vaske koens yver. Landmanden forklarer, at det er for at sikre, at der ikke kommer snavs og bakterier med i mælken. Så sætter robotarmen malke­ kopper på yve­ret, og malkningen starter automatisk. “SEJT!“ udbryder Ludvig imponeret.


”Men hvor er kartonerne, som mælken skal hældes i?” spør­ ger Anna og kigger sig omkring. ”Det sker først på mejeriet,” forklarer landmanden. ”Når mælken er malket ud af koen, kommer den ud i min køletank. Her køles mælken ned, for den er jo varm, når den kommer ud af koen”. Far kalder henne fra vinduet. ”Se unger, nu kommer der faktisk en mælketankbil for at hente mælken”.


“Aha!“ udbryder Anna, ”så det er altså tankbilen, der sprøj­ter den kolde mælk over i kartonerne!?” ”Njaaaa,” svarer mor, ”mælken køres på mejeriet, hvor den først pasteuriseres – det betyder, at mælken bliver varmebehandlet, så der ikke er dårlige bakte­ rier i mælken. Så bliver mælken lavet til alle mulige forskellige produkter og hældt på forskellige kartoner og bægre.” Ludvig står og tænker og udbryder så: “Er det ikke også rigtigt, at det kun er tankbilen, der må køre på mælkevejen?”


Far griner. “Ahr, det er ikke helt rigtigt – man kan måske sige, at mælkevejen er mælkens vej: Fra koen, der bliver malket, til tankbilen, der kører mælken på mejeriet, hvor der bliver lavet forskellige produkter.” Far spørger “ved I, hvad mælken kan blive til?”


Anna kommer i tanke om koldskål. ”Det er 100 år siden, vi har fået koldskål!” udbryder hun. Far smiler og fortæller: ”Altså, jeg har hørt, at de nede på mejeriet har et koldskåls­ barometer – de holder øje med, hvornår det gode vejr kom­ mer... for så ved de, øko-køerne skal på græs, og vi skal have årets første portion koldskål!”


På vej ud af malkerummet siger Anna: ”Mor – er du sikker på, at de også pastaficerer koldskålen? Der er altid en masse små, sorte prikker i!” Mor griner. ”Det har altså ikke noget med pasta at gøre – det hedder pasteurisering! Og de små sorte prikker i koldskålen er vaniljekorn, som de putter i kærnemælken. Ligesom de også putter økologisk ymer, æg og citron i”.


”Putter man så også citroner i mælken for at lave gult smør?” spørger Ludvig. ”Haha!” griner far, ”nej, smør er altid gult, fordi der er masser af fedt i. Men om sommeren er det øko­ logiske smør mere gult og blødt, fordi køerne går ude på mar­ ken og spiser deres livret: Friskt grønt græs.” Ludvig udbryder: “Wauw, hvis jeg var ko, ville jeg også være øko-ko – så kunne jeg spise mine livretter og lege uden for dagen lang!” Anna svarer: “Ha ha, godt du ikke er en ko, for der findes ikke en lasagnemark - kom så, nu skal vi altså se øko-køerne danse og smovse!”


Lav din egen

ØKO-KOLDSKÅL Opskrift 4 personer • 4 æggeblommer (pasteuriserede) • 5 spsk. sukker • Korn fra 1 vaniljestang • 4 dl ymer eller ylette • 1 l kærnemælk • Reven skal fra 1 citron Topping: • 2 dl havregryn • 3 spsk. smør • 3 spsk. sukker

Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn til massen er tyk og cremet. Pisk resten af ingredienser­ ne i og smag til. Stil koldskålen på køl indtil den skal serveres. Kom havregryn, smør og sukker på en varm pande og rør godt rundt ind­ til grynene bliver gyldne og sprøde – pas på de ikke får for meget. Tag dem af panden og lad dem køle helt af. Server koldskål med et gavmildt drys af sprøde havregryn.


1: KAN ØKO-KØER VIRKELIG DANSE? 2: HAR ROSENKÅL VÆRET I TØRRETUMBLEREN? 3: KOEN ER BYGGET TIL AT SPISE GRÆS 4: KRIBLE KRABLE PÅ BONDEGÅRDEN

Følg os på Facebook I Love Øko

Illustration og layout: Flansmose.dk

Andre Anna og Ludvig bøger:

Profile for Økologisk Landsforening

Tag med på Mælkevejen - pixibog nr. 5  

Anna og Ludvig er taget med mor og far til Økodag. De glæder sig til at se køerne danse, men dét...

Tag med på Mælkevejen - pixibog nr. 5  

Anna og Ludvig er taget med mor og far til Økodag. De glæder sig til at se køerne danse, men dét...

Profile for okologidk