Økologisk Landbrug, april 2023, nr. 685

28. APRIL 2023 | NR. 685 | 43. ÅRGANG

45 gårde tiltrak 140.000 gæster Selv om antallet af værtsgårde er faldet de seneste år, prioriterede 140.000 danskere at deltage i Økodag og se køerne komme på græs. Økologisk Landsforening håber på flere værtsgårde næste år.

Side 4

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. april 2023 nr. 685

Økologerne skal være klar til at højne dyrevelfærden get kan forbedres, og skulle det utænkelige ske, at det hele vedtages, som det er foreslået, er der tale om historiske forbedringer for dyrevelfærden i Europa. Det vil bl.a. være slut med kastration af smågrise, fiksering af søer og rutinemæssig aflivning af hanekyllinger.

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

EU’s arbejde med at støve de forældede regler for dyrevelfærden af er ved at tage form.

Et lækket udkast viser 18 områder, hvor dyrevelfærden i landbru-

Det kan samtidig være startskuddet til en nødvendig og omfattende indsats i den samlede økologiske branche med at løfte velfærden for de økologiske dyr yderligere.

For jo mere velfærden hæves i bunden, og jo mindre skellet bliver mellem konventionel og økologisk

produktion, desto sværere bliver det for økologerne at profilere deres produkter og sælge dem til en merpris.

Måske kan økologerne om få år ikke længere bruge salgsargumentet om, at den økologiske gris har krølle på halen, for da vil alle grise have det?

Ja, ja, arbejdet med dyrevelfærden er selvfølgelig altid i gang, men hvis EU virkelig mener det alvorligt, er det for økologerne ikke nok med de små fremskridt - så er det nødvendigt med mærkbare forbedringer, som kan kommunikeres enkelt til forbrugerne. Eksempelvis at ko og kalv i den økologiske mælkeproduk-

tion kan få lov at blive sammen indtil naturlig fravænning.

Det er bestemt ikke sikkert, at den endelige lovgivning bliver, som det lækkede dokument viser, men skulle det blive vedtaget uden at blive udvandet forinden, bliver det historisk for dyrevelfærden i europæisk landbrug. Ethvert løft af dyrevelfærden er til gavn for dyrene, og det bør glæde alle.

Og bliver det - som vi er vant til med EU - en udvandet lovgivning, er det jo ingen hindring for, at økologerne alligevel kan skubbe dyrevelfærden

op på et helt nyt niveau, selvom udviklingen skulle stå stille hos de konventionelle.

Man skal heller ikke glemme en anden konkurrent på markedet; det celledyrkede kød, som fortsat er på et ungt stadie, men som EU har postet penge i at udvikle.

Et sådant produkt er måske ikke i tråd med den økologiske tankegang, men for de yngre forbrugere er løfterne om en mere bæredygtig produktion uden dyrevelfærds­ udfordringer besnærende, og det bør man ikke sidde overhørigt, hvis man vil have fastholde sin position i markedet.

Både store som små bidrager vi til liv på landet der er forbundet med den samfundskontrakt, vi er på, bidrager vi som økologer med mere end mad på tallerken og i krybbe.

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Markarbejdet kører på de højeste nagler lige nu. Det samme gør forspiring og udplantning af grønt, og den veloverståede Økodag varslede, at dyrene nu kommer under åben himmel. Foråret er her med al sin vækst.

Uanset om man er et lille eller stort landbrug, er foråret en travl tid.

Nu lægges kimen til den økologiske mad, der skal brødføde mennesker og dyr det næste år. Og selvom vores tanker er fulde af alle de opgaver,

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.300 ISSN 2596-8181

Vores væsentlige bidrag handler også om liv på landet og i land­ distrikterne. Det betyder bl.a. nænsom varetagelse af vores natur, alsidighed i produktionen og et sædskifte, der styrker jordfrugtbarhed.

Vi bidrager med arbejds- og uddannelsespladser, både de ordinære men også til dem, der er kommet ud på kanten af livet og arbejdsmarkedet. Kort sagt bidrager vi med bæredygtighed på mange parametre.

De små og mindre økologiske landbrug bidrager ligeledes med innovative virksomheder, der giver økonomi med gårdbutikker, produktion af egen produkter, formidling, skolehaver, restauranter og i det hele taget bruger de rammer, et lille

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Joachim Krejberg Knudsen, journalist jkk@okologi.dk 2016 4434

betingelser, så vi kan udfylde den samfundskontrakt og gøre nytte i og for samfundet.

Samfundsnytte handler ikke om størrelsen, men gørelsen.

Den samfundskontrakt, vi økologer har med omverdenen, kvitterer vi for, hvad enten vi er store eller små.

landbrug kan til at skabe liv og forretning.

Vores bidrag, hvad enten vi er store eller små økologer, kan samles i et ord; samfundsnytte. Det anerkender samfundet ved at give os nogle

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms).

Bestil på hmo@okologi.dk

De nye vurderingsregler for småskalalandbrugene, som vi blev mødt med fra Vurderingsstyrelsen her i starten af april, satte pludselig spørgsmålstegn ved, om landbrug under 15 hektarer er samfundsnyttige.

Med skemaer og rammer, som tager udgangspunkt i en forsimplet opfattelse af landbrugets betydning, bliver de små brug omkategoriseret til villaer. Med fx seks hektar ”baghave” ender man nu med en liebhaverbeskatning, der for nogle betyder en tidobling af ejendomsskattebilletten.

Samfundsnytte handler ikke om størrelsen, men gørelsen. Den samfundskontrakt, vi økologer har med omverdenen, kvitterer vi for, hvad enten vi er store eller små.

I denne måned kunne vi også endelig fejre, at økologispecialet er blevet til virkelighed på landbrugsuddannelserne.

Det betyder, at økologien bliver en mulighed for alle nye landbrugere. Det er en stor landvinding efter et langt sejt træk.

Når man, som nyuddannet økolog, gerne vil have foden i egen muld, er de små og mindre landbrug et realistisk entry point til en fremtid som økolog. Men hvis de økonomiske rammer for at komme i gang med at udfylde samfundskontrakten bliver forhøjet med en høj ejendomsbeskatning, vil banker og kreditforeninger blive nærige med lånetilbud og muligheder.

Derfor er vi gået i brechen for at sikre vores små og mindre landbrug, fordi vi i Økologisk Landsforening tager vores samfundskontrakt dybt alvorligt, hvad enten vi er store eller små.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk TRYK OTM Avistryk, Ikast

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

INDHOLD

28. april 2023 nr. 685

MARK & STALD

SIDE 14 - 18

SIDE 11 - 13

SIDE 5

Vestjysk økolog skal drive Arlas første danske innovationsgård Læs også: Mark & stald Side 4-5 - 140.000 danskere fejrede Økodag - Samgræsning med kvæg og får kan give flere fordele Side 6-7 - Økologiske æg har ikke længere forhøjede niveauer af PFAS Side 8-9 - Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion - NYT FRA ICROFS: Ny havresort har lovende egenskaber Side 10 - Klimaberegninger i økologien er misvisende - nu skal

SIDE 17

SIDE 12

Lækkede dokumenter giver håb om bedre dyrevelfærd i hele EU

Virksomhed efterlyser flere skæve agurker og datovarer

hullerne lappes - INDLÆG: Øg biodiversiteten i græsmarken med urter Politik & udvikling Side 11 - ØL: De nye skatteregler bør justeres - Nogle taber, andre vinder på nye skatteregler

Side 16-17 - Markedet for måltidskasser er under pres - Måltidskasser gør maden grøn og sænker CO2-aftrykket

Side 12-13 - Nu er økologi endelig et speciale - Farvel til biprodukter: Landbruget kan bruge rester til at øge profit og bæredygtighed Mad & Marked Side 14-15 - John Wagner: Dyrk forskellene og gør jer spilbare - Dagrofa sælger mere økologi på et presset dansk marked - Det økologiske salg faldt mindre end forventet

Side 18 - Tyskland kopierer Danmarks økologiske spisemærke-koncept - EU Organic Awards hylder Europas bedste økologer Side 20 - FAGLIGT TALT: Malkekøer på græs – en lang sommer i tre etaper - POLITISK KLUMME: Det er, som om Danmark har et mål om at afvikle små bedrifter

16,2 pct.

Inflation, krise og prisstigninger kan jo gå over igen, men... Det er ikke noget, jeg vil satse på. Der er et misforhold i økonomien i produktionen af økologiske æg, og derudover er mit produktionsapparat ved at være nedslidt. Stalde og inventar skal på et tidspunkt renoveres og udskiftes, hvis jeg skal fortsætte, og det bliver der ikke noget af nu.

Så meget faldt salget af økologiske æbler i den danske detailhandel sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

DEN ØKOLOGISKE ÆGPRODUCENT JANUS SØLVSTEEN FORTÆLLER TIL MIDTJYLLANDS AVIS, AT HAN STOPPER SIN PRODUKTION.

VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE KALVE TIL KØDPRODUKTION, APRIL 2023

Stor malkerace x kødkvæg (3 mdr. 110 kg.)

Fradrag

Pris

Kg-reg. kr/kg

3.470

14

MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK 1. Skattesmæk og forvirring: Organisationer går sammen om kritik af ejendomsvurderinger

Kr. pr. dyr

2. Travl slutspurt op til Økodag hos nye værter

Jersey x kødkvæg

-400

3. DEBAT: Vi har åbenbart talt for døve øren

Malkerace, stor

-500

Jersey, ren (3 mdr., 80 kg.)

-1.000

Kvier til kødproduktion

-350

Prisen er inkl. studning og afhorning Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 10

ØKOLOGISK LANDBRUG

4. Thise tilbagekalder mælk 5. Studie: Pesticider brugt i konventionelt landbrug er langt værre end økologernes naturlige pesticider Læs flere nyheder på www.økonu.dk

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. april 2023 nr. 685

140.000 danskere fejrede Økodag Selv om antallet af værtsgårde er faldet de seneste år, prioriterede hele 140.000 danskere at deltage i Økodag og se køerne komme på græs.

Parret Lene og Michael Bisgård og datteren Ida havde besøg af 2.500 gæster på Hagens Mølle, og her puster de ud efter en vellykket Økodag.

Foto: Jakob Brandt

Nederst: På de fleste værtsgårde havde køerne hovedrollen, men på Kammergave måtte de dele den rolle med fødevareminister Jacob Jensen (V).

Foto: Simon Møbjerg Sørensen

ØKODAG

AF JAKOB BRANDT

Den store interesse for at deltage i de økologiske køers årlige forårsfest skabte 16. april trængsel på begge sider af staldportene på de 45 værtsgårde, da klokken blev 12, og køerne blev lukket på græs for første gang i 2023. »På Økodag fejrer vi dyrevelfærden med hele Danmark, og så hylder vi koen og dens betydning for biodiversiteten og naturen. Og jeg skal da lige love for, at der var mange, der ville deltage i den fest. Jeg er helt overvældet over det flotte besøgstal, som vi igen i år kan mønstre. Det er helt enestående,« siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.

Hvis der skal skrives en drejebog for en vellykket Økodag, kunne den sagtens være skrevet på Hagens Mølle nord for Skive, som var en af de 45 økologiske gårde, der tilsammen tiltrak ca. 140.000 gæster til det landsdækkende event. Glæden hos køerne var ikke til at tage fejl af, da de efter en del muhen bag staldporten fik mulighed for at mærke solens stråler og dyppe mulen i forårets første græs.

Glæden smittede, og den gik igen hos Økodags-værterne Lene og Michael Bisgård, da de sammen med gårdens mange hjælpere og 20 pizzaer om eftermiddag gjorde status over 2023-udgaven af Økodag. »Vi er stolte af det, vi laver, så vi vil gerne vise landbruget frem, og i dag var der ikke nogen gæster, som ikke smilede. Det er dejligt at opleve, at så mange gæster får så meget ud af det, vi har lavet,« sagde Michael Bisgård, som pointerede, at sådan en dag giver mod på at blive værtsgård igen.

LOVER GODT FOR NÆSTE ÅR Meldingen fra værterne på Hagens Mølle falder i god jord hos Malene Jensen, som er Økologisk Landsforenings projektleder for Økodag.

Det samme gør de tilbagemeldinger, hun modtog fra værterne på årets syv debuterende Økodagsgårde, som ifølge projektlederen alle oplyser, at de er begejstrede over arrangementet. »Det lover godt for næste år, hvor vi håber at få lidt flere værtsgårde med, og de behøver ikke at forpligte sig til at have flere end 1.000 gæster for at blive værter. Det vigtigste er ikke, hvor mange der kommer, men at gården er gearet til at huse gæsterne, så alle får en god oplevelse,« siger Malene Jensen.

Kombinationen af køer og klappekalve var et hit hos mange af børnene, som supplerede mødet med de dyr, der producerer mælken til morgenmaden, med en tur bag rattet på førehuset i en af traktorerne på Baksgaard ved Spjald, hvor Claus Bak og Malene Bundgaard holdt Økodag. Foto: Søren Gammelmark

KORT OM ØKODAG • Økodag blev første gang afholdt i 2005. Årets udgave var den 19. af slagsen, og Økodags 20-års jubilæum bliver afholdt den 14. april, så både værter og gæster kan allerede nu sætte et stort kryds i 2024-kalenderen.

• Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei.

• Det landsdækkende forbrugerevent blev gennemført med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.

Det havde fødevareminister Jacob Jensen (V) også. Han deltog i Økodag på det vestsjællandske landbrug Kammergave ved Dianalund, som ud over at levere mælk til Øllingegaard Mejeri danner rammen om et psykiatrisk bosted for voksne. Jacob Jensen holdt åbningstalen for de ca. 4.000 gæster fra toppen af en grøn mælkekasse fra Arla, og han var umiddelbart så tilfreds med at se køerne komme på græs, at han proklamerede, at han

vil deltage i Økodag igen til næste år.

KURS MOD 20 ÅRS JUBILÆUM I slutningen af året indkalder Økologisk Landsforening de økologiske mælkeproducenter til møde for værter til Økodag 2024, og mon ikke brødrene Jesper og Rasmus Lehmann fra gården Stensigmose i Sønderjylland er iblandt? I år var de tilmeldt Økodag, men da deres dyrlæge kort inden Økodag fandt ring-

Det første, der mødte gæsterne på Hagens Mølle, var en selvkørende gyllenedfælder fra hollandske Vervaet, som tiltrak sig en del opmærksomhed fra især de større børn. Foto: Jakob Brandt orm i besætningen, blev det besluttet at aflyse Økodag på Stensigmose, så køerne indtog i år græsmarkerne uden en kødrand af gæster langs hegnet.

De sønderjyske brødre fortalte om aflysningen på deres hjemmeside og Facebook: »Sygdommen er ufarlig for køerne, men den kan smitte mennesker, og derfor kan vi ikke lukke dig og de andre gæster ind på vores gård. Ring-

orm smitter ikke gennem mælk, så du kan roligt fortsætte med at drikke din økomælk,« skrev brødrene på Facebook og det er helt i tråd med holdningen i Økologisk Landsforening. »Vi prioriterer sikkerhed frem for alt, både for dyrene og gæsterne,« siger Malene Jensen, som oplyser, at køerne på Stensigmose efterfølgende er blevet vaccineret mod ringorm.

Læs reportage på økonu.dk

MARK & STALD

28. april 2023 nr. 685

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Vestjysk økolog skal drive Arlas første danske innovationsgård Torben Sønderbys landbrug Klink danner rammen om Arlas første danske ”innovationsgård”, som skal forske i nye teknologier inden for dyrevelfærd, biodiversitet og klima. I første omgang vil forskningen primært sigte mod reduktion af køernes metan-udledning. Foto: Arla

Arla driver i forvejen tre innovationsgårde i udlandet, men nu bliver Danmark hjemsted for den første økologiske innovationsgård, som skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling.

GRØN OMSTILLING

AF JAKOB BRANDT

Denne måned åbnede økologen Torben Sønderby stalddørene til et nyt samlingspunkt for forskere, leverandører og samarbejdspartnere i den vestjyske by Grønbjerg.

Hans gård med 240 sortbrogede Holstein-køer, der i en årrække har leveret 2,4 mio. kg mælk til Arla årligt, bliver nemlig Arlas første danske innovationsgård.

Den skal sætte tempo på udvikling og demonstration af nye løsninger inden for dyrevelfærd, biodiversitet og CO2-reduktion i landbruget, skriver Arla i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at gårdens første projekter har fokus på sektorens største kilde til CO2: Køernes metanudledning.

Der bliver opsat ’sniffere’ ved malkerobotten, der måler køernes individuelle produktion af metan.

Halsbånd, der overvåger køernes sundhed døgnet rundt. Og en flytbar foderstation, som sammenligner udledningen af klimagasser fra køer i stald med køer på græs. ØGER INNOVATIONSKRAFTEN På innovationsgården skal forskere fra bl.a. Aarhus Universitet teste og demonstrere nye metoder og teknologier og omsætte dem til praksis.

Gården er desuden indrettet til at

kunne tage imod leverandører, samarbejdspartnere og forskere fra indog udland, som kan tage del i eller blive inspireret af arbejdet. »I Arla deler vi regeringens ambition om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Og med den nye innovationsgård kan vi omsætte forskning og samarbejde til praksis, der kan skaleres og indføres på gårde både inden- og udenfor landets grænser. Det er helt afgørende for den innovationskraft, der skal sikre, at vi forbliver relevante og konkurrencedygtige i fremtiden,« siger Hanne Søndergaard, der er koncerndirektør for landbrug og bæredygtighed i Arla.

Blandt gårdens første innovative forskningsprojekter er ’Project Onimit’, som blandt andre Aarhus Universitet og Viking Genetics står bag.

Med såkaldte ’sniffere’ bag fo-

Jeg tror på, at forskning er afgørende for den grønne omstilling inden for landbruget, og jeg har altid været meget interesseret i at følge og investere i nye teknologier.

TORBEN SØNDERBY, EJER AF ARLAS FØRSTE DANSKE INNOVATIONSGÅRD

dertruget i malkerobotterne kan forskerne måle køernes individuelle metan-udledning og bruge de unikke data i avlsarbejdet til at fokusere på de køer, der udleder mindst CO2. »Metan fra kvæg udgør i dag den primære kilde til CO2e-udledning på gårdniveau. Så der er et kæmpe potentiale i at udvikle og dele nye teknologier og metoder, som gør os i stand til at reducere køernes metanudledningen,« siger Hanne Søndergaard.

IKKE ET TILFÆLDIGT VALG Det er ikke tilfældigt, at det er lige præcis Torben Sønderbys landbrug, der er udvalgt som Arlas første danske innovationsgård.

Torben Sønderby har blandt andet installeret 2.500 m2 solceller, som producerer strøm svarende til 130 pct. af gårdens forbrug - og så er

gården 80 pct. selvforsynende med foder. Derudover er Torben Sønderbys landbrug økologisk, hvilket gør Klink til Arlas første økologiske innovationsgård. Det giver mulighed for en anden type forskning end på Arlas øvrige innovationsgårde i Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Det glæder Torben Sønderby, at han kan bidrage til at styrke fremtidens økologiske landbrug og dele viden og erfaringer med alle Arlas landmænd på tværs af kategorier og markeder. »Jeg tror på, at forskning er afgørende for den grønne omstilling inden for landbruget, og jeg har altid været meget interesseret i at følge og investere i nye teknologier. Derfor er det fantastisk, at jeg kan bidrage til innovation på den her måde og komme helt tæt på udviklingen,« siger Torben Sønderby.

Samgræsning med kvæg og får kan give flere fordele Et forsøg i Frankrig viser positive effekter af at lade får og køer græsse sammen.

FORSØG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Lader man får og køer græsse sammen, øger det produktiviteten ifølge et nyt fransk forsøg. Det skriver In-

novationscenter for Økologisk Landbrug. I forsøget testede forskerne tre økologiske systemer; et kun med kvæg, et alene med får og et med begge arter sammen i fordelingen 60:40 i køernes favør.

Projektet forløb over fire år på 39 ha vedvarende græs med 29 dyreenheder.

MINDRE KRAFTFODER I mix-systemet græssede kvæg og får sammen i begyndelsen af sæso-

nen og frem til fravænningen af lam, hvorefter afgræsningen tog særlige hensyn til parasitbelastning og færdigfedning af lam.

Den øgede produktivitet sås især hos fårene, hvor lammene voksede hurtigere og nåede slagtevægten efter 166 dage mod 188 dage i systemet kun med får.

Fårenes huld og reproduktion var også bedre, og samtidig var der et lavere forbrug af ormemidler og et lavere indkøb af kraftfoder. Derudover

var udledningen af drivhusgasser 10,9 pct. lavere end i systemet kun med får.

MINDRE EFFEKT HOS KVÆG For køerne var effekten mindre - her var både tilvækst, produktivitet og kraftfoderforbrug det samme, uanset om der var tale om et rent kvægsystem eller mix-systemet. Dog sås en højere tilvækst hos køerne i græsningssæsonen.

Forskerne skriver dog, at der i mix-

systemer kan være mere arbejde i det for landmanden, men at det ikke er en problemstilling, som man har undersøgt. De kan heller ikke udelukke en øget risiko for smitte mellem dyrearterne, selvom det ikke blev observeret i forsøgsperioden. Økonomiske beregninger viser, at udbyttet per DE var forbedret på grund af de forbedrede resultater hos fårene. Kalvekødet var dog svært at få afsat på det franske marked og blev derfor solgt til en lav pris.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. april 2023 nr. 685

HØNS MÅ ATTER KOMME UD

De økologiske ægproducenter har fjernet fiskemel fra foderet til høns.

Det har ført til et fald i PFAS, men omvendt er der begyndende problemer med dyrevelfærden, fordi fodererstatningen ikke er lige så god. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

FUGLEINFLUENZA: Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophævede Fødevarestyrelsen d.

20. april kravet om at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde. Samtidigt bliver det igen tilladt at tage til udstillinger med høns og andet fjerkræ.

Dermed slutter knap fem måneder, hvor fjerkræ fra økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været indelukket for at undgå, at dyrene bliver smittet med den smitsomme fugleinfluenza, H5N1.

Smittebeskyttelse er fjerkræejerens ansvar. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen fortsat at alle, der har med fjerkræ at gøre, passer på deres dyr ved blandt andet at fodre under tag og skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene. /jb

ARBEJDSGRUPPE SKAL LØSE PFAS-DILEMMA FORURENING: Naturstyrelsen har netop sat et midlertidigt stop for naturpleje på ca. 3.000 ha statslige naturområder på grund af PFASforurening. Nu skal en ny arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interesseorganisationer finde løsninger på, hvordan naturplejen på arealerne fortsat kan sikres, og hvordan de berørte landmænd kan hjælpes bedst muligt. Arbejdsgruppen består ud over Naturstyrelsen af faglige repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyresen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening. /hhk

SYNTETISKE MIDLER ER VÆRRE PESTICIDER: I økologien må landmænd bruge udvalgte naturlige bekæmpelsesmidler, mens de konventionelle må bruge syntetiske. Sidstnævnte er langt mere skadelige, viser et nyt studie, der har sammenlignet de to typer af midler. I studiet, der er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Toxics, har forfatterne undersøgt 256 aktivstoffer tilladt i konventionelt landbrug og sammenlignet dem med 134 naturlige aktivstoffer, som er tilladt i økologi, både ud fra midlernes toksicitet samt hvor hyppigt de bruges. De syntetiske har langt flere sundheds- og miljøadvarsler, grænseværdier er knyttet til flere af dem, og de nedbrydes langsommere i miljøet. /hhk

LAVBUNDSINDSATS GÅR FREMAD KLIMA: Nye tal viser, at der er kommet skub i arbejdet med at udtage lavbundsjorder for at sænke klimabelastningen. I september 2022 var der igangsat udtagning af ca. 16.300 hektar, som på et halvt år næsten er fordoblet og steget til ca. 30.400 hektar. Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Det er dog kun 4.063 ha, som er under realisering. Ved sidste års ansøgningsrunde for ekstensivering blev der søgt for ca. 5.000 hektar. Årets ansøgningsrunde for ekstensivering er stadig åben og er derfor endnu ikke medregnet i opgørelsen. /hhk

Økologiske æg har ikke længere forhøjede niveauer af PFAS Nye analyser viser, at indholdet af PFAS i økologiske æg er meget lavt, efter at producenterne har fjernet fiskemel fra foderet. Ægproducent aner dog problemer med fodererstatningen og advarer om, at det kan gå ud over dyrevelfærden. ÆG- OG FJERKRÆ

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det lader til at have virket, at de økologiske ægproducenter fjernede fiskemel fra hønsenes foder. I hvert fald viser nye analyser fra Fødevarestyrelsen, at indholdet af PFAS er faldet, efter at producenterne reagerede på de tidligere høje fund.

Fødevarestyrelsen har i marts og april 2023 undersøgt æg fra 10 forskellige økologiske producenter. I otte prøver blev der ikke påvist PFAS, mens der i to prøver var fund af PFAS, men langt under grænseværdien.

Der blev ikke påvist PFAS i prøver fra fire forskellige konventionelle æggeproducenter. Efter fundet af PFAS i visse typer af fiskemel har Fødevarestyrelsen også undersøgt fisk fra hav- og dambrug. I 10 af disse prøver er der ikke påvist PFAS, mens der i tre prøver er påvist PFAS i meget lave niveauer og langt under grænseværdien. »Det er utrolig glædeligt, at Fødevarestyrelsen nu har konstateret, at økologiske æg ikke længere har PFAS i forhøjede niveauer. For mig at se er det udtryk for høj fødevaresikkerhed, når det så hurtigt er lykkedes at

få lokaliseret og fjernet kilden til problemet – nemlig fiskemel i foderet.

Det skaber tryghed og vished om, at der ikke er noget at frygte ved at spise økologiske æg. Fra regeringens side har vi fortsat stort fokus på den seneste tids generelle udvikling med PFAS, og derfor har Fødevarestyrelsen igangsat et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det,« siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

POSITIVT MED FOKUS Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening, håber, at det vil få de forbrugere, som har undladt at købe øko-æg de seneste måneder, til igen at vælge æggebakkerne med det røde Ø. Fundene, der blev offentliggjort i januar, betød nemlig, at DTU Fødevareinstituttet frarådede børn mellem fire og ni år at spise mere end 2,5 økologisk æg om ugen. »Vi håber, at du vil vælge økologiske æg næste gang, du handler i dit supermarked. Ja, vi vil faktisk opfordre dig til det. For når du vælger økologiske æg, køber du samtidig hønerne mere plads i stalden, du køber dem mulighed for at komme udenfor. Du køber et rent kvalitetsprodukt fra et dyr, der har fået økologisk foder uden kunstigt fremstillede tilsætningsstoffer. De er det sikre valg,« siger Louise Køster.

Selvom sagen har været negativ for den økologiske branche, ser hun det positive i, at den har fået myndighederne til at lave flere screeninger for PFAS i fødevarer, og hun mener, at den har skabt fornyet fokus på behovet for et opgør med kemikalier, giftstoffer og syntetiske pesticider i vores fødevarer. Økologisk Lands-

forening støtter desuden forslaget om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter, der blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge.

STOLT OVER HANDLING Lars Bredahl, der er ægproducent og forperson i Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, er også glad for de nye resultater. »Det er fantastisk, at vi nu igen kan gå ud og anbefale børn at spise økologiske æg. Jeg er meget glad og stolt over måden, som hele branchen reagerede på, hvor vi egentlig selv løste problemstillingerne ved at fjerne fiskemelet,« siger han.

Det er dog ikke udelukkende positivt. Fiskemelet var en vigtig bestanddel af hønsenes foder, fordi det havde de nødvendige aminosyrer, og for at kunne give hønsene det med andet foder, har man været nødt til at hæve proteinindholdet. »Det betyder, at de udskiller proteinet, hvilket giver noget fedtet strøelse, og det kan give anledning til begyndende fjerpilning, så vi producenter har hejst det gule flag og lægger stadig pres på Landbrugsstyrelsen for at få lov til at bruge nogle konventionelle proteinkilder for at kunne afbøde problemstillingen,« fortæller Lars Bredahl.

AFSLAG PÅ DISPENSATION Efter PFAS-fundene efterlyste de økologiske ægproducenter en tidsbegrænset dispensation, så de kunne tilsætte en lille, men meget væsentlig andel, på op til fem pct. ikke-økologiske proteinkilder til foderet med hjemmel i økologiforordningens katastrofebestemmelse. Dette afslog Landbrugsstyrelsen dog, da den vurderede, at kriterierne for at bruge

bestemmelsen ikke var opfyldt, da der ikke var tale om en konkret hændelse, men en baggrundsforurening. »Jeg føler, at man sætter jura over dyrevelfærd. Det er ikke, fordi vi har galopperende fjerpilning, men enkelte producenter siger, at de har set lidt, om end det kan være andre årsager, som fx at hønsene ikke må komme ud pga. risikoen for fugleinfluenza. Uanset hvad ser vi fedtet strøelse, og det er ikke så godt,« siger Lars Bredahl.

STYRELSEN SVARER I et skriftligt svar til Økologisk Landbrug skriver Landbrugsstyrelsen, at den tager informationerne om velfærdsproblemer alvorligt: »I februar har Landbrugsstyrelsen bl.a. undersøgt, om der var mulighed for at give dispensation til at bruge ikke-økologisk foder til økologiske æglæggere. Dengang var velfærdsaspektet også inddraget i Landbrugsstyrelsens overvejelser, men katastrofebestemmelserne giver ikke mulighed for dispensationer i den pågældende situation. Landbrugsstyrelsen tager det imidlertid alvorligt, når vi får indikationer på udfordringer med dyrevelfærden.

Katastrofebestemmelserne er ikke relevante at genoverveje, men styrelsen vil undersøge, om der er nye oplysninger, som kan begrunde andre løsninger. Det er endvidere styrelsens forventning, at adgangen til udearealer, nu hvor restriktioner i forhold til fugleinfluenza er ophævet, forbedrer dyrenes velfærd,« skriver styrelsen og understreger desuden, at man i økologikontrollen har fokus på, om der ses udfordringer i dyrevelfærden på baggrund af det ændrede foder.

ANNONCE

28. april 2023 nr. 685

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMADAG OM ØKOLOGISK HAVREFORÆDLING OPLEV FLERE AKTUELLE EMNER PÅ DAGEN Tirsdag den 27. juni kl. 09.30 – 15.00, Nordic Seed, Dyngby, Grindsnabevej 25, 8300 Odder

PROGRAM: Kl. 09.30

Ankomst - kaffe og rundstykker

Kl. 10.00

Velkomst v/ Ahmed Jahoor, Leder af forædling og udvikling, Nordic Seed.

Orientering om projektet OATGANIC: •

Økologisk havreforædling v/ Hans Haldrup, Produkt udvikler, Nordic Seed

•

Nematoderesistens og udvikling af genetiske markører for resistens v/ Jihad Orabi, Leder af molekylær forædling, Nordic Seed

•

Genomisk selektion v/ Pernille Sarup, Genomisk forædler, Nordic Seed

Kl. 10.45

Økologisk markedsorientering v/ Allan Hartman Hansen, Produktspecialist, økologi, Danish Agro

Kl. 11.00

Rundvisning i Nordic Seeds demomark med fokus på nye arter (hamp, oliehør, boghvede, quinoa, sennep, linser og kikærter), bælgsæd og ubehandlede kornparceller

Kl. 13.00

Frokost

Kl. 13.30

Havre til plantebaserede fødevarer v. Torben Bodin, Projektleder, Dragsbæk Oplæg om havre til humant konsum, forarbejdning af havre og havrens rolle i fremtidens plantebaserede fødevarer

Kl. 14.15

Afgang til økologisk havremark med forsøgsparceller

Kl. 15.00

Afslutning

TILMELDING Sidste frist for tilmelding er fredag den 23. juni 2023 kl. 12, til Hans Ravn Haldrup på mail: haha@nordicseed.com Arrangementet er målrettet økologiske landmænd og konsulenter Vi glæder os til at se dig.

7

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. april 2023 nr. 685

Når nødderne kommer hjem på gården, køres de igennem et vaskeanlæg, og inden for 24 timer efter høst er de lagt til tørring i store siloer, hvor vandindholdet sænkes fra 35 til 12 pct. Efter vask og tørring opbevares nødderne i store trækasser klar til salg.

Fotos: Julie Rohde Birk og Jens Peter Hermansen

Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion Interessen for dyrkning af nøddetræer er vokset markant de seneste år.

Det skyldes ikke kun det større fokus på plantebaseret kost til mennesker, men også udbredelsen af skovlandbrug. I begge henseender kan nøddetræer spille en central rolle, og valnød er sammen med hassel og ægte kastanje en af de arter, der er potentiale for at udbrede herhjemme.

de senere år er træerne sammen med selvforsyningen generelt røget ud, og de nødder, der nu spises herhjemme, er importeret fra Tyrkiet, Polen, Chile, Kina og USA. Og de bedste valnødder til jul fra Grenoble i Frankrig.

Midt i april 2023 tog vi fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug til netop Grenoble for at lære om valnøddedyrkning. Formålet var at indhente viden om valnøddeproduktion i skala og egnetheden til sådanne produktioner herhjemme. Vi havde allieret os med forskningscenteret Senura, som ud over at formidle kontakt til tre forskellige landbrugere, tog med os rundt og svarede på vores mange spørgsmål.

VALNØDDER

KULTUREL DEL AF OMRÅDET Valnøddedyrkning har været en udbredt produktionsform i Grenoble siden begyndelsen af forrige århundrede, og sideløbende med tobak har valnødderne været en vigtig både økonomisk, men også kulturel del af området.

Den typiske dyrker har 30-40 ha med valnødder, og da alle nødderne skal høstes, vaskes og tørres på samme tid, har hver landbruger sine egne maskiner til formålet.

Det gør valnøddedyrkning til en

AF JULIE ROHDE BIRK KONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Traditionelt er der blevet dyrket mange hasselnødder i Danmark, men skalaen af hver enkelt produktion har ikke været stor. Hver gård og hvert husmandssted har haft en lille produktion af nødder til eget forbrug.

Mange steder har man også haft et par valnøddetræer til samme, men

forholdsvis omkostelig produktionsmetode i opstart. Etableringsomkostninger er 12.000-18.000 euro/ha i plantemateriale og vandingsudstyr og dertil op mod 300.000 euro i maskiner og tørre- og vaskefaciliteter.

FALDENDE EFTERSPØRGSEL Indtil sidste år har de økologiske avlere tjent tre euro pr. kilo nødder i skal, og med et udbytte på 2-3,5 tons/ ha afhængigt af sort har det været en forretning, der godt kunne hænge sammen. Sidste år er efterspørgslen dog faldet markant, hvorfor priserne var så lave som én euro/kilo.

Senura peger på en for stor omlægning til økologi, uden hensyn til om markedet kunne følge med, samt større konkurrence fra især USA og Chile der med langt lavere lønninger presser prisen ned.

For valnøddeavlerne i Grenoble er det første gang, de ikke kan komme af med deres nødder, og bekymringen lurer lige under den ellers muntre franske overflade, når vi spørger direkte. Avlerne har forskellige tilgange til en måske mere usikker fremtid.

Nogle håber på bedre priser næste år, mens andre erstatter gamle og døende træer med oliven i stedet for unge valnødder. Og så er der dem,

der griber til forædling af valnøddeprodukter til kræsne forbrugere.

MÆRKER IKKE KRISEN En af dem er Nicolas Idelon, der som ung måtte forlade sit prominen-te job som salgschef for at overtage familiens gård.

I jagten på en bedre forretning baseret på arvegården har han det seneste årti udviklet adskillige valnøddeprodukter, som sælges på markeder og gennem lokale supermarkeder under navnet Niconoix.

I sit sortiment har han bl.a. en serie af tørrede og saltede aperitif-nødder, valnøddesennep og flagskibet Noixtelix, der er en valnødde-nutella, og han er en af de få avlere, som ikke mærker sidste års afsætningskrise.

I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene.

Der udveksles aldrig penge mellem dyreholder og valnøddeavler, da afgræsningen er til begge parters fordel. Når dyrene er væk, skal græsset slås igen i juli for at begrænse konkurrencen om vand og næringsstof-

fer og igen lige inden høst for at sikre, at maskinen effektivt kan samle de nedfaldne nødder op fra jorden.

SÅDAN HØSTER DE Høsten er et tomandsjob, hvor én kører med traktor og træryster, som sørger for, at alle nødderne falder ned fra træerne. Den anden kører en speciel nøddeopsamler, der minder om en fejemaskine, som vi kender dem fra byens fortove. Opsamleren har typisk kørt et par ture med dages mellemrum for at samle de først nedfaldne nødder op, og samarbejdet mellem træryster og nøddeopsamler er således finalen på årets høst.

Når nødderne kommer hjem på gården, køres de igennem et vaskeanlæg, og inden for 24 timer efter høst er de lagt til tørring i store siloer, hvor vandindholdet sænkes fra 35 til 12 pct., inden nødderne er klar til salg.

DISSE SORTER ER EGNEDE Valnøddeavlerne i Grenoble peger især på den traditionelle sort Franquette og den nyere Fernor som de to, der er mest kuldetolerante og sent blomstrende, og som derfor vil klare sig bedst i dansk klima.

Træerne selv kan godt klare ned

28. april 2023 nr. 685

Innovationscenter for Økologisk Landbrug besøgte i april avlere i Grenoble for at lære om økologisk dyrkning af valnødder.

I Grenoble er valnøddedyrkning tæt forbundet med fåreavl, og mange dyrkere har i forårsmånederne besøg af fåreflokke i plantagerne. De går typisk blandt træerne i en til to måneder, inden dyreholderen flytter dem op i bjergene.

KRONIK

HANS HALDRUP PRODUKTUDVIKLER, NORDIC SEED

Det er en væsentlig egenskab for havre til økologisk dyrkning, at de er resistente over for skadevoldere som nematoder. Derudover er det selvsagt også vigtigt, at udbyttet skal være højt.

De to egenskaber kan der tilsyneladende sættes flueben ud for ved den nye havrelinje med nummeret NOS 81920-15, der er forædlet som en del af forskningsprojektet ’Oatganic’.

I 2022 blev havrelinjen sendt til officiel sortsafprøvning. I projektets egne undersøgelser er NOS 8192015 nematoderesistent, og derfor venter projektgruppen spændt på den officielle bekræftelse af, at den nye havrelinje er modstandsdygtig over for nematoder og har et højt udbytte.

I Organic RDD projektet Oatganic tilstræber vi at etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og at øge udbyttet af økologisk havre i Danmark.

til -20 graders frost i løbet af vinteren, men det er især blomstringstidspunktet, man som kommende valnøddeavler skal overveje, når man vælger sorter. Sen blomstring betyder, at risikoen for nattefrost er lavere, og det giver større chancer for en årlig høst.

KONVENTIONELLE TRÆER Franskmændene udskifter løbende de ældste træer i plantagerne, og det kan betyde træer på helt op mod 100 år, da de første bliver fjernet, når de dør. Nye træer købes typisk konventionelt, da de ligesom de fleste øvrige lande i EU har problemer med at skaffe økologisk plantemateriale.

Træerne er to år gamle, når de plantes og skæres tilbage til syv grene, når det er tre meter højt. De første tre til fem år beskyttes træerne individu-elt mod fårenes bid og slid, og i seks til syv år renholdes omkring træerne for at mindske konkurrence om vand og næringsstoffer. Man jordbearbejder overfladisk med en harve for at tvinge rødderne dybere, da det på sigt giver højere tolerans for tørke.

Under træerne er typisk naturligt fremspiret græs- og urtedække med en stor diversitet i arter. Avlerne opnår ikke speciel støtte til det som naturtiltag, men det er den bedste måde at have jorden, da det stabile

og jævne underlag er vigtigt for høsten. Avlerne fremmer naturlig biologisk bekæmpelse ved at hænge fugle- og flagermusekasser op i træerne.

I projekt ’Lokalt producerede økologiske nødder’ vil vi året ud samle information om potentialerne for økologisk dansk nøddeproduktion, som løbende vil blive formidlet fra projektet, herunder dyrkningsvejledning på valnødder. Følg med på innovationscenterets informationskanaler og icoel.dk.

Artiklen er skrevet som en del af projekt ’Lokalt producerede økologiske nødder’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

9

Ny havresort har lovende egenskaber NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

De historiske valnøddesystemer understøtter biologisk bekæmpelse ved hjælp af fugle- og flagermus-kasser.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Vi forventer, at sorten kan blive dominerende på det økologiske marked.

I første årsafprøvning var havrelinjens relative udbytte 98 pct., hvilket er på højde med de bedste sorter på markedet. Oatganicprojektet vurderer, at NOS 8192015’s udbytte er 6 pct. højere end Dominik, som er den dominerende nematoderesistente havresort på det økologiske marked.

NOS 81920-15 fortsætter i anden årsafprøvning i 2023, og i A+ afprøvningen ved Landsforsøgene, som udføres af Seges.

Forventningen er, at NOS 8192015 bliver optaget på sortslisten i december 2023. Ved sortsgodkendelsen vil den også få et godkendt navn.

Antageligvis bliver økologisk havre en vigtig ingrediens i fremtidens plantebaserede kost. Ved at vælge de højst ydende, nematoderesistente sorter udnyttes de tilgængelige næringsstoffer optimalt.

Næringsstofudvaskningen reduceres, hvilket er til gavn for miljøet.

Sorten er ny og skal opformeres.

Der vil først i 2025 være mindre mængder udsæd til rådighed, men allerede fra 2026 vil der tilstrækkeligt mængder. Tystoftefonden udfører den komplicerede nematodetest, der bruges ved den officielle sortsafprøvning i Danmark. Testen tager lang tid, og den er kostbar, men kvaliteten af nematodetesten er meget høj.

I projektet har Tystoftefonden indtil nu undersøgt 100 havrelinjer for nematoderesistens, men i de kommende to år, vil antallet af undersøgte linjer bliver forøget væsentligt.

Resultaterne fra undersøgelserne vil blive brugt til at udvikle genetiske markører for nematoderesistens. De genetiske undersøgelser, der bliver lavet på havre linjer, vil endvidere blive brugt til at forsøge at udvikle markører for sygdomsresistens og udbytte.

Antageligvis bliver økologisk havre en vigtig ingrediens i fremtidens plantebaserede kost.

Ved at vælge de højst ydende, nematoderesistente sorter udnyttes de tilgængelige næringsstoffer optimalt. Næringsstofudvaskningen reduceres, hvilket er til gavn for miljøet.

Projektet bruger den nyeste viden om genetik og DNA, som forædlingsselskabet Nordic Seed har erhvervet gennem mange års DNA-molekylærforædling.

Den 27. juni afholder Nordic Seed temadag om projektet Oatganic, økologisk havreforædling samt andre emner med relevans for økologiske landmænd og konsulenter. Detaljer om dagen kan findes på Nordic Seeds hjemmeside primo maj.

Oatganic er en del af Organic RDD 7-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. april 2023 nr. 685

Klimaberegninger i økologien er misvisende - nu skal hullerne lappes Datagrundlaget for klimaberegninger på økologiske landbrug bygger på tal fra konventionelle produktionsformer.

Konsulenter og forskere mødtes derfor for at undersøge, hvordan datagrundlaget kan styrkes.

DATA

AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD

Det er et problem, at klimaberegningerne i økologien er baseret på tal fra konventionelt landbrug, mener Julie Henriksen, chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel).

Derfor inviterede hun forleden 30 konsulenter og forskere fra branchen til en workshop i Agro Food Park for at diskutere problemstillingen. Sammen fandt deltagerne frem til de mest betydningsfulde forskelle mellem konventionelle og økologiske produktionsformer, samt hvor og hvorfor der mangler data og viden inden for netop klimaberegninger i økologisk produktion. Særligt manglen på danske økologiske produktionsforsøg blev en af hovedkonklusionerne for dagen.

Ifølge Julie Henriksen er det paradoksalt, at datagrundlaget for klimaberegningerne ikke er på plads, før politikerne begynder at snakke om klimaafgifter i landbruget:

»Vi står på en brændende platform, hvor økologien er udpeget som et klimavirkemiddel, og hvor klimaafgifter er på vej fra det politiske bagland. Men desværre er klimaberegningerne for den økologiske produktion ofte mangelfulde både i forhold til videns- og datagrundlag,« forklarede hun og tilføjede: »Der er store forskelle på det konventionelle landbrugssystem og det økologiske landbrugssystem. Det gælder alt lige fra brugen af gødning, pesticider og foder til staldsystemer, afgræsning og sædskifte. Det mangelfulde datagrundlag sikrer ikke, at der sker en fair beregning på de økologiske bedrifter, når der for eksempel skal udregnes klimaafgifter.« PESTICIDER OG UDBYTTER Deltagerne blev efter den korte præsentation inddelt i 3 arbejdsgrupper med overskrifterne kvæg, planteavl og svin-fjerkræ. Her blev emner som blandt andet afgræsning, foder, additiver, udbytter, staldsystemer, pesticider og gødning diskuteret som værende store forskelle, hvor der kan forekomme ukorrekt data, når der foretages klimaberegninger på økologiske bedrifter.

FOKUS PÅ AFGRÆSNING For arbejdsgruppen, der arbejdede med kvægproduktion, fyldte emnet om afgræsning en hel del: »Der er jo lavet flere forsøg og undersøgelser i for eksempel Holland, hvor de har målt, at metanudled-

ningen er mindre, når dyrene går på græs. Når vi laver beregninger i dag på de økologiske landbrug, bruger vi standardtal fra den konventionelle produktion, hvor dyrene går indendørs langt størstedelen af tiden. Det giver ikke et retvisende billede,« pointerede en af de deltagende.

Selvom flere udenlandske studier har påpeget, at metanudledningen er op til 30 pct. mindre hos økologiske, frit-gående kvæg, er det dog ikke sikkert, at resultaterne kan oversættes én til én til dansk produktion: »Temperatur, sammensætningen af græsset og mange andre faktorer kan spille ind, når der laves undersøgelser om afgræssende dyr. Det er ikke sikkert, at vi vil få de samme resultater her i Danmark,« pointerede en anden deltager.

MANGLENDE MIDLER Netop manglen på økologiske forsøg udført i Danmark gik igen og blev drøftet i alle tre arbejdsgrupper, som værende den største akilleshæl for at kunne gennemføre korrekte klimaberegninger for økologiske landbrug.

Sidst på dagen mødtes de tre arbejdsgrupper igen og præsenterede hver sit bud på, hvor og hvorfor datagrundlaget er mangelfuldt. »Den økologiske produktion er stadig forholdsvis lille, og det betyder, at der er begrænsede midler til at lave forsøg og projekter. Det er klart, at midlerne går til de konventionelle forsøg, hvor markedsandelen er størst,« sagde en af deltagerne ved

Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder på at udarbejde en ’roadmap’, der giver overblik over, hvilke områder der er mangelfulde mht. klimaberegninger fra økologiske produktioner, fortalte Julie Henriksen til en nylig workshop. Foto: Kirstin Stefansdottir Egekvist den afsluttende fælles opsamling.

Det gav Julie Henriksen anledning til at spørge de tre konsulenter fra Landbrugsstyrelsen, som også var mødt op, om, hvad de havde fået ud af at være med på dagen: »Vi kan endnu engang bekræfte, at der er for få midler på vores myndighedsaftale,« fortalte Rasmus Bak Nimgaard fra Landbrugsstyrelsen.

KORTLÆGNING PÅ VEJ For Julie Henriksen gav dagens workshop ligeledes nye perspektiver og mange interessante emner at arbejde videre med:

»I Icoel arbejder vi på at udarbejde en ’roadmap’, der giver overblik over, hvilke områder der er mangelfulde mht. klimaberegninger fra økologiske produktioner, og hvilke indsatser der skal til for at forbedre dette. De faglige input fra dagen var meget givende for den proces.« Arbejdet med roadmappen fortsætter som minimum året ud, og der ansøges om mulighed for forlængelse.

Workshoppen var en del af projektet ”Optimering af datagrundlag til beregning af klimaaftryk fra økologiske produktioner”, der ledes af Icoel med deltagelse af Aarhus Universitet.

Øg biodiversiteten i græsmarken med urter mulighed for at fokusere på at øge mangfoldigheden i græsmarken ved hjælp af urter.

INDLÆG

BETTY SCHMIDT PRODUKTCHEF, DSV FRØ

Kløvergræsmarker hos økologer er en central del af såvel sædskiftet som foderforsyningen – uanset om det er malkekøer, kødkvæg, grise eller andre dyr.

Med græsmarkens centrale rolle er det vigtigt at vælge den rigtige frøblanding, ud fra de forventninger og krav man har – herunder med

Nogle frøblandinger indeholder mange forskellige græsarter og ønsker man en endnu større biodiversitet i græsmarken, kan man tilsætte urter.

Urter har typisk en anden sammensætning end græs og kløver – bl.a. nogle nyttige vitaminer og mineraler, som kan have positive sundhedsmæssige effekter på dyrene. Nogle arter indeholder bitterstoffet tannin, som bl.a. siges at give en forbedret proteinudnyttelse.

Flere urter har desuden en god pælerod, der løsner i dybden og opsamler næringsstoffer længere nede i jorden.

Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.

Normalt har dyrene en god ædelyst til urter, når de er i den vegetative fase, dvs. producerer blade. Hvis urterne går i blomst, er det til stor gavn for mange forskellige insekter, hvilke vi også skal huske at værne om.

De forskellige urter kan have det svært i konkurrence med græs og kløver i marken. Derfor anbefaler vi urteblandingen sået i bånd, hvor de får bedre plads pga. mindre konkurrence fra kløvergræsset.

Såmaskinen fyldes med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul

ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul blandet med lidt kløvergræsfrø og på den måde vil der blive et par såskær, hvor arterne i urteblandingen får bedre plads.

Grunden til, at der også i urtestriben skal være lidt kløvergræsfrø, er for at undgå åbne striber med plads til ukrudtet.

Sådybden er ca. ½-1 cm – ligesom kløvergræsset.

URTERNES EGENSKABER Cikorie - Flerårig med dybtgående pælerod, god tørketolerance, blå blomster Bibernelle - Flerårig art, hårdfør også på lette jordtyper, lyserøde blomster Esparsette - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lyserøde blomster Kommen - Toårig til flerårig plante, hvide blomster Kællingetand - Flerårig bælgplante, gule blomster Lancet vejbred - Flerårig tørketolerant plante, brunlige blomster Lucerne - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lilla blomster Ikke alle arter vil trives lige godt på alle lokaliteter, bl.a. afhængig af jordtype, nedbør mm.

POLITIK & UDVIKLING

28. april 2023 nr. 685

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

ØL: De nye skatteregler bør justeres Regeringen er nødt til at forholde sig til den uro, der er opstået med de nye ejendomsvurderinger.

Det skriver Økologisk Landsforening i et brev til flere ministre.

SKATTEREGLER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Kriterierne for de nye ejendoms-

vurderinger og konsekvenserne har skabt så meget uro blandt boligejerne, at regeringen bør trække reglerne tilbage og revurdere dem.

Det skriver Økologisk Landsforening (ØL) i et brev til fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), skatteminister Jeppe Bruus (S) og minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V). »Den situation, der er opstået, efter 15.000 ejendomme har fået meddelelse om, at de skifter status til ejerbolig, er vi nødt til at reagere

på, idet vi anser det for meget vigtigt, at I forholder jer til den uro, der er opstået,« skriver foreningen og hæfter sig ved, at landbrugsejendomme under 10 ha sidste år udgjorde knap 37 pct. af de landbrugsejendomme, der indsender fællesskema til Landbrugsstyrelsen. ØL frygter, at de nye regler vil øge intensiveringen af landbruget, udhule økonomien for de små bedrifter og dermed medvirke til, at landdistrikterne bliver yderligere affolket. »Vi mener ikke, det er i samfun-

dets interesse at skubbe på yderligere intensivering af landbruget, og det er det, der sker med det nye styresignal,« skriver ØL. Foreningen foreslår derfor, at man i stedet laver en entydig definition af villahaver, således at ejendomme, der lægges ud med haveanlæg, græsplæner, store bede og kunstige damme, beskattes som villaer. Ejendomme, der indeholder jordbrugsaktivitet i form af dyrkning, om det er til eget forbrug eller afsætning i lille eller større skala, græsning med dyr

og små dyrehold med landbrugsdyr, bør beskattes som landbrugsjord i overensstemmelse med den notering i Landbrugsloven, som jorden fortsat har med det ændrede styresignal. »Vi har meget svært ved at se, at der er en samfundsmæssig interesse i at betragte 10 ha græsset af fem kreaturer som en villahave, og det er forbeholdt de få at finansiere dette, hvis ejendomme skal beskattes med samme grundskyld og ejendomsværdiskat som et parcelhus,« skriver ØL.

Nogle taber, andre vinder på nye skatteregler Nogle bliver ramt af skattesmæk og nedsat ejendomsværdi, mens andre kommer til at drage skattemæssig fordel af de nye skatteregler for ejendomme. Vi har talt med to boligejere på landet, der rammes vidt forskelligt.

»Ifølge Skattestyrelsens oplysninger skulle vi have haft mindst 20 køer gående for at beholde status af landbrug. Det vil for vores vedkommende betyde, at vi skulle drive rovdrift på vores marker og enge, der ville ødelægge hele den natur, vi har ansvaret for.«

SKATTEREGLER

AF JOACHIM KREJBERG KNUDSEN

30.000 kroner. Så meget regner Frede Rasmussen med, at han skal betale ekstra om året for sin økologiske landbrugsejendom tæt på Tappernøje lidt øst for Næstved.

Han har et en af de mindre landbrug, der bliver ramt af de nye regler for ejendomsvurderinger, hvilket betyder, at hans landbrug nu skal kategoriseres som ejerbolig. Ejendommen har syv ha jord, men under de nye regler er det ikke nok til at blive kategoriseret som landbrugsproduktion. »Vi har lige fået besked om fra Vurderingsstyrelsen, at den anser os som beboelse eller ejerbolig. Selvom vi i CVR-registret, får diverse hektartilskud, plejer græs- og naturarealer og får økologistøtte, så er det åbenbart ikke nok til, at de anser det som et landbrug,« siger Frede Rasmussen.

Han er en af de økologer, der kommer til at opleve en højere ejendomsbeskatning, efter Folketinget tilbage i 2017 vedtog en ny ejendomsvurderingslov, som nu skal implementeres. Før var hans landbrug, som han driver på deltid, kategoriseret som landbrug og lavere beskattet, da grundskylden på produktionsjord i landbrugsejendomme generelt beskattes lavere end ejerboliger.

FORSKELLIGE REAKTIONER Frede Rasmussen slår fast, at de 30.000 ekstra er det beløb, han regner med at skulle betale med den

I modsætning til Frede Rasmussens ejendom, som fremover kategoriseres som ejerbolig, ryger Line Winkel Nielsens ejendom nu over i kategorien for landbrugsejendomme. Foto: Line Winkel Nielsen nye ejendomsvurdering, men at han ikke ved det præcist endnu. Han mener grundlæggende, at beskatningen ikke burde handle om, hvor meget jord, man har: »Jeg synes ikke, det er retfærdigt.

Det er mere retfærdigt, hvis det er ens for alle, uanset om du har syv ha eller 200 ha,« siger Frede Rasmussen.

Men det er ikke alle ejere af de store landejendomme, der får skattesmæk i forbindelse med de nye regler. Line Winkel Nielsen, der har et deltidslandbrug i Skast i Tønder Kommune, går modsat Frede Rasmussen fra at være kategoriseret som ejerbolig til nu at være landbrug. Selvom hun forstår frustrationen hos dem, der rammes økonomisk af reglerne, mener hun, at de nye regler er rimelige: »Man har jo nok lavet reglerne om, fordi man har ment, at hvis man skal beskattes som et landbrug, så skal du også drive et landbrug. Hvis ikke du gør det, så skal du beskattes på en anden måde. Det synes jeg både giver mening og er fair,« siger Line

Winkel Nielsen, der kan se frem til at blive beskattet med cirka 2.000 kr. årligt mod før ca. 8.000 kr. »Jeg er bare glad for, at vi får en rimelig vurdering nu. Før var det sådan, at hvis du har over 5,5 ha, så har du et landbrug, og hvis du har under, så er du ikke et landbrug, selvom der landbrugspligt på ejendommen,« siger hun.

ANTAL DYR GØR UDSLAGET Line Winkel Nielsen købte sin nedlagte landejendom på 2,5 ha i 2007 og har sidenhen købt 2,5 ha mere, mens hun også forpagter cirka 30 ha. I hendes tilfælde er det antallet af dyr, der har afgjort, at hendes ejendom nu bliver betragtet som landbrug: »Der stod i vores vurdering, at de hos Vurderingsstyrelsen kunne se, at vi havde 3 køer, 71 får og 10 høns,« siger Line Winkler Nielsen.

Ifølge reglerne lever hun altså op til minimumskravene for, hvor mange dyr et landbrug skal have, da hun med 71 får ligger et godt stykke

over det kravet på 40 klovdyr. Da hun købte sin ejendom i 2007 henvendte hun sig til Skat, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor ejendommen ikke var kategoriseret som landbrug. Her fik hun at vide, at hun skulle have mere end 5,5 ha.

Efter de tidligere regler i vurderingsloven var der en administrativt fastsat formodningsregel om, at en ejendom på mere end 5,5 hektar som udgangspunkt ville blive anset for en landbrugsejendom, mens en ejendom under denne grænse ville blive anset for en beboelsesejendom, medmindre særlige forhold i begge tilfælde talte for det modsatte.

Det var dog yderst sjældent, at man aktivt gik imod formodningsreglen.

FOR FÅ KØER Hos Frede Rasmussen, hvis landbrug primært er til opdræt af kødkvæg, har de ikke haft nok køer til at blive kategoriseret som landbrug. Det ville ifølge ham også have for store konsekvenser for naturen:

KAN FREMTVINGE ET SALG Hvis Frede Rasmussen kigger i krystalkuglen, frygter han først og fremmest, at hans ejendom falder i værdi som resultat af den ekstra beskatning. Det skyldes de ekstra faste udgifter, som vil komme til at blive en del af ejendommens samlede vurdering, hvis han en dag solgte ejendommen: »Når ejendommen skal sælges, forhåbentlig om mange år, vil der på en salgsopstilling blive skrevet hvilke udgifter, der påhviler ejendommen, herunder ejendomsskat. Derfor vil ejendommens værdi blive mindre ved et salg, når ejendomsskatten stiger,« siger Frede Rasmussen.

Derudover tror han, at det generelt kommer til at gøre ondt på landdistrikterne og kan få mindre landbrugere, som ham selv til at sælge jorden fra. »Det har jo den konsekvens, at det kan tvinge mindre landbrug til at sælge jorden fra. Så kan man sælge jorden til naboen, som ikke skal beskattes ekstra, fordi han har et par hundrede ha,« siger han og fortsætter. »Men vi ønsker jo at fortsætte. Så må vi må se, om økonomien kan holde til at blive beskattet ekstra.« Line Winkel Nielsen slår fast, at hun kender flere, der ligesom hende selv bliver kategoriseret som landbrug med de nye regler. Hun er derfor mere forsigtig med at konkludere, at de nye skatteregler udelukkende er et tilbageskridt for mindre landbrug: »Jeg synes, det er lidt store ord at sige, at det går ud over de små landbrug generelt, for jeg tror da, der er mange, der ligesom os, kommer over i ’den rigtige’ kategori. Vi råber bare ikke så højt.«

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. april 2023 nr. 685

Nu er økologi endelig et speciale Fra august kan landbrugseleverne som noget nyt vælge økologi som speciale i deres uddannelse. Desuden arbejdes der på at få mere fokus på klima og bæredygtighed på landbrugsuddannelserne.

UDDANNELSE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Efter flere års tilløb kan eleverne på de danske landbrugsskoler fra august i år vælge økologi som speciale i deres uddannelse.

Det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen besluttede i 2021 at økologi skulle være et speciale, og planen om, at det skulle træde i kraft fra 2023, er således nået. »Vi er meget glade for, at det økologiske speciale nu er en realitet for unge, der vælger en landbrugsuddannelse. Det har vi i L&F arbejdet for længe. Det er vigtigt, at vi indretter og tilbyder en uddannelse, der har øje for bredden i landbrugsproduktionen, og som også flugter med de mål og visioner, som er sat både nationalt og internationalt for bl.a. udviklingen i økologiske bedrifter,« siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F) og formand for det faglige udvalg, i en skriftlig kommentar til landbrugsavisen.dk.

Her fortæller hun endvidere, at næste skridt vil være en generel ændring af hele uddannelsen, hvor fokus skal være på bæredygtighed og klima. Der arbejdes på at få gennemført det fra 2024. ØL: »EN LANDVINDING« Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, som med Landbrug & Fødevarers Økologisektion har presset på for specialet, glæder sig også over, at specialet nu bliver en realitet. »Med økologispecialet har vi fået økologien ind på alle landbrugsuddannelserne. Det er en landvinding, der kommer efter et langt sejt træk.

Nu er det landbrugsskolernes opgave at få specialet ind på hylderne og få det udbudt til eleverne. Og det er erhvervets opgave at efterspørge elever, der går efter økologispecialet. Økologispecialet er det første skridt til det næste, nemlig at sikre at økologi er en naturlig del af de grønne uddannelser helt fra grundforløb til speciale,« siger Louise Køster.

Ud over implementeringen af det nye speciale, er der også oprettet en ny vidensplatform - Økoportalen hvor al viden om økologisk produktion for studerende bliver samlet.

Fiksering af søer i EU’s medlemslande kan blive fortid, hvis EU vælger at vedtage en række forslag til forbedringer af dyrevelfærden. Foto: Colourbox

Lækkede dokumenter giver håb om bedre dyrevelfærd i hele EU EU undersøger muligheden for at forbyde både fiksering af søer, kastration af smågrise, aflivning af daggamle hanekyllinger samt meget andet.

DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Slut med rutinemæssig aflivning af millioner af daggamle hanekyllinger, forbud mod halekupering af grise, næbtrimning af høns og kastration af smågrise, samt et opgør med fastspændte grise og kreaturer og burhøns.

Det kan blive en realitet, når EUKommissionen til efteråret fremlægger ny lovgivning om en fælles dyrevelfærdsramme for alle EU’s medlemslande. I forbindelse med lovgivningsprocessen udarbejdes der en konsekvensanalyse, og lækkede dokumenter viser, at analysen foreslår 18 områder, hvor dyrevelfærden kan forbedres.

Paraplyorganisationen for europæiske dyrevelfærdsorganisationer

EuroGroup For Animals har fået adgang til dokumenterne og ser positivt på anbefalingerne, der er baseret på videnskabelige anbefalinger fra EU’s fødevaresikkerhedsorgan European Food Safety Agency. »Det her er en meget god start og afspejler årtiers kampagner fra borgere og den videnskabelige evidens udarbejdet i EU. På baggrund af resultaterne fra ’the Impact Assessment’ (en evaluering af de eksisterende regler, red.) er EU-Kommissionen nødt til at gribe denne enestående mulighed og fremsætte en stærk lovgivning, som mærkbart forbedrer dyrevelfærden i Europe og resten af verden. En ambitiøs lovgivning vil være til gavn for såvel dyr som borgere og landmænd,« siger Reineke Hameleers, adm. direktør for Eurogroup for Animals, i en pressemeddelelse.

LANG VEJ ENDNU Eurogroup for Animals gør det klart, at der stadig er lang vej endnu, og hos organisationen Compassion in World Farming tager man analysen med et gran salt. »Mens det er positivt, at Kom-

missionen undersøger alle disse muligheder, lægger lobbyisterne fra industrilandbruget massivt pres på lovgiverne, og det lovforslag, som forventes klart senere i år, kan ende med at blive udvandet og stå svagt,« lyder det fra organisationen ifølge mediet Brusselsmorning.com.

ET PARADIGMESKIFTE Hos organisationen World Animal Protection betegner kampagnechef Esben Sloth det som noget nær et paradigmeskifte for landbruget, hvis anbefalingerne ender med at blive vedtaget som lov. »Det er et seriøst tegn på, at Kommissionen har mange af de tunge ting på dagsordenen, som vi og mange andre organisationer har kæmpet længe og hårdt for at forandre,« siger Esben Sloth i en pressemeddelelse. »Vi er meget optimistiske, for med de sager på dagsordenen kan det blive noget nær et paradigmeskifte for industrilandbruget, hvis Kommissionen fortsætter den vej, og det betyder, at EU-Kommissionen rent faktisk har lyttet til de mange EUborgere, der har skrevet under på de to borgerforslag om at afskaffe

tremmedyr i landbruget, og om at bandlyse pelsavl i hele EU-området,« fortsætter han.

Over tre mio. EU-borgere har underskrevet de to borgerforslag om hhv. at afskaffe bure i landbruget (End The Cage Age) og forbyde mink og pelsavl i hele EU permanent (Fur Free Europe). EU-Parlamentet bakkede også bredt op om End The Cage Age-initiativet, da et overvældende flertal i sommeren 2021 stemte for at udfase burdyr i landbruget. »Det vil blandt andet betyde, at den brutale fiksering af søer i det danske landbrug endelig kan være slut, og det vil være en kæmpe sejr og en væsentlig forbedring af dyrevelfærden. Ligesom det vil være, hvis de afskaffer de grimme fysiske indgreb som kupering, næbtrimning og kastration,« siger Esben Sloth.

En rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med EU-afstemningen, konkluderede også, at dyrevelfærden er højere, når dyr ikke holdes i bure, men får mere plads og bedre mulighed for at udvise naturlig adfærd.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

POLITIK & UDVIKLING

28. april 2023 nr. 685

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

Farvel til biprodukter: Landbruget kan bruge rester til at øge profit og bæredygtighed ’Cascading’ er en term, som handler om at bruge mest muligt af fødevareindustriens biprodukter. Denne proces forsøger først at udvinde de mest værdifulde produkter og bruge de rester, som dannes under den første behandlingsrunde, til yderligere genbrugsprocesser, såsom fermentering. ’Cascading’ kan eksempelvis bruges på vindruekerner og -skræller.

Under produktionen af vin fjernes frø og skræller, og disse fortsætter ikke videre i vinproduktionskæden.

De har et højt indhold af fiber, som indeholder flavonoider, hvilket er værdifulde ressourcer til kosmetik- og kosttilskudssektoren. Flavonoider kan udvindes fra fibre efter at adskille disse fra presserester i en proces, som kaldes ’slow juicing’. Efter at fibrene er blevet adskilt, er den resterende saft rig på glukose og fruktose, hvilket gør det til en interessant ressource til fermentering. Grafik: Model2Bio

Hvert år går flere mia. ton mad til spilde - både i form af madspild hos forbrugeren og restprodukter, som kasseres. Et nyt forskningsprojekt vil nu udvikle et program, der kan forudsige og identificere de bedste måder at bruge restprodukter på, så de ikke går til spilde.

MADSPILD

SKREVET AF: CHRISTINA HURTADO OVERSAT OG REDIGERET AF: LEA MALMOS OG HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

En betydelig bidragsyder til klimakrisen er madspild. Mad, som smides ud af forbrugerne, og tabet fra producent til indkøbskurven står årligt for udledningen af 3,3 mia. ton CO2.

I landbrugssektoren er der et tab på 16-36 pct. af frugt efter hvert års høst, men reststrømme, som er dele af produkter, der ikke forarbejdes til konsum af fødevareindustrien, kan genbruges og dermed omdannes til profit. Det ved de fleste virksomheder dog sjældent. »En køreplan for fødevaresystemet kunne hjælpe investorer med at identificerer nye, bæredygtige investeringsmuligheder,« forklarer FAIRRinvestor Steve Waygood, ansvarshavende investeringsdirektør hos Aviva Investors.

I øjeblikket sigter adskillige kommercielle programmer efter at modellere, evaluere og optimere industrielle processer, men ingen simulerer hele værdikæden. Derfor forsøger det europæiske forskningsprojekt Model2Bio at gøre netop det.

FORUDSIGER RESTSTRØMME Projektet ønsker at udvikle et nyt program baseret på matematiske modeller, som skal forudsige reststrømme fra fødevaresektoren. Programmet identificerer de bedste brugsmuligheder for disse reststrømme.

Med andre ord foreslår det muligheder for at genbruge produktionsrester ved at dække forskellige aspekter såsom sammensætning, volumen og transformation af disse strømme samt logistik og business-cases. »Vi vil udvikle et værktøj til at finde den bedste måde at bruge reststrømme fra landbrugsfødevarer.

Værktøjet vil være udarbejdet med modeller baseret på resultater opnået i projektets eksperimentelle arbejde,« forklarer Luis Sancho, forsker ved CEIT forskningscenter i Spanien, som er involveret i projektet.

De fleste af reststrømmene indeholder stadig værdifulde komponenter, og i fremtiden vil ressourcerne blive stadig mere knappe, hvorfor vi skal få mest muligt ud af dem.

CAMILLE MALTERRE, FORSKER VED CELABOR

Efter udførelsen af eksperimenterne vil værktøjet bruge denne data sammen med yderligere information om miljømæssige, etiske og økonomiske aspekter.

GIVER EN OPTIMAL LØSNING Baseret på al den information vil programmet give den mest bæredygtige og økonomiske løsning, så virksomheder kan få mest muligt ud af deres biprodukter. »De fleste af reststrømmene indeholder stadig værdifulde komponenter, og i fremtiden vil ressourcerne blive stadig mere knappe, hvorfor vi skal få mest muligt ud af dem,« forklarer Camille Malterre, forsker ved Celabor, som er et belgisk videnska-

beligt og teknisk servicecenter, der også er involveret i projektet.

Mange biprodukter som valle, brugt korn fra bryggerier, artiskokrester, kartoffelskræller og frø og skræller fra tomater og vindruer har et stort potentiale for at blive genanvendt.

Disse er i fokus for eksperimenter i Model2Bio, som tester og forbedre udvindings- og fermenteringsprocesser til genbrug af biprodukter.

VÆRDIFULDE VINDRUEKERNER Et eksempel er vindruekerner og -skræller: Under produktionen af vin fjernes frø og skræller, og disse fortsætter ikke videre i vinproduktionskæden. De har et højt indhold af fiber, som indeholder flavonoider, hvilket er værdifulde ressourcer til kosmetik- og kosttilskudssektoren.

Flavonoider kan udvindes fra fibre efter at adskille disse fra presserester i en proces, som kaldes ’slow juicing’.

Efter at fibrene er blevet adskilt, er den resterende saft rig på glukose og fruktose, hvilket gør det til en interessant ressource til fermentering. »Vi kan producere erythritol gennem en fermenteringsproces med moliniella, som er en gær, der har brug for ilt og sukker for at vokse.

Erythritol er et sødemiddel med lavt kalorieindhold, der er kan bruges

Vi vil udvikle et værktøj til at finde den bedste måde at bruge reststrømme fra landbrugsfødevarer.

LUIS SANCHO, FORSKER VED CEIT

som et alternativt produkt til personer, der lider af diabetes eller andre relaterede metaboliske syndromer,« forklarer Lolke Sijtsma, projektleder og seniorforsker ved Wageningen Food og Biobased Research, som er partner i projektet.

KAFFE ER ET GODT EKSEMPEL Udvindingsprocesserne, hvor visse forbindelser i planterne bliver adskilt, skal stadig optimeres for at udvinde mest muligt Et eksempel til at forstå, hvordan optimering af udvindingsprocesser fungerer, er kaffe: Kaffeudvinding er helt enkelt processen med at opløse kaffe i varmt vand. Men der er videnskab i at få en kop kaffe, der smager

perfekt. Det handler både om, hvordan kaffen ristes, hvor fint eller groft det males, temperaturen på vandet, forholdet mellem vand og kaffe, og den tid, vandet er i kontakt med kaffen, spiller ligeledes en afgørende rolle for en vellykket kaffeudvinding.

SER PÅ FLERE PARAMETRE Model2Bio tager også disse parametre (temperatur, tryk, opløsningsmiddel, tid osv.) i betragtning, når der udføres udvinding på reststrømme fra landbrugsfødevarer.

Fermentering er nedbrydning og omdannelse af et stof ved brug af bakterier, gær eller andre mikroorganismer. I denne proces produceres der nye værdifulde forbindelser i mikroorganismen. »Gennem fermentering kan vi udnytte sukkerkomponenter fra biprodukter og omdanne dem til produkter af høj værdi som sødemidler med lavt kalorieindhold, olier eller forbedrede forbindelser til dyrefoder,« forklarer Lolke Sijtsma.

Læs hvordan cateringfirmaet DinnerdeLuxe arbejder på at bruge flere restprodukter fra fødevare­ produktionen på side 17

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. april 2023 nr. 685

John Wagner: Dyrk forskellene og gør jer spilbare Selv om økologien i øjeblikket oplever markedsmæssig modvind, er det en både kampklar og optimistisk John Wagner, som ser frem til at udfylde sin nye bestyrelsesrolle i økologiens tjeneste.

DETAILSALG

AF JAKOB BRANDT

»Tak for tilliden! Glæder mig til at gøre en indsats i den gode sags tjeneste. Landmand bliver jeg jo aldrig, men det er heller ikke forudsætningen for at tænke på miljøet og handle økologisk,« skrev John Wagner på LinkedIn, da det efter Økologisk Landsforenings generalforsamling stod klart, at han blev indlemmet i bestyrelsen som et af to eksterne medlemmer, der skal bidrage med særlige kompetencer til foreningens overordnede arbejde.

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, ser frem til samarbejdet med den garvede aktør i dansk detailhandel, som efter hendes vurdering giver foreningen en ny stærk stemme, som kan være med til at åbne nye døre for foreningen og økologien.

Hun hæfter sig bl.a. ved, at John Wagner er kommunikativt stærk, har været fast skribent på flere medier og er kendt som en aktiv stemme på fødevareområdet, der også hyppigt optræder som ekspert på tv.

John Wagner betragter selv årene som dagbladsjournalist og fire år som generalsekretær i Det Konservative Folkeparti som en god ballast. Dertil kommer de mange års erfaringer som DSK-direktør, hvor han ofte var i udfordrerens rolle, når han skulle kæmpe de selvstændige købmænds sag i forhold til Coop og Salling Group og de politikere, som udstikker rammerne for salget af fødevarer. »Det ligger i mit dna, at jeg godt kan lide at skulle kæmpe mod større modstandere,« siger John Wagner, som sammenligner økologiens udfordring af den konventionelle fødevareproduktion med Davids kamp mod Goliat.

Hvorfor har du valgt at bruge dine kræfter i Økologisk Landsforening? »Jeg er nået til det sted i livet, hvor man skal have en helt ekstraordinær god undskyldning for at sige nej til at gøre en indsats i en så god sags tjeneste,« svarer 67-årige John Wagner og fortsætter: »Jeg har mange års erfaring med

BLÅ BOG • John Wagner er uddannet journalist og nåede at arbejde for både Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende, inden han fra 1988 til 1992 var ansat som generalsekretær i Det Konservative Folkeparti.

• Fra 1995 og frem til udgangen af 2022 arbejde han som direktør for De Samvirkende Købmænd, DSK • I dag er han bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening og en håndfuld store og indflydelsesrige virksomheder.

professionelt bestyrelsesarbejde, og har også arbejdet med krisehåndtering, og jeg håber, at jeg kan være med til at styrke foreningens politiske indflydelse.« Hvad er dine bedste råd til en udfordret branche? »Dyrk forskellen og vær altid spilbar«, lyder John Wagners to bedste råd til landets økologiske producenter, som han i de kommende år skal hjælpe med at skabe en stærkere markedsposition i en tid, hvor klima, inflation og lav forbrugertillid har udfordret salget af økologiske fødevarer.

Hvordan kan økologerne opnå bedre priser på deres varer? »Storytellling og formidling om fordelene ved de økologiske varer er en forudsætning for at opnå ordentlige priser. Ellers risikerer producenterne at komme ind i en nedadgående spiral med øget pres på priserne.« Men ifølge John Wagner er det vigtigt, at dialogen med branchen sker på en måde, som sikrer, at økologerne hele tiden er spilbare i forhold til de vigtigste aktører på dagligvaremarkedet.

Læs mere på økonu.dk

Meny-kæden har gennem de seneste år taget flere forskellige initiativer for at øge salget af økologiske produkter. Her tester Meny i Nordhavnen i København potentialet for salg af økologiske klipselv-krydderurter, som vokser under blåviolet lys. Arkivfoto: Jens Panduro

Dagrofa sælger mere økologi på et presset dansk marked Til trods for at det økologiske marked var udfordret af høj inflation i 2022, formåede Dagrofakoncernen at øge salget af økologiske varer med syv pct. i forhold til året før.

DETAILSALG

AF JAKOB BRANDT

Mens den hjemlige detailhandel samlet oplevede tilbagegang i salget af økologiske fødevarer i 2022, kunne Dagrofa notere en fremgang i salget på syv pct. Det er især et øget salg af private label-serien Grøn Balance, som løfter salget, og koncernen oplyser, at den holder fast i ambitionen om en samlet årlig vækst i økologisalget på 10 pct. på tværs af foodservice og detail.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse, hvor private label chef Steffen Winther tilskriver koncernens private label-serie Grøn Balance en stor del af æren for sidste års økologiske salgsfremgang. Alle fødevarer i serien er økologiske, og mens flere forbrugere skruede ned for deres økologiske forbrug i 2022, oplevede Dagrofa en voksende interesse for Grøn Balanceprodukterne, og ifølge Steffen Winther

Vi har de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balanceserien, og det har kundrene også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2 pct. højere end for et år siden STEFFEN WINTHER, PRIVATE LABEL CHEF, DAGROFA

er det ikke helt tilfældigt: »Vi har i de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balance-serien, og det har kunderne også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2 pct. højere end for et år siden. Forbrugerne oplever, at de får et rigtig godt økologisk og miljøbevidst produkt med efterspurgte værdier til en konkurrencedygtig pris, og så køber de det selvfølgelig igen,« siger han.

Dagrofa-koncernen står ifølge Økologisk Landsforenings markedsrapport for godt fem pct. af det danske detailsalg af økologiske fødevarer, og salgsfremgangen lander som

en positiv nyhed i Økologisk Landsforening, hvor markedschef for detail Birgitte Jørgensen håber, at den positive udvikling er en indikation på, at det økologiske hjemmemarked er ved at bedre sig efter et turbulent 2022. »Det er altid positivt, når vi ser kæder, der udnytter mulighederne for at udvikle det økologiske marked, og vi er glade for vores gode samarbejde med Dagrofa,« siger Birgitte Jørgensen.

FOKUS PÅ ØKOLOGI OG MILJØ Foruden arbejdet med at synliggøre økologi og sikre et bredt økologisk udvalg, ligger en stor del af nøglen til at nå Dagrofas CSR-mål i Grøn Balance. Selvom økologimarkedet er udfordret af forbrugernes nedsatte købekraft, oplever Dagrofa en støt stigning i salget af Grøn Balanceprodukter, og Jesper Gottschalk Bjerring, kommerciel direktør i Dagrofas Meny-kæde, forklarer, at markedet i øjeblikket skubber kunderne yderligere i retning mod kædernes egne mærker frem for mærkevarerne. »Det har faktisk været en stigende tendens gennem de seneste år. Grøn Balance repræsenterer mange af de værdier, forbrugerne efterspørger, og som vi i Meny gerne vil imødekomme og fremme. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at synliggøre Grøn Balance, som netop har fokus på økologi, miljø, sundhed og høj kvalitet,« siger han.

MAD & MARKED

28. april 2023 nr. 685

Det økologiske salg faldt mindre end forventet Salget af økologiske dagligvarer faldt i 2022 med knap tre pct. og endte på 15,5 mia. Det er 400 mio. kr. mindre end i 2021, viser nye tal fra Danmark Statistik.

PASTA OG HVEDEBRØD GIK FREM Økologiens to store varegrupper er fortsat frugt og grønt samt mejerivarer. Det økologiske frugt- og grøntsalg i 2022 gik dog tilbage med 4,4 pct. og lander dermed på en omsætning på 5,7 mia. kr.

PÅ JAGT EFTER VILDE ARTER I KØBENHAVN NATURTJEK: Fra den 28. april til og med 1. maj deltager København i City Nature Challenge. I løbet af fire dage kan alle hjælpe med at undersøge, hvilke vilde dyr, planter og svampe der findes i vores hovedstad, og på samme tid bidrage med vigtig viden om arternes udbredelse og antal. I 2022 deltog 445 byer fra 47 lande, og der blev fundet over 50.000 forskellige arter og lavet 1,7 mio. observationer. /jb

EVENT: Foreningen Madens Folkemøde har netop offentliggjort første del af sceneprogrammet på årets store madevent, som i år forventer at tiltrække op mod 10.000 gæster. Igen i år er den grønne omstilling af vores madsystem et gennemgående tema på Folkemødet, som foregår 2.–3. juni på Engestofte Gods på Lolland. »Mad kan flytte mennesker, samle mennesker, løfte mennesker. Og det er der brug for lige nu,« siger Kasper Fogh Hansen, formand i Foreningen Madens Folkemøde. /jb Læs mere på økonu.dk

DETAILSALG

FLERE KØBER PRIVATE LABEL Ifølge Carsten Ahrenfeldt ser det ud til, at mange har kunnet opretholde deres økologiske forbrug ved at købe en billigere økologisk variant fra dagligvarekædernes voksende private label-serier, som det seneste år har fortrængt flere økologiske mærkevarer fra butikshylderne, og der venter nu de økologiske producenter en større udfordring med at generobre hyldepladsen i de danske butikker. »Vi er nødt til at gå ud og fortælle kunderne, hvad de får mere for pengene, når de køber økologi,« siger Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, som er i løbende dialog med dagligvarekæderne for at hjælpe dem med at få økologien tilbage på vækstsporet.

15

SE PROGRAM FOR MADENS FOLKEMØDE

AF JAKOB BRANDT

Året 2022 har generelt været hårdt for detailsalget af fødevarer på grund af inflation og stigende råvare- og energi­priser.

Det er også gået ud over detailsalget af økologiske fødevarer. Det økologiske salg faldt sidste år til 15,5 mia. kr., og Danmarks Statistik estimerer, at økologiens andel af det samlede detailsalg af fødevarer er faldet fra 13 pct. i 2021 til 12 pct. i 2022.

Men i Økologisk Landsforening hæfter markedschef Carsten Ahrenfeldt sig ved, at faldet i salget har været mindre end forventet. »Det glæder os, at forbrugerne, trods det at de har været hårdt ramt på privatøkonomien, har holdt ved og været loyale over for økologien.

De vægter fortsat rene fødevarer og høj dyrevelfærd. Vi havde frygtet et større fald i salget på baggrund af de tal, vi løbende har modtaget. Vi håber, at udviklingen er stabiliseret, og at økologien kommer stærkt på banen,« siger markedschefen, som efter mange års ubrudt vækst nu kan notere, at salget for første gang er faldet to år i træk.

ØKOLOGISK LANDBRUG

PURE DANSK SØGER SMAGSDOMMERE

Målt i volumen faldt det samlede økologiske kødsalg med knap 16 pct. i 2022, hvor store pristigninger fik forbrugerne til at vælge billigere alternativer. Foto: Moment Studio

BÆLGFRUGTER: De jyske producenter af økologiske bælgfrugter fra Pure Dansk efterlyser smagstestere blandt egne kunder, som vil være med til at teste nye opskrifter. »Vi er glade for, at du vil være vores smagstester.

Hvis vi sammen skal lykkes med at få flere velsmagende måltider med danske bælgfrugter, har vi nemlig brug for dig og din mening,« skriver Pure Dansk i et nyhedsbrev til sine kunder. /jb

PLANTEBASERET BAGERI LUKKER EFTER KONTROL

Efter mange års vækst faldt det økologiske detailsalg af økologiske varer i 2022 for andet år i træk, og der venter nu de økologiske producenter en større opgave med at tilbageerobre pladserne på de danske butikshylderne.

Grafik: Eva Krebs Larsen

Salget af økologiske mejeriprodukter ligger på samme niveau som i 2021 med 2,9 mia. kroner.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2022 ligger over niveauet før corona, hvor væksten i det økologiske salg i detail steg markant. Omsætningen ligger således i 2022 på 15,5 mia. kr. mod 14,1 mia. kr. i 2019, men opgørelsen fra Danmarks Statistik viser samtidig, at faldet målt i mængder udgør hele ni pct.

Det skyldes, at kilopriserne på de fleste varer tog et stort hop opad i 2022.

Selvom omsætningen generelt er faldet i 2022, er der varegrupper, som er gået frem. Fx er salget hvede-

brød steget med 29 pct., pasta med 18 pct. og smør og blandingsprodukter med 15 pct.

SVINEKØDET BLEV HÅRDT RAMT Kødet er ikke overraskende en af de varekategorier, som gik mest tilbage, da der er et stort prisspænd til de konventionelle alternativer. »Den udvikling handler selvfølgelig om, at forbrugernes økonomi har været presset. Men den udvikling kan også påvirke forbrugerne positivt til at skrue op for det grønne og vælge mindre, men bedre kød,« siger Carsten Ahrenfeldt.

Salget af svinekød gik tilbage med 22 pct., kyllingesalget faldt med 17 pct., mens salget af okse- og

kalvekød kun gik tilbage med 4 pct., målt i værdi.

Hvor det under finanskrisen primært var de finansielle markeder, som blev ramt, var det i højere grad de private husholdninger, som stod for skud, da inflationen stak af i 2022, men det ser ud til, at det lysner, lyder det fra Økologis Landsforening. »På baggrund af tilbagemeldinger fra kæderne håber vi på, at udviklingen i markedet har stabiliseret sig. Faldende forbrugerpriser og en forsigtig optimisme i samfundet giver forventninger om, at faldet ikke fortsætter, og at økologien kommer tilbage på vækstsporet,« siger Carsten Ahrenfeldt.

BAGERI: Fire gange i år har Fødevarestyrelsen været forbi Plantekompagniets økologiske bageri i Nyborg, og for anden gang i streg var der dårlig hygiejne i bageriet. Så dårlig, at det samlet har resulteret i 40.000 kr. i bøde, og nu er virksomheden lukket, oplyser fyens.dk. /jb

PLANTELØFTET HOLDER FEM FAGDAGE PLANTEMAD: Madprofessionelle fra hele landet inviteres til fem gratis fagdage med fokus på inspiration, vidensdeling og konkrete værktøjer, som kan gøre arbejdet nemmere i det plantebaserede køkken. For klimaets skyld skal der serveres meget mere plantebaseret mad i de danske køkkener, og projektet Planteløftet inviterer derfor til fem fagdage med bælgfrugter og grøntsager på menuen. /jb Læs mere på økonu.dk

NOTERUBRIK ANALYSE: Mange danskere bekymrede sig fortsat om prisstigninger på energi og på fødevarer i januar, men markant færre udtrykker nu bekymring sammenlignet med september 2022. Derimod er flere end tidligere nu bekymrede for krigen i Ukraine.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Landbrug & Fødevarer. /jb

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. april 2023 nr. 685

Markedet for måltidskasser er under pres Mens flere danske måltidskasseselskaber er bukket under for konkurrencen, profiterer Aarstiderne på et stort korps af loyale kunder og udvikling af nye budgetkasser.

MÅLTIDSKASSER

AF JAKOB BRANDT

Efter en gylden periode under coronapandemien, hvor onlinesalget af fødevarer slog nye rekorder, blev det i 2022 meget hurtigt hverdag for nethandlen - herunder også de danske måltidskassekoncepter.

Sidstnævnte blev hårdt ramt af inflation og høje energipriser i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine.

Det gav forbrugertilliden et alvorligt knæk i andet halvår af 2022, og efter mange år som markedsleder var det sidste år nødvendigt for måltidskasse-pionererne hos Aarstiderne at rebe sejlene.

Fra at sidde på over 60 pct af måltidskassemarkedet i Danmark i 2017, må Aarstiderne i dag dele markedet med flere konkurrerende selskaber som tyske Hello Fresh og Ret Nemt. De sælger primært måltider på basis af konventionelle råvarer, og det gør det muligt for dem at tilbyde lavere priser.

Modsvaret fra Aarstiderne kom allerede sidste år i form af nye økologiske budgetkasser, mens det storsatsende veganske måltidskoncept Simple Feast med den tidligere Momondo-ejer Jakob Jønck ved roret gik konkurs med en trecifret milliongæld.

I januar lukkede Salling Group konceptet Føtex Hjemmelevering,. Få uger senere fulgte en presset Coop-koncern trop med lukningen af Coop.dk Mad, og i sidste uge stod det klart, at også måltidskassefirmaet Kokkens Hverdagsmad snart er fortid. Koncernen Catering Danmark meddeler, at den lukker ned for konceptet, som blev lanceret i 2015. »Måltidskassemarkedet er voldsomt påvirket af faldende efterspørgsel, og det er noget, der er kommet i kølvandet på den høje inflation den seneste tid. Så vi har valgt at fokusere vores strategi på det, vi er rigtig gode til – catering – det er der, vi har vores kernekompetencer,« siger Peter Overgaard, adm. direktør i Catering Danmark til DetailWatch.

ET VANSKELIGT ÅR Svenske LMK Group, der står bag Ret Nemts aktiviteter i Danmark, overtager Kokkens Hverdagsmads portefølje på 3.000 kunder for 1,7 mio. kr.,

men den nye ejer kan selv se tilbage på et 2022-regnskab med et minus på godt 100 mio. kr.

Det var oprindeligt Aarstiderne, som tilbage i 2010 introducerede den første økologiske måltidskasse i Danmark og udviklede sig til en fremgangsrig forretning. Det tiltrak flere konkurrenter.

I 2021 stormede Hello Fresh ind på markedet, og ifølge en analyse fra Wilke sidder Aarstiderne og Hello Fresh nu hver på ca. en tredjedel af markedet for måltidskasser.

Annette Hartvig Bohé, adm. direktør i Aarstiderne, lægger ikke skjul på, at 2022 var et vanskeligt år for selskabet og hele branchen. »Sidste år skyllede en discountbølge gennem Danmark, og det kunne vi godt mærke, så for os har det handlet om at skære i udgifterne og tilpasse driften i forhold til de voksende priser på energi og råvarer,« siger direktøren, som endnu ikke ønsker at løfte sløret for regnskabstallene for 2022.

KRISEN ØGER KREATIVITETEN Aarstiderne er kendt for hurtigt at tilpasse sig til nye markedsvilkår med voksende konkurrence, og da krisestemningen i 2022 begyndte at kradse ude i de danske husholdninger, gik kok og medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen i køkkenet for at udvikle særlige budgetmåltidskasser. »Vi startede med budgetkassen og siden udvidede vi med familiebudgetkassen. De rummer retter, som er vokset ud af krisen,« siger Søren Ejlersen, som nød at være tilbage i sin gamle rolle som opskriftudvikler. »Vi begyndte at lave flere hybridprodukter, hvor vi kom flere grøntsager i bl.a. kød- og fiskefars, og kunder er vilde med de grønne retter.« »Det er aldrig dem, kunderne klager over, når de giver karakter til vores kasser. Men da jeg lavede en rissalat med ærter og blødkogte æg, fik den dumpekarakter, så den er ude af sortimentet,« siger Søren Ejlersen.

LYS FOR ENDEN AF TUNNELLEN Samtidig satser Aarstiderne mere på onlinesalg af økologiske dagligvarer via kundeklubben Aarstiderne Plus, som giver medlemmer 10 pct. rabat, og klubben er kommet godt fra land. »Vi har nogle utroligt loyale kunder og nogle gode leverandører, som sørger for at levere høj kvalitet, ellers var kunderne der ikke,« pointerer Søren Ejlersen, som er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden. »Vi har et gennemprøvet koncept, som gennem årtier har vist, at det virker, så jeg ser lys for enden af tunnellen.«

En rapport, som Københavns Universitet har lavet i samarbejde med Aarstiderne, viser, at måltidskasserne kan være med til at flytte kundernes kostvaner i en mere klimavenlig retning. Foto: Aarstiderne

Måltidskasser gør maden grøn og sænker CO2-aftrykket Danskerne er langsommere til at omfavne den plantebaserede kost end resten af Europa, men hos Aarstiderne har man over årene haft held med at vænne danskerne til en grønnere kost.

MÅLTIDSKASSER

AF JOACHIM KREJBERG KNUDSEN

Aarstiderne er godt på vej mod sin målsætning om, at 80 pct. af råvarerne kommer fra planterne, og 20 pct. kommer fra dyrene målt på energiindhold.

I 2022 var 77,5 pct. af fødevarerne i alle dets måltidskasser plantebaserede, hvilket er næsten 10 procentpoint mere end for syv år siden.

Selvom danskerne spiser mindre kød end tidligere, kan Svend Daverkosen, der er landbrugs- og miljøchef hos Aarstiderne, dog nikke genkendende til, at det tager tid at rykke danskernes vaner: »Vi ved, at danskerne normalt spiser en kost, hvor 60 pct. kommer fra planteriget, og 40 pct. kommer fra det animalske. Vores mission er at halvere, hvad der kommer fra det animalske, for det harmonerer med kostanbefalingerne og giver et mere

afbalanceret landbrug og mindre belastning af vores naturgrundlag,« siger han.

Af en rapport fra Københavns Universitet udgivet i samarbejde med Aarstiderne sidste år fremgår det, at danskernes indtag af animalsk kost overordnet set er faldende, men at vi stadig halter bagefter Europa som helhed, når det handler om at udskifte kødet med grønne proteiner.

I 2021 var der 41 pct. af danskerne, der havde spist mindre kød end de plejer, mens tallet for andre europæiske lande var på 46 pct.

GRADVIS TILVÆNNING Selvom Aarstiderne er godt på vej til at indfri sin målsætning om mere grønt, har det ifølge Svend Daverkosen krævet flere indsatser.

Det har i høj grad handlet om at gå ind og skære ned på de enkelte produkters animalske indhold, så danskerne gradvist vænner sig til de plantebaserede løsninger. »Vi har lavet nogle små greb, så vi får udviklet de plantebaserede løsninger sammen med kunderne. Vi får udviklet produkter, som indeholder flere plantedele, end de gjorde før.

Det kan være en mayonnaise med færre æg eller en kyllingedelle med 40 pct. kylling i stedet for 65 pct.,« forklarer Svend Daverkosen.

Ud over de små justeringer i de animalske produkter oplever virk-

somheden også en større villighed hos forbrugerne til at vælge de helt plantebaserede løsninger i form af Aarstidernes vegetariske og veganske måltidskasser.

TYDELIG GEVINST FOR KLIMAET Sammenligner man virksomhedens måltidskassers CO2-aftryk, er der også tydelig forskel: Et måltid fra dens vegetariske måltidskasse har et klimaaftryk på 0,58 kg CO2, mens KvikKassen, der består af nemme opskrifter med fisk og kød, ligger på 1,67 kg.

Svend Daverkosen fremhæver den reducerede klimabelastning, der følger med, når danskernes madvaner bliver mere plantebaserede. »Det er jo sådan, at hvis man går fra normal dansk kost til en vegetarkasse hos os, så har du reduceret dit måltids klimaaftryk til en tredjedel.

Så det rykker jo, når man på den måde sætter det animalske forbrug ned,« siger Svend Daverkosen.

Han er fortrøstningsfuld, når det kommer til at nå virksomhedens ambition om 80 pct. plantebaseret kost i deres måltidskasser. »Jeg tror, vi når vores mål, inden der er gået to år, for det går meget stabilt fremad. Vores målsætning er 80 pct. plantebaseret og 20 pct. animalsk, men vi har jo ikke noget imod, at vi når over den procentfordeling,« siger Svend Daverkosen.

MAD & MARKED

28. april 2023 nr. 685

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Virksomhed efterlyser flere skæve agurker og datovarer Hvert år smider landbrugene og supermarkeder tonsvis af fødevarer ud, men virksomheden DinnerdeLuxe bekæmper madspild ved at købe det mad, andre ikke vil bruge.

Virksomheden efterlyser flere landmænd, som den kan købe mad fra.

MADSPILD

AF JOACHIM KREJBERG KNUDSEN

Karl Pirok peger ned på en udefinerbar klæbrig masse på asfalten foran bagindgangen til kantinen.

Netop her spildte han en bøtte med ingredienser til sovs dagen forinden, da han trillede op i en ladvogn med fødevarer, som køkkenet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus skal bruge til de næste dages menuer. »Til at starte med fik jeg at vide, at det drejede sig om to eller tre paller med madvarer, men i virkeligheden viste der sig at være syv paller. Så måtte vi jo handle hurtigt,« siger Karl Pirok.

Det kræver fleksibilitet fra Karl Piroks side at foretage den slags indkøb. Han arbejder som bæredygtighedskonsulent for den aarhusianske virksomhed DinnerdeLuxe, der driver kantiner rundt i landet og som er specialiseret i netop at aftage overskudsvarer. Det kan være grøntsager, der er for små eller for skæve, eller varer, der er tæt på udløbsdatoen, som kantinerne så bruger.

Særligt landmændene drømmer han om at råbe op, så han kan mindske madspild ved at aftage de varer, som de normalt ikke kan sælge videre. »Hvis en landmand sidder med et ton grøntsager, han ikke kan komme af med, så er der en chance for, at vi kan aftage det hele. Vi er meget interesserede i at komme i kontakt med nogle af de gode danske primærproducenter,« siger Karl Pirok.

Forretningsmodellen taler ind i det igangværende EU-projekt Model2Bio, som forsøger at gøre op med den massive madspild, der sker fra jord til bord – både i form af færdiglavet mad, der kasseres, og restprodukter, som potentielt kan bruges i andre sammenhænge, men som lige nu smides ud. Alt i alt udleder dette tab af fødevarer over tre mia. ton CO2 hvert år, som dermed udledes til ingen verdens nytte (læs mere på side 13).

21.000 TON KASSEREDE LØG DinnerdeLuxe søsatte sit koncept ”Opcirkuleret” i august 2022 med en

Lige nu er 30 pct. af DinnerdeLuxes kantinemad økologisk, men Karl Pirok ser meget gerne, at de økologiske landmænd bliver en større del af virksomhedens mål om at sætte ind over for madspild i de tidlige produktionsled. Foto: Joachim Krejberg Knudsen

ambition om at bekæmpe madspild, allerede inden madvarerne ender i kantinekøkkenet. De vil bekæmpe det enorme spild af fødevarer, som finder sted hos producenter, grossister og supermarkeder. »Projektet handler om at redde madvarer, der ellers skulle kasseres.

Det sker jo i kæmpestor stil i alle led af fødevarekæden. Lige fra landmanden, der producerer en råvare og senere hos grossisten og i detail. Til slut selvfølgelig også hjemme hos forbrugeren,« siger Karl Pirok.

MERE MADSPILD END ANTAGET I en rapport fra december 2022 lavet af tænketanken OneThird konkluderes det, at vi i Danmark i 2021 havde et produktionstab på 128.000 ton mad alene på 15 udvalgte basisvarer såsom kartofler og løg.

Ifølge rapporten har man tidligere skudt langt under målet i forhold til omfanget af madspild. Man har f.eks. antaget, at fem pct af Danmarks samlede produktionstab foregår ude hos landmændene, men det tal skal vi regne med er meget højere, skriver tænketanken. Det skyldes, at meget af den type produktionstab aldrig indberettes. »I Danmark vurderedes det, at vi i 2021 smed 40 pct. af alle spiselige løg

Jeg vil gerne ringe til landmanden og sige ’stop med at smide de løg ud og sælg dem til mig’.

KARL PIROK, BÆREDYGTIGHEDSKONSULENT I DINNERDELUXE

ud, hvilket svarer til næsten 21.000 ton. Sammenlagt køber vi i DinnerdeLuxe 2.000 ton mad om året. Det er helt vildt at smide så meget ud. Jeg vil gerne ringe til landmanden og sige ’stop med at smide de løg ud og sælg dem til mig’,« siger Karl Pirok.

VIL GERNE ØKOLOGIEN Virksomheden har en ambition om, at ti pct. af dens mad skal komme fra basisvarer og produkter, der nærmer sig holdbarhedsdatoen, eller af andre årsager skulle kasseres på grund af f.eks. overproduktion eller fejlmærkning. Karl Pirok vurderer, at den

for tiden ligger på omkring seks pct.

Selvom de i DinnerdeLuxe gerne vil satse på økologien, så er det ikke altid nemt. Det skyldes, at de fleste af deres kantiner ligger i uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende ikke altid har økonomien til at prioritere de økologiske produkter, lyder det fra Karl Pirok.

Lige nu er 30 pct. af DinnerdeLuxes kantinemad økologisk, men Karl Pirok ser meget gerne, at de økologiske landmænd bliver en større del af virksomhedens mål om at sætte ind over for madspild i de tidlige produktionsled. Økologerne kan i højere grad end de konventionelle landmænd være udfordrede på holdbarheden af deres produkter. »Jeg ved, at problemet er større i det økologiske landbrug, fordi der ikke bliver sprøjtet, og produkterne ikke har samme holdbarhed. Derudover er mange af de økologiske varer, vi får ind, frisksnittede, og et snittet blomkål holder jo ikke lige så lang tid som et helt blomkål,« siger Karl Pirok.

LÆGGER ET VIST PRES Der er ikke travlt i kantinekøkkenet på journalisthøjskolen, hvor der stadig er en times tid til, at de studerende sætter sig ved frokostbordene.

Personalet snitter tålmodigt løg, mens det venter på, at dagens varme ret tilberedes i ovnen.

Karl Pirok forklarer, at den måde, DinnerdeLuxe indkøber overskudsvarer på, en gang i mellem lægger et pres på et køkken som det på journalisthøjskolen. »Nogle kokke synes, det er fedt, hvis der pludselig kommer 200 liter mælk, der udløber om to dage, for så kan de tænke kreativt og lave fetaost eller noget andet. Men der er også kokke, der har det lidt sværere med de betingelser,« siger han.

SPILD KAN IKKE HELT UNDGÅS En af mulighederne, man har ude i køkkenerne, er at forlænge varernes holdbarhed ved f.eks. at snitte grøntsagerne og putte dem i en ret og fryse retten ned.

Virksomhedens forretningsmodel betyder dog også, at der altid er en risiko for madspild ude i køkkenerne, selvom det er det, virksomheden forsøger at bekæmpe. »Når jeg redder et par tons pålæg fra at blive smidt ud, så kan det jo godt være, at der er noget af det, vi ikke får brugt i køkkenerne. Men det er jo stadig bedre, at vi bruger 95 pct. af det pålæg, end at det hele ryger ud,« siger Karl Pirok.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. april 2023 nr. 685

Hvis Tysklands udgave af Det Økologiske Spisemærker bliver en succes syd for grænsen, kan det være med til at gøre det tyske foodservicemarked endnu mere interessant for danske eksportvirksomheder, lyder vurderingen fra Økologisk Landsforening.

Foto: Claus Petersen

Det er den gode nyhed, som vi har ventet på længe.

PERNILEL BUNDGÅRD, MARKEDSCHEF FOR EKSPORT, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Tyskland kopierer Danmarks økologiske spisemærke-koncept Tyskland har netop præsenteret en model for mærkning af økologiske fødevarer i restauranter, offentlige køkkener og anden udendørs catering, som på mange felter er inspireret af Danmarks økologiske spisemærker.

SPISEMÆRKER

AF JAKOB BRANDT

Det er ikke kun de professionelle køkkener i Danmark, som har fået smag for Det Økologiske Spisemærke. Nu er Tyskland efter flere års forarbejde klar til at kopiere den danske spise-

mærkningsordning, så også de tyske forbrugere får nemmere ved at finde frem til de spisesteder, som tilbyder økologisk mad.

Det tyske ministerium for fødevarer og landbrug har udarbejdet et udkast til en bekendtgørelse, som formentlig bliver godkendt af Forbundsdagen i Berlin i indeværende år. Når det sker, kan det være med til at åbne nye døre for dansk eksport til det tyske foodservicemarked, vurderer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening. »Det er en god nyhed, som vi har ventet på længe,« siger Pernille Bundgård, som vurderer, at det for en del danske producenter vil være nemmere at eksportere til det tyske foodservicemarked end til dagligvarehandlen.

»Jeg har længe sagt, at væksten i eksporten til Tyskland kommer til at ske i foodservice-sektoren, hvor man kan levere større enheder og ikke skal tænke i smarte emballager, der skal stå ude på butikshylderne og konkurrere om kunderne,« siger Pernille Bundgård fra Tyskland, hvor hun i denne uge besøger tyske Alnatura, der driver ca. 170 økologiske supermarkeder og leverer sin egen økologiske private label-serie til flere tusinde tyske butikker.

BIOFACH VISTE VEJ Ifølge Carmen Calverley, jordbrugs­ økonom i Fødevarestyrelsen, blev de tyske myndigheder første gang præsenteret for den danske spisemærkemodel på BioFach for otte-ni år siden, og hun var selv første gang

i Bonn i 2016 for at fortælle om de danske regler og de gode erfaringer med spisemærkerne. »Siden har jeg deltaget i flere seminarer i Tyskland for at fortælle om spisemærkerne, og vi har haft flere besøg fra Tyskland. Bl.a. fra et kontrolorgan, som kom til Danmark for at følge et kontrolbesøg i et dansk køkken for at se, hvordan vi håndterer spisemærkekontrollen i Danmark,« siger Carmen Calverley.

GULD, SØLV OG BRONZE Både hun og Pernille Bundgård håber, at tyskerne kan bruge spisemærkerne som en løftestang for omlægningen af de professionelle køkkener og kantiner i Tyskland. »For tyskerne har det været meget vigtigt at vide, hvordan køkkenerne

kan omlægge til økologi, uden at det koster flere penge, og de er meget interesserede i danske køkkeners erfaringer med at spare penge ved at lave maden fra bunden, bruge mindre kød og mindske madspildet,« siger Carmen Calverley.

Hun tør ikke spå om, hvornår den tyske Forbundsdagen godkender spisemærkereglerne, men hun forventer at det sker i løbet af 2023.

Ifølge den nye tyske bekendtgørelse får køkkener med over 20 pct. økologi bronze, men de skal have over 50 pct. for at opnå sølvmærket og over 90 pct. for at skilte med guld.

BÖLW, der er paraplyorganisation for tyske producenter, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere af økologiske fødevarer, ønsker den nye mærkningsordning velkommen.

EU Organic Awards hylder Europas bedste økologer Som en del af EU’s ambition om mere økologi uddeler man i efteråret priser til de økologiske landmænd, producenter og restauranter, som driver den økologiske udvikling i medlemslandene.

EU-KONKURRENCE

AF JOACHIM KREIBERG KNUDSEN

EU har en ambition om, at 25 pct. af unionens landbrugsjord er økologisk

i 2030 og for at hjælpe udviklingen på vej, uddeler man i september 2023 priser til de aktører, der gør en særlig indsats for at indfri målet.

Priserne uddeles til personer i den økologiske værdikæde, »der har udviklet et fantastisk, innovativt, bæredygtigt og inspirerende projekt, der skaber værdi for økologisk produktion og forbrug«, skriver EU om tiltaget, der hedder ”EU Organic Awards”.

Ansøgningsvinduet er åbent nu, og man kan nominere projekter indtil den 14. maj 2023.

Ud over at kåre den bedste økologiske landmand, hvor der kåres

EU ORGANIC AWARDS EU Organic Awards 2023 kårer vindere i otte kategorier til henholdsvis den bedste: • økologiske landmand (kvinde) • økologiske landmand (mand) • økologiske by • økologiske region • økologiske ”region” • økologiske mindre eller mellemstore producent • økologiske detailforhandler • økologiske restaurant

både en mand og en kvinde, kåres også bedste økologiske by og region, bedste mindre producent af økologiske fødevarer, bedste økologiske detailforhandler og bedste økologiske restaurant. Derudover kåres der også bedste ”bio-distrikt”, hvilket EU definerer som et område, hvor landmænd samarbejder med lokalsamfund, organisationer og turistindustri om bæredygtig udvikling baseret på økologiske principper.

EU Organic Awards blev uddelt for første gang i 2022, og da var der ingen danskere blandt vinderne, men man kan se videoer med sidste års vindere

på Europa-Kommissionens hjemmesid.

Dette års vindere findes den 23. september 2023, mens en officiel prisuddeling finder sted den 25. september i Bruxelles.

Juryen består af repræsentanter fra af en række EU-organer samt den økologiske paraplyorganisation Ifoam og landbrugsorganisation COPACOGECA. Er man interesseret, kan man finde flere informationer og kriterier for at deltage på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Læs mere på økonu.dk

ANNONCER

28. april 2023 nr. 685

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2023

KALENDER SALGSFREMSTØD I HOLLAND Tid: 3. maj Arrangør: Økologisk Landsforening Tag med Organic Denmark til Amsterdam og vær med til at besøge UDEA, der bl.a. ejer Ekoplaza og Marqt og leverer til foodservice.

Pris: 4.995 kr. for medlemmer af ØL 5.4995 kr. for ikke-medlemmer PLANTELØFTET MASTERCLASS AARHUS Tid: 16. maj, kl. 12.30-17.45 Sted: Aarhus Tech, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N Kom gratis med til masterclasses for madprofessionelle, hvor du får inspiration og konkrete velsmagende værktøjer til at lave mad med flere økologiske planter.

Næste nummer: Udkommer 26. maj

Annoncedeadline 17. maj

Nr. 686

30. juni

21. juni

687

25. august

16. august

688

29. september

20. september

689

3. november

25. oktober

690

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

691

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

SOFARI Tid: 21. maj Arrangør: Økologisk Landsforening m.fl.

Sofari er et årligt tilbagevende arrangement, hvor økologiske landmænd med grise inviterer danskerne inden for på gården og viser det økologiske griseliv frem.

PLANTELØFTET MASTERCLASS AALBORG Tid: 23. maj Sted: Techcollege, Skolehjem, Aalborg PLANTELØFTET MASTERCLASS PÅ MADENS FOLKEMØDE Tid: 2. juni Sted: Engestofte, Maribo

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms).

Send til hhk@okologi.dk

ØKOLOGISKE ÆBLETRÆER Danskproducerede økologiske æbletræer sælges. Både spise- og cideræbler kan købes.

Henvendelse til: madsfaurholt@hotmail. com.

Se mere på: www.hagelsgaard.dk

PLANTELØFTET MASTERCLASS ODENSE Tid: 13. juni Sted: Cookery, Odense ØKO-MARKDAG Tid: 15. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Link til tilmelding følger på www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk PLANTELØFTET MASTERCLASS KØBENHAVN Tid: 20. juni Sted: Hotel- og Restaurantskolen - HRS, København HØSTMARKED Tid: 2.-3. september Arrangør: Økologisk Landsforening Værter søges! Kontakt foreningen for mere info.

KVÆG PÅ GRÆS GIVER LIV PÅ MARKEN Kokasser er et vigtigt pensionat for mere end 450 insektarter.

For dem er det helt afgørende, at køer og andet kvæg kommer ud og græsser - og smider lort i landskabet.

Hør mere i Økologisk Landsforenings podcast. Gå ind på tinyurl.com/kokasserilandet eller scan QR-koden med dit mobilkamera:

JORDENS FRUGTBARHED I PRAKSIS TId: 4. september og 20. september, kl. 9.30-15.30 Sted: Åstrupgård v/Anders Lund, Hovvejen 16, 8740 Brædstrup Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark og Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 2.950 kr. plus moms for begge kursusdage

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

28. APRIL 2023 | NR. 685 | 43. ÅRGANG

Malkekøer på græs – en lang sommer i tre etaper

FAGLIGT TALT

AF SOLVEJG HORST PETERSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Foråret har holdt sit indtog og de økologiske malkekøer er lukket ud på græs med vanlig begejstring og mediebevågenhed.

Skal landmandens begejstring også vare ved, så kræver det samme grad af bevågenhed hele sommeren.

For med benhård styring af folde, græsareal, staldration og ædetid er det muligt at optimere både græsudbytte og køernes græsoptagelse og samtidig fastholde ydelse og restbeløb. Men fordi græsset varierer meget både i vækst og næringsstofindhold, er der stor forskel på, hvordan man skal regulere i staldrationen i løbet af sommeren, for at få succes. Det kan være en hjælp at se på afgræsningssæsonen som inddelt i tre etaper. Hver etape kræver forskelligt fokus.

Første etape er fra udbinding til sankhans. Her vokser græsset godt, det er letfordøjeligt, sukkerholdigt og appetitligt. Ædelysten er stor.

Fokus er her, at køerne henter mest muligt ude og udnytter de billige foderenheder bedst muligt.

I maj må foderbordet gerne være tomt et par timer, inden køerne skal ud, så de er sultne og æder mest muligt ude. Kort sagt: Reducer græsensilage og kornrigt tilskudsfoder, og fasthold mængden af proteinrigt tilskudsfoder – da forårsgræsset ikke indeholder meget protein.

Anden etape er i skolernes sommerferie. Her falder sukkerindhold og

fordøjelighed i græsset, og græsvæksten begynder at falde.

De folde, som køerne har græsset på fra udbinding, vil fremstå mindre appetitlige for dyrene, så hvis arealet ikke kan udvides, skal køerne tilbydes mere foder på stald.

Det optimale er at udvide arealet og tilbyde køerne friske marker, hvor der har været taget slæt, for med et større areal og appetitligt græs kan man fastholde en uændret tørstofoptagelse ude. Der skal dog gives mere kornrigt tilskudsfoder for at kompensere for det lavere energiindhold i græsset – ellers vil ydelsen falde.

Fokuser på en realistisk vurdering af, hvad køernes græsoptagelse er og

suppler med tilstrækkeligt energirigt foder på stald. Kort sagt: Giv mere korn på stald, og er græsudbuddet faldende så giv mere staldfoder.

I den sidste etape fra midt august til indbinding stiger proteinindholdet i græsset, og når det bliver koldere i vejret, stiger fordøjeligheden også igen. Med et stort afgræsningsareal til rådighed og rene marker efter slæt, vil køernes ædelyst og græsoptagelse igen være god – dog ikke på højde med maj måned.

Kort sagt: Giv let fordøjelig græsensilage på stald og spar på det dyre kraftfoder og giv kornrigt tilskudsfoder i stedet for.

Det er, som om Danmark har et mål om at afvikle små bedrifter

POLITISK KLUMME

AF SYBILLE KYED LANDBRUGS -OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

EU-Kommissionens første landbrugskommissær hed Mansholt og var manden bag den såkaldte Mansholtplan. Den indeholdt et erklæret mål om at samle landbrugene i færre og større enheder. Landbruget skulle effektiviseres for at bekæmpe sult og sikre gode forhold for dem, der er beskæftiget i landbruget.

Det mål er siden blevet problematiseret for de omkostninger, det har for liv på landet og vores natur. Men det er, som om det stadig er et mål i Danmark. Om ikke et erklæret politisk mål, så er det et de facto resultat af den lovgivning, der vedtages.

Vi ser barriererne alle vegne.

Reglerne for fødevarevirksomheder er målrettet store specialiserede fødevarevirksomheder. Når der ud-

bydes investeringsstøtte og teknologistøtteordninger indrettes de, så de mange små brug bliver udelukket.

De små brugs ligkiste fik endnu et søm, da påsken sluttede, og 15.000 små landbrugsejendomme fik besked om, at Vurderingsstyrelsen omkategoriserer dem fra landbrug til bolig. Nu skal en landbrugsejendom have mindst 15 ha eller dyrkes intensivt for ikke at blive beskattet som bolig. En ejendom med 10 ha og fem naturgræssere er skattemæssigt at betragte som en villahave.

Det er, som om at selvom politikere efterspørger et Danmark i balance, arbejdspladser på landet, gastronomi og udvikling af nye dyrkningsmetoder, så går de én vej, og det er i retning af stordrift. Mens vi forsøger at rette skuden op, kommer der er ny kastevind og sætter os ud af kurs igen Økologisk Landsforening gjorde tilbage i 2015 en stor indsats for at sikre bedre muligheder for stalddørssalg, så flere kunne få gavn af at købe friske råvarer direkte fra mark og stald, og i 2017 lykkedes det at få politisk fokus på det, vi kalder småskalalandbrug. Det er landbrug, der står for såvel arbejdet i mark og stald som håndtering og evt. forarbejdning af varerne, oplagring og salg til slutbrugeren. Både stalddørspakken og småskalapakken er vigtige

resultater, da det sikrer opmærksomhed på, at vores regler i dag slet ikke passer til de små fødevarevirksomheder, trods det at de kan spille en vigtig rolle i den gastronomiske udvikling, skabe arbejdspladser på landet og sikre et aktivt lokalsamfund. Økologisk Landsforening er også medstifter af Den Økologiske Jordbrugsfond, som har til formål at hjælpe nye unge landmænd ind i økologien til gavn for drikkevand, natur og klima.

Vi er dog langt fra i mål; system og regler er fortsat indrettet med udgangspunkt i de store specialiserede virksomheder. Forklaringen er enkel: Det er dem, der dominerer billedet, og de er blevet store, fordi der er effektiviseringsgevinster at hente.

Det er der reelt, men det er der også qua det system, vi har bygget op, hvor det ikke er alle ressourcer, der har en pris. For eksempel trækket på naturen og det sociale som affolkning af landdistrikterne med alt hvad deraf følger i form af lukning af alle de faciliteter, der hører til et lokalsamfund.

Fremtiden for det danske landbrug ligger næppe i de små landbrugsejendomme, men de spiller en vigtig rolle. Både for bosætning, liv på landet, plads til natur, alsidige landskaber og eksperimenter med nye dyrkningsformer.

Man kan selvfølgelig bo på landet i et parcelhus uden jord, men det er ikke det, der trækker folk derud. Et liv på landet er at give afkald på alle byens tilbud for i stedet at få lidt jord under neglene, at kunne have et liv i og med natur og opleve at producere lidt mad til sig selv og til salg. Det giver glæde til den enkelte, og mon ikke det også giver mere sammenhængskraft i lokalsamfundet, at der er en fælles berøringsflade?

Der er meget på foreningens bord, og sagen med ejendomsvurderinger er ikke en sag, hvor vi trækker det største læs, men ingen politiker på Borgen skal være i tvivl om, at vi mener, at de nye skatteregler er endnu et skridt til affolkning af landet og fattiggørelse af vores fødevaresystem, der står i kontrast til de politiske budskaber om mindre centralisering og et Danmark i balance.

ANNONCE

EFTERAFGRØDER APS

Bredt sor�ment indenfor e�erafgrøder, vildtblandinger m.m. �l yderst konkurrencedyg�ge priser.

Sor�mentet henvender sig bredt: Til økologer, konven�onelle, tradi�onel dyrkning, pløjefri dyrkning, Conserva�on Agriculture, gartnere, jægere m.fl.

Der er løsninger til alle www.e�erafgroeder.dk info@e�erafgroeder.dk

Efterafgrøder - bredt sortiment - 2x86.indd 1

16-03-2023 13:57:06