Magasinet Økologisk 38, forår 2017

#38 FORÅR 2017

Køb bananer!

Et ØL-projekt giver ugandiske småbønder mere mad på bordet og flere indtægter fra salg af bananer, ananas og andre råvarer fra deres økologiske marker

GIFT I GRUNDVAND BEKYMRER EKSPERT FORÅRSBEBUDER

Opskrifter med rabarber

ØKO-SALG PÅ NETTET BOOMER

TEMA Økologi i Uganda

Kom med til Økodag // Hvorfor er øko-grønt i emballage? // Generalforsamlingen 2017: Stor debat om økologiens fremtid // Sæsonglæde: Stor hyldest til spinat

De økologiske køer slippes FRI Preben Madsen, Frilandmand siden 2008

PREBEN MADSENS MUNDVIGE VENDER OFTE OPAD. IKKE MINDST NÅR TALEN FALDER PÅ ØKOLOGI. – At være økologisk landmand gør mig stolt og i godt humør. Dels fordi jeg som økolog værner om naturen, dels fordi økologiske dyr har et godt og frit liv. Mine dyr strutter af sundhed, er blanke i pelsen og kommer hen til mig, når de ser mig, fortæller Preben Madsen, der har leveret køer til Friland fra sin gård, Vestervang, ved Vildbjerg siden 2008.

Hans arbejdsdag begynder halv fire om morgenen, hvor de 160 køer skal malkes.

– Det er tidligt. Til gengæld er der en dejlig ro og ingen forstyrrelser, så jeg kan planlægge dagen i ro og mag, inden jeg fodrer kalvene og køerne, påpeger Preben Madsen.

Efter fodringen og en middagspause venter arbejdet i marken, hvor Preben Madsen dyrker græs og majs til køernes foder.

– Jeg har fyraften klokken 6, men klokken 10 går jeg ud i stalden for at sige godnat til køerne. Der kan ske meget i løbet af en nat.

For eksempel kan en ko kælve, så det gælder om at være på forkant, fastslår Preben Madsen.

Søndag den 23. april lukkes de økologiske køer ud på græs.

Find en gård nær dig på økodag.dk

friland.dk

Mød os på Facebook

ØKOLOGISK #38 FORÅR 2017

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening ANSV. REDAKTØR Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk.

REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk.

SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN Mette Truelsen, pna@okologi.dk.

FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Joachim Kjeldsen, jkj@okologi.dk.

Irene Brandt, ib@okologi.dk.

Martin Dyrløv, www.dyrlov.dk.

Columbus Leth, www.columbusleth.dk. www.momentstudio.dk.

LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk.

TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk.

OPLAG 4600 styk.

ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55.

ABONNEMENT Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 32 27 00.

MEDLEMSSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem.

NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 39: 16. juni 2017.

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

DET NÆRE I DET FJERNE AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Hvordan sikrer vi, at alle får tre daglige måltider og kan gå mætte i seng?

I en verden, hvor vi ikke bliver færre, men flere, er der en udbredt bekymring for, hvordan vi svarer på det simple spørgsmål.

Cirka 800 millioner sulter – en alt for stor del af befolkningen. Og mange har vanskelig adgang til rettigheder som ordentlig sundhed, en uddannelse og muligheder for en fair indtjening.

En meget stor del af verdens befolkning bor fortsat i landdistrikter og er helt afhængige af, at de selv kan producere mad nok til at spise og eventuelt sælge. I deres optik er det særdeles kærkomment, at der er hjælp at hente i form af træningsprogrammer med dansk deltagelse, der skaber læringsmiljøer for at udvikle økologiske metoder. Nogle af de træningsprogrammer står foreningen for, som du kan læse mere om her i magasinet. ØKOLOGIEN KAN MÆTTE MUNDENE Stik imod årtiers latin, så er vejen frem ikke stordrift, gmo og kemikalier. Nej, tværtimod, så er det at skabe udviklingsmuligheder på landet og undgå vandringen til byerne eller migration til andre egne af verden.

Den rigtigt gode historie er, at med økologien som redskab, så er der virkeligt håb forude.

Alle erfaringer fra for eksempel Uganda taler for, at det er muligt mere end at fordoble produktionen og dermed skabe ordentlig forsyning og muligheder for salg, altså mætte munde og skaffe midler til uddannelse, sundhed, investeringer og dermed udvikling.

En ægte form for grøn vækst, som kloden – og ikke mindst dens dårligst stillede befolkninger – har hårdt brug for. Økologien er ikke forbeholdt verdens rige og øger ikke risikoen for, at verdens munde ikke mættes. Tværtimod, så skaber økologien en bæredygtig forandring, som sikrer den nødvendige lokale udvikling som værn mod, at selskaber dræner et område for værdier og tvinger folk på flugt.

Det økologiske arbejde er ikke bare grøn vækst, men også demokratisk i sin ånd og praksis og dermed også fredsskabende. Og det er vel noget af det mest essentielle ved den økologiske bevægelse, nemlig at vi ønsker, at vores bestræbelser kan gå op i en højere enhed. Det, vi gør, er ikke på bekostning af, men understøtter den pallette af værdier, som bygger på økologiens fire fundamentale principper om sundhed for dyr og mennesker, om miljøet, retfærdighed og forsigtighed.

VIL LØFTE ØKOLOGIEN - BÅDE HER OG DER Jeg sætter meget stor pris på, at der er dygtige folk, der drager ud i verden. Ikke for at missionere en trosretning i debatten om verdens frelse, men for at skabe resultater. Og jeg har meget stor respekt for den faglighed, der på en fornem måde sikrer en involvering og medleven milevidt fra den vestlige livsstil.

Metoden handler om hjælp til selvhjælp.

At lære landbrugsgrupperne at diskutere og udvikle økologien som metode.

Sjovt nok er det ikke fjernt fra den proces, foreningen har søsat med vores diskussioner om, hvordan vi ønsker at løfte økologien til nye højder herhjemme. Her har vi også brug for at løfte økologien mod endnu bedre klimaløsninger, mere uafhængighed af det konventionelle system, mere naturindhold, nye hensyn til dyrenes adfærd og endelig også at inddrage en større bevågenhed omkring det sociale ansvar. Alle sammen områder, hvor forbrugerne stiller krav, og hvor økologerne ikke altid har løsninger.

Det løft er vi på vej ind i. Vi har endda taget fat i en diskussion om at stramme op omkring øko-mærket. Men ligesom i Uganda så skal der ske en udvikling båret af et fælles ønske om at samarbejde og ikke af en kølig kalkule.

Fælles for arbejdet her og det, der sker langt fra Danmarks grænser, er, at den idealistiske drivkraft er parret med en sund sans for praktiske løsninger, der kan møde dagligdagens behov og krav. Det er vi mestre i, og den position skal vi ikke bare fastholde, men også udbygge.

Vi er ikke til at stoppe, og verden har i den grad brug for vores medspil. Her og der. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

3

22 6 INDHOLD TEMA: ØKOLOGI I UGANDA

6

Teamwork i Nyakasozi. Reportage fra en lille, eksotisk plet jord over 8000 kilometer fra Danmark, hvor Økologisk Landsforenings projekt har en stor effekt. I en landsby i det vestlige Uganda er en landbrugsgruppe ved at lave et cirkulært såbed sammen – et godt billede på den tillid, de har opbygget.

14

Økologi giver småbønder mere mad. En stribe rapporter konkluderer, at de økologiske metoder kan give nogle af verdens fattigste bønder mere mad på bordet. Stiller man deres udbytte af ananas, bananer, chili mv. op ved siden af høsten fra traditionelle marker, er udbyttet ofte dobbelt så stort.

16

”Nu tør jeg tale”. Mød tre kvinder, der gennem Økologisk Landsforenings ulandsprojektet har fået mod på at rejse sig i en forsamling og hæve deres stemme. En af dem er Mugarura Nyakaisiki: ”Jeg kan tale frit med andre – ikke mindst i gruppen.

Har jeg et problem, så deler jeg det med de andre”.

4

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

36 TEMA: ØKOLOGI I UGANDA 6 Reportage: Teamwork giver fremgang i Uganda 12 Illustration: Sådan bruger Deo Senzoga øko-metoderne 14 Økologiske metoder sikrer småbønder en større høst 16 Tre kvinder: Økologien forbedrer vores landbrug – og liv NYHEDER, BAGGRUND OG SÆSON 20 Nyt og noter 22 Boom i onlinesalget af økologi 24 Nyt om bøger + opskrift på ultranem banan-is 36 Svampegift i grundvand bekymrer ekspert 38 Illustration: Sådan siver sprøjtegifte ned i grundvandet 40 Foto-pause: Musikfestival som lokomotiv for øko-øl 44 Opskrifter: En hyldest til foråret og rabarber-smagen 47 Økologisk Undersøger: Hvorfor er øko-grønt og frugt i emballage?

51 Sæsonglæde ved Karina Comae fra cafeen The Organic Boho FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 26 Referat fra generalforsamlingen: Vi skal & vil videre!

30 Grafik: Sådan fungerer en gårdudviklingsplan 32 Godt håndværk 2017: Mød fire vindende landmænd 42 Invitation: Kom til Økodag søndag d. 23. april 48 Fra dig på Facebook – hvad køber du altid økologisk?

50 Mød et medlem: Tanja Ærtebjerg

DOWNLOAD VORES APP PÅ REMA1000.DK

RET FÅ LEVE ISKE ØKOLOG

VARAER

FR REMA 1000

ndle ind? a h t a il t id t e k og ik • Har du travlt tjeneste Vigo – prøv vores pp’en a 0 0 0 1 A M E • Download R mobilen å p e t s li s b ø k d • Lav din in skøb m u im in m n e g • In a din fr g a d e m m a veret s le få g o il t s e B • 000 lokale REMA 1 obilePay M d e m l a t e b ert – • Nemt og sikk FØR LEV STE ERIN G ER GRA TIS

Meget mere discount!

Teamwork gør smabønderne stærkere I landsbyen Nyakasozi i Vestuganda har 30 familier erfaret, at fællesskab gør hver enkelt småbonde stærkere. De har fået mere mad på bordet og flere varer at sælge ved at være med i en af de Farmer Family Learning Groups, der er drivremmen i Økologisk Landsforenings projekt ECOSAF2.

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen Deo Senzoga hamrer en tyk træpind ned i jorden i en smal lysning mellem avokadotræer og bananplanter. Hammerens jern tæsker ned på

6

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

enden af træpinden med en stump lyd. I pauserne mellem slagene når man lige præcist at høre en tør, tropisk brise skubbe til de 3-4

meter høje bananblade med en lys, raslende lyd. 29 sæt hvide øjne i sorte ansigter følger intenst med i Deo Senzogas håndarbejde.

REPORTAGE FRA UGANDA

hvordan ECOSAF2 trives ved udgangen af projektets første år.

Navnet er en forkortelse for Empower Civil Society and Strengthen Food Security for Farmer Families 2. ECOSAF2 har fået 4.997.413 kroner i støtte fra Civilsamfundspuljen, som Civilsamfund i Udvikling (CISU) administrerer for Danida. Det løber frem til 2018 og er et samarbejde mellem Ugandas økologi-forening NOGAMU og Økologisk Landsforening.

NOGAMU er en paraplyorganisation for en række mindre organisationer, der arbejder med de økologiske landbrugsmetoder.

I ECOSAF2 er der tilknyttet fire partnerorganisationer, og en af dem er URDT, der hører til i Kibale-området i det vestlige Uganda.

En af flere metoder, der tilsammen udgør et økologisk system, er at dyrke sit landbrug i lag. Over bananerne med vifteformede blade står højere træer, under bananerne kaffe og i bunden mindre afgrøder samt jorddække.

Han lægger hammeren fra sig og binder en gulbrun snor til træpinden. Så trækker han en cirkel med centrum i pinden.

Den erfarne småbonde er ved at vise de andre medlemmer af den Family Farmer Learning Group (FFLG), han er formand for, hvordan de kan lave et såkaldt nøglehulsbed.

Rundt om ham står 29 medlemmer og suger viden fra deres dygtige formand til sig.

Cirklen er et godt symbol på det, de gør sammen. De slår kreds for at lære om de økologiske landbrugsmetoder. Metoder, der ifølge en lang stribe rapporter fra bl.a. FN kan give verdens fattigste småbønder mere mad på bordet og flere varer at sælge på markedet.

De danner nye cirkler for at få et bedre liv.

Uganda tørster efter viden, der kan bruges ude i de små familielandbrug, som landet er så utrolig rig på. De 29 repræsentanter fra hvert deres familielandbrug og langt størstedelen af Ugandas øvrige befolkning hører ikke kun til blandt de materielt fattigste i verden.

De er også fattige på viden og ideer.

I praksis betyder det, at uganderne har rigtig svært ved at leve af deres landbrug, der ofte er så små, at de kan betegnes som en meget stor køkkenhave. Mange bønder har ikke mere end en enkelt hektar jord, og langt

de fleste landbrug drives usystematisk og tilfældigt. Den fatale mangel på viden, orden og udvikling udpiner langsomt jorden, som familierne – død og pine – skal leve af.

GODT PROJEKT LEVER VIDERE Per Rasmussen følger interesseret med i Dea Senzogas undervisning. Han er international koordinator i Økologisk Landsforening.

- Jeg er rigtig begejstret over at se ham introducere en metode, der kan være et godt

”At organisationerne tager FFLG-modellen til sig viser, at det er et værdifuldt bidrag, de kan arbejde videre med og som kan sprede sig, nar vores projekt er slut”.

- Per Rasmussen, international koordinator i ØL’s ulandssekretariat bidrag til metoderne i det økologiske system.

Og så er jeg glad for den nysgerrighed og den bevidste læring, jeg oplever i gruppen – det er bestemt ikke hverdag i Uganda.

Per Rasmussen er rejst den lange vej til det vestlige Uganda for at se med egne øjne,

NØGLEN TIL MERE VIDEN Deo Senzoga har hamret flere træpinde ned langs den cirkel, han har tegnet i sin egen jord. De senede hænder binder rutineret hver eneste pind sammen med den brungule snor.

Mellemrummene mellem snor og træpinde er også blevet foret med grene og blade.

Omkring den første cirkel har han trukket én til. Der står nu træpinde, som er bundet sammen og fyldt med plantemateriale. Han forklarer, at man skal fylde den silo, der opstår inde i midten, med kompostjord. Så planter man tomater, chili eller andre afgrøder i jorden mellem den indre og ydre cirkel.

En åbning i den ydre ring gør det nemt at komme ind til den indre cirkel. Formen har givet det runde bed navnet nøglehulsbed. Når man vander jorden i midten, så siver den ud over planterne med ny, frisk, næringsholdig jord, som er fugtig.

Ifølge formanden hjælper bedet – lavet med ressourcer, man har lige ved hånden – planterne med at holde på næringsstofferne. Det er god latin i et økologisk landbrug.

Resten af gruppens medlemmer nikker.

I dag tager de ny viden med sig hjem. Det rammer ånden i ECOSAF2 rent på sømmet eller træpinden, for nu at holde det inden for tonearten i dagens gruppelektion. ØKO-VIDEN SPREDES I FFLG’ERNE Den helt centrale motor i projektet er at lære bønderne om de økologiske landbrugsmetoder via modellen Family Farmer Learning Group. FFLG-tilgangen er udviklet i et mere end ti år langt samarbejde mellem NOGAMU ØKOLOGISK / FORÅR 2017

7

Per Rasmussen fra ulandssekretariatet i Økologisk Landsforening møder medlemmerne fra en Family Farmer Learing Group i landsbyen Nyakasozi. De har godt nyt. De har bl.a. fået en fælles afsætning af chili i gang.

og Økologisk Landsforening. Tanken er, at man løfter og lærer bedst i flok – og at læring fungerer bedst, hvis hele familien og navnlig kvinderne er involverede og får styrke i et ellers meget mandsdomineret samfund til at rejse sig og hæve deres stemmer.

Ud over gruppens interne facilitator, der selv er medlem af gruppen, så vejleder og underviser en ekstern facilitator 5-6 grupper á 20-30 familier i de økologiske metoder og i at arbejde sammen i FFLG'erne.

I mange grupper mødes medlemmerne gang om ugen, og ofte skiftes de til at mødes hos gruppens forskellige medlemmer, hvor de fx luger familiens marker sammen eller uddyber en brønd. Gruppens besøg hos de enkelte medlemmer er en af drivkræfterne i at lære hinanden at kende og løse nogle af de udfordringer, der er på landbruget. Og så styrker samarbejdet gruppens sammenhold, hvilket er vigtigt for gruppens bæredygtighed.

Ud over nøglehulsbede, som er på programmet hos Deo Senzoga i dag, så lærer bønderne de helt centrale økologiske metoder som eksempelvis at lave jorddække og kompost.

SÆLGER CHILI SAMMEN Målet i ECOSAF2 er desuden, at FFLG’erne skal arbejde videre med fælles afsætning og virke som små sparekasser. Og meget gerne udvikle sig til egentlige kooperativer, der kan

8

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

få en økologi-certificering og mulighed for at eksportere deres mærkede varer til Danmark, andre velhavende lande eller det hjemmemarked for økologi, der langsomt er ved at spire frem i Uganda.

Nyakasozi Tweyimuke FFLG, hvor Deo Senzoga er formand, har som skrevet 30 medlemmer. Af dem er 25 kvinder. Generelt er kvinderne i overtal i FFLG’erne. Kvinder udgør normalt omtrent 75 procent af medlemmerne.

Her på formandens mark, hvor gruppen opholder sig i dag, dyrker de såsæd til chili, som de tager hver deres del af med hjem til egne farme. Chilifrugterne afsætter de i fællesskab.

Blandt deres resultater tæller også, at de har lavet en fælles sparekasse, og at både deres daglige kost og økonomiske status er forbedret. De er sikre på tre daglige måltider, og nu kan de sende alle deres børn i skole.

Sådan var det ikke før.

LANDBRUGET LIDER AF MANGEL PÅ VIDEN Andreas de Neergaard er professor i plante- og jordvidenskab ved Københavns Universitet.

Han har netop bidraget til undervisningsbogen Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed fra forlaget Munksgaard med et kapitel om økologi og global fødevareforsyning.

Andreas de Neergaard mener, at FFLG-tilgangen er en god måde at implementere viden om økologien på – og dermed sikre mere

mad til verdens fattigste. Han understreger dog, at den fremgang, de agro-økologiske metoder kan give, skal ses ud fra et lavt niveau.

- Det er ikke for at underminere det arbejde, ngo’ere og lokale økologi-organisationer gør, men det er en succes på en lidt tynd baggrund. Generelt er konsulent-systemet vildt underfinansieret, og landbruget lider af en mangel på faglig viden at træffe oplyste valg ud fra, forklarer professoren.

Andreas de Neergaard mener dog, at erfaringsudvekslinger i eksperimentelle gruppemodeller som FFLG er ”kolossalt vigtige”.

- Grupperne kan være gode til at stimulere faglige diskussioner. De økologiske metoder, vidensdeling og så den fælles markedsføring er alle tre lige vigtige elementer, og det er noget, de arbejder med. Det kan være med til at øge udbytterne og indtægterne for det enkelte familielandbrug, siger Andreas de Neergaard.

OPLØFTENDE OPLEVELSE Deo Senzoga og gruppen har budt på en sen fællesfrokost efter dagens undervisning og et møde med Per Rasmussen og to ansatte fra NOGAMU om, hvad de har præsteret, siden FFLG'en blev stiftet i 2013.

Per Rasmussen er meget tilfreds med, hvad han har set i landsbyen.

- Deo Senzoga har godt fat i flere af de økologiske metoder, der tilsammen kan hjælpe ulandenes småbønder med et større udbytte.

Han er en dygtig landmand, der gerne lærer fra sig. Der er en god stemning i gruppen, der også har en engageret ekstern facilitator. Det var meget opløftende at opleve.

Per Rasmussen påpeger, at der stadig er plads til forbedringer. For eksempel arbejder Deo og gruppen – endnu – ikke systematisk med sædskifter, hvor man roterer den enkelte afgrøde som fx majs fra mark til mark efter

REPORTAGE FRA UGANDA

HVAD ER AGROØKOLOGI? hver vækstsæson. Sædskiftet kunne hjælpe småbønderne med at nedsætte risikoen for svampesygdomme og skadedyr, fordi den samme afgrøde ikke står i ét bed år efter år.

BRÆNDERIET I ÅDALEN Chaufføren fra NOGAMU fragter den lille delegation videre i retning af den næste FFLG, de skal besøge i dag. Chaufføren har sin sag for. Det, han styrer den store bil af sted på, vil ingen danskere kalde for en vej. Nærmere et mountainbikespor, et jordspor, der slynger sig mellem landbrug, tætte buskadser og nyafbrændte lysninger nede i dalbundene. Det kuperede landskab holder sig i højder mellem 1200 og 1600 meter over havet.

Bag i den åbne ladvogn sidder Apollo Baguma, der er FFLG-ansvarlig i URDT. Han tilbringer mindst ti dage om måneden ude i landsbyerne for at bakke op om de eksterne facilitatorers arbejde. URDT er en af de fire partner- organisationer i ECOSAF2, som holder til i Kabale-området, hvor Per Rasmussen og to ansatte fra NOGAMU tilbringer tre dage.

Ud over en række møder med de eksterne facilitatorer, besøger de seks FFLG’er ud af de i alt 36, der er projektets mål, hvad URDT angår.

I et krat ved et vandløb nede i en dalbund peger Apollon Baguma på en flok drenge. De

er i gang med at lave et eller andet i nogle kar og plastikdunke.

- De er ved at lave alkohol, siger han og griner. Mest af alt en lidt nervøs latter.

På toppen af bakken med dalen bag sig kører bilen forbi en klynge huse. Ude foran et af husene står noget, der minder om et foderbræt. På brættet står 4-5 plastikflasker med en rødlig, uklar væske i. Brættet markerer et primitivt værtshus, hvor dagens høst fra ådalen er lokkemad.

FATTIGDOM HAR VOLD I KØLVANDET Apollo Baguma forklarer, at alkoholisme er et stort problem i området. Pengene er små, og når de er særligt små efter en tørke eller dårlig høst, så opstår der nemt skænderier i familierne om de sparsomme midler. Og når manden så går på værtshus, bliver hverken tolerancen eller den sociale kapacitet sjældent større.

Per Rasmussen forklarer, at der er mange tilfælde af vold i hjemmet, der kan kobles til alkohol og den bundløse fattigdom, rigtig mange ugandere svæver på randen af.

- Perioder med stor fattigdom følges ofte af stor desperation. De kan ikke se nogen fremtid, og de få penge, de har, skændes de om, og det kan desværre udvikle sig til vold.

Fra en af de eksterne facilitatorer har Per

Flere grupper i projektet driver små sparekasser. Som regel lægger medlemmerne et lille beløb til side hver uge, og kan så låne større beløb. Pengekassen her har tre nøgler, så ingen fristes til at løbe med hele beholdningen.

Ordet agroøkologi bruges ofte i ngo-kredse om ulandenes smålandbrug. En fattig familie i et uland kan sagtens dyrke sit landbrug ud fra de økologiske principper uden at være certificeret og eksportere varerne som økologiske. Det kalder man de agroøkologiske principper – altså at man bruger mekanismer fra naturen og økologien i sit landbrug. Enten fortærer familierne selv afgrøderne, eller også bliver de solgt på markedet på samme vilkår som andre afgrøder, der kan være sprøjtede. Det er også tilfældet for de fleste småbønder, der er med i Økologisk Landsforenings to projekter i Uganda, hvor man arbejder med FFLG-tilgangen.

Rasmussen hørt, at FFLG’erne har været med til at reducere volden. I de 5-6 sogne, hendes område dækker, var der tidligere omkring 100 anmeldte tilfælde af vold i hjemmet hvert eneste år. I 2016 var det faldet til 25.

- Hun mente, at det kunne tilskrives samarbejdet i grupperne. Ud over, at familierne begynder at tjene flere penge, så støtter gruppens medlemmer hinanden, for eksempel i tilfælde af vold i hjemmet, fortæller han.

SUCCES: FFLG’ERNE SPREDER SIG Dagen efter sidder Per Rasmussen atter i bilen under de 7-8 timers kørsel fra Kibale østpå til Ugandas hovedstad Kampala.

Han er meget tilfreds med, hvad han har set i området, hvor URDT arbejder. Projektets mål om, at der i løbet af det treårige projekt etableres i alt 36 velfungerende FFLG’ere, der arbejder med økologien og fælles afsætning, er for længst nået. I hvert fald, hvad antallet af grupper angår. Der er nemlig etableret 64 FFLG’ere i URDT's område.

Det viser Per Rasmussen, at den lokale organisation har taget modellen til sig.

- Det er virkelig den ultimative indikation på succes. At organisationerne tager FFLG-modellen til sig viser, at det er et værdifuldt bidrag, de kan arbejde videre med og som kan sprede sig, når vores projekt er slut.

Selv om Per Rasmussen godt er klar over, at han under et feltbesøg som i URDTs område nok får de bedst fungerende grupper at se, er han meget imponeret over, hvad han så i de seks grupper, han har besøgt. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

9

Gruppens eksterne facilitator, Charity Magezi Asiimwe, hjælper formanden Deo Senzoga med at finde nogle papirer frem, mens han fortæller delegationen fra Danmark og hovedstaden om det, de har opnået i gruppen.

- Flere af dem er langt foran, når jeg ser på projektets mål. Hvis de andre grupper i URDTs område bare er halvt så langt, så er det også rigtig godt. Vi skal huske, at det primære mål for projektet er, at medlemsfamilierne får nok at spise hver dag. Og på det område, så har vi altså nogle rigtig flotte resultater efter ret kort tid, siger Per Rasmussen.

Han er især glad for, at alle seks grupper, han besøgte, er lykkedes med at lave fælles afsætning. Endda i et område, hvor vejene er så dårlige, at det nemt kan tage to timer at køre 40-50 kilometer, og hvor vejene bliver helt ufremkommelige af fedtet mudder, når det har regnet. Ikke kun under de to årlige regntider, men selv ved let regn i tørtiden.

Det oplever Per Rasmussen selv en dag ude i felten, hvor en lastbil er sunket ned i og har blokeret vejen efter en kort regnbyge. Det lykkedes med nød og næppe chaufføren fra NOGAMU at snige firhjulstrækkeren uden om.

- At de kan få afsat deres varer til en mellemhandler med de veje – det er imponerende, siger Per Rasmussen.

TØRKE ER EN TRUSSEL Næste dag er Per Rasmussen til styregruppemøde i NOGAMU’s kontorer i Kampala med lederne fra projektets fire partnerorganisationer.

Mønsteret er det samme som under feltbesøget hos URDT. Gruppemodellen spreder sig ud over det antal, der er lovet i projektet.

Men en meget konkret trussel er på alles læber. Tørke. Især i den nordøstlige del af Uganda kom der slet ikke nogen regn under

10

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

sidste regntid. En leder fortæller, at de aldrig har oplevet noget lignende. Nogle marker er totalt udtørrede. Ingen høst. Sult er på vej.

Godt nok afværger de økologiske metoder de værste følger af tørken, sammenlignet med de traditionelle metoder. Blandt andet fordi den økologiske metode med at dække jorden med gamle planterester hjælper med at holde på fugten. Men fortsætter tørken, så vil selv den mest veldrevne økologiske mark også tørre ud, erkender Per Rasmussen.

- Men her og nu hører vi ofte i projektet, at naboerne kopierer de økologiske metoder, fordi de kan se, at majsen står grøn med kolber på - til forskel fra deres egne visne planter.

På den måde spredes de økologiske metoder af sig selv i landsbyerne. For de 30.000 landboere, som projektet direkte involverer, giver økologien større dyrknings- og fødevaresikkerhed – på trods af udsving i nedbøren. Det er et vigtigt resultat, fastslår Per Rasmussen.

SMÅBØNDERNE FÅR KONTROLLEN TILBAGE Musa Muwanga er direktør i NOGAMU – og i den grad fortaler for den model, hans forening har udviklet sammen med frivillige fra Økologisk Landsforenings ulandsudvalg.

- FFLG-modellen taler til bøndernes niveau.

Den gør dem stærkere som gruppe – og som enkelt individ. Den lader småbønderne tage kontrollen over deres egne beslutninger, siger Musa Muwanga og forklarer, at modellen arbejder langt ud over den konventionelle rådgivning, og at NOGAMU derfor meget gerne vil opskalere den.

- Selv om vores regering lige nu har valgt en konventionel vej, så har jeg en følelse af, at når den ser og hører om vores gode resultater, så åbner de mere op for vores tilgang. Jeg tror på en løbende opskalering. Potentialet er enormt, siger Musa Muwanga.

Sidst på aftenen sidder Per Rasmussen i den lummervarme internationale lufthavn i Entebbe. Mens han venter på flyet, der for en tid skal føre ham tilbage til Europa, gør han status over fremskridtene i ECOSAF2.

- Grupperne har udviklet sig med store skridt, siden projektet startede for et år siden.

Jeg har mødt nogle stærke grupper, hvor jeg kunne mærke det sammenhold, som FFLG-modellen bygger på. Selv i de to grupper med lille mobilisering, jeg også mødte, fik jeg alligevel det indtryk, at vidensdelingen havde løftet dem til et niveau, de ikke havde været på før. Det var også en fornøjelse at se så mange stærke kvinder stille sig op og hæve deres stemme – og flot, at de gav udtryk for, at det havde de ikke turdet før. Mange af grupperne har præsteret nogle flotte resultater. Jeg er meget positiv, siger Per Rasmussen.

ULANDSPROJEKTER HJÆLPER OVER 55.000 PERSONER I ØSTAFRIKA ØL har et ulandsnetværk og et ulandsudvalg med en folkevalgt bestyrelse, hvor danskere frivilligt arbejder for at udbrede øko-metoderne i verdens fattigste lande. Ud over to projekter i Uganda har ØL også projekter i Tanzania, på Zanzibar og i Bhutan, hvor man også bruger Family Farmer Learning Group-modellen. De har også fået støtte via CISU’s Civilsamfundspulje. CISU er en sammenslutning af ca. 280 danske foreninger, som arbejder med udvikling i ulandene. Gennem Civilsamfundspuljen støttes en lang række andre projekter, hvor der er folkelig opbakning fra danske borgere til at skabe udvikling for nogle af verdens fattigste lande via civilsamfundene. I alt når ØLs ulandsprojekter mere end 55.000 personer i Uganda og Tanzania med et samlet budget på ca. 10,5 mio. kr. Tjek Facebook.com/okologiudvikling.

KAN DU RAMME NØGLEHULLET? PÅ THISE ER VI STOLTE AF AT KUNNE TILBYDE DIG HELE 4 NYE NØGLEHULSMÆRKEDE PRODUK TER: Kigger du efter nøglehullet, når du handler, og vil du gerne have det med på morgenbordet, til mellemmåltidet eller når middagen skal rundes af med en let dessert?

Så har Thise noget til dig.

2 milde frugtyoghurter -

Vi har valgt danskernes foretrukne frugtblandinger, jordbær og pære-banan, og så har vi tilsat 33 % mindre sukker set i forhold til andre letmælksyoghurter med frugt og sukker i danske butikker.

- og 2 bægervarianter

Trænger du til en Pause – eller skal du have noget med på farten - så skal du kigge efter Thises nye PAUSE-produkter. To milde surmælksprodukter, den ene naturel, den anden med smag af æble og kanel og begge med knas lige til at drysse på.

Vi gør det nemt at vælge

Se alle vores produkter på hjemmesiden www.thise.dk ØKOLOGISK / FORÅR 2017

11

Bananplanter

Løg

8m

6m

4m

Bord og stole

2m

Mark med ananas Svinesti

Familiens hus

Kompost

GRUNDSKOLE I TROPISK ØKOLOGI

SÅDAN BRUGER DEO SENZOGA ØKO-METODERNE Deo Senzoga driver et økologisk mønsterlandbrug. Her ser du viften af forskellige metoder, der udgør et godt bud på et økologisk dyrkningssystem i troperne – et system, som er med til at give Dea Senzoga og hans familie mere mad på bordet samt en større indtægt.

Tekst: Peter Nordholm Andersen // Illustration: Mai Tschjerning Simonsen

BÆLGPLANTER FIKSERER KVÆLSTOF Hovedafgrøden på Deo Senzogas i alt cirka tre hektar marker er ananas. Mellem rækkerne af ananas har han sat rækker af bælgplanter, i dette tilfælde jack-beans. Det er en ret lavtvoksende bønnesort, som står godt ved siden af de høje, ranke ananas.

Rundt omkring på landbruget bruger han andre sorter af bønner, der også har den fordel, at de kan spises. Bælgplanter fikserer desuden kvælstof fra luften og hjælper Deo Senzoga med at samle næringsstoffer til jorden – præcis ligesom danske økologer, der planter forskellige sorter af kløver ud i køernes græsmarker.

BUNDDÆKKE HOLDER PÅ FUGTEN Ude i sine marker har Deo Senzoga sørget for, at gamle planterester er spredt ud i et jævnt lag. Den metode bliver kaldt bundeller jorddække. Her tæt på ækvator er solen knaldhård. Hver dag ved middagstid - hele året rundt - står solen lodret over marken, og tropesolen udtørrer jorden 3-4 gange mere end i Danmark på en sommerdag. Derfor er det helt centralt at kunne holde jorden fugtig, og det hjælper bunddækket med. Deo Senzogas landbrug er fladt og jævnt, men i kuperede områder er det også relevant at grave grøfter, der både holder på regnvand og næringsstoffer.

LANDBRUG I FLERE LAG Et hjørne af Deo Senzogas landbrug er helliget et skovlandbrug med forskellige afgrøder (på engelsk: crops) i et mangfoldigt system, der kaldes intercropping. Det øverste kronelag udgøres af træer som avokado, jackfrugt, mango og papaya, der kan strække kronen mere end otte meter over jorden. Næste lag er bananplanterne, der bliver op til fire meter høje. Så følger buske med chili, kaffe og kardemomme, der bliver 1-2 meter høje. Det nederste lag kan være løg eller planter til planteudtræk, der holder sig under ½ meter. Gulvtæppet i skovlandbruget består af jorddække – se punkt 2. Chili og kaffe er sammen med ananas nogle af de afgrøder, Deo Senzoga sælger. De kaldes derfor også cashcrops.

KOMPOSTJORD STYRKER MARKERNE I et hjørne formulder det plantemateriale, der ikke er spredt ud på jorden som bunddække. Formuldningen går langt hurtigere end i Danmark, og sammen med komposteret gødning fra den gris, Deo Senzoga ejer, giver komposten ny næring til markerne efter høst. Den organiske gødning tilfører kulstof til jorden og opbygger humus. Dermed forbedres jordens vandholdende evne og struktur – en egenskab der bliver stadig vigtigere, for klimascenearierne lyder på tørrere og varmere vejr, men med kraftigere regnskyl. Kan jorden opsuge og binde mere vand, kan den både modstå tørke i længere tid og absorbere kraftigere og sjældnere regnskyl – og modvirke erosion og tab af frugtbar overjord.

PLANTE-TE STYRKER AFGRØDERNE I et bed under de skyggegivende træer har Deo Senzoga sat forskellige planter, der ikke kan spises men være til nytte som ingrediens i planteudtræk eller plant-tea, som de lokale kalder det.

For eksempel har han sat russian comfrey, en slags kulsukker, der kan bruges som et organisk substral til afgrøderne. Deo Senzoga tager omkring ti høstmodne kulsukker-planter og lader dem stå i en uges tid i to liter vand. Derefter fortynder han det op og vander omkring afgrøder, der virker stressede på grund af for lidt næring.

Så vil de for lyse blade ofte blive grønnere igen. I Uganda findes der omkring tyve forskellige planter, der bruges til plant-tea. Der bruges også en stribe planter mod skadedyr – for eksempel et udtræk af en særlig chili, der er god til at bekæmpe larver i kål.

TEAMWORK OM LOKAL SÅSÆD I et af Deo Senzogas bede arbejder den Farmer Family Learning Group, han er formand for, med at dyrke deres egen såsæd. På fælles arbejdsdage dyrker de forskellige sorter af chili, fx Black Beauty. Hvert medlem af gruppen får sin del af såsæden med hjem, og det meste af udbyttet afsætter de sammen. Erfaringerne viser, at de lokale sorter af for eksempel majs klarer sig bedre end den såsæd, de internationale frø-selskaber markedsfører i Uganda. Firmaernes frø er ofte lavet med gensplejsningsteknologi, og de kan potentielt give et højere udbytte end de lokale sorter, hvis der er optimale vilkår, hvad angår næring og vand.

Men det er sjældent tilfældet. Derfor er lokale sorter ofte en billigere og mere sikker vej til et højere udbytte for småbønderne. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

13

ØKOLOGIEN SIKRER SMÅBØNDER EN STØRRE HØST Økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.

Tekst og foto: Peter Nordholm Andersen

For eksempel spirer optimismen hos FN's særlige rapportør for retten til mad, Olivier de Schutter. I en rapport om økologi, som FN udgav i 2011, skriver han: Økologisk landbrug kan - hvis det bliver drevet rigtigt – i løbet af ti år fordoble produktionen af fødevarer i hele regioner, samtidig med at økologien dæmper klimaforandringerne og formindsker fattigdom i landområder.

Projekter med økologisk dyrkning i 57 lande har ifølge andre FN-rapporter i gennemsnit vist 80 procent højere udbytte. I de afrikanske projekter steg udbyttet med 116 procent i gennemsnit, og nyere projekter i 20 afrikanske lande har vist fordoblet udbytte på 3-10 år.

Når småbønderne i verdens fattigste lande begynder at bruge kompost, lave jorddække, bruge kvælstoffikserende planter samt flere af de økologiske metoder, så er det en sikker vej til at høste mere. Dermed får familierne bag de ofte meget små landbrug – som ulandene er rige på – mere mad på bordet, og de kan tjene ekstra på at sælge en del af overskuddet.

Det er konklusionen i flere store studier, der gransker forskellen på at bruge redskaber fra økologiens værktøjskasse frem for de ofte ikke-systematiske traditionelle metoder.

14

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

ØKOLOGIEN SPILLER EN STOR ROLLE I den nye undervisningsbog Økologi - landbrug, mad og bæredygtighed fra forlaget Munksgaard bidrager Andreas de Neergaard, professor i plante- og jordvidenskab ved Københavns Universitet, med et kapitel om økologi og global fødevareforsyning.

Her refererer han, at FN i 2008 udgav den på det tidspunkt mest omfattende sammenligning baseret på 114 studier fra Afrika. Den viste, at økologisk produktion i ulandene gav

udbytter, der var dobbelt så høje som på de konventionelle marker i samme områder.

Han skriver dog også, at flere senere studier giver et mindre entydigt billede af økologiens fordele i ulandene. Han påpeger, at det er svært at sammenligne før og efter, når man ser på effekten af interventioner eller udviklingsinitiativer – eksempelvis påpeger han, at deltagerne i et udviklingsprogram overvejende vil være ”dem, der klarer sig nogenlunde, eller som er i stand til at holde sig tilknyttet”. ”Men helt overordnet må man sige, at der er en række elementer i økologisk produktion, som har store fordele i udviklingslande. Som en bæredygtig vej til udvikling af landbrug har økologien en stor rolle at spille”, skriver Andreas de Neergaard i økologi-bogen.

DANSK KORN MÆTTER IKKE I ULANDE Den modsatte historie er ellers ofte fortalt – for eksempel af Bjørn Lomborg: Økologien ikke kan brødføde jordens befolkning.

Andreas de Neergaard skriver, at de økologiske udbytter i Danmark ganske rigtigt er 70-80 procent af de konventionelle udbytter, og at det svarer til det generelle billede i intensivt dyrkede, tempererede egne.

ULANDE OG UDBYTTER

Per Rasmussen får en smagsprøve på øko-bondens større udbytte, da han besøger formanden for en af de Family Farmer Learning Groups i Kenga-området i Vestuganda, der er med i Økologisk Landsforenings projekt ECOSAF2.

Til venstre ser du gruppens eksterne facilitator, Milly Desire.

Alle eksterne facilitatorer i URDT's område er kvinder og uddannet på kvindeuniversitetet ARU.

Det lavere udbytte i Danmark skyldes blandt andet, at de økologiske sædskifter ofte er mere mangfoldige end i de konventionelle markplaner. Det skyldes også, at økologerne bruger flere afgrøder, der har andre funktioner end at give størst muligt udbytte. Det kan for eksempel være fangafgrøder, der opsamler overskuddet af næringsstoffer sidst på året eller kvælstofsfikserende afgrøder som hestebønner, lucerne, kløver og ærter.

Men ifølge professoren er der ingen automatisk kobling mellem de høje udbytter på de vesteuropæiske marker og spørgsmålet om, at ulandenes fattige får mad nok på bordet. ”Når Danmark lemper gødningsreglerne og producerer mere korn til skade for miljøet, betyder det ingenting for global fødevaresikkerhed. Ikke fordi man ikke kan sejle korn rundt om jorden, men fordi de sultende ikke ville have råd til det. Hvis derimod de to mia. småbønder i udviklingslandene, som i vid udstrækning ikke er fødevaresikre, øgede deres egen produktion, ville de blive både rigere og

mere mætte”, skriver Andreas de Neergaard.

Mens vi i Danmark og andre industrialiserede lande høster 90-100 procent af de potentielle udbytter – uanset om landbruget drives økologisk eller konventionelt – så høster

”Der er en række elementer i økologisk produktion, som har store fordele i udviklingslande. Som en bæredygtig vej til udvikling af landbrug har økologien en stor rolle at spille.”

- Andreas de Neergaard, professor i plante- og jordvidenskab bønderne i landbruget i de fattigste ulande blot 5-20 procent af de potentielle udbytter. ”Det dækker naturligvis over store forskelle også inden for de enkelte lande, men potentialet for øgede udbytter er meget stort. Her har økologien noget at byde på”.

ØKOLOGIEN ER ALLEREDE GLOBAL Økologien byder allerede på noget for mange.

Den certificerede økologiske produktion og handlen med varerne fra den er for længst blevet global, selv om køberne af de økologiske varer overvejende er vestlige.

Over 80 procent af verdens 2,4 millioner økologiske landmænd bor i ulande. I Indien er der registreret 585.200 økologer. På andenpladsen er Etiopien med 203.602. Mexico har 200.039, og på fjerdepladsen finder vi Uganda med 190.670 økologiske producenter.

Dertil kommer de mange hundredtusinder af småbønder, der driver deres landbrug efter de agro-økologiske metoder, men som endnu ikke er certificerede og kan afsætte deres produkter som økologiske på det spirende hjemmemarked eller til de vestlige lande.

Blandt dem tæller de mere end 55.000 personer, der arbejder med de agro-økologiske metoder som et led i Økologisk Landsforenings udviklingsprojekter i Uganda, Tanzania, på Zanzibar og i Bhutan. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

15

MUGARURA NYAKAISIKI

MURSTEN OG TALETID Mugarura Nyakaisiki er med i landsbyen Nyakasozis Family Farmer Learning Group. Da formanden kontaktede hende for tre år siden og spurgte, om hun og familien ville være med i gruppen, var hendes sind åbent. Hun husker dog også klart, at hun var i tvivl om, hvad projektet skulle nytte – om det reelt kunne skabe udvikling for hende og hendes familie.

Men da hun og resten af gruppen blev trænet i at dyrke i en større skala, og medlemmerne fik viden om skovlandbrug, ændrede tingene sig.

- Sammen med min mand planlagde jeg at dyrke afgrøder som bananer, papaja, søde kartofler, sojabønner og jordnødder på vores egen jord. På formandens jord har vi lavet såsæd af chili i fællesskab, som vi har taget med til vores egne marker.

16

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

Chilihøsten afsætter vi fælles i gruppen, og vi sparer pengene fra salget op. Jeg har også lært at dyrke planter som tomater og løg i runde højbede, og afgrøderne giver vores husstand en indkomst. Nu kan vi sende vores seks børn i skole. Vi har også kunnet bygge et permanent hus af mursten.

Den materielle fremgang er ikke den eneste ændring for Mugarura Nyakaisiki. Hun løfter højre hånd op ved siden af sit alvorlige ansigt: - Tidligere turde jeg som kvinde ikke stå og snakke i offentligheden. Det tør jeg nu. Jeg kan tale frit med andre – ikke mindst i gruppen. Har jeg et problem, så deler jeg det med dem – og gruppen har blandt andet hjulpet med at bygge et badeværelse og nyt tag på vores hus.

FORTÆLLINGER FRA UGANDA

GRACE KOBUGENYI

VÆRN MOD KLIMATRUSLER Grace Kobugenyi er bekymret. Tørken tæsker på et landbrug, der allerede næsten ligger ned. Tørke giver hurtigt sult i et land som Uganda. Hun påpeger, at majspriserne er mere end fordoblet, siden det nordøstlige Uganda ingen regn fik under regntiden fra oktober til december i 2016.

- Småbønderne bliver fattigere og kan ikke finde penge til at uddanne deres børn. I værste fald dør der husdyr og mennesker. Flere og flere er begyndt at opdyrke de våde dalbunde, der ellers var gode levesteder for vilde dyr. Der er strikse love imod at opdyrke dalbundene – men det sker alligevel, også i vores distrikt, siger Grace Kobugenyi, der læser en bachelor i udvikling af landdistrikter på African Rural University.

Det er formentlig det eneste ikke-religiøse kvindeuniversitet

i Østafrika – og en videregående uddannelsesinstitution, der tager de økologiske landbrugsmetoder dybt seriøst.

Ifølge Grace Kobugenyi vil øko-metoderne gøre en forskel, når det varmere og tørrere klima med færre, men kraftigere byger strammer skruen om smålandbruget i de næste årtier.

- Økologernes jord er bedre rustet til at holde på vandet.

De bruger jorddække, der holder på jordens fugt. Jorden bliver fodret med naturlige næringsstoffer, som giver en bedre struktur i jorden. Og når de har flere træer i deres landbrug, så hjælper træerne også mod erosion ved kraftig regn. Måske kan nogle af de negative klimaeffekter ved vores omfattende skovrydning endda mindskes, hvis småbønderne får flere træer ind på deres marker, håber Grace Kobugenyi.

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

17

FORTÆLLINGER FRA UGANDA

TURIHAMWE VENERANDAH

MESTER I ØKOLOGI De kalder hende ”Organic Champion”. Turihamwe Venerandah har vundet stor respekt i den vestugandiske landsby, hvor hun er med i en af de landbrugsgrupper, som er drivremmen i Økologisk Landsforenings projekt ECOSAF2.

Før Turihamwe Venerandah kom med i gruppen, var udgangspunktet en hverdag med meget lidt mad.

- Vi var sultne. Vi sov meget, og vi vidste ikke, hvad der skete i vores liv. Vi kunne ikke se nogen retning, siger hun og forklarer, at de ofte spiste et enkelt, dårligt måltid om dagen.

Den buttede dame sidder med albuerne på knæene og hænderne foran sig, mens hun fortæller. Hun læner sig fremover og gemmer ansigtet i de kraftige hænder, der hver eneste dag har været brugt i mange timer i marken under den

18

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

ubarmhjertigt stærke tropesol. Hun ryster stille på hovedet for at illustrere et håbløst liv med et enkelt måltid om dagen.

Så fjerner Venerandah Turihamwe ansigtet fra hænderne.

Hun retter sig op igen. Og se på gruppen med åbne øjne.

- Da vi blev trænet i de økologiske metoder, kunne vi se en retning. Vi kunne selv lave gødning og bio-bekæmpelse.

Udgifterne var lavere end før, hvor vi købte pesticider. Og indtægterne steg, fordi vores bananer stod bedre. Jeg tjener nu selv syv gange mere på mine kogebananer, fordi høsten er større, og fordi jeg sælger dem som varm mos. Vi spiser mere og sundere mad i min familie, og der er råd til at sende børnene i skole. Se på mig! Se, hvor tyk jeg er blevet! Nu kan vi selv gro og få et større liv, siger Venerandah Turihamwe.

GRØNTSAGER MED JORDFORBINDELSE ØKOLOGI SIDEN 1983

Grøntsager fra Markhaven kan du få i alle Coops butikker.

GARTNERIET MARKHAVEN Aps v/ Klaus Søgård og Jytte Bach Lufthavnvej 53, 5270 Odense N markhaven@markhaven.dk

150794 Gartneriet Markhaven til magasinet ØKOLOGISK.indd 1

17/03/17 10.40

HOLD PAUSE I THISES ÅND Danskerne snacker mere og mere, og den trend vil mejeriet Thise gerne ramme med to nye produkter. De foreløbigt to varianter i deres nye Pause-koncept er syrnede mælkeprodukter med topping: Naturel med rugbrødsknas samt Æble/kanel med mysliknas. Forhandles i Kvickly, SuperBrugsen, udvalgte Daglibrugser samt Fakta. Vejl. pris for de 160 g pr. bæger inkl. topping er 13,95 kr. Thise er i øvrigt en af de næsten 200 medlemsvirksomheder i Økologisk Landsforening. Et antal, der sideløbende med økologi-salget er vokset ivrigt de sidste par år.

ØKOLOGISALGET BLOMSTRER I JYLLAND

NYT & NOTER

øko-vækst

Nordjylland

34%

Østjylland

33 %

Vestjylland

32%

Sydjylland

53 %

Hovedstaden

9%

Sjælland

Fyn

4%

24%

Jyderne lægger nu flere øko-varer i indkøbskurvene end nogensinde før. I 2016 steg salget af økologiske varer i Jylland i gennemsnit med hele 38 procent – svarende til cirka én milliard kroner. Øko-salget vokser nu hurtigere i landområderne end i de store byer, melder Coop og Dansk Supermarked.

Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, understreger, at interessen for økologiske fødevarer aldrig tidligere har været så solidt og bredt funderet i Danmark.

- Alle fordomme om, at økologi er til for de få, står nu for alvor for fald: Økologi er blevet for alle. Uanset om man bor inde midt på stenbroen eller helt ude på landet i Syddanmark vækker fordelene ved at vælge økologi genlyd. Over hele landet vil stadig flere danskere hellere undgå rester af sprøjtegifte i maden, end satse på at de ikke er skadelige, ligesom stadig flere ønsker at tage ansvar og gøre en forskel for naturen, grundvandet og dyrene med deres fødevareindkøb, siger markedschef Henrik Hindborg.

På landsplan blev der i 2016 solgt for 9,5 mia. kroner økologi i detailhandlen. Dermed er økologisalget steget med 18 procent fra 2015 til 2016. Eller det der svarer til ca. 1,5 mia. kr.

Danmark har verdens højeste markedsandel for økologien i det samlede fødevaresalg. Ifølge de seneste tal fra GfK var landssnittet i 2016 på 9,9 procent. Hovedstadsområdet fører stadig med 12,3 procent i 2016. Året før var andelen 11,3 procent. I Sydjylland voksede andelen på ét år fra 5,5 til 8,4 procent. I Vestjylland, der pt. har det laveste øko-salg, voksede økologi-andelen fra 4,1 i 2015 til 5,4 procent i 2016.

NY BESTYRELSE MED TRE NYE ANSIGTER Foto: Joachim Kjeldsen

20 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

Seks medlemmer blev under generalforsamlingen i marts valgt ind i bestyrelsen i Økologisk Landsforening - herunder er der tre nye medlemmer: Tina Unger, klima- og bæredygtighedskonsulent i Lejre Kommune, Kenneth Højgaard, kok og kvalitetschef i Københavns Madhus og Preben Lauridsen, økologisk mælkeproducent. Per Kølster blev både genvalgt til bestyrelsen og som formand. Du kan se alle bestyrelsens tretten ansigter på okologi.dk/om-os/organisationen/bestyrelsen.

4NATURMÆLK gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd.

Derfor er vi netop nu i gang med at certificere alle landmændene efter Dyrenes Beskyttelse. Økologi og Dyrenes Beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Bier - sikrer naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd har sat bistader op på deres gårde.

Bier befrugter naturen, så den lever videre fra generation til generation – og dermed er vi hos Naturmælk med til at sikre den miljømæssige balance.

Til gavn for alle.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter.

Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.

De økologiske forbrugere køber flere og flere af deres fødevarer på nettet. Økologisk Landforening vurderer, at op til 65 procent af de digitale fødevareindkøb er økologiske.

Foto: Colourbox

BOOM I ØKO-HANDEL PÅ NETTET De økologiske forbrugere shopper flere og flere fødevarer på nettet. Op til 65 procent af alle fødevarer købt online er økologiske. Det viser beregninger fra Økologisk Landsforening.

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Henrik Hindborg spærrede øjnene op, da han så de seneste markedstal fra analysebureauet GfK. Tallene foran Økologisk Landsforenings markedschef viste, at antallet af forbrugere,

22 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

der køber fødevarer på nettet, er vokset fra 0,9 til 1,9 procent fra 2015 til 2016 – og endnu mere øjenåbnende: Handlen på nettet står nu for overvældende 13,5 procent af den totale

økologiske omsætning. Ifølge Henrik Hindborg svarer det til, at den økologiske markedsandel hos fødevare-netshopperne er op til 65 procent, mens den generelle er lidt under ti.

ONLINE-ØKOLOGI

Henrik Hindborg understreger, at tallene skal tages med et gran salt, da GfKs tal laves ud fra et repræsentativt panel på 2000 danskere, der ganske vist meget præcist oplyser, hvilke fødevarer de køber, og hvor de køber dem.

Men når man er nede i de små procenttal, så vokser den statistiske usikkerhed.

”Det handler om tilgængelighed, når forbrugerne shopper fødevarer på nettet.

Det er ganske enkelt nemmere at tune ind på de økologiske varer”.

- Helle Bossen, chefkonsulent hos markedsafdelingen i ØL - Den meget høje markedsandel virker umiddelbart voldsomt, og vores beregninger er kun indikationer. Men der er ingen tvivl om, at vi her taler om nogle meget bevidste forbrugere, der ved, hvad de vil have, siger han.

NETTET SKÆRER BUTIKSFLIMMER VÆK Markedsafdelingens analyser viser, at onlineshopperne af fødevarer adskiller sig fra danskerne i almindelighed.

- Det er især veluddannede børnefamilier fra de større byer. Netop børnefamilierne har i de sidste par år trukket væksten i det økologiske salg, og de sætter sig i stigende grad foran computeren, når børnene er puttet. Her hjælper de tekniske muligheder dem med det, de går efter – nemlig økologiske varer.

I onlinebutikkerne kan man vælge kun at få vist økologiske varer, og hos virksomheder som Aarstiderne.com er hele udvalget udelukkende fra økologisk landbrug.

- På nettet skærer man en masse flimmer væk. Indtrykkene i de fysiske butikker forstyrrer ikke, og det reducerer impulskøbene. Når man kun får vist økologiske varer, så konfronteres man ikke hele tiden med en merpris.

Samtidig er udvalget af de økologiske varer ofte langt større end det, man kan finde i en discountbutik, siger Henrik Hindborg.

TILGÆNGELIGHED ER I FOKUS Andre nye tal fra analysebureauet GfK, lavet for Økologisk Landsforening, er også med til at tegne et billede af, at de økologiske storforbrugere oftere køber ind via alternative

kanaler. De økologiske superforbrugere er defineret ved, at de køber mere end en fjerdedel af deres fødevarer som økologiske. Ser man på salget via kategorien online, gårdbutikker og helsekostbutikker, så lægger superforbrugerne næsten dobbelt så mange penge i kasserne hos de alternative indkøbskanaler som gennemsnittet for alle danske forbrugere.

Om den tendens siger chefkonsulent Helle Bossen fra markedsafdelingen: - Jo mere økologi du køber, og jo længere væk fra basisvarer som mel og mælk, du kommer, desto flere barrierer støder du på ude i de fysiske butikker. Så det handler om tilgængelighed, når forbrugerne shopper fødevarer på nettet. Det er ganske enkelt nemmere at tune ind på de økologiske varer, siger hun.

Helle Bossen forklarer også, at superforbrugerne er kendetegnet ved, at deres indkøb af fødevarer er fornuftpræget. Indkøbene til det daglige brød er helt klart noget, navnlig småbørnsforældrene planlægger.

AARSTIDERNE SOM ØKO-LOKOMOTIV Henrik Hindborg vurderer, at der bliver solgt fødevarer på nettet for cirka 2 milliarder kroner. Og med en andel på 65 procent, så er den økologiske onlineomsætning altså oppe på cirka 1,33 milliarder kroner.

Over en tredjedel af øko-onlinesalget kan kobles op på en enkelt virksomhed. Nemlig den økologiske abonnementsordning Aarstid-

erne. I 2016 havde Aarstiderne en nettoomsætning på 566,7 mio. kroner – mere end en fordobling siden 2012. Det skal dog lige nævnes, at Aarstiderne også er aktive i udlandet.

Henrik Hindborg peger især på et element som friskhed som afgørende for deres succes.

- Jeg har selv set, hvordan de vasker deres salathoveder og pakker dem ned i kasserne med det samme. På den måde så tørrer de yderste blade ikke ud, inden de når ud til deres kunder. Det er nærmest genialt. Og salathovederne er bare ét billede på det, de kan, når det kommer til friskhed, siger Henrik Hindborg, der også nævner virksomhedens succes med de populære måltidskasser.

FORVENTER MERE ONLINE-VÆKST Trods stigende internetsalg har markedsafdelingen ingen planer om at ændre deres måde at rådgive landmænd og virksomheder på.

- Netbutikkerne er allerede tunet ind. De forstår, hvorfor økologien er vigtig for deres kunder. Vi har for eksempel hjulpet virksomheder som Usuma.dk og nemlig.com med deres vareudvalg, mens internetpionererne Aarstiderne kan det hele selv. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at netsalget vil stige endnu mere i de kommende år. Derfor er min opfordring til landmænd og virksomheder: Hold øje med den her salgskanal. Den er i meget stor vækst - særlig på økologi - og det vil den være i mange år frem, fastslår Henrik Hindborg.

Foto: Aarstiderne

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

23

NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Suppe til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert. Over 70 opskrifter på suppe døgnet rundt samt forslag til brød og toppings som fx pestoer og urteolier venter dig i Suppe & co. Fx abrikossuppe til morgenmad eller rabarbersuppe med jordbær til dessert. Opskrifter er uden animalske produkter. 250 kr., 200 sider, Politikens Forlag.

I Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed får du indsigt i den teoretiske og praktiske faglighed bag økologien. Bogen er delt op i tre dele: Det økologiske landbrug, det økologiske køkken og økologi i samfundsmæssigt perspektiv. Henvender sig til professionelle madaktører, studerende på videregående uddannelser, elever på landbrugsskoler og andre, der vil have en stor portion basisviden om økologi fra jord til bord. 350 kr., 272 sider, Forlaget Munksgaard.

Er du træt af altid at spise den samme grønne salat? I Salatfabrikken finder du 40 opskrifter på smagfulde og kreative salater med fiberholdige grøntsager og sundt fedt fra fx nødder, olier og kerner. Fokus er på mættende salater, der passer ind i en travl hverdag. 200 kr., 144 sider, Muusmann forlag.

SÆSONENS BOG Blogger og kogebogsforfatter Mia Gardum vil med Plantemad lette hverdagen for alle, der gerne vil spise mere grønt, men som ikke nødvendigvis ønsker at ændre deres livsstil. I bogen finder du blandt andet opskrifter på en brownie bagt med sorte bønner samt en aubergine-ret på en bund af linser. 330 kr., 250 sider, FADL’s Forlag.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

TRE SPØRGSMÅL TIL MIA GARDUM Hvad er det fede ved opskriften på banan-is?

At den er helt simpel. Grundingrediensen er banan, og når du blender den med vand eller plantemælk, så bliver konsistensen som softice. Jeg plejer at købe de brune, plettede bananer, man ofte kan få på tilbud, og så fryser jeg dem ned. Så jeg altid har til en portion. Jo mere plettede bananerne er, desto sødere er de – og det elsker jeg. Vil du skjule banan-isens let brunlige farve, kan du tilsætte lidt kakaopulver, så isen får farve som chokoladesovs.

Du kan også lave en version, der minder mere om sorbetis ved at bruge samme grundopskrift og så tilsætte bær. Et andet bud på en sød dessert er havregrynskugler på udblødte dadler, kakaopulver, havregryn, nødder og smagsgivere som tørrede bær.

24

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

Hvad er det fede ved at spise vegansk?

Det er, at jeg bliver udfordret til at tænke ud af boksen og bryde med nogle gamle vaner, fordi jeg ikke bare kan leve af tomater og salat. Da jeg var yngre, var jeg ofte syg, men nu har jeg fået et mere stabilt helbred. Jeg sover bedre om natten, og mit humør svinger ikke som før.

Det er helt klart min motivation for at spise vegansk. En fed bonus for mig er så det med at tænke på dyrevelfærden. Jeg synes, at det er vigtigt at finde sin egen motivation – om det så er af dyreetiske, miljømæssige eller helbredsmæssige årsager. Hvis det gør noget godt for dig, så skal du blive veganer.

bare så nemt at smide alle ingredienser i en gryde, lade retten simre i mindst 40 minutter og så servere den. I bogen har jeg også en opskrift på chili sin carne, som både børn og voksne, kvinder og mænd i min omgangskreds kan lide. Et succeskriterie for mig er, når især mænd roser min mad uden kød. Blandt opskrifterne i bogen er jeg også rigtig glad for min brownie på sorte bønner. Folk opdager ikke, at kagen er lavet på bønner, for den har samme konsistens som en almindelig, syndig brownie. Apropos snakken om kød, fisk, æg mv. og det at få protein nok i sin kost, så er der jo masser af proteiner i bønner, linser og frø. Jeg tænker mere over at spise varieret og Hvad er dine favorit-opskrifter lige nu? fyldigt i stedet for at stresse over at få for få Jeg laver ofte en one-pot linsegryde. Det er proteiner i det, jeg spiser.

BANAN-IS på ti minutter Til 2 personer • 4 frosne bananer • ½ dl vand eller plantemælk Blend bananer og vand eller plantemælk til massen bliver cremet. Servér straks.

Tip: Blend isen med nøddesmør eller kakaopulver for en ekstra syndig udgave - eller miks den med stykker af mørk chokolade eller frisk frugt.

MIA GARDUM OM SIN OPSKRIFT: Isen er så simpel, at det næsten føles skørt at skrive en opskrift på den. Har du allerede bananstykker på frost, så er du næsten i mål.

Resultatet er dog så fantastisk, at det ville være en skam ikke at dele opskriften. Blender du de frosne bananer længe nok, bliver de nemlig helt cremede og softice-agtige i konsistensen. Derefter er det blot at tilføje lige præcis det, du har lyst til. Bananstykkerne er i øvrigt også rigtig lækre i en morgensmoothie, hvis du vil have ekstra cremethed og sødme.

Foto: Martin Dyrløv

Vi skal & vi vil videre 360 personer deltog aktivt i debatten, da Økologisk Landsforening på årets generalforsamling fremlagde tankerne bag en ny platform for at udvikle økologien og et muligt nyt, supplerende økologimærke.

Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Joachim Kjeldsen

økologien er fraværende i det forordningsforslag, der er forhandlet af syv formandskaber i EU og er trukket i langdrag i mere end tre år, uddybede formanden fra talerstolen.

Debatten om at løfte økologien til et nyt niveau var den øko-røde tråd under årets generalforsamling i Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle fredag den 10. marts.

Tråden bandt formand Per Kølsters beretning ind, den snoede sig videre ind i den efterfølgende debat, og sidst på dagen slog den knude om et gruppearbejde, hvor alle stemmer i salen fik taletid.

- EU's økologi-standarder står stille, og derfor står Ø-mærket også stille. Og står man

26 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

stille, bliver man overhalet. Men vi vil videre.

Sådan lød optakten fra Per Kølster i hans beretning. Dermed en konstatering af, at der desværre ikke er sket en dyt med det regelgrundlag, der styrer økologien i Danmark og resten af EU i meget lang tid.

- Da Ø-mærket alene garanterer EU's regler, mangler der totalt det dynamiske element af udvikling, så længe EU ikke flytter sig. Der er reelt ikke sket nogen udvikling af betydning på regelområdet i mere end 20 år, og løft af

NY PLATFORM FOR ØKOLOGI-UDVIKLING På den træge politiske baggrund kom Økologisk Landsforening sidste efterår med et udspil til en ny platform for at udvikle økologien. Udspillet går flere skridt videre end de nuværende EU-regulerede regler. Ikke mindst på klima, hvor forbrugerne har krystalklare forventninger om, at økologien kan levere noget unikt, men også natur, biodiversitet, dyrevelfærd og på det sociale område.

Den nye platform vil have EU og Ø-mærket som en solid bund. Næste lag er brancheaftaler, som økologer i hele branchen bliver enige om. I toppen er den enkelte bedrift, der skal trække udviklingen yderligere opad.

For at sætte gang i udviklingen på de enkelte gårde har foreningen foreslået en model for Gårdudviklingsplaner. De skal understøtte landmanden i et systematisk arbejde med mere bæredygtighed på den enkelte bedrift.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN

Få mere viden Okologi.dk/mærke og deltag i debatten

Som foreningens direktør Paul Holmbeck uddybede senere på generalforsamlingen, så har mange kun reageret på foreningens tanke om, at det nye løft af økologien kunne synliggøres via et ny supplerende mærke til Ø-mærket.

Men udspillet var først og fremmest foreningens bud på et ”økologiløft” med nøgleord som udvikling, involvering og værdiskabelse, og en slag for ”fælles ejerskab til økologi” og ”større frihed til udvikling af egen bedrift”.

- Når vi vil bygge videre på EU og Ø-mærket, så handler det ikke om et yderligere tykt lag af nye regler ovenfra, men en ”bottom-up”-tilgang, hvor landmanden selv har indflydelse via brancheaftaler og egen gårdudviklingsplan. Landmanden skal frit kunne vælge fra et katalog af virkningsfulde handlinger, hvad han gør på egen bedrift, for at nå i mål på fælles

”Når vi tager skeen i egen hånd, tager vi ejerskabet og ansvaret for dynamikken tilbage. Når vi udvikler i toppen, løfter vi også økologien fra bunden. Vi kan mærke en stor energi og lyst til at komme videre."

pålæg. Per Kølster satte omvendt også spot på, at de ekstra krav til økologi i Danmark, fx via brancheaftaler, ikke skal overholdes af de udenlandske producenter. De kan også sælge deres varer under Ø-mærket, så længe produkterne er emballeret herhjemme.

- Ø-mærket kan ikke anprise de ekstra tiltag, vi gør i brancheaftaler, eller ønsker at gøre i Danmark, sagde Per Kølster.

Formanden erkendte også, at et nyt mærke vil være med i et kapløb i mærkejunglen af miljø- og dyrevelfærdsmærker på fødevarer.

- Det lyder farligt for mange med flere mærker på fødevarer, og Økologisk Landsforening bruger selv mærkejungle-argumentet, når vi kæmper for at beskytte og positionere Ø-mærket som det bedste forbrugervalg til opfyldelse af krav og hensigter i nye mærkningsordninger. Jeg elsker Ø-mærket, naturligvis. Foreningen og jeg bruger det meste af vores vågne tid på at kæmpe for det røde Ø-mærke og de værdier og den arv, det repræsenterer, sagde Per Kølster.

29 MØDER MED UDVIKLENDE DEBAT Da støvet fra nyheden om det potentielt nye øko-plus-mærke havde lagt sig sidst i 2016, arrangerede ØL 29 møder i hele landet.

Per Kølster forklarede i sin beretning, at foreningen her præsenterede og debatterede behovet og rammerne for en videreudvikling af dansk økologi, blandt andet med forslaget om et supplerende mærke til Ø-mærket.

- Det har været interessante, spændende og lærerige møder. Vi har oplevet styrken i den involverende og udviklende samtale ude i landet. En involvering, der er med til at forankre foreningen, og som vi absolut skal blive endnu bedre til, fortalte Per Kølster fra talerstolen.

Debatten på de mange møder viste ham også den klare tendens, at ”nok er der uenigheder om hvordan eller hvornår, men alle er enige om, at vi skal videre”.

Som et slag med halen i sin beretning slog Per Kølster igen fast, at foreningen ikke vil være tilskuer til EU's økologi-træghed: - Vi vil arbejde videre for forbedringer. Når

- Per Kølster, formand, om foreningens udspil til nyt øko-plus-mærke mål inden for områder som klima og biodiversitet, sagde Paul Holmbeck og nævnte, at det løftet vil kræve mere samarbejde lokalt.

BRANCHEAFTALER OG Ø-MÆRKETS VÆRDI Under sin beretning understregede Per Kølster, at brancheaftaler er en vigtig del af økologiens udviklingsplatform. Han slog en tyk streg under, at foreningen fortsætter det intensive arbejde med brancheaftalerne, der går videre end EU-regelsættet, og allerede i dag løfter dyrevelfærd og andre forhold i svine- og kvægbedrifter. Foreningen har også sikret en aftale om at undlade nitrat i kødØKOLOGISK / FORÅR 2017

27

at bortforklare det. Vi er altså ved at komme bagefter, og skal vi sælge på eksportmarkederne, så skal vi videre, siger Frode Lehmann.

Blandt dem, der har flyttet sig undervejs i debatten om udvikling og et potentielt nyt mærke, var landmanden Bjarne Larsen, der også tog ordet i plenum-debatten i salen: - Jeg har længe været imod et nyt mærke, men udviklingen i EU-reglerne går for langsomt. Alt står stille. Det er voldsomt op ad bakke, og vi er nødt til at gøre noget. Derfor går jeg nu ind for et øko-plus-mærke. Det er en mærkelig holdning, at man ikke vil arbejde for at gøre det bedre. Mens Bæredygtigt Landbrug arbejder for at slække reguleringen af vores fag, så vil vi lægge rammevilkår ned over os selv, sagde Bjarne Larsen og påpegede, at den slags pro-aktive tiltag er med til at styrke den tillid mellem landbruget og forbrugerne, som er så utrolig vigtig for, at økologien kan udbrede sig yderligere ude i markedet.

vi tager skeen i egen hånd, tager vi ejerskabet og ansvaret for dynamikken tilbage. Udvikler vi i toppen, løfter vi også økologien fra bunden. Vi kan mærke en stor energi og lyst til at komme videre. Folk er klar. Vi skal videre - sammen!

DELTE HOLDNINGER TIL NYT MÆRKE Så snart Per Kølster havde takket for ordet, var der andre i salen, som ville gribe det.

En af dem var Henrik Biilmann, direktør for verdens største øko-slagteri, Friland. Han erklærede sig som direkte modstander af et nyt, supplerende økologi-mærke.

- Jeg er meget bekymret for den skade, det kan give på Ø-mærket. Selvfølgelig skal vi skabe udvikling, men et nyt mærke som værktøj er jeg dybt uenig i. Mærket er for mig en meget forkert vej at gå, sagde Henrik Biilmann.

Hans Erik Jørgensen, formand i Landbrug & Fødevarers økologi-sektion, kommenterede ikke foreningens udviklingsudspil, men var blandt kritikerne af mærke-forslaget.

28 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

- Jeg vil gerne kvittere for, at I har sat gang i en god debat. Og I er blevet hundred-meter-mestre i at forklare jer. Men lad os gå sammen om at flytte os. Det skal være hele branchen, der sætter barren højt – sammen. Vi skal lave meget mere – vi skal bare ikke have flere mærker, sagde Hans Erik Jørgensen.

Fortalere for et nyt mærke var der bestemt også. Fx landmand Karsten Sørensen: - Jeg har ønsket mig den her videreudvikling i 22 år. I de sidste 10-15 år har jeg simpelt hen mistet ejerskabet til økologien. Godt nok er økologi-vejledningen efterhånden helt oppe på 190 sider, men den er ikke blevet mange sider rigere i mit syn på økologien.

Frode Lehmann, der producerer mælk til Naturmælk, talte også varmt for et nyt mærke.

- Vi har allerede set den første sejr ved at rejse debatten. For et år siden kunne vi ikke flytte et komma i brancheaftalerne. Nu vælter forslagene ind. Min gård ligger tæt på grænsen, og i Tyskland spørger de: Er det rigtigt, at I må bruge konventionel gylle? Så prøver jeg

PLANER FOR AT UDVIKLE GÅRDENE Senere på eftermiddagen – blandt andet efter valg til seks bestyrelsesposter – blev den røde tråd om fremtidens økologi taget op igen.

Foreningens direktør, Paul Holmbeck, fortalte forsamlingen, at der i diskussionen på de 29 møder var opbakning til foreningens udspil om, at udvikling ikke handler om et nyt tykt lag af detailregler for økologi, men om at vi udvikler økologien sammen via brancheaftaler og gårdudviklingsplaner.

Foreningens næstformand, mælkeproducent Mads Helms, viste, hvordan en form for diplomordning eller ordning som minder om den med guld, sølv, bronze-spisemærker i storkøkkenerne, kunne fungere på gårdniveau med en gårdudviklingplan og gruppe, der støtter op om planen. Se grafikken på side 30.

STOR DEBAT I SMÅ GRUPPER Efter oplægget blev der sammensat grupper af 5-7 personer i hele salen. De skulle diskutere konkrete spørgsmål, der blev vist på konferencesalens to storskærme: For eksempel: ”Kan

VOX POP

Hvad synes du om foreningens udspil?

ELISABETH RASMUSSEN, STENGÅRDEN

FRANK VAN BEEK, KVALITETSLEDER HOS AARSTIDERNE

KIRSTEN MOESLUND SIVERTSEN, STENSBØLGÅRD

Det er en kompleks debat. Jeg kan godt sætte mig ind i en virksomhed eller den økolog, der har en stor produktion – han er bange for at komme i klemme, hvis der kommer et nyt mærke. Der er også et godt stykke vej, før vi ved, om det bliver et mærke eller et diplom.

Men der er helt klart et behov. Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne hæve sig op over Ø-mærkets regler med noget andet end biodynamikernes demeter-mærke. Altså en eller anden form for anprisning af de landmænd, der gør noget ekstra. Jeg kan blive helt høj af at høre de ældre økologer tale om, hvordan de var med til at udvikle det økologiske regelsæt i sin tid. Det har jeg ikke oplevet, men måske er tingene også mere komplicerede i dag?

Hvordan lægger vi ting oven i reglerne? For os som firma er det et dilemma, især fordi mange af vores gartnere allerede gør noget ekstra.

Hvordan anerkender vi, hvis en gartner fx gør noget ekstra i marken som at lave et blomsterhegn, våde pletter eller lader være med at pløje en del af markerne? Når man anerkender en ting frem for noget andet, så er der også en indbygget kritik over for dem, der ikke gør netop det. Og måske gør de noget andet godt, som ikke er med som kontrolpunkt i den nye mærkning? Det skal man overveje grundigt.

Men det vil være dejligt, hvis branchen bliver enige om, at et nyt mærke eller diplom er vejen frem - uden at devaluere økomærket, som vi er meget glæde for alle sammen.

Det er en meget levende debat. Økologer er ildsjæle og vil gerne diskutere. Jeg har været med til et af de lokale møder, og min indgang var, at vi skal passe på med at ødelægge det brand, Ø-mærket er. Men mødet viste mig, at et mærke eller et diplom kan være en blomst i knaphullet på den økolog, der gør noget ekstra for dyrevelfærden eller bruger dansk soja frem for at importere den fra Kina. Altså en barre, hvor man kan få et mærke og bruge det i sin marketing. Det er er god idé. Vi har gårdbutik og mange gæster på vores gård med 120 malkekøer. Gæsterne spørger eksempelvis: Hvorfor får kalven ikke lov til at gå sammen med sin mor? Det har mange forbrugere svært ved at forstå. Måske kunne vi gøre noget dér?

et diplom fungere som symbol ved opnåelsen af disse mål og være en måde at synliggøre en ekstra bæredygtighedsindsats?”

Helle Haugen, agronom og projektansat på Hellevad Vandmølle, deltog i en af grupperne, da vi sprugte hende til foreningens udspil.

- Foreningen tager fat i en rigtig vigtig debat, for økologien skal noget mere. Selv om forbrugerne stadig vægter Ø-mærket meget,

så skal vi kunne noget mere og ikke fanges af EU-lovgivning. Om det skal være et øko-plusmærke, skal være spændende at følge med i, men det er en vigtig målsætning. I branchen oplever jeg, at der en lyst til, at man udvikler sig, og det er ikke en udvikling, der bare holder sig inden for økologi-mærket. Hvad kan vi for eksempel gøre, hvis vi rotationsgræsser?

Den slags processer skal understøttes.

Og så vendte Helle Haugen sig om til sin lille gruppe og fortsatte den store debat.

DEBATTEN FORTSÆTTER IND I 2018 Lige før et nyt spørgsmål kom på skærmen, tog Kim Qvist, der både sidder i bestyrelsen og var med til at facilitere dagens debat, ordet.

Han havde listet rundt og lyttet til debatten.

- Er der en ting, der kendetegner økologien, så er det diversiteten. Den er i den grad kommet til udtryk her i salen de sidste 20 minutter.

Mens sidste spørgsmål blev drøftet af de kommune-opdelte grupper, fortalte Kim Qvist, at i løbet af foråret vil foreningens forslag til økologiens nye udviklingsplatform blive konkretiseret, blandt andet med de nye input fra gruppedebatterne i salen.

Frem til 2018 fortsætter drøftelserne og involveringen med foreningens udvalg, samarbejdspartnere samt ti nye lokale møder for foreningens medlemmer.

I marts 2018 fremlægger bestyrelsen et færdigt forslag, som generalforsamlingen kan beslutte den videre skæbne for. Med andre ord er der god grund til at møde op til nogle af de kommende lokalmøder og på generalforsamlingen i 2018. Der bliver helt sikkert mere debat om økologiens fremtid. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

29

ØL-UDSPIL: GÅRDUDVIKLINGSPLANER

LANDMANDEN I CENTRUM FOR AT UDVIKLE ØKOLOGIEN BRANCHEAFTALER

OVERORDNEDE MÅL FOR ØKOLOGIEN

EVT. UDVALGTE REGLER

KLIMA LOKAL TILKNYTNING

SOCIALT ANSVAR

UAFHÆNGIGHED AF DET KONVENTIONELLE LANDBRUG

NATUR

DYREVELFÆRD

DET NYE MÆRKE

EVT. BÆREDYGTIGHEDSTJEK GÅRDHANDLIN GSPLAN

INDIVIDUELLE GÅRDBESØG

☐ Klima ☐ Natur ☐ Dyreve lfærd ☐ Socialt ansvar

- ØKONOMISK OG PRAKTISK REALISTISK - VÆRDI- OG FORANDRINGSSKABENDE - SYNLIGGØRELSE AF INITIATIVER PÅ GÅRDEN - INVOLVERENDE LANDMAND

GÅRDUDVIKLINGSGRUPPE

ÅRLIG BESØGSRAPPORT FRA GÅRDUDVIKLINGSBESØGET

LANDMANDEN SOM MOTOR FOR UDVIKLING Økologisk Landsforening mener, at de næste skridt for at udvikle økologien og gøre den endnu mere bæredygtig skal tage udgangspunkt i den enkelte gård og den enkelte landmand. Han skal lave nogle klare mål for, hvor han vil flytte sin ejendom og driften af den.

De mål skal nedfældes i en såkaldt gårdudviklingsplan. Planen er landmandens kompas for, hvor gården skal flytte sig hen, når det kommer til områder som klima, biodiversitet, socialt ansvar og lokal oprindelse. Den bygger altså på fremadrettede mål og visioner for økologien med udgangspunkt i hans hverdag.

Er der for eksempel er tale om en mælkeproducent med 100 hektar jord til gården, så kan hans mål være, at han skal frigøre sig fra konventionelle input i form af gødning, som han i dag godt må bruge op til 50 % af på markerne.

30 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

KONTROL

STØTTE FRA GÅRDUDVIKLINGSGRUPPE Landmanden står ikke alene med sit udviklingsarbejde. I sin tid udviklede Økologisk Landsforening en række staldskoler. Læren fra dem er, at man løfter bedst i flok og med inspiration fra kollegaerne. Det koncept bliver flyttet til næste niveau i den nye mærkningsordning. Landmanden får sin faglige støtte af en såkaldt gårdudviklingsgruppe. Gruppen skal støtte landmanden i at gennemføre den gårdudviklingsplan, han har lagt. Gruppen kan bestå af omkring fem deltagere samt en facilitator. Og den kan sammensættes ud fra de fokusområder, bedriftlederen har i en given periode. Alt efter fokusområde kan gruppen bestå af landmænd fra samme produktionsgren, landmænd fra forskellige produktionsgrene eller andre repræsentanter, fx forbrugere, virksomheder og landbrugselever.

EKSISTERENDE ØKOLOGIKONTROL

LANDMANDEN KAN MÆRKE SIN INDSATS Kontrollen af landmandens ekstra indsats for at udvikle økologien baseres på rapporter fra gårdudviklingsgrupperne samt evt. den eksisterende økologi-kontrol. Når landmanden har dokumenteret sin indsats på gården, skal han have en belønning - en blomst i knaphullet. Det kan enten være et diplom eller et supplerende mærke til Ø-mærke, som tillader ham at anprise og markedsføre de ekstra tiltag, han har gjort, og som løfter ham over de gældende regler for økologien. Landmanden er hele tiden i tæt parløb med gårdudviklingsgruppen, som fungerer i et par år, hvorefter der sammensættes en ny. Gruppen mødes én gang på hver af deltagernes bedrifter inden for et år. Inden landmanden går i gang med et nyt fokusområde, så laves der evt. et bæredygtighedstjek som forberedelse til arbejdet.

Nyd dit brød ...spis hver en krumme

Skærtoft har været i families eje siden 1892, er dyrket økologisk i 25 år, og biodynamisk de seneste 3 år.

Skærtoft Mølle blev grundlagt i 2004, og har i dag et bredt sortiment af stenformalet mel, knækkede, skårne, valsede og polerede kornkerner af spelt, hvede, byg og rug, samt en række grød- og brødblandinger.

Produkterne fra Skærtoft Mølle er hædret af bl.a. Det danske gastronomiske akademi, og har modtaget Den økologiske Guldmedalje.

... med

Skærtoft Mølle

for økologi, sundhed og smag!

#skærtoftmølle

www.skaertoft.dk

Fire faglige skulderklap Under festmiddagen ved årets generalforsamling rungende klapsalver fra næsten 400 par hænder, da landmænd i fire kategorier vandt Godt håndværk-konkurrencen.

Tekst: Peter Nordholm Andersen // Foto: Irene Brandt

Landmand er rollemodel Jens Mølgaard Drejer er vant til at være et langt skridt foran de andre medarbejderne i landbruget hos Sølager Værksteder. Det er nemlig et sted, der træner funktionsnedsatte i at arbejde efter ydeevne. Og den opgave løser landbruget så godt, at Jens Drejer fik Godt Håndværk-prisen i kategorien ”Socialt engagement”.

Han understreger som det første, at der er mange andre rundt omkring i landet, der laver noget lignende og arbejder for samme sag, og at han gerne vil dele æren for prisen med alle dem, han har ladet sig inspirere af.

I landbrugs-værkstedet er han rollemodel, når medarbejderne hjælper til med at fodre dyrene, bearbejder og tilsår markerne, når køerne kælver, og når der lægges kartofler.

- Mit job kræver, at jeg går forrest og selv laver det hårde arbejde, så de andre kan lære, hvordan det skal udføres, siger Jens Drejer, der både er uddannet landmand og agrarøkonom.

Selv om Halsnæs Kommune tilskynder Sølagers forskellige værksteder til at arbejde sammen, så er det ikke kun for kommu-

32 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

nens skyld, at Jens Drejer investerer både arbejdsliv og fritid i aktiviteterne.

- Det er oplagt for et sted som Sølager Værkstederne at være med til at understøtte den lokale fødevareproduktion i vores kom-

mune. Og så håber vi selvfølgelig, at øget aktivitet på de forskellige gårde i kommunen også kan betyde, at der opstår et behov for den arbejdskraft, vi uddanner her på værkstederne.

GODT HÅNDVÆRK 2017

Svinebranchens Tesla

Spørger du Hans Henrik Thomsen, så er hans profession ”landbrugsarkitekt”. Selv om han har løst opgaver under det ord i over 20 år i hele verden, lavet runde ko-stalde og stalde til alle dyregrupper, så er det ikke en beskyttet titel. Alligevel er det et rammende

ord for den opfindelse, der har gjort ham til vinder i Godt håndværk-kategorien ”Ekstraordinær dyrevelfærd”.

- Som landskabsarkitekt er jeg vandt til at afdække behov og finde løsninger. Da jeg for to år siden blev fuldtidslandmand på gården Hallundbjerg ved Brønderslev, stod jeg og manglede økologisk gylle til de 100 hektar med planteavl. En mulighed var at bygge en almindelig svinestald nær vores stuehus, men så ville vi miste udsigten ud over markerne. Derfor tænkte jeg i andre baner.

Sidste år tegnede og byggede han så en alternativ svinestald med plads til 150 slagtesvin. Under stalden er der monteret larvefødder, og to gange i døgnet flytter han stald og indhegning cirka 30 meter. Det gør, at der hele tiden er adgang til friske planter for frilandsgrisene, som henter ti procent af deres foder på marken. Samtidig minimerer

han også risikoen for, at næringsstoffer fra dyrenes gødning siver ned i jorden, da der konstant er en nogenlunde intakt rodzone under grisenes klove og rodende tryner.

- Jeg ville lave svineproducenternes Tesla.

Jeg havde allerede lavet en kreaturvogn med webcam, så jeg kunne følge med i, om der var en kælving i gang, selv om jeg skulle køre børnene til fodbold. Den tanke udsprang ideen af. Jeg ville gøre det godt for svinene – og samtidig skulle staldens design se godt ud. Jeg ville også gerne løfte mig op fra kun at tale om kredsløb og regnorm. Det passer ikke så godt til traktorfikserede unge.

Landmændene skulle kunne genkende sig selv i konceptet, som skulle ramme en drengedrøm på sømmet, forklarer han.

Det lykkedes. I hvert fald gav Hans Henriks landbrugsarkitektoniske scoop genlyd langt ud over snævre landbrugskredse. Snart rullede drone-optagede, levende billeder af den meget mobile svinestald hen over landsdækkende nyheds-tv.

Hans Henrik Thomsen har da også planer om, at hans staldkoncept skal rulle videre ud til andre producenter – og i firmaet Purplefarm markedsfører han sit staldkoncept.

- Nogle tror måske, at den mobile stald er et humoristisk indslag. Men de 45 grise, vi lige har sendt til slagtning, har slet ikke været syge, ingen er døde, og der er kommet noget fantastisk kød ud af det. Meget tyder på, at kødet derfor kan sælges til en højere pris, siger Hans Henrik, der nu er spændt på, om de økologiske næringsstoffer, han gerne ville tilføre, nu ret faktisk er blevet tilpas jævnt fordelt på markerne.

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

33

GODT HÅNDVÆRK 2017

Mester i humus

Lige før Martin Beck bliver kåret som vinder i kategorien ”Øget jordfrugtbarhed og klimatænkning”, siger ØL’s næstformand Mads Helms fra scenen: Hvis man kan kalde en landmand for ”Mister Humus”, så er det ham, der har vundet kategorien.

Martin Beck mener, at mere humus kan løse mange af landbrugets udfordringer – ikke mindst på klimaområdet. Han er i det daglige specialist i jordsundhed og står for at planlægge driften af markerne hos det biodynamiske landbrugsfællesskab Almen-

de i Sønderjylland. Fællesskabet dyrker tilsammen 720 hektar jord.

- Hvis indholdet af varig humus i jorden øges fra to til fem procent i pløjelaget, vil der kunne bindes 125 tons CO2 for hver hektar.

Dermed vil der lagres betydelige mængder kulstof samtidig med, at jordfrugtbarheden øges betragteligt, siger Martin Beck.

I den sammenhæng mener han, at køerne er helt nødvendige. Hos Almende gumler hver ko sig gennem store mængder hø og frisk græs og omsætter årligt cirka fem ton tørstof. Når en ko æder græs, bliver græsset podet med mikroorganismer, og det gør koen og dens gødning særlig værdifuld.

- Det er en fejl, at vi siger, at koen er klimaskadelig. Drøvtyggeren med dens fire maver er den allermest effektive til humusopbygningen. Hvis de fodres på rette vis med mindre kraftfoder og mere grovfoder og styret græsning, så udnytter vi deres evne til at lave huminstoffer – og så er de samlet set med til at reducere klimaforandringerne, lyder vurderingen fra Martin Beck.

Mobil ko- og landmandstrivsel

Niels Jørgen Vinge Rasmussen fik prisen i kategorien ”Økologi i balance”. Med 7500 kilo mælk per ko om året har han ingen høj ydelse i en branche med gennemsnitsydelser tæt på 10.000 kilo. Men på Kathrinesminde ved Haderslev følges omkostninger

34 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

og indtægter ad. Gården har været drevet økologisk, siden Niels Rasmussen overtog stedet efter sin far i 1997, og de sidste fire har den også været drevet biodynamisk.

- Årene som mælkeproducent har lært mig, at vores problemer ikke kan afhjælpes

ved højere mælkeydelser. Stiger ydelsen, falder prisen. Jeg har i stedet valgt at specialisere min produktion, så vi kan få den bedste pris, kombineret med en low cost-tilgang til driften, siger Niels Rasmussen.

De flydende råvarer fra hans 55 malkekøer bliver solgt som biodynamisk gårdmælk via Naturmælk, og inden for produktionen skiller han sig blandt andet ud ved at malke køerne ude på marken om sommeren i en mobil malkestad/mælketank. Det giver trivsel for både køer og Niels Rasmussen.

- Jeg kan rigtig godt lide at være ude i naturen og prøve at få et forhold til mine køer og virkelig lægge mærke til, hvad de vil.

I biodynamikken taler vi om, at køer, som er flokdyr, har et ”gruppe-jeg”, og at de derfor helst vil være samlet. Som biodynamiker interesserer jeg mig for at skabe sammenhæng i hele livet – både for mennesket og landbruget. Jeg er meget taknemmelig for at have fået den tilværelse, jeg allerhelst vil have, siger Niels Rasmussen

RAAVARER J y s k e

Dansk Anden er opdrættet i Danmark

Smagen af Vestjylland - samlet i én butik

d n A k s Dan

DANSK ØKOLOGISK AND

- ANDEKØD PÅ NATURENS PRÆMISSER

Hos Dansk Økologisk And betyder det alt, at ænderne har haft det godt, inden de bliver slagtet - til gavn for dyrene, kødkvaliteten og smagsoplevelsen.

Dansk Økologisk And tilbyder udover hele ænder, en lang række ande-delikatesser.

Fra december 2015 slagtes alle ænderne i Danmark, hvilket betyder en transporttid, der er kortet ned til et minimum og dermed har anden de bedste forhold fra æg til færdigt produkt. Find opskrifter, inspiration og mere om produkterne på www.Danskand.dk Vidste du at....

- Dansk And rykker produktionen hjem til Danmark og dermed øger dyrevelfærden.

- Alle de økologiske ænder og gæs snadre i vandpytter markerne, det meste af deres liv.

- Ællingerne ankommer til gårdene “daggamle” -samme dag som de er kommet ud af ægget.

- Vi har 8 og 14 ugers ænder, grundet den mellemliggende fjersætning.

Æggene bliver ruget ud

- Du kan bestille anden til Mortens aften og Jul allerede nu

WWW.DANSKAND.DK // WWW.JYSKERAAVARER.DK

Totalleverandør af alt i Ænder og Gæs: Dansk And A/S // Delikatesser fra hele Vestjylland samlet et sted: Jyske Raavarer Havnevej 8 & 8A, 7600 Struer // tlf. 0045 40762788 & 0045 27127417 // mail: martind@mail.mira.dk & butik@danskand.dk

”Hvis man gerne vil undga gift i grundvandet, ser jeg kun én løsning: At lade være med at bruge sprøjtegifte. I Danmark bør vi i stedet udvikle et rent og økologisk landbrug.”

- Walter Brüsch, DN's grundvandsekspert

SVAMPEGIFT I GRUNDVAND BEKYMRER EKSPERT I december 2016 fandt man rester af svampegiften Tebuconazol i grundvandet.

Ifølge grundvandsekspert Walter Brüsch er fundet ”alarmerende”, fordi koncentration er høj, og at giften kan være hormonforstyrrende.

Giftfundet er blot det seneste i grundvandet.

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Alarmklokkerne begyndte at ringe hos Walter Brüsch, da han i december 2016 læste den årlige rapport fra VAP. Rapporten fortæller om de årlige målinger under fem danske kontrolmarker. Målingerne varsler om hvilke pesticider, der bliver udvasket til grundvandet.

Walter Brüsch betegnes som en førende ekspert på området. Sidste år blev han ansat som geolog hos Danmarks Naturfredningsforening, og før det har han i mere end 30 år nørdet ualmindeligt grundigt over, hvordan pesticider udvaskes til grundvandet for den danske forskningsinstitution GEUS.

36 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

Grunden til alarmklokkernes kimen hos Walter Brüsch er, at rester af svampegiften Tebuconazol siver ned i grundvandet i mængder, der langt overskrider EU’s grænseværdier.

Tebuconazol er et pesticid, som konventionelle landmænd siden 1998 har brugt på deres korn- og rapsmarker for at bekæmpe angreb af svampesygdomme.

Salget af sprøjtegiften toppede i 2013, hvor dunke med i alt 78.501 kilo af de aktive stoffer i sprøjtegiften fandt vej til landmændenes kemi-skabe. I 2015 var salget 45.209 kilo.

På etiketterne, der skal sidde på dunkene

med Tebuconazol, skal der stå, at nedbrydningsproduktet fra pesticidet er ”fosterskadende”. Og at midlet er ”meget giftigt for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

FINDES GIFTEN I VORES DRIKKEVAND? Under de VAP-marker, hvor der er sprøjtet med Tebuconazol, er der i næsten halvdelen af de undersøgte grundvandsprøver fundet giftrester. Når pesticidet siver ned, så nedbrydes det bakterielt til stoffet 1,2,4-triazol.

Netop det giftstof, der er fundet i grundvandet.

RENT DRIKKEVAND?

EN UD AF MANGE FORURENINGER Fundet er blot det seneste af mere end 30 landbrugsgifte. Gennem årtier har sprøjtegiftene forurenet det grundvand, vi jo drikker, og giftene er skyld i, at mere end 500 drikkevandsboringer er lukket siden 1994.

- Jeg forstå ikke, at landbruget fortsat har lov til at sprøjte i de mængder, de gør nu. I enhver anden sammenhæng skal dem, der forurener, gøre rent efter sig selv. Men i landbruget er det det stik modsatte. Der skal andre betale forurenerne for at lade være med at forurene, påpeger Walter Brüsch.

Han understreger også, at Danmarks Naturfredningsforening i øjeblikket slås med Miljøministeriet. Det skyldes, at ministeriet på det seneste har foreslået at hæve grænseværdien fra de nuværende 0,1 til 0,75 mikrogram per liter for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter fra pesticider. Med ”ikke relevante” mener Miljøministeriet, at de ikke længere har ”pesticidlignende egenskaber”.

Foto: Rasmus Bluhme

I otte procent af prøverne blev 1,2,4-triazol endda fundet i mængder over EU’s grænseværdi, som er 0,1 mikrogram per liter.

Walter Brüsch tøver derfor ikke med at kalde fundet ”alarmerende”.

- Vi ved, at en række svampegifte er under mistanke for at have hormonforstyrrende egenskaber, derfor er man nødt til at være ekstra forsigtig med den her gruppe af pesticider, som vi kalder azol’er. Svampegiften har været anvendt i snart 20 år, men vi aner faktisk intet om hvor meget, der i dag findes i vores drikkevand. Det er virkelig bekymrende, påpeger Walter Brüsch.

VANDVÆRKER ANALYSER IKKE FOR GIFTEN Miljøstyrelsen kender til fundet af de store koncentrationer af 1,2,4-triazol i grundvandet. Derfor lavede myndighederne sidst i 2014 en række begrænsninger i brugen af flere svampegifte. Ifølge Walter Brüsch hindrer det dog ikke, at konventionelle landmænd fortsat vil kunne sprøjte de danske marker med samme mængder Tebuconazol som på de VAP-marker, hvor der er fundet 1,2,4-triazol.

- En gift som Tebuconazol vil fortsat kunne bruges i samme omfang som tidligere. Da Tebuconazol har været brugt i store mængder,

er der en stor risiko for, at nedbrydningsproduktet i dag findes i vandværkernes boringer.

Det stemmer også overens med, at man fandt nogle meget høje koncentrationer af 1,2,4-triazol i VAP-markerne, før der overhovedet blev sprøjtet med Tebuconazol på testmarkerne. Med andre ord så er der en reel risiko for, at nedbrydningsproduktet stammer fra tidligere sprøjtninger med azol-midler.

- Men ingen ved, om nedbrydningsproduktet findes i drikkevandet, for vandværkerne har ikke analyseret for stoffet endnu.

Walter Brüsch understreger, at Danmarks Naturfredningsforening derfor ønsker svampegiftene taget af markedet, så vores børn og børnebørn også kan være sikre på at få rent og giftfrit drikkevand i fremtiden.

ØKOLOGIEN ER ENESTE LØSNING Men nedbrydningsprodukterne kan sagtens være giftige alligevel, mener Walter Brüsch.

- Ministeriet prøver formodentlig at hæve grænseværdien, fordi landbruget ellers vil blive tvunget til at ændre driftsform. Det er nemlig svært at dyrke vinterafgrøder uden disse giftstoffer, vurderer Walter Brüsch.

Han uddyber, at de pesticider, Miljøstyrelsen godkender, godt må dukke op i grundvandet. Dog kun hvis de gennemsnitligt ikke overskrider grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter i det, der årligt siver ned i jorden.

- Det, synes jeg, er forkert. Hvis man gerne vil undgå gift i grundvandet, så ser jeg kun én løsning: At lade være med at bruge sprøjtegifte. I Danmark bør vi i stedet udvikle et rent og økologisk landbrug, siger Walter Brüsch.

SPRØJTEGIFT I 43 PROCENT AF GRUNDVANDET De seneste tal fra 2013-2015 har påvist spor af sprøjtegifte i 43 procent af det danske grundvand. Det viser analyser af vand fra 735 boringer fordelt over hele landet. I tretten procent var grænseværdien overskredet. Giften i grundvandet stammer fra 31 forskellige slags sprøjtemidler. De fleste er nu forbudte, andre bliver stadig brugt helt lovligt.

Kilde: Grundvandsovervågningen

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

37

SÅDAN SIVER SVAMPEGIFT NED TIL VORES GRUNDVAND

1. Den konventionelle landmand sprøjter Tebuconazol eller en anden svampegift ud på marken med raps eller kornafgrøder. Det gør han for at beskytte sine afgrøder mod en række svampesygdomme som gulrust eller Septoria, der kan tage store bidder af udbyttet.

2. En lille del af pesticidet bliver ikke afsat på planten, omsat i rodzonen eller optaget af rødderne. Når det regner, siver nogle få rester af svampegiften ned i jorden. Tebuconazol omsættes eller bindes til organisk stof i jorden. I den proces opstår giftstoffet 1,2,4-triazol.

3. Jordbunden er meget forskellig i Danmark. Nogle steder er der meget sand, andre steder meget ler i jorden. I de tungere ler-jorde står grundvandsspejlet ofte kun en meter nede, det er i samme niveau som drænrørene, og højst tre meter nede i en tør sommer. I en lerjord når 1,2,4-triazol derfor ofte grundvandet via sprækker i jorden inden for få timer.

4. Giftstoffet 1,2,4-triazol og andre pesticidrester siver langsomt ned til grundvandsmagasinerne. De ligger dybt nede i jorden. I lerjord kan magasinerne være mellem 10 og 100 meter nede. Det tager normalt flere år for vandet og dermed giftstofferne at sive derned gennem sprækker og tynde sandlag.

5. Større vandværker henter typisk drikkevand 50-100 meter nede.

Her kan vandet være mellem 30 og 50 år gammelt, nogle steder meget ældre. Da de konventionelle landbrug kun har kunnet købe Tebuconazol siden 1996, så er 1,2,4-triazol fra den kilde ikke sunket så dybt – medmindre der er sprækker ned til magasinerne. Andre azol-midler, som bruges som svampegifte, har dog været anvendt siden 1980, og de kan også nedbrydes til 1,2,4-triazol.

Grafik: Mai Tschjerning Simonsen

38 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

HVAD SKER DER UNDER EN ØKOLOGISK MARK?

A. I stedet for at bruge sprøjtegifte roterer økologen alle sine afgrøder fra mark til mark hvert år. Det kaldes også for sædskifte. Økologen bruger også sorter, der er mere modstandsdygtige over for svampeangreb. Ukrudt renses væk mekanisk, for eksempel med en harve eller strigle efter traktoren.

B. En økolog fodrer ikke sin jord og planter med kunstgødning, der også kan indeholde syntetisk fremstillet kemi, som kan sive ned i jorden. I stedet bruger økologen naturgødning fra dyr eller komposteret plantemateriale – til stor nytte for jordens mikroliv.

Danmark har cirka 50.000 private vandboringer, der forsyner en eller få husstande med vand. De henter oftest vand fra de øverste grundvandsmagasiner, hvor vandet typisk har været undervejs i 5-20 år. Her er der større risiko for, at der pumpes 1,2,4-triazol og anden landbrugskemi med op. De tjekkes kun for sprøjtegifte, hvis ejeren selv beslutter det.

C. Jorden under en økologisk mark indeholder op til otte gange flere regnorme. Under konventionelle marker, der ofte sprøjtes intensivt med pesticider, vokser regnormene også kun til halv størrelse, og de får ikke lige så meget afkom som orm, der lever i økologiske eller usprøjtede marker.

VIDSTE DU AT...

Når vandet pumpes op til et større vandværk, bliver det luftet og renset for jern, der ikke smager godt? Selv om vandværkerne bruger mellem 200 og 550 millioner kroner om året på at måle efter - og i ti tilfælde rense for en del pesticider - så hverken analyseres eller renses der for giftstoffet 1,2,4-triazol i dag.

D. Når jorden er dyrket efter økologi-reglerne i tre år, kan landmanden sælge sine afgrøder som økologiske.

De tre år kaldes omlægningstiden. Da det kan tage flere år for 1,2,4-triazol og anden kemi fra konventionelt landbrug at sive ned, kan der dog stadig være rester af fortidens kemiske synder længere nede i jorden.

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

39

FOTOREPORTAGE

FESTIVAL GAV MARKEDET FOR ØKO-ØL VOLUMEN Tekst: Peter N. Andersen // Foto: Iben Westergaard Rasmussen

På NorthSide-festivalen i 2014 dukkede en ny øko-øl op. RÅ hed den ufiltrerede øl fra Tuborg. På NS14 var den udsolgt på festivalens næstsidste dag, blandt andet fordi NorthSide valgte at sælge den til samme pris som de konventionelle. I 2014 var de store bryggerier endnu ikke på markedet med økologiske øl, men festivalen var lidt af et wake upcall for Carlsberg, der snart bryggede RÅ i stor stil til detailhandlen.

Da RÅ først kom på markedet, fulgte andre store som Unibrew med og introducerede en pilsner og en classsic-type med Ø-mærke. Festivalen

40 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

har altså haft et ekko, der har spredt langt sig ud over det indhegnede område og de fire festdage i ådalen 10 minutters cykling fra Århus C. Historien om NorthSide er, at har man styr på sine værdier og vil bruge muskler på at nå sine mål, så kan man flytte meget. Også store bryggerier. Bæredygtighed er netop en af tre kerneværdier for folkene bag NorthSide. For eksempel vil de gerne være 100 procent økologiske - og de er godt på vej. I 2016 var serveringerne i madboderne mere end 90 procent økologiske, mens drikkevarerne var 75 procent økologiske.

Veganske Nyheder - med god smag - med god energi - med miljøhensyn

- uden gluten - uden tilsat sukker - uden tilsætningsstoffer

God mad giver God energi

SPIS MINDRE KØD I mange år har Hanegal haft mottoet ”Spis mindre kød”.

Det er hensyn til en næringsrig kost samt hensyn til en levedygtig sund klode.

www.hanegal.dk

MUUHLIGHED

TAG MED TIL KØERNES FORÅRSFEST Køerne kan næsten ikke vente. De er bare så klar til at løbe, springe og hoppe ud på græs. Den 23. april vil de vise dig, hvor glade de er for at komme ud i det fri til det friske foder på markerne.

Find en gård nær dig www.økodag.dk

Tekst: Peter Nordholm Andersen & Line Skouboe sine 700 køer til blandt de største økologiske mælkeproducenter. Men mængden af græs, der er kommet op på markerne, er helt afgørende for, om alle køer kommer ud på økodagen. Men i hvert fald 400 af dem får lov til at komme ud, tør landmanden godt love.

Mads Helms oplyser, at Sommerbjerggård normalt får et par tusinde gæster, og at selve køer-løber-på-græs-klimakset langtfra er det eneste, du – og navnlig børnene – kan opleve.

Uanset alder kan gæsterne hoppe i en halmborg, klappe en kalv og prøve at malke et kunstigt yver. Der er også smagsprøver på ost, som du kan gumle på, mens du kan se, hvordan dyrenes hverdag er på en kvægejendom.

Køerne har nærmest stillet sig i kø, længe før stalddørene åbnes. Når de mange gæster ankommer til gården, så ved de store drøvtyggere, at den er god nok. De skal på græs.

Køerne flokkes i det hjørne af stalden, hvor friheden venter lige om lidt. En lang vinter med halm på gulvet og tag over hovedet skal udskiftes med frisk græs og højt til himlen.

Præcis klokken tolv er dagens klimaks, som både køerne og de usædvanligt mange tobenede væsener, der er samlet på de økologiske besøgsgårde, har ventet på.

- Det er en festdag, siger Mads Helms.

Han er landmanden bag Sommerbjerggård, som er en af de i alt 64 gårde rundt i hele landet, der åbner stalddørene for køerne søndag d. 23. april – og for alle, der har lyst til at se sy-

42 ØKOLOGISK / FORÅR 2017

net af glade køer løbe på græs. Mads Helms er også næstformand i Økologisk Landsforening, der i samarbejde med de økologiske mejerier arrangerer køernes forårsfest.

- Helt fra gammel tid er det en dag, alle herude har set frem til. For os letter det arbejdet i stalden, og for dyrene er det en god oplevelse.

HOP I HALMBORG OG KLAP EN KALV Mads Helms mener, at det er tydeligt, at køerne har forårsfornemmelser.

- Når solen skinner, når de kan høre fuglene synger og luften lugter lidt anderledes, så kan de mærke foråret. Når vi laver arbejde lige uden for stalden, så står de klar. De vil ud. De er parate, fortæller Mads Helms.

Den midtjyske mælkeproducent hører med

NYT INITIATIV: STØT EN KO Hos Mads Helms kan du også møde Oliver Frandsen, Mark Keblovszki og Magnus Reher-Langberg. De studerer på Innovationslinjen på Aarhus Buisness College, hvor de har skabt Støt En Ko. Et projekt, der skal bringe forbrugerne tættere på øko-landbruget.

Støt En Ko tilbyder to forskellige medlemskaber. For 33 kroner om måneden får du et månedligt brev fra den navngivne ko, du har valgt at støtte, oplysninger om økologi, små gaver og overraskelser. 49 kroner om måneden giver de samme ydelser plus muligheden for at komme ud på gården og besøge din ko under en besøgsdag.

En mindre del af beløbet går til arbejdet med lave informationsarbejdet, mens resten kommer malkekøerne til gode.

- Vi er ikke naive og ved godt, at der er tale om små beløb for et landbrug. Det kan måske blive til en ekstra klø-børste til køerne eller andre mindre velfærdsforbedringer. Men det har fra starten været helt tydeligt, at det ikke var økonomien i det, der motiverede de økologiske landmænd. For dem handler det om at kunne formidle værdierne ved økologien, og det synes vi, er meget sympatisk, siger Oliver Frandsen.

100% ØKOLOGISKE RET TER LEVERET DIREKTE TIL DIN DØR Der er forskellige meninger om, hvad der skal til for at give os et langt liv med et godt helbred.

Men ingen er i tvivl om, at planterig kost er et ubetinget gode for os.

Kost, der består af grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, frø og bær.

Hos Simple Feast fejrer vi den JOIN THE T O N Y G E M I G økologiske N A N I mad med planterne i centrum.

Det er godt for både dig og din krop MASTER CLASS og vores planet.

ON Simple SIMPLE FEAST AP P Feast er økologiske og

primært plantebaserede retter uden konserveringsmidler eller tilsætningsstoffer leveret direkte til din dør.

Anvend promotion koden:

Ø KOLOGIS K og få 100 kr. i rabat på vores retter på

FO OD.SIMPLEFE AS T.COM

Forårets frugtige fristelser Forår er rabarbersæson, og her har du to opskrifter med de syrlige stængler.

Timm Vladimir frister med rabarbercrumble, mens Mai Knauers gerne vil forføre dig til at bruge rabarber i en saft med stjerneanis og vanilje.

Tekst: Mette Truelsen // Foto: Columbus Leth

TRE SPØRGSMÅL TIL MAI KNAUER Hvad er det gode ved rabarber?

Jeg bliver glad af rabarber. Det er fantastisk at følge plantens farver, som løbende skifter i løbet af vækstsæsonen. De første, helt tynde rabarberstængler er helt lyse, og i slutningen af sæsonen kan du finde helt mørkerøde stængler. Og så er der stænglernes smag. Den bitre og syrlige smag, der sætter sig på tænderne, står godt til noget sødme, for eksempel fra vanilje, som jeg bruger i opskriften. Rabarber minder mig om min barndom, hvor min mormor havde en stor frugthave med masser af rabarber. Hun brugte dem blandt andet til at lave rabarber- og jordbærgrød med mandelsplitter og en stor portion fløde. Det laver jeg stadig til mig selv den dag i dag.

44

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

Hvad kan jeg ellers bruge rabarber til?

I det søde køkken kan du blandt andet bruge dine rabarber i tærter og kager. I det salte køkken kan du råsylte dem eller lave en chutney.

Jeg laver ofte chutney af en rest rabarber, som jeg skærer i fine skiver. Derudover tilsætter jeg chili, hvidløg, frisk ingefær, stjerneanis, hele nelliker, rørsukker og salt. Når det hele har kogt ved svag varme i cirka 20 minutter, hælder jeg det på skoldede glas og stiller massen på køl. Chutneyen kan normalt holde sig i mindst to uger på køl og passer rigtig godt til eksempelvis kylling eller laks.

Hvordan er rabarber at dyrke i haven?

Rabarber er en meget nem afgrøde, der heldig-

Opskrifterne er fra kogebogen "Feminas Køkken" med i alt 160 opskrifter udviklet af kvindemagasinets madskribenter. 389 sider, vejl. nypris: 349,95 kroner, Fadls Forlag. Set til 269 kr. inkl. forsendelse på bogpriser.dk.

vis er nem at flytte rundt i haven. Du kan både have rabarberplanterne stående i skygge, for eksempel under et træ, eller have dem stående i højbedskasser. Når du høster dem, kan du enten rive rabarberne op af jorden – med lidt af roden på – eller du kan blot skære stænglerne af helt nede ved roden. Så vil der komme stængler igen. Normalt høster man kun af planterne frem til Skt. Hans. Så skal de have ro.

OPSKRIFTER

Rabarbersaft med stjerneanis & vanilje Til 4 personer // 15 minutter + afkøling • • • • • •

1 bundt rabarberstilke (ca. 500 g) 250 g rørsukker 1 l vand Saft af 1 citron 2 stjerneanis ½ vaniljestang

Rens rabarberstilkene, og skær dem i en cm tykke skiver. Læg dem i en gryde sammen med rørsukker, vand, citronsaft, stjerneanis og en halv, flækket vaniljestang. Kog det op, og hold gryden på kogepunktet i fem minutter.

Sluk for blusset, og lad saften køle helt af.

Sigt den, og hæld den på en rengjort og skoldet flaske. Saften kan holde sig 2-3 uger i køleskabet.

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

45

Rabarbercrumble Til 4 personer // Forberedelse: 15 min. // Bagetid: 25 min. // Hviletid: 10 min. // Spisetid: Nyd så længe som muligt • • • • •

500 g rabarberstilke 100 g sukker 100 g smør 150 g hvedemel 100 g brun farin

Til servering: • Creme fraiche eller vaniljeis • Evt. rød skovsyre Rens rabarberne. Skær rabarberne i stykker på 1-2 cm, og fordel dem i et ovnfast fad. Drys sukkeret over. Forvarm ovnen til 220°. Skær smørret i små tern, og smuldr dem sammen med mel og brun farin, til det ligner grov rasp. Drys crumbledejen over rabarberne, og bag kagen i ovnen i cirka 25 minutter. Lad kagen hvile, før du serverer den med creme fraiche eller en kugle vaniljeis. Pynt evt. med rød skovsyre.

GRØNNE RABARBER-TIPS HOS PRAKTISK ØKOLOGI

46 ØKOLOGISK / FORÅR 2017 Foto: mumletelstlp

Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder for haver helt fri for sprøjtegifte, og på deres inspirationssite havenyt.dk finder du masser af tips til at gå haveeksperterne i bedene. Skriv havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber i din browsers adressefelt, så dukker der flere artikler op om at dyrke de farverige stængler med de store, flotte blade med de økologiske metoder.

ØKOLOGISK UNDERSØGER

Hvorfor er økologisk frugt og grønt i emballage?

Fødevarestyrelsen kræver en tydelig opdeling af økologiske og konventionelle fødevarer ude i supermarkederne. En fordel er, at emballage holder frugt og grønt frisk i længere tid.

Tekst: Mette Truelsen

til at holde de emballerede produkter friske så længe som muligt er at reducere respirationshastigheden uden at skade produktets kvalitet – det vil sige smagen, konsistensen og udseendet, siger Helle Allermann.

Respirationshastigheden kan sænkes ved at have et lavt niveau af ilt i emballagen. Frisk frugt og grønt afgiver vand til omgivelserne i større eller mindre mængder, og uden emballage er der risiko for udtørring. For at forlænge holdbarheden er det altså en god idé at pakke råvarerne ind i en emballage.

Foto: Rasmus Bluhme

På hylderne i frugt- og grøntafdelingen finder du ofte både økologiske tomater, spidskål og rodfrugter pakket ind i emballage. Det virker måske paradoksalt at emballere økologiske produkter, der slår sig op på at være mere bæredygtige. Men i sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan du ser på bæredygtighed.

Emballagen er nemlig med til at holde frugt og grønt frisk i længere tid. Og en længere lagertid er med til at reducere mængderne af varer, du og butikkerne skal smide ud.

Helle Allermann er seniorkonsulent i afdelingen for emballage og transport hos Teknologisk Institut. Hun forklarer, at frisk frugt og grønt fortsætter med at “ånde” eller respirere, efter det er høstet.

- De fysiologiske nedbrydningsprocesser fortsætter, og den proces forbruger ilt og producerer kuldioxid og vanddamp. Så nøglen

LOVEN KRÆVER OPDELING Den formelle årsag til, at økologisk frugt og grønt som regel emballeres, er, at Fødevarestyrelsen kræver en tydelig opdeling af økologiske og konventionelle varer, så forbrugerne ikke er i tvivl om, hvorvidt varerne er økologiske eller ej.

Henriette Winther er fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening. Hun forklarer, at emballagen er en nem opdeling for butikkerne, så de kan leve op til lovgivningen.

- Men i princippet kan det lige så godt være de konventionelle varer, som pakkes ind, så de økologiske varer kan ligge løst. Det ville underbygge ægtheden af det naturlige, siger Henriette Winther.

I magasinet Samvirke kritiserer en læser emballeringen af økologisk frugt og grønt, og til det svarer Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop: - Da det i de fleste tilfælde er den økologi-

ske vare, vi sælger mindst af, er det typisk den, vi vælger at emballere. På den måde bruger vi samlet set mindst muligt emballage.

KUN EN PROCENT AF MILJØAFTRYKKET Ser du på en madvares samlede miljøbelastning, udgør emballagen kun omkring én procent. Det viser beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor en række forskere har undersøgt faktorer som produktion, transport, køling og emballage.

- Uden emballage ville vores fødevarer holde kortere tid, og madspildet, som er stort, ville være endnu større, siger Søren Rahbek Østergaard, emballageekspert på Teknologisk Instituts afdeling for emballage og transport, til Samvirke.

DTU-forskernes analyse viser, at knap 70 pct. af miljøaftrykket er forbundet med produktionen. De resterende godt 30 pct. udspringer af forarbejdning og køling af den færdige madvare – dvs. energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Og altså kun cirka én procent af hele klimaaftrykket stammer fra emballagen.

- Emballage har ikke nogen praktisk betydning, når man udregner den samlede miljøbelastning ved vores madvarer. Den største belastning af miljøet sker i produktionsfasen, og kan man forebygge madspild, har det potentielt store samfundsmæssige gevinster – både miljømæssigt og samfundsøkonomisk, siger Thomas Fruergaard Astrup, der er professor på DTU Environment. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

47

FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

FRA DIG PÅ FACEBOOK

HVILKEN VARE KØBER DU ALTID ØKOLOGISK – OG HVORFOR? Det spørgsmål affødte på to dage over 330 kommentarer, og det er virkelig mange. Svarene viste, at vi især køber basisvarer som mælk, æg og grøntsager. Og at økologiens basisbudskaber har godt fat derude.

REDIGERET AF PETER N. ANDERSEN

DINA BERGSTRØM

TINA MARIA RODEN

Det første, jeg tænker på, er havregryn. Det betyder meget psykisk at vide, at mine børn starter dagen uden e-numre, stråforkortere, vækstfremmere, sprøjtemidler og genteknologi i maven. Økologi ikke er lig med bæredygtighed. Men opmærksomhed og økologiske indkøb er en god start på bevidsthedens vej.

Leverpostej! Tør slet ikke tænke på, hvor meget medicin og sprøjtegifte, der passerer gennem en konventionel svinelever!

er mere rent. Mælk fordi det smager bedre og kommer fra køer der går på græs. Grøntsager og frugt, fordi det smager meget bedre, og at der ikke er sprøjterester i.

MARTIN LARSEN

ANNA KOFOED-JENSEN

Mælk, fløde, grønsager, kyllinger, æg, mælkeprodukter, is, svinekød. Fordi jeg tænker på dyrevelfærd, miljø og grundvand og bien og brumbassen og alt det andet, der blomster op, også sommerfugle, og alt det andet dyreliv, der opstår … og så smager det 1000 gange meget bedre.

Det vi kan få i vores lokalområde. Min far havde maskinstation i 1950-60'erne og sprøjtede landmændenes marker med Bladan og hormonvæske. Far døde tidlig af knogleog blodkræft på grund af giften.

FIE BRANDT OLSEN Gulerødder, mælk og æg - og andet efter hvad økonomien tillader. Disse produkter indgår i meget af vores kost - både indirekte samt direkte. For mælk og gulerødder er differencen (på prisen, red.) til konventionelle produkter minimal ... men i mit drømme-køleskab og forrådskammer er alt enten øko eller lokalt!

JANE WESTERGAARD MØLLER Æg. Men nok mest, fordi jeg voksede op med gårdæg fra høns, der havde plads, sand, hø og højt til himlen.

KÄTHE EJLERSKOV Alt, hvad jeg overhovedet kan få fat på ... og INGEN dyr ... uanset hvor de kommer fra ... jeg spiser stadig fisk og rejer ... der er jeg vist ikke kommet til endnu. Kan ikke have, at dyr bliver pint og plaget eller stresset for den sags skyld. Tænker, at de økologiske dyr også bliver stressede ved slagtningen ... de skal i hvert fald ikke fødes for at spises ... øko fordi jeg vil planeten Jorden og naturen det bedste.

KASPER SELVEJER Jeg er blevet flexitar, da der efterhånden findes rigtig mange gode vegetaropskrifter.

Så mit generelle kødforbrug er faldet drastisk.

Men hvorfor jeg køber det frem for konventionelt? Kvaliteten og tanken om, at man ikke spiser sprøjtegifte, antibiotika og andet skrammel. Samt at miljøpåvirkningen og dyrevelfærden bliver taget seriøst.

HELENE MADSEN Mælk, gulerødder og gær. Fordi det giver en bedre samvittighed, specielt i forbindelse med mine unger. Jeg begyndte først alvorligt med økologi, da jeg var gravid.

REBECCA RISAGER VINTHER OLSEN Gær, mælk, rød peber, agurk, frugt - altid økologisk. Gær grundet det hæver bedre og

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER

48

Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko”-siden på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet. ØKOLOGISK / FORÅR 2017

PIA AMAIA RANGAN Havregryn, æg, ost, agurk, frugter, kartofler, gulerødder, juice, mælkeprodukter og meget mere. Det er bedst for naturen og os og smager laaaaaaangt bedre!

LINE BERENDT Havregryn, mælk, æg, mel, leverpostej, gulerødder er blevet en del af vores øko-sortiment - resten er 50 procent og handler for os også om at bryde en vane og ikke blive skræmt af prisen. Målet er 80/20-reglen i forhold til økologien på alt, hvad vi spiser!

DORTE HØJLUND OVERGAARD Mælk, fordi det smager bedre. Og masser af andre varer pga. smag, dyrevelfærd, kemi mv.

Men mest af alt for at lære den næste generation, at man naturligvis køber øko. Min datter troede, da hun var mindre, at hun rent faktisk ikke kunne tåle æbler, der ikke var økologiske.

Reg.nr. 50634

G NO ODE OM K R N SCA MERE DUKTE O S R Æ L ES P VOR

Reg.nr. 50634

DK-ØKO-050 Dansk Jordbrug

DK-ØKO-050 Dansk Jordbrug

KOLOGISK GARTNERI LYKKESHOLM

OVSTRUPVEJ 45 - 5690 TOMMERUP : +45 64762608 FAX: +45 64762658 W.LYKKESHOLM.COM AIL: LYKKESHOLM@LYKKESHOLM.COM ØKOLOGISK GARTNERI LYKKESHOLM

SKOVSTRUPVEJ 45 - 5690 TOMMERUP TLF: +45 64762608 FAX: +45 64762658 WWW.LYKKESHOLM.COM E-MAIL: LYKKESHOLM@LYKKESHOLM.COM

MØD ET MEDLEM

MØD ET MEDLEM

TANJA ÆRTEBJERG

Tanja Ærtebjerg, 47 år, iværksætter inden for omstilling og bæredygtighed, ØKO-ven

arbejder tættere på naturen end i økologien.

Permakultur binder også CO2 bedre og er en mere langsigtet strategi end fra sæson til sæson. Langt hen ad vejen går økologien stadig ofte ud på at bøje naturen efter det, man selv vil, fordi man stadig tænker i storbrugsprincipper som i det konventionelle landbrug.

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Økologi er det bedste bud, vi har på at dyrke vores mad på en forsvarlig måde for vores helbred og miljø og samtidig kommunikere bæredygtigt forbrug. Men økologi er ikke det optimale. Jeg mener, at landbruget kan gå skridtet videre op ad økologi-trappen og tænke endnu mere bæredygtighed ind. I permakulturer indtænker man ressourceflow og

HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET HANDLER OM FØDEVARER? Det giver ikke mening for mig, når vi producerer gode, økologiske fødevarer og derefter eksporterer størstedelen til Kina eller Tyskland.

Så er det pludselig ikke så bæredygtigt mere.

Vi må lære at spise lokalt og efter sæson. Det vil mindske transporten – og dermed CO2-forbruget – både af det, vi selv producerer, som så kunne blive solgt i Danmark, og det vi så kan undgå at importere. Jeg tror, at folk kan lære mere om sæsontanken ved at blive engageret i grønne, lokale initiativer omkring madproduktion. Man kunne starte med at dyr-

ER DU IKKE MEDLEM ENDNU? Eller vil du anbefale andre at blive det?

Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

ke sine egne tomater og radiser, gå sammen i byhaver og gro- eller fødevarefællesskaber.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? Som det er nu, er det by-segmentet, der er den store aftager af økologien. Vi skal passe på ikke at intellektualisere tingene for meget, eller gøre det til et identitetsskabende projekt for den veluddannede middelklasse og op.

Det skal måske handle mere om at producere de fødevarer, som den almindelige dansker kan se sig selv bruge og ikke kun have fokus på Noma-segmentet, Kødbysgæsterne, speltmødrene på Østerbro og Vesterbro-hipsterne.

Hvis alle de økologiske landmænd dyrker acai-bær til sodavand og opdrætter kaniner til restauranter, så får vi ikke hr. Kofoed fra Svaneke eller Susan fra Stenlille med. For nogen starter øko-forbruget pga. opmærksomhed på dyrevelfærd, andre fordi de får børn og vil undgå kemi, mens nogen gør det, fordi det giver bedre samvittighed og en god signalværdi.

forhandler Nærmeste 0 71 tlf. 74 65 9

Gråsten - en bid bedre!

Økologisk lam fra Vadehavet

½ lam, opskåret og pakket klar til brug. Økologisk lam fra Vadehavet er en delikatesse, som de fleste kan lide, selv folk der ikke er til lammekød.

Magasinet Økologisk april 2017.indd 1

Vinder af innovationsprisen på Foodexpo 2016

Naturligt saltet kød

De unikke næringsrige og saltholdige græsarter langs Vadehavet giver kødet karakter og en speciel krydret smagsoplevelse.

Det er store kødfulde og fedtfattige dyr, der er fremavlet til at kunne klare den ofte barske natur langs Vadehavet.

Lam fra Vadehavet

Vadehavslam og Marsklam forveksles ofte.

Marsklam er en fårerace og Vadehavslam er lam opkaldt efter området, hvor de går.

Vores lam kommer fra *Unesco`s Vadehavsregion lige syd for grænsen.

* Vadehavet er en del af UNESCO’s verdensnaturarv, og et af verdens mest værdifulde tidevandsområder.

Vadehavet strækker sig over ca. 500 kilometer fra Den Helder i Holland til Blåvandshuk i Danmark.

20-03-2017 12:05:46

Forår

Foto: Colourbox

SÆSONGLÆDE

Karina Comae ejer The Organic Boho i København, som har det økologiske spisemærke i guld. Det kræver en økologiandel på 90-100 procent. Se et danmarkskort med de over 1900 andre økologiske spisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk.

SÆSONENS RÅVARE

Vi er især vilde med spinat. Den er nem at anvende, fordi den har en mild smag og derfor ikke overdøver de andre smage i en ret eller drik. Til gengæld giver spinat en smuk, grøn farve, og så indeholder den både A, C, E, K og B-vitamin samt jern, zink, calcium og kalium. Når vi vælger, hvilke råvarer vi skal købe, tænker vi meget på, at de skal kunne bruges i flere retter. Det nytter ikke noget at have en råvare, som kun kan bruges i en enkelt smoothie, for så skal vi købe en lille mængde, og det er dyrt for os.

Vi bruger derfor spinat i både vores juicer, smoothies, salater og wraps.

VORES ØKO-FORBRUG Foto: Colourbox

SÆSONENS STYRKE

Foråret betyder, at vi kan sætte nye farver og smage på vores retter. Vi glæder os meget til at få bær ind ad døren, fordi de er med til at friske smagsløgene og øjnene op fra vinterens tunge grøntsagsretter. Vi bruger mest jordbær, fordi de er billigere end blåbær og hindbær, så det er en måde at holde priserne nede på.

Hos os hænger det at spise plantebaseret og økologisk unægteligt sammen. Siden åbningen i juni 2016 har vi været 100 procent økologisk og plantebaseret. De fleste vegetarer og veganere fravælger kødet, fordi de ikke vil spise kød med medicinrester, og det ville derfor ikke give mening at spise sprøjtede grøntsager i lange baner. Vi kan som forretning få den volume, der skal til for stadig at kunne drive en sund og rentabel virksomhed, ved, at vi også deltager på store festivaler såsom Roskilde, NorthSide og Skanderborg. Vi forsøger også at lave så meget af maden fra bunden selv, så vi hele tiden bliver dygtigere til at anvende vores råvarer i mere end én ret.

SÆSONENS OPSKRIFT

“I am amazing”-smoothie 1 stort glas smoothie (ca. ½ liter) • • • • • •

100 g moden banan 3 dl havremælk (eller anden plantebaseret mælk) 50 g avocado 5 g trope Matcha fra Tea by Bohea (grøn te, der bl.a. kan købes i Magasin) 4 isterninger 100 g frisk spinat

Skyl og skræl alle frugter og grøntsager. Husk altid at skylle frisk spinat grundigt. Blend herefter alle ingredienser i en blender på max hastighed i 30-45 sekunder, eller indtil konsistensen er jævn.

Vi topper altid vores smoothies med for eksempel spiselige blomster, farvet kokos (en blanding af kokosmel og matcha), gojibær eller andre smukke, farverige råvarer.

Foto: Privat

ØKOLOGISK / FORÅR 2017

51

. **

ÅN F og E ØR in D S ge T T n IL E bi 1 nd in KR g

M

20% BILLIGERE

at handle 100% ØKOLOGISK Som medlem af ØKO+ får du 20% rabat på AL økologi i føtex – hver gang du handler* Læs mere og tilmeld dig nu på økoplus.føtex.dk

*Gælder ikke hvis varen i forvejen er nedsat med 20% eller mere. Dog får du altid rabat op til 20% ift. normalpris.

Rabatten gælder ikke modermælkserstatning og økologisk tøj. **Efter den første måned til 1 kr. sker betaling månedligt (80 kr. pr. måned).