Økologi & Erhverv nr 528 30-08-13

om økologi.

2

MENNESKER & MENINGER

Otte af Nyborggaards 80 ha er sået til med hamp. Det med en almindelige mejetærsker.

på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar

11

ERHVERV ØKOLOGI

30. august 2013 nr. 528

33. årgang

Økologiske landmænd går forrest

KLIMA: Økologisk Landsforening tager positivt imod en række forslag i regeringens klimaplan og -katalog

Af Irene Brandt

lem regeringens klimaplaog reformtanker på land-

befalingerne fra Natur- & Landbrugskommissionen og

Økologisk Landsforening foreslår som supplement til

gementet rummer et stort potentiale.

Den rummer en række me-

fortsætter:

ender i jorden og ikke i atmosfæren. Klimaplanen skal i langt højere grad spille sammen med strategien for naturen og landbrugets konforbrugere som landmænd direkte i løsningerne. at i det store spil er det en

brug skal importere foder

sælge animalske produkter.

- Landmænd kan gøre meget for klimaet med ænrække økologiske mælke-

Arne e enne et n e end B er e

e end

den hos landmanden fører klimaet. Bl.a. øget kulstof-

som et generelt tiltag i landfortsætter:

- Som forbrugere kan

dens befolkning.

Mindre kød, mere engagement større sammenhæng mel-

til klimamålene. Kød er den

folkningen kan engageres i at nyde en mere grøn kost

den og pengepungen.

turbo på de haltende indsatser for mere biogas. Især nye biomasse- og biogasløs-

produktion og produktion af

basis for et langt større øko-

Handlingsplaner reducerer klimabelastning med 26%

litikerne fra Økologisk Landsforening. grundlag for de politiske forhandlinger.

og mange af tiltagene går hånd i hånd med økonomiske hensyn.

skyttelse.

Konkurrenceparameter

landbrug til at bruge kli-

Dermed er klimaindsatsen

- Inden for økologien har sætte barren højt og gå til

kan også gøres på klimaom-

Læs mere om Klimaplanen og -kataloget side 4-5

kulstofbinding i planter og jord og gennem etablering af

klimakonsulenter i de lokale landboforeninger.

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

MARK & STALD

MARKED & MAD

Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening

Klimaet er kommet for at blive

I sidste uge kom regeringens klimaudspil, hvor landbruget er tiltænkt en central rolle. Med baggrund i dèt der i 2009 hed COP15, altså det verdensomspændende topmøde i København om klimaet, udarbejdede Økologisk Landsforening en klimastrategi. Vel at mærke en strategi, som ikke i snæver forstand handler om vind og vejr, men som ser på, hvordan det økologiske landbrug og levevis kan og skal indrettes for at blive klimavenligt.

I et øøkologisk landbrug tager biologien over. Udviklingen af jordens frugtbarhed er uløseligt forbundet med at recirkulere biomasse og deponere kulstof. Der produceres energi baseret på planter - det vil sige solens fotosyntese af biomasse; og i selve driften er der plads til natur og sund husholdning med nærings-

Strategien foreslår løsninger, som ser landbrug, fødevarefremstilling og -forbrug som et uløseligt forbundet hele, og at klimaløsninger skal indgå som en integreret del i denne helhed. Derfor er det en logisk følge, at vi skal omtænke vores forbrugsvaner. Vi skal ikke alene lære at genbruge og recirkulere. Nej det handler også om, hvad og hvordan vi spiser. Mindre rødt og mere grønt. Udvikler vi dette system til fuldkommenhed, genskaber vi også den renhed og dermed frugtbarhed, har kemien heller ingen plads, og absolut heller ikke alt det andet forurenende, som ligger uden for fødevaresystemets ansvarsområde.

Og interessant nok falder brikkerne på plads. Klimaet går hånd i hånd med at genrejse naturen med dens myriader af livsmuligheder; med at reducere risikoen for klimakatastrofer og med samtidig at sikre en tilstrækkelig, sund og ikke mindst velsmagende madkultur. Men og ak: Udfordringen er, at vi lever med et samfund, -

menhængende, langsigtede og konstruktive løsninger. Når alle interesser skal høres og tilgodeses, bliver det nem middelmådigheden, som vinder. Et lidt kedeligt ord - så lad mig i stedet bruge det mere konstruktive ord - set med demokratiske briller - konsensus.

Vores privilegium som økologer er, at vi selv tager skeen i egen hånd og vil videre. Vi vil gå foran med det gode eksempel og med den skabende kraft, der gør, at vi kan vise, at det er muligt. En vanskelig og krævende

lettere. Men omvendt, så er der utroligt meget at hente i at udfordre os selv. Vores stolthed og troværdighed vokser, og dermed skabes der de særlige kræfter, der skal til at løfte og løse. Det er en historisk rolle vi har taget på os, vi skylder os selv at turde blive ved, og vi kan være helt rolige, fordi det omgivende samfund forstår at belønne vores initiativer.

Der forventes noget af os, og med vores klimastrategi har vi endnu engang tænkt os om og byder ind med muligheder. Læs den og artiklerne i bladet. Og spørg dig selv hvad du kan gøre. Thise er for tiden i gang med at arbejde med klimahandlingsplaner, andre er på vej og nogen har allerede gjort det, og en ting er sikkert: Der kommer endnu mere og bedre økologi ud af det. Thise har i øvrigt 25 års jubilæum når bladet udkommer. Til lykke med pionerånden, den løfter os alle! Ja, den skaber et godt klima!

Vi har modtaget:

L&F svækker økobudskaber

Af Paul olmbeck

direktør Økologisk Landsforening.

I Økologisk Landsforening har vi i vores kommunikation med forbrugere fokus på de positive budskaber - økologi er godt for dig, dyrene og miljøet.

I modsætning til i andre lande, pelandmænd. Vores landmandsmedlemmer vil heller spille kort med naboen end skændes om, hvad vores foreninger siger om hinandens produktioner.

Men hvis vi vil have et marked for økologiske varer, er vi nødt til at bruge en tydelig kommunikation om økologi. Vi skal synliggøre de markante forskelle i produktionsformen, som de økologisk

landmænd og virksomheder knokler hver dag for at skabe. Uden merværdi, ingen forbrugerinteresse og intet marked for økologi.

På det seneste oplever vi, at Landbrug & Fødevarer arbejder imod markante budskaber om økologi, f.eks. modsætter foreningen sig formuleringer som ’du støtter bedre dyrevelfærd’ eller ’du sparer dig selv for sprøjtegift.’

Det er meget forståeligt, at Landbrug & Fødevarer har behov for at kommunikere, at der er god dyrevelfærd i al dansk landbrug, og ikke ønsker omtale af gift i grundvand eller fødevarer. Men kæden hopper af, når de konventionelle interesser overskygger behovet for en tydelig kommunikation om økologi.

Det er ikke økologernes interesser man varetager her.

økologiske varer, skal der være en tydelig kommunikation om den forskel økologi gør og den merværdi forbrugeren får, for den merpris de betaler.

Vi har f.eks. et aftagende salg af øko mælk. Et af de store forskelle på konventionelle og økologiske køer er, at økokøer kommer på græs. Så nytter det ikke så meget at L&F igen og igen siger til pressen at køerne har det lige så godt inde, eller måske bedre! Dels er det fagligt noget nonsens. Dels undergraver de økologiske mælkeproducenters mulighed for at sælge deres mælk og få en merpris for det.

Fem hurtige til ministeren

ØKOLOGI: Karen Hækkerup vil hellere være overambitiøs end at fedtspille

Af Jakob Brandt

Økologien har fået en ny minister i skikpartifællen Mette Gjerskov i forbindelse med den seneste ministerrokade. Som ny

uger haft travlt med at sætte sig ind i de mange komplekse sager i Fødevareministeriets regi. I sidste uge holdt hun sit første møde med repræsentanter fra Økologisk Landsforening. I den forbindelse spurgte Økologi & Erhverv om ministerens

er hendes svar:

egeringen fører en meget o ensi økologi olitik orfor er det igtigt - Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan få varer, hvor der er gjort noget ekstra for dyrevelfærden, og hvor der bliver tænkt lidt ekstra over miljøbelastningen, selvom

ERHVERV ØKOLOGI

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00

www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt

Oplag 4.000

Tryk Skive Folkeblad

vi generelt har høje miljøkrav i Danmark. Desuden har mange økologer været gode til at udvikle nye produkter med et lokalt præg, så jeg synes, at den økologiske bølge har været med til at udvikle vores madkultur.

il d forts tte den o ensi e lin e Ja, i forhold til økologi, så kommer jeg til at lægge samme ambitiøse linje som min forgænger.

ordan kommer økologerne til at m rke at d er ble et deres minister

- Jeg kommer til at følge det spor, som Mette Gjerskov lagde, for det synes jeg var fornuftigt, så økologerne kommer nok ikke til at mærke den store forskel på vores holdninger.

ordan kan økologien efter din o fattelse f ngere som en løftestang for d iklingen i landdistrikterne

- Landbrug ligger jo mest i landdistrikterne, og her har vi set, at økologiske virksomheder har skabt arbejdspladser, der

ISSN 1904 - 1586

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende / annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

bygger på lokale råvarer, så på den måde tror jeg, at økologien kan være med til at løfte landdistrikterne.

De seneste år er omlægningen næsten gået i stå r det stadig realistisk at a e en ambition om en fordobling af arealet i Ja, det er det, men jeg indrømmer, at det går lidt langsommere, end vi havde håbet, og at det er et meget ambitiøst mål. Men jeg vil hellere være overambitiøs end at fedtspille.

ad er dit eget for old til økologi - ad er økologiprocenten i ministerens husholdning

- Det holder jeg ikke regnskab med, men basisvarer som æg, mælk og gulerødder er altid økologiske, men jeg køber også både økologisk kød, brød, mejeriprodukter, grøntsager og alt muligt andet. Men er økologiske, og jeg farer ikke hele byen hvis ikke de lige har det i mit lokale supermarked.

Abonnement

Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Klimakatalog får blandet modtagelse

Klima er et centralt fokusområde i økologien

Hvad

forhandles om?

Fonde

Økologisk pensionskasse er en god ide

Merkur

første

Betaling for kontrol forenkles

KONTROL: Fremover skal danske landmænd kun betale ét fast beløb om året for dyrevelfærdskontrol, også dyrearter. For helt små besætninger vil kontrollen stadig være gratis. Kontrollen bliver dog dyrere end forventet

I juni kontaktede Økologisk

For dyrt til dyr

Oliekager er godt proteinfoder til husdyr, men Nyborggaard

taget højde for besætnings-

og i slutningen af august udsendte den nye minister en pressemeddelelse, som bekræfter, at der fra 2014 kun dukker ét girokort op om

”De tidligere regler ramte-af pressemeddelelsen, at de nye regler betyder to forskellige takster afhængigt

Landmænd, der har be-

Landmænd, der har beog 40 dyr (for fjerkræ op til

Landmænd, der har besammen, at en landmand, dyr, kun skal betale afgiftenarter, fastsættes betalingen ud fra den dyreart, man har

10 og 40 dyr skal betales

Simpel model

problemet, konstaterer Jens Krogh, næstformand i Økofortsætter:

uhensigtsmæssige regler, ib@okologi.dk

Til kamp for hamp

AKTUELT

Forskning i bæredygtigt landbrug frem mod 2050

Forskere og eksperter fra Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Univertige scenarier for fremtidens danske landbrug.

i Danmark frem mod 2050. I projektet bliver der udarbejdet en række konkrete forslag til,

tet og rentabilitet bliver tilgodeset. Målet er at inspirere landmænd, forskere, studerende, organisationer og beslutningstagere til at tage aktivt del i debatten om landbrugets rolle i fremtiden.

Projektet løber over tre år fra august 2012 til august 2015 og er støttet af Velux Fonden.

AKTUELT

Landdistriktsprogrammet skal løfte økologien

LANDDISTRIKTSPROGRAM: Økologisk Landsforening spiller ud med en række konkrete økologiindsatser, der skal gør det kommende danske landdistriktsprogram 20142020 til en løftestang for økologisk afsætning og udvikling.

- Økologisk landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang for landdistrikterne med bidrag til høj værdiproduktion, jobskabelse, renere natur og drikkevand og et levende landskab og lokalsamfund. Derfor skal det danske landdistriktsprogram også fortsat være en løftestang for økologi, bakke de økologiske producenter op og bidrage markant til økologiens vækst og udvikling, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Udviklingsmuligheder

Økologisk Landsforening har stillet en række forslag til det kommende landdistriktsprogram. Forslagene understøttes af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og skal vækst, jobs og udvikling i landdistrikterne. Blandt ØLs forslag er:

Fastholdelse af ordning til fremme af økologisk afsætning, eksport, uddannelse og mere

Tilskudsordningen til Ekstensivt Landbrug udvikles som stærkere redskab for landbrug, der gør en ekstra indsats for natur, klima og miljø. Ordningen omdøbes til ’Ordning for Bæreer klart, hvad den betegnelse dækker over,” siger Per Kølster.

Støtte til økologisk biogas anlæg - herunder plantebasseret biomasse til produktion af øko-gødning.

Større økologisk produktion i samspil med naturpleje.

Frivillig modulation i Danmark med fuld tilbageførsel til landmænd for miljøindsatser.

Task force der bakker op om lokalt jordfordelingssamarbejde, som kan skabe bedre forhold for landbruget og naturen.

sig.

Økologipolitik virker

og sammenhængende økologipolitik som en del af det nuværende landdistriktsprogram, er den bedste i EU. Det fremgår klart af forskning og af en EUevaluering.

- Den danske økologipolitik virker, og økologi må stå helt centralt i det kommende landdistriktsprogram, hvor grøn

skal fremmes. Økologi er en kvalitetsproduktion med en underskov af landbrug, innovative, mindre, økologiske virksomheder, køkkener osv. Desuden har Danmark med både verdens største økologiproducerende mejeri og slagterivirksomheder markedet. Det skal vi forstå at

Læs alle Økologisk Landsforenings prioriterede forslag til det danske Landdistriktsprogram 2014-2020 her: www. okologiogerhverv.dk

Lovende ministermøde

For fødevareminister Karen Hækkerup er det vigtigt hurtigt at lære branchens vigtigste aktører at kende, og i den forbindelse inviterede hun i sidste uge Økologisk Landsforening til møde i København. Efter mødet var det en meget positiv Paul Holmbeck, direktør i ØL, som kunne op-

som ville noget med økologien, siger Paul Holmbeck.

Klimakatalog får blandet modtagelse

KLIMA: Inden for landbruget går Økologisk Landsforening enegang i sin positive modtagelse af regeringens klimaplan og det tværministerielle katalog med klimatiltag

Af Irene Brandt

Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, var ret alene inden for landbruget, da han tog imod regeringens klimaplan med ordene:

- Det er positivt, at regeringen gerne vil videre på klimaområdet, og derfor hilser vi klimaplanen velkommen.

Landbrug og Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, var ikke begejstret:

- De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre klimaplanen er massive, og hvis man overvælter alle de her udgifter på landbruget, så lukker man en del af fødevarepro-

udlandet, og så har vi skudt os selv og klimaet foden, udtalte han i en pressemeddelelse fra Landbrug og Fødevarer, hvori han kommenterer, at regeringen med sin målsætning om 40 procents CO2-reduktion i 2020 er dobbelt så ambitiøse som EU, der generelt ønsker at reducere med 20% i 2020 – især har Lars Hvidtfeldt svært ved at når ministeren i klimaplanen skriver, at evnen i landbruget.

Landbrug og Fødevarer får støtte fra professor Jørgen E. Olesen, som har været medforfatter til den rapport, der ligger til grund for klimakatalogets anbefalinger på landbrugsområdet. De samlede anbefalinger på landbrugsområdet kan give en reduktion på cirka to millioner ton CO2-ækvivalenter i 2020.

- Udledningen af drivhusgasser er et globalt problem, som påvirker vores fælles miljø. Derfor bør erhvervslivet i forskellige lande have de samme regler. Hvis dansk landbrug oplever reducerede nettoindtægter i Danmark som følge af skærpede krav, vil det bedre

svare sig at investere i udlandet, hvor der er helt andre, lavere krav. I bedste fald vil det føre til den samme udledning og i værste fald en højere udledning, udtaler Jørgen E. Olesen. .

Jørgen E. Olesen peger på tre forslag, der reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget, men alle tre kræver store investeringer.

Første mulighed er at udvikle biogas

andet kan man tage lavbundsarealer ud af landbrugsproduktionen, men landmændene skal have kompensation for,

anlæg, der kan tåle forsuringen.

Madspild

Adjunkt Jon Fuglsang fra Institut for Rehabilitering og Ernæring på Professitag i klimakataloget over for madspild.

- Klimaplanen fokuserer meget lidt

på, hvad detailbranchen og forbrugerne selv kan gøre for at nedbringe udslippet af CO2. Det er ærgerligt, da man kan opnå store gevinster på CO2-regnskabet ved i højere grad at inddrage de to parter til at nedbringe madspild, siger Jon Fuglsang.

DN begejstret

- Det er rigtig godt at få sparket gang i debatten om klimaudfordringen igen. Og det er dejligt, at der er mod til at pege på sektorer, der hidtil har været friholdt fra at bidrage til at dæmme op for CO2udslippene. Særligt positivt er det, at regeringen peger på virkemidler, der udover at gavne klimaet også boner rent ud på natur- og miljøområdet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, DN. Foreningen hæfter sig særligt ved, at regeringen konkret peger på at tage 185.000 ha jorder ud af landbrugsdriften. Det bakker DN op om.

Det danske klimamål er blandt verdens mest ambitiøse. Det besamme retning og påtager sig nationale CO2 reduktionsmålsætninger, der går videre end landenes internationale forpligtelser.

Af eksempler kan nævnes:

Norge vil være drivhusgasneutral i 2050 (bl.a. ved køb af klimainternational aftale.

Sverige vil reducere drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med 40% i 2020 ift. 1990.

UK har en ambition om at reducere drivhusgasudledningen med 34% i 2020 nationalt uden køb af klimakreditter i udlandet. UK vedtog i 2008 en klimalov, inden for hvilken de nationale klimareduktionsmål vedtages. Senest har UK vedtaget en betinget målsætning om at reducere med ca. 50% i 2025 under forudsætning af, at

Kilde: Regeringens klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August 2013.

FAKTA: CO2-ækvivalenter

Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne CO2, hvorfor 1 ton metan = 21 ton CO2-ækvivalenter.

Økologisk Landsforening anser klimaet og vores CO2-udledning for at være vor tids største fælles udfordring. Hvis vi ikke nedbringer CO2udledningen kan vi se frem til lange tørre somre, hvor regnen kommer i store mængder på én gang.

Foto: Kasper Nymann, Colourbox.

Klima er et centralt fokusområde i økologien

KLIMA: Økologisk Landsforening anser klimaet og vores CO2-udledning for at være vor tids største fælles udfordring

Af Irene Brandt

Økologisk landbrug udleder mindre CO2 pr. hektar end konventionelt landbrug. Til gengæld producerer økologien i vores del af verden mindre pr. hektar. Det betyder, at forskellen mellem økologiske og konventionelle landbrugsprodukters klimatryk pr. kg færdige fødevarer ikke er så stor - og i enkelte tilfælde er der slet ingen forskel eller lavere klimabelastning pr. kg konventionelt dyrket fødevare. For eksempel udleder de økologiske marker 30% mindre CO2, men produktionen af en liter økologisk mælk udleder eksempelvis kun 10% mindre CO2 end produktionen af en liter konventionel mælk.

Derfor er det en udfordring for økologien at hæve udbytterne og dermed producere mere pr. hektar med en fortsat lavere klimabelastning. En anden udfordring er at producere energi i forbindelse med fødevareproduktionen.

Økologisk biogas er et af værktøjerne. Et økologisk biogasanlæg

og husdyrgødning til lugtfri og effektiv plantegødning og strøm. Gødningen giver højere udbytter på marken, og energiproduktionen reducerer gårdens afhængighed af fossil energi.

Handling på vej I dag er klimaet og CO2 -udledningen et centralt fokusområde for tiltag, som Økologisk Landsforening præsenterede sidste efterår:

Frugtbar jord er klimavenlig jord En bar jordmark udleder masser af lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Derfor sørger økologiske landmænd for at have afgrøder på markerne, året rundt. Dernæst sørger sædskiftet i økologisk landbrug for, at planterne fanger en stor mængde kulstof fra CO2 i luften og binder det i jorden. Det giver både en mere frugtbar jord og en mere klimavenlig jord.

Kulstofskolen

Økologiske landmænd får i dag rådgivning om, hvordan de gennem sædskiftet og andre tiltag binder mest mulig CO2 i jorden og sparer mest mulig energi. Små gårdvindmøller popper på ny op i det danske landskab, og solceller

sydvendte tagarealer på gårdene.

Fossilfri økologi i 2025

Økologiske landmænd i Danmark har tilsluttet sig Økologisk Landsforenings Klimastrategi, hvor en central målsætning er udfasning af brugen af fossil energi inden 2025.

Klimahandlingsplaner

Økologisk Landsforening laver klimahandlingsplaner for økologiske landmænd. De første 16 gårde reducerede som følge heraf deres klimabelastning med 26% i gennemsnit. I løbet af 2012 og 2013 har Økologisk Landsforenings Fagligt Team lavet klimahandlingsplaner for de 80 økologiske mælkeproducenter, der leverer mælk til Thise. Økologisk Landsforening har derudover også uddannet klimakonsulenter for de lokale landboforeninger, som kan bistå landmændene i arbejdet med klimahandlingsplaner. Endelig arbejder foreningen for, at klimahandlingsplaner bliver en obligatorisk del af økologisk landbrug i Danmark.

Læs Økologisk Landsforenings klimastrategi her: http://www.okologi.dk/ media/102561/klimastrategi-web. pdf

KLIMA: Regeringen har offentliggjort sin klimaplan, og en tværministeriel arbejdskatalog med 78 forslag til klimaforbedrende indsatser

transport, miljø og landbrug. Forslagene skal nu forhandles i Folketinget

Af Irene Brandt

Af regeringens klimaplan fremgår det, at Danmark er kommet langt i forhold til at realisere målet om 40% reduktion i 2020 i forhold til 1990. Der vil dog stadig være en betydelig opgave forbundet med at nå målet.

Fremskrivningen af de samlede drivhusgasudledninger viser, at udledningerne i 2020 uden yderligere klimatiltag forventes at være på ca. 46,4 mio. ton CO2-ækvivalent. Med udgangspunkt i centralskønnet for udledningerne i 2020 resterer der en reduktion i størrelsesordenen 4 mio. ton CO2ækvivalent årligt i 2020. Af Klimaplanen fremgår det også, at landbrugets udledninger af metan og lattergas er på ca. 9 mio. ton CO2–ækvivalent årligt eller ca. 15% af Danmarks samlede udledninger. Dertil kommer godt 3 mio. ton CO2–ækvivalent fra jorder og græsmarker.

Stor andel Med udgangspunkt i den nu-

værende indsats i landbruget forventer regeringen, at der kun kan forventes en mindre reduktion i udledningerne frem mod 2035.

Udledningerne af metan stammer især fra de drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer, som med ca. 3½ mio. ton CO2–ækvivalent er den største enkeltkilde til metan. En anden meget væsentlig kilde til metan er husdyrgødning.

Siden 1990 har udledningerne af metan været næsten konstante. Lattergas stammer især fra anvendelsen af handels- og husdyrgødning. Vandmiljøplan I-III har gennem markante reduktioner af mængden af kvælstof på 40-50% fra landbruget været medvirkende til at reducere lattergasudledningerne fra markerne med ca. 30% i perioden 1990 til 2010. Det er dermed landbrugets hidtil største bidrag til at mindske udledningerne af drivhusgasser. CO2-udledningen fra jord stammer fra omsætningen af organisk stof i landbrugsjorden - især i forbindelse med intensiv dyrkning af kulstofholdige lavbundsjorder.meside, www.okologiogerhverv.dk, kan du se den tværministerielle arbejdsgruppes forslag til klimatiltag inden for landbruget, hvor meget forslagene vil påvirke klimaet, og hvad de betyder økonomisk for landbruget..

AKTUELT

Landmænd:

Økologisk

PENSION:

EN økologisk pensionskasse - ideen blev præsenteret i sidste nummer af Økologi & Erhverv. Pensionskassen skal udelukkende invester etisk korrekt, så pengen kommer natur, dyr og mennesker til gavn

Af Jakob Brandt

En rundringning til et udvalgte økologer fra forskellige produkti-ger allerede har en pensionsopsparing. Flere oplyser til Økologi & deres penge, hvis 'Den Økologiske Pensionskasse' bliver en realitet. Og hvis den giver et rimeligt afkast. Men de færreste har sat sig grundigt ind i, hvor deres pensionspenge bliver investeret.

Bertel Hestbjerg er en af de mange økologer, som allerede har en pensionsordning, men han ser det som en oplagt ide at etablere en Økologisk Pensionskasse, som udelukkende investerer pengene i den økologiske sektor.

pensionskasse er en god ide

Danmarks største økologiske svineproducent, Bertel Hestbjerg, er en af dem.

- Vi sparer lidt op hvert år, og i de gode år sætter vi lidt ekstra ind afhængig af skattereglerne.

Han erkender, at han har valgt den nemme løsning og i det daglige er for 'doven' til at sætte sig ind i, hvad hans pensionspenge bliver investeret i.

Derfor ser han det som en oplagt ide at etablere en økologisk pensionskasse, der kan fungere som garant for, at pengene bliver investeret økologiske projekter.

- Jeg synes, ideen er god - også når man tænker rent økonomisk, fordi økologien er et område med fortsat vækst. Så jeg kunne godt han.

Løgavler støtter ideen Nogenlunde samme holdning møder avisen hos hvidløgsavler Lotte Lei fra Fakse. Selv om hun har run-

det 50 år, har hun kun indbetalt til

Og i lighed med Bertel Hestbjerg har hun ikke haft overskud eller energi til at sætte sig ind i, hvordan pengene bliver investeret.

- Jeg synes, det er en ide, vi bør arbejde videre med, og jeg ville

penge, hvis der kom en økologisk pension, siger Lotte Lei.

Bedre at afdrage på gældengørelse over økologernes pensionsforhold, og mange driver forskellige former for deltidslandbrug, hvor det med det nuværende renteniveau giver langt bedre mening at afdrage på gælden frem for at sætte penge til side på en pensionsordning.

Det gælder blandt andet for den tidligere formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, Lars Qvist Ibsen fra Viuf.

- Min pensionsordning er fri-

værdien i gården. Jeg har ikke råd til at betale ind på en pensionsordning, men jeg synes, tanken om en Økologisk Pensionskasse er god.

Som tidligere gymnasielærer har han pension i baghånden, men lige nu er der ingen pensionsordning, som tilbyder en rente, der kan konkurrere med besparelsen ved at nedbringe kassekreditten.

De daglige udgifter sluger alt Samme billede tegner sig for ægproducent Fleming Hougaard, som i lighed med en del kolleger er kommet sent ind i erhvervet, og derfor har haft store investeringer i en sen alder.

- Når man er 57 år, skal man

i mursten, og vi har lavet en ordning, hvor vi kan sætte lidt ind, når vi har råd.

I takt med at friværdien er blevet udhulet, er behovet for en pensionsordning vokset, men som situationen ser ud for landbruget

lige nu, peger Fleming Hougaard på, at det formentlig er de færreste, som har råd til at investere i pensioner.

- Lige nu har vi nok at gøre med at klare de daglige udgifter, siger Danæg-leverandøren fra Bolderslev i Sønderjylland.

Har sparet op i 20 år Per Vestergård, mælkeproducent fra Dronninglund, står formentlig bedre rustet til den tredje alder

- Vi sætter lidt ind hvert år. Det har vi gjort i 20 år. Vi skal jo have noget at leve af, når vi stopper, og det med friværdien på jorden skal vi vist ikke regne med, siger den 50 årige mælkeproducent.

Indtil videre har han overladt det til pensionsselskabet at sikre det bedst mulige afkast. Samtidig erkender han, at han jo nok burde tænke mere over, hvad pensionspengene bliver investeret i.

PENSION: Via et nyt samarbejde med AP Pension tilbyder pengeinstitut

Merkur Andelskasse sine kunder Ansvarlig Pension via FSS-samarbejdet

Af Jakob Brandt

Før sommerferien indgik Merkur en aftale med AP Pension. Dermed har Merkur Andelskasse taget de første skridt i retning af en grønnere pensionsordning, som måske på sigt kan udvikles til også at omfatte en ren økologisk pensionspulje, som den Kim Qvist, forstander på

Kalø Økologiske Landbrugsskole, efterlyser.

- Merkur er et pengeinstitut med holdning til det, der sker omkring os. Det afspejler sig i vores udlån, hvor størstedelen placeres hos miljømæssigt og socialt bæredygtige virksomheder og institutioner. Som kunde hos os er man med til at påvirke udviklingen og udformningen af fremtidens samfund og dermed gøre en forskel. Set som en helhed er det også det mest økonomisk fornuftige ikke at efterlade omkostninger til andre eller til eftertiden. Derfor lægger vi også stor vægt på at tilbyde vores kunder et bredt udvalg af bæredygtige og etisk screenede

investeringer, sagde adm. direktør i Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, da samarbejdet blev præsenteret. Han oplyser, at Merkurs kunder i dag har 2-300 mio. pensionskroner anbragt i banken, men han håber, at aftalen med AP Pension vil

Midt i indkøringsfase

Hos AP Pension oplever salgsdirektør Jytte Vadmand Adelmark interesse for den nye aftale med Merkur, men hun oplyser, at det endnu er for tidligt at give et bud på, hvor mange kunder der vil benytte de nye investeringspuljer.

- Vi er stadig i en indkøringsfase, hvor vi er ved at implementere

samarbejdet med bl.a. Triodos fondene, som tilbyder investeringer inden for vedvarende energi, mikrolån og etisk screenede aktier og virksomhedsobligationer.

Det er hollandske fonde, som Merkur i forvejen arbejder sammen med, og hverken Merkur eller AP Pension vil afvise, at det på et tidspunkt vil være en mulighed at supplere de nuværende investeringspuljer med en decideret økologisk pulje.

Behov for analyse Danske pensionsmidler har allerede kurs mod landbruget, men der er dog næppe tvivl om, at det vil være for risikabelt udelukkende at

investere i en niche som økologisk landbrug. Der er formentlig behov for at sprede risikoen, lyder den fælles vurdering fra Merkur og AP Pension.

- Men det vil kræve en nærmere analyse, siger Jytte Vadmand Adelmark. Hun minder i den forbindelse om, at mange forbrugerundersøgelser har dokumenteret, at der ofte er stor forskel på holdninger og handlinger, og selv om der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser på pensionsområdet, vil hun ikke blive overrasket, hvis den samme tendens gør sig gældende, når danskerne køber pensioner.

Finanslov med grønne løfter

mio. kroner til en øget miljø-, klima-og naturindsats. Pengene skal deles mellem Klimaministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Fødevareminister Karen Hækkerup (S) vil bruge en del af pengene til at sætte ekstra skub i den økologiske eksport, som formentlig bliver nøglen til at nå regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal i 2020. - Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i hele fødevaresektoren, ved at gøre sektoren endnu mere moderne og miljøbevidst. For mig er det vigtigt at vi investerer i økologi, så Danmark hele tiden er i front til at matche nutidens og fremtidens efterspørgsel efter bæredygtigt producerede fødevarer, siger Hækkerup.

Good chat inspirational House of Food - lots to learn for Scotland”, skriver Richard Lochhead, den skotske miljø- og landdistriktsminister på twitter, efter Landsforening.

AKTUELT

Økologien bør have sin egen fond

KAPITAL: Økologien bør have sin egen fond, mener

Kalø-forstander Kim Qvist

Af Jakob Brandt

I forrige avis lancerede Kim Qvist ideen om at etablere en økologisk pensionskasse, som skal investere pensionsmidlerne i økologisk fødevare-

økologiske sektor, men hans til økologien stopper ikke her. Nu lancerer han ideen om at oprette 'Den Økologisk Fond', hvor afkastet er øremærket økologien. Han har præsenteret ideen for bestyrelsen i Økologisk Landsforening, ØL, men indtil videre står tankerne bag fonden for hans egen regning. Han ser en økologisk fond som en mulighed for at blive mindre afhængig af de årlige slagsmål om penge fra landbruges fonde.

Med egen fond, vil udviklingen af økologien blive mindre afhængig af beslutninger, som træ es uden for Økologiens Hus.

- I øjeblikket er vi i meget hård konkurrence med Landandre om midlerne. På den måde lever vi hele tiden med en stor usikkerhed, siger bestyrelsesmedlemmet i ØL.

Behov for egne midler Kim Qvist peger på, at det i længen er en uholdbar situation at leve med den store usikkerhed, som det giver at være så afhængig af midler fra diverse fonde og tilskudsordninger, som det er tilfælto ud af tre kroner stammer fra fonde eller ankommer til Økologiens Hus i form af projektmidler fra staten eller EU. - I øjeblikket er foreningen meget afhængig af, hvordan

Merkur Fonden viser vej

fondenes bestyrelser ser på vores ansøgninger. Vi har behov for penge, som vi selv råder over, siger forstanderen for den jyske landbrugsskole. På nuværende tidspunkt har han ikke kig på en stor pose penge, som er lige til at suge op i en ny fond, men når en forening som Kattens Værn kan rejse penge, bør det også til økologien, lyder hans vurdering.

Mange bække små - Pengene kan komme via donationer fra private eller stamenterer deres penge til

Merkur Fonden, og brugte 250.000 kr. fra sit 1997-overskud som det første bidrag til den almennyttige fond.

Fonden er et tilbud til dem, der ønsker at donere eller testamentere en mindre eller større sum penge, og som samtidig gerne vil udnytte Merkurs kendskab til de konkrete behov på miljøområdet, de sociale eller kulturelle områder.

Fondens formål er at støtte almenvelgørende formål, herunder - men ikke begrænset hertil - at yde og formidle støtte til sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, samt til forskningsmæssige, sundhedsfremmende, humanitære, undervisningsmæsårlige bestyrelsesmøder. De seneste år er det blevet til godt en halv mio. kr.

Erfaringerne fra de første år viser, at det er vigtigt meget præcist at forklare, hvad pengene bliver brugt til. Hvis Den Økologiske Fond bliver en realitet, kunne det eksempelvis være:

Frikøb af landbrugsjord

Gamle husdyrracer

Projekter om øget biodiversitet

Støtte til den brune bi

fonden. Det skal være et sted, hvor folk med sindsro kan placere deres penge, siger Kim Qvist.

Ligesom olieselskabet OK støtter den lokale sport, kunne man forestille sig, at de økologiske fødevareproducenter donerede et lille beløb til fonden for hver solgt enhed, eller at detailhandlen

i forbindelse med kampagner bidrager til fonden.

Få fradrag for gaver I løbet af efteråret forventer

Kim Qvist i samarbejde med ØL at få afklaret de praktiske udfordringer i forhold til at etablere en fond.

Det er allerede i dag muligt at testamentere penge til

Sikkerhed, erfaring og kvalitet

ØL, men på grund af reglerne i Ligningslovens § 8A om retten til at modtage fradragsberettigede gaver bliver det mere attraktivt at lade pengene gå til en almennyttig fond, som gør det muligt at fradrage beløb op til 14.500 årligt.

Danish Agro økologi

Økologisk såsæd - stærkt sortiment

Vårbyg: Propino, Evergreen, Quench og Sortsblanding Dominik (nematoderesistent)og Symphony

Dublet og Amarillo Javlo (helsæd) og Equip Fuego og Taifun

Økologisk foder - optimal produktionsøkonomi 1995.

råvarer, mineraler og vitaminer. en kompetent, faglig sparring.

Ring og hør nærmere på tlf. 72 15 80 00

Læs mere på www.danishagro.dk/Oekologi

MARKED MAD

Af Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & Fødevarer

Økologien går mod øst

I en tid, hvor det danske marked for økologi er blevet et mere modent marked, er det nødvendigt for de ambitiøse danske økologiproducenter at kigge ud over landets grænser, hvis væksten ikke skal gå i stå. Dertil kommer, at en voksende eksport har afgørende betydning for, at det danske landbrug opnår den andel økologi, som regeringen ønsker. I vores nabolande er økologien stadig på vej op, men også her ses der tendenser af, at markederne har et mætningspunkt.

Hvorfor så ikke kigge mod øst? Disse ufatteligt store markeder med købelystne forbrugere, forsyningsunderskud og fødevareskandaler. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er det nu ikke, men vejen til østen er ikke uden sten og huller.

Først og fremmest må vi gøre os klart, hvor langt der egentlig er til et land som Kina. Kultur, forretningsmetoder og smag er ikke sammenligneligt med noget vi kender fra Vesten. Et fokus på de asiatiske markeder er derfor ikke noget, man bare kan gøre med venstre hånd. De erfaringer, vi har gjort os i Europa, er desværre ikke direkte overførbare til Kina.

Interesse for danske økologiprodukter møder vi overalt i verden, men hvad gør man som producent, når varerne står på en havn i Shanghai, afvist af tolden af årsager, man ikke kan forstå? Mangler vi en godkendelse, er det et politisk spørgsmål, eller er det korruptionen, der blokkerer for den gode handel?

Det asiatiske marked kræver engagement, kendskab og tålmodighed. For økologiens vedkommende er der ydermere handelsbarrierer ved en individuel kontrol og godkendelse af produktionsanlægget. En anseelig ekstra omkostning der pålægges producenten. Godkendelsen kan kun opnås, hvis kategorien, man sælger, er anerkendt af de kinesiske myndigheder. I dag er det kun mejerivarer, der kan få denne godkendelse, mens svinekød er på vej.

Østen kan blive det næste helt store eksporteventyr for økologien. Men for de virksomheder, der ikke har kræfterne til helhjertet at investere i Kina, anbefaler vi, erfarne samarbejdspartnere. Ingen tvivl om mulighederne er der, men det er ikke en nem løsning på vækstproblemerne, og Kina er bestemt ikke for alle.

Konference om grøn nytænkning

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inviterer alle interesserede til konference den 10. september i København. Konferencen byder på eksempler på grøn nytænkning og bidrag til vækstskabende idéudvikling. Den nyeste viden på forarbejdningsområdet og om nye vækstmuligheder for erhvervet opdateres, og deltagerne får mulighed for at networke og udvikle idéer med potentielle samarbejdspartnere. Læs mere på naturerhverv.dk

MARKED & MAD

Food Festival får mere

økologi på menuen

FESTIVAL: Tangkrogen danner de perfekte rammer om mødet mellem producent og forbruger

Tekst og foto: Jakob Brandt

Tangkrogen i Aarhus danner for andet år i træk rammerne om Nordens største madfestival, Food Festival, der afholdes i sidste weekend af Aarhus Festuge 6.-8. september.

Sidste år gæstede mere end 27.000 danskere festivalen, som havde en del økologiske udstillere, men i år er der endnu mere økologi på menuen, lover festivalchef Anna Lund.

- Food Festival 2013 byder på endnu mere økologi end sidste års festival, og de røde Ø-mærker vil være

Mejeri til Nordiske Dråber. I sidstnævnte områder kan gæsterne blandt mange andre møde brygger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som tager til Aarhus for at promovere de øl, han brygger hjemme på gårdbryggeriet på Krogerup.

Økologi i alle kategorier

Det glæder Anna Lund, at så mange økologer i år har valgt at troppe op på Tangkrogen.

- Forbrugerne kan opleve, at uanset om de smager på

anter i hvert område. Food Festival viste sig sidste år at være et sted, hvor forbrugerne giver sig tid og ro til en længere snak med de forskellige producenter. Derfor er der også tid til at fortælle forbrugerne om baggrunden for de særlige regler, der ligger bag produktionen af

varer med det røde Ø, siger festivalchefen.

Meget mere end et marked Food Festival er meget mere end et madmarked. Der er omkring halvtreds forskellige workshops, otte debatarrangementer og en helt ny kokkescene, hvor madmennesker underviser, demonstrerer og debatterer ting, der har med fødevarer at gøre.

I år udvider festivalen

Bag Festivalen

Sidste år trak Food Festival 27.000 madinteresserede mennesker til Tangkrogen. Med mere økologi på menukortet håber festivalen at komme tættere på målet om at blive et folkeligt og professionelt samlingspunkt for alle madentusiaster i Norden.

velser, og Planteriget - festivalens største område - tilbyder i år et gratis madværksted med ren økologi. I samarbejde med Økologisk Landsforening bliver der desuden hver dag en masse aktiviteter for festivalens yngste gæster. Fredag lancerer KBH Madhus og Aarhus Kommune deres plan for omlægning af Aarhus’ offentlige måltider, og lørdag afvikler Økologisk Landsforening DM i hø.

Food Festival arrangeres af Food Organisation of Denganisationer, som bl.a. tæller Økologisk Landsforening. Festivalmagasinet, Food Festival Magazine, har 10 siders tema med historier om økologi og økologiske aktører.

Læs meget mere på http://foodfestival.dk

Anuga-messen er stadig primært en konventionel fødevaremesse, men et voksende antal danske producenter benytter Køln-messen til at komme i kontakt med indkøbere fra de store detailkæder, som ikke kommer på BioFach.

Dansk økologieksport fordelt på lande i 2011

Det er de nære markeder, som er langt de vigtigste for den danske økologi-eksport, hvor Holland, tyskland, Frankrig og Sverige tilsamme modtager 80 pct. af den danske eksport

Økologien fylder mere på Anuga

Frankrig

Holland Tyskland

Sverige

GB Øvrige Europa

Uden for Europa

Svenskerne har et godt øje til dansk økologi

EKSPORT: Et tæt samarbejde med de svenske kæder kan åbne døren for danske varer

Selv om det ikke tager mange minutter at kører over Øresundsbroen, kan vejen til det svenske detailmarked ofte virke temmelig lang, for de danske producenter, som selv forsøger at banke døren ind hos indkøberne i de svenske kæder.

I et forsøg på at øge den danske eksport til Sverige, som er det næst vigtigste eksportmarked, har Økologisk Landsforat skabe gode relationer til de svenske dagligvarekæder.

Foreningens eksportchef, Helene Birk, har i den forbindelse både besøgt Axfood, ICA og i sidste uge Coop Sverige, og hun håber, at det vil føre til husmesser med danske produkter hos alle tre.

- Det svenske detailsalg af

cent, mens vi næsten er oppe på otte, så svenskerne kigger meget mod Danmark for at

lære af vores erfaringer med at sælge og markedsføre økologi, siger Helene Birk.

Viden og gode cases

I Sverige er det Coop, som har den økologiske førertrøje, men salget er stagneret, og derfor vil Helene Birk forsøge at sammensætte et forslag til danske produkter i de kategorier, hvor hun ser huller i Coop-sortimentet.

Axfood er især interesseret i at øge økologisalget i discountkæden Willys, og Helene Birk vurderer, at svenskerne med fordel kan kopiere erfaringerne fra de mange danske økologikædekoncepter.

Det gælder Økologi fra Gram Slot, der udelukkende sælges i Rema 1000, og Løgismose Udvalgte, som kun er tilgængelig for Nettos kunder.

- Jeg tror, at den viden og de gode cases, vi har i Danmark, kan fungere som en døråbner til det svenske marked, siger Helene Birk, som glæder sig til at præsentere mere dansk økologi på den anden side af Øresund. jb@okologi.dk

MESSE: Masser af dansk ost, juice, kød og chokolade skal fange indkøberne på Verdens største fødevaremesse i Køln

Af Jakob Brandt

Det har været sagt og skrevet mange gange, at det er nødvendigt at få mere gang i økologieksporten, hvis regeringen skal nå i mål med ambitionen om at fordoble det økologiske areal i 2020.

Kigger man på listen over producenter, som har tilmeldt sig den økologiske hal på verdens største fødevaremesse, kunne noget tyde på, at de danske producenter har lyttet til signalerne.

Aldrig tidligere har der været så meget dansk økologi på messen i Køln, og ifølge Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & Fødedanske virksomheder har fået øjnene op for potentialet på de store, konventionelle fødevaremesser.

- I takt med at mere og mere økologi rykker ind i den brede detailhandel, er det blevet vigtigere for økologerne at deltage på de brede messer, hvor de kategoriansvarlige indkøbere fra de største konventionelle detailkæder kommer, lyder det samstemmenede fra Mikkel Grønlykke og Helene Birk.

ØL følger udviklingen

For at få mest muligt ud af eksportstøtten, har L&F og ØL i år lavet en fælles stand, og eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, er spændt på, hvordan udbuddet af økologi vil udvikle sig på førende messer som Sial, PLMA og Anuga i de kommende år.

I 2011 tiltrak Anuga næsten 155.000 gæster. Knap en tredjedel af dem besøgte hallen med økolodet samlede antal gæster på verdens største øko-messe BioFach, som af-

vikles hvert år i februar i Nürnberg.

Efter hendes vurdering vil der dog formentlig være god grund til at være til stede både i Nürnberg og på en el-

messer, da mixet af indkøbere er meget forskelligt på messerne.

Bio Aus Dänemark

Eksportsamarbejdet Bio Aus Dänemark med Malene Aaris i spidsen deltager for tredje gang med en stand på Anuga.

- Messen er et godt sted at opdyrke nye markeder, siger Malene Aaris, som første gang besøgte Anuga i 2003.

På det tidspunkt var der stort set ingen økologi i messehallerne i Køln, men selv om det har ændret sig siden, er der stadig langt færre konkur-

renter til de danske øko-producenter end på BioFach.

Ud over de to danske fællesstanvareproducenter med egne stande i de konventionelle haller, selv om de også har en større økologisk produktion. Det gælder bl.a. Lantmännen Unibake, Danish Crown/Friland samt Hedegaard Foods og Danæg. Bio Aus Dänemark har desuden en lille stand med seafood, som p.t. kun tæller Dansk Akvakultur og Musholm, som bl.a. sælger økologiske ørreder fra Bisserup Havbrug.

Anuga i tal I 2011 havde Anuga 6.743 udstillere fra 97 lande.

Udstillingsareal: 284.000 kvm. Gæster: 154.516 fra 185 lande. I år er messen endnu større, og økologien deler en hal sammen med kategorien ’chilled & fresh food’, som bl.a. omfatter delikatesser, convenienceprodukter inden for frugt og grønt

To økologiske fællesstande på Anuga

Hovedparten af de danske udstillere af økologiske fødevarer på Anuga fordeler sig på to fællesstande i hal 5. Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers fælles stand stiller med 12 virksomheder. Og eksportfællesskabet Bio Aus Dänemark har 12 øko-

Bio Aus Dänemark har desuden en lille seafoodstand, hvor Dansk Akvakultur og Musholm A/S vil promovere danske produkter.

Fællesstand L&F og ØL:

Rynkeby Foods

Sunprojuice.dk

JuicOrganic

Løgismose

St. Clemens

Skee Ismejeri

Thise Mejeri

Eurodan Poultry

Aalbæk Specialiteter

Urtekram International

Sophus Choice

Oialla

Bio Aus Dänemark:

Woodshade

Hanegal

Ørbæk

Naturmælk

Tebstrup Gedeosteri

Peters Is

Janica

Herrens Mark

Sejrø Gæs

Chocolate and Love

Sealand BIRK

Kilde: Danmarks Staistik

Det nordiske madkoncept har haft mere end vanskeligt ved at nå ud over dørtrinnet på landets toprestauranter og hjem til de private forbrugere. Foto: Peter Nordhom Andersen

MARKED & MAD

Irma holder fast i det nordiske spor

UNDERSØGELSE: Selv om kunderne har vanskeligt ved at forstå det nordiske koncept, bliver Coop-kæden på det nordiske spor

Af Jakob Brandt

Irma er den dagligvarekæde,

end nordisk oprindelse, som

Danskerne rynker

på næsen af Ny Nordisk Hverdagsmad

I hans verden er der ikke

Nye vaner kræver mere tid

UNDERSØGELSE: Ambitionen om at sælge mere dansk økologi under det

madkoncept ligner en vanskelig mission

Af Jakob Brandt

Giv kunderne mere tid

og madmagasiner i en grad, som

Betydelige barrierer

Nordisk madding uden bid

Selleri med skrårem

Fødevarer med holdninger

FOODSERVICE: Messe inviterer til verdenspremiere på ’Green Menu Planner’, som er et indkøbsredskab, der er skræddersyet til storkøkkener, som vil omlægge til økologi

Af Jakob Brandt

når AB og BC Catering sammen

med holdning’.

Der er tale om to inspirations-

center udstiller deres produkter

Dansk Cater Academy lokker om omlægning til økologi.

madplanlægningssystem ’Green Menu Planner’.

er der nogen, som er nødt til at tage skeen i den anden hånd. Jeg skal ikke omlægge nogen til de, der har lyst til at gå en anden

Økologien har fået tyngde

han hører fra Roskilde. har fået så meget tyngde, at der

han.

kan hente oplysninger om fordeBaren er opstået i et samar-

sen, Økologisk Landsforening,

Direktør Kenneth Christensen fra CH Interfrugt håber sammen med Laila Venø Bendsen og Mogens Jensen fra datterselskabet røn Fokus at få kontakt til økologiske producenter i Østafrika, så de selv kan importerer ka e, krydderier og forskellige former for frisk frugt og grønt.

Grøn Fokus retter blikket mod Afrika

AFRIKA: Danida har givet grossisten Grøn Fokus penge til at gå på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar

Tekst og foto: Jakob Brandt

Økologisk frugt og grønt fra Syd-

Vi åbner kundernes øjne

Ifølge direktør Jimmi Nielsen fra

spisemærker.

Ny minister på visit

reminister, Karen Hækkerup (S), håndfuld økologiske spisemærker.

Blandt oplægsholderne i Rosfortæller om ’det anderledes og utraditionelle spisekort’, mens Johanne Sønderlund Birn, inno-

lander i Holland eller Tyskland, og kunder er næppe optimal i forhold

hed.

Men det er ikke den eneste årsag til, at Slagelse-grossisten Grøn

rekte kontakt til afrikanske økolo-

leder Laila Venø Bendsen fra Grøn får en del lighedspunkter med Sol-

Laila V. Bendsen ser frem til atkomme med mere præcise meldin-

En anden årsag er, at Per Rasmussen, ulandskoordinator i Økologisk Landsforening, med mange gode kontakter i det østafrikanske

- Vi skal ned og møde potentiel-

siger Per Rasmussen.

udlandet. Ideen om at engagerede sig i

lægge først hele Danmark og siden resten af Verden.

økologiske producenter i netop Østafrika, hænger det ikke mindst sammen med, at lokale kræfter i ytret ønske om at omlægge hele

tere.

så længe det er økologisk, siger

rier men også marmelade og andre

lagte importemner.

økologi, er det et ideelt system, siger han.

Logisk konsekvens

Grøn Fokus har fået tilsagn fra Danida om støtte til den opsøgende

stikken, og der er i det hel taget et

der på hylderne i Slagelse.

Deltag i det økologiske marked

lillebror i skikkelse af Det Økologiske Marked. Det er et marked som kun omfatter økologiske varer, men hvor der også er plads til nonfoodprodukter. Igen i år danner Maritimt Centers stemningsfulde pakhus rammen om markedet, som åbner på havnen 21. - 22. september. Ud over fødevarer kan gæsterne gå på jagt blandt tøj, plejeprodukter og bæredygtige byggematerialer. Aktuelt er der tilmeldt 20 udstillere, men for to dage.

MARKED & MAD

Økobasen bygger bro mellem producenter og kunder

DATABASE: Knap fem procent af økologerne har på kort tid registreret sig på økologiens nye datingsite, og nye kommer til hver uge

Af Jakob Brandt

Siden Økobasen blev lanceret i foråret, har 120 af landets økologer benyttet sig af muligheden for at plotte sig ind på økologiens nye datingsite, som skaber kontakt mellem økologiske producenter og indkøbere fra detailhandlen og foodservicesektoren.

Med etableringen af Økobasen er det Økologisk Landsforenings ambition at parre efterspørgslen

økologer, som enten allerede producerer dem, eller som har tilkendegivet, at de har lyst til at etablere den pågældende produktion.

’Markedsbase - hvor bonde møder kunde’. Sådan introducerer ØL databasen, som indeholder alle autoriserede økologiske landmænd. Konsulent Peder Bligaard fra foreningen glæder sig over den positive modtagelse i branchen.

Databasen giver grossister,

FISK: Hallesø Dambrug ved Nr. Snede bliver Danmarks største økologiske avlsdambrug

Økologiske dambrugsejere har fået et nyt sted at købe yngel. Ifølge Dansk Akvakultur er Hallesø Dambrug netop blevet godkendt til produktion af økologiske øjen-blik på salg til økologiske produktionsdambrug i ind- og udland. Dambruget, der har et tilladt årligt foderforbrug på 46 ton, er nu

butikker, køkkener og restauranter mulighed for at søge efter brede produktkategorier som kød, planteavl, frugt, bær og grønt benyttet muligheden for at registrere supplerende information om deres produktion.

ste kategori, men ifølge Peder Bligaard kommer der hver uge nye til, og man behøver ikke at være medlem af ØL for at benytte Økobasen som sit udstillingsvindue.

Nye producenter popper op Umiddelbart lyder 120 registrerede producenter måske ikke af så meget, men Peder Bligaard er sikker på, at antallet vil vokse i takt med, at Økobasen bliver mere kendt. Omvendt peger han også på, at mange økologer allerede har afsat deres produkter.

mælkeproducenter, som leverer deres mælk til et mejeri. Derfor har de ikke behov for at lade sig registrere lige nu, men hvis de begynder at sælge mejeriprodukter eller kød hjemme fra gården, kan også de få gavn af det nye tilbud,center frem i lyset.

- Vi er i færd med at systema-

ØKOBASEN

Økobasen ligner et ideelt værktøj for butikker, køkkener og grossister, som er på jagt efter økologiske råvarer i lokalområdet.

tisere nogle ting, og der er dukket aldrig tidligere havde hørt om, siger Peder Bligaard. Han forventer, at Økobasen stille

og roligt vil vokse sig større, og at den dermed vil være med til at efterkomme den voksende efterspørgsel efter lokale fødevarer. Det er netop hele grundideen

bag basen, som handler om at gøre producenterne mere synlige – ikke mindst de mange små producenter, som ønsker mere direkte salg af specialprodukter, men som ikke selv har en hjemmeside og derfor

Det er desuden håbet, at databasen kan danne grobund for nye lokale netværk af producenter, som kan støtte hinanden.

Torben Bloch, projektleder i Foodserviceafdeling i ØL, har allerede benyttet Økobasen i forbindelse med et leverandørtræf hos Inco, og han har store forventninger til det nye værktøj, som efter hans vurdering kan være med til at promovere danske råvarer på bekostning af importvarer.

større værdi får databasen, fastslår Torben Bloch.

Her hvor syltesæsonen snart står for døren, peger han på, at Økobasen kan bidrage til at slå bro mellem mange af landets producenter af frugt og grønt og det voksende antal køkkener, som genoptager den gamle danske tradition med at sylte.

godkendt af Fødevarestyrelsen til dermed nr. ni i rækken af danske økologiske ferskvandsdambrug.

Omlægningen af Hallesø Dambrug er med til at sikre, at der er tilstrækkelige mængder af dansk, landets økologiske ferskvandsdambrug.

Ejeren, Ove Ahlgreen, der også Troutex, glæder sig over, at omlægkan levere avlsmateriale hele året i

til det stadigt stigende antal økologiske dambrug.

vet en støt stigende efterspørgsel efter økologiske øjenæg og yngel fra kunder i både ind- og udland. jb@okologi.dk

Med omlægningen af Hallesø Dambrug til økologi er der taget et vigtigt skridt mod sikring af tilstrækkelige mængder af økologisk yngel og sætte sk til de danske økologiske ferskvandsdambrug.

Foto: Villy Larsen, Dansk Akvakultur.

ØKOLOGISK FRONT-

Niels og Grete Riis er kandidater til Økologisk Frontløber 2013 for med stor succes at have formået at skabe deres eget koncept for produktion og salg af økologiske æg.

LØBER

MARKED & MAD

Det er ikke kun hønsene, der er glade

Efter Niels og Grete Riis startede eget koncept med færre høns og gårdpakkeri, er arbejdsglæden vokset markant på trods af øget arbejdsmængde

Tekst og foto: Morten Telling

Temperaturen nærmer sig 30 grader, og sommeren er for alvor kommet til Danmark denne dag sidst længst taget på sommerferie, men den slags er der ikke tid til på Hinge Søgaard lidt nord for Hadsten, hvor Niels og Grete Riis har travlt med at passe deres 20.000 høns og pakke æg.

der jo ferie nu. Vi havde ellers lige fået fat i en, der kunne hjælpe os, men hun har fået dårlig ryg, så nu er vi lidt pressede, siger Niels med et smil, som antyder, at det nok er træls, men ikke værre end det nok skal løse sig.

Det store spring

Niels og Grete tog det store spring i efteråret 2012, hvor de opsagde deres faste kontrakt med Hedegaard Foods og startede deres helt eget koncept med langt færre høns og eget gårdpakkeri. Forinden var der gået et års tid med at udvikle konceptet og få lavet aftaler med nye kunder.

- Vi havde længe gået og overvejet, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes, forklarer Niels.

- Vi befandt os i en situation, som efterhånden er velkendt inden for dansk landbrug, hvor det hele tiden handlede om at producere mere og mere, for at få økonomien til at hænge sammen. Presset blev større og større på både dyrene og os selv. Vi havde over 40.000

ikke den vej, vi ønskede at gå. Efter et par tilløb endte vi med at få etableret et samarbejde med Økologisk Landsforening, en designer

udviklet det nye koncept og konkretiseret ideerne.

Da først konceptet var på plads, og der kunne fremvises design og emballage, gik Niels, der har erfaring med salgsarbejde fra sit tidligere job, i gang med at kontakte potentielle kunder. Det endte med en aftale med Dansk Supermarked, der var villig til at aftage størsteparten af Niels og Gretes produktion.

- Det har været lidt som at springe et bungy jump, fortæller Niels.

- Vi var noget nervøse for at tage springet, da vi endelig skulle gøre det. Indtil da havde vi jo bare haft nogle forestillinger om, hvad der skulle ske, og havde uden risiko kunnet drømme om fremtiden og lægge store planer. Nu var det pludselig alvor. Vi ved en masse om høns og æg, men ikke så meget om, hvad der skal til for at sælge varen til den moderne forbruger. Økologisk Landsforening var med til at vise os vejen og styrke os i troen på, at det var rigtigt, det vi havde gang i. Havde vi ikke fået den hjælp, havde vi måske satset helt forkert.

Langt større arbejdsglæde Noget kunne tyde på, at Niels og Grete har satset rigtigt. I alt fald er deres indtjening ikke blevet ringere, selv om hønseholdet er halveret. Snarere tværtimod. Samtidig er arbejdsglæden vokset, selv om der også er en del mere at lave end før.

skellige arbejdsopgaver end tidligere, fortæller Grete.

- De mange småopgaver kan godt vokse sig store, når de lægges sammen. Nu skal vi jo selv håndtere emballage, fakturere, påsætte labels, pakke paller og så videre. Det er blevet sjovere og ind i mellem også lige sjovt nok, men samlet set oplever vi en markant større arbejdsglæde i det daglige i forhold til før.

Nødt til at skille sig ud Ud over den øgede arbejdsglæde passer det nye koncept også meget bedre ind i Niels og Gretes idé om, hvordan de gerne vil producere økologiske æg.

- Når man starter sådan noget som det her, er man nødt til at skille sig ud fra de andre, forklarer Niels.

- Vi synes, der er gang i en industrialiserende udvikling inden for den økologiske ægproduktion, med blandt andet indførelsen af etageanlæg, som vi er meget betænkelige ved, og som vi ikke kan se os selv være en del af. Vores kolleger er meget interesserede i vores koncept, men samtidig skeptiske over for, hvad vi gør så meget anderledes, end de selv gør. Vi tror på, at høns har det bedst, når de

får mulighed for at udfolde deres oprindelige adfærd, og det mener vi, de får mulighed for under de forhold, vi kan tilbyde dem.

Niels og Gretes koncept bygger på delse, friskhed, bæredygtighed og sundhed. Ikke mindst ønsket om at fortælle og informere om æggenes oprindelse, og hvordan de er produceret, spiller en væsentlig rolle i konceptet. Det sker dels med små tekststykker med fakta på emballagen, dels i indlæg og opdateringer på Niels og Gretes hjemmeside og Facebook-side.

- Vi får ofte spørgsmål fra folk om, hvordan økologiske æg egentlig produceres, og hvilke vilkår vores økologiske høns vokser op under, forklarer Grete.

- Det har været en stor glæde for os, at vi har kunnet fortælle åbent om, hvordan vi gør tingene og få en dialog med kunderne. Det styrker dels kundernes tillid til os,

for de får pludselig et ansigt på producenten, men det er også med til at skabe gejst og motivation for os selv, når vi modtager spørgsmål, ros eller forslag til forbedringer direkte fra vores kunder. Tidligere hørte vi aldrig fra vores kunder.

Ingen Morten Korch

Selv om emballagen og hjemmesiden udstråler lækkert design og en lille snert landbrugsromantik, er Niels og Grete meget bevidste om, hvor grænsen går.

- Vi vil ikke tegne et Morten Korch-billede af vores produktion. Det er jo reelt en industriproduktion, vi har med 20.000 høns, men vi adskiller os alligevel, blandt andet ved at vi håndterer og pakker æggene i hånden. Der er alt for mange forbrugere, der ikke ved, hvordan deres fødevarer produceres. Vi vil gerne give vores kunder et realistisk billede af, hvordan vores æg produceres.

BLÅ BOG

Niels og Grete Riis købte Hinge Søgaard i 1990. Lagde om til økologi 1997.

Niels er uddannet ingeniør og Grete tidligere advokatsekretær. De 20.000 høns af racen Lohmann White producerer ca. 5,6 mio. æg om året.

Æggene leveres til Dansk Supermarked og Solhjulet.

På de 200 ha jord dyrkes foderkorn og grovfoder. Markdriften varetages af lokal maskinstation.

Læs mere på www.nielsoggrete.dk

UGENS TAL

10,1 - 10,6 %

Det er det senest opgjorte tal for dødelighed blandt økologiske æglæggere. Tallene

Af økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Overdækning er god ide

ÆBLER: Det er dyrt, men det virker: et lille tag over æblerækken beskytter

æblerne mod bl.a. skurv. En avler vil nu prøve systemet i praksis

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Seniorforsker Marianne Bertelsen

Tørre blade i længere tid

der tag.

Ifølge Marianne Bertelsen har det dog

Skurv i Rød Elstar med og uden tag

Resultater fra usprøjtet parcel i 2012. Træ nr. 6 til 9 var overdækket, mens træ nr. 10 ikke var. Træ nr. 6 stod nærmest en sprøjtet (S) parcel.

% af æbler

- Det er jo heller ikke gratis at køre

Avler dækker 0,5 ha

Ingen skurv Lidt skurv Kassabel pga. skurv

tioner. og tages af.

ger han.

Rubens er en modtagelig sort, man normalt ikke vil bruge i en økologisk plantage. Her kan man imidlertid se, at den med overdækning (th) faktisk præsterer ret pæne æbler. Resultatet uden overdækning ses t.v.

Lupin med 40 procent protein

PROTEIN: En lupin fra Andesbjergene overrasker med uhørt højt indhold af fedt og protein i frøene

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Den er stor og kraftig og ligner nærmest en havelupin. Den stammer fra Andesbjergene, men nu gror den i en forsøgsmark i Tåstrup. Og det gør den rigtig godt.

- Den bliver kaldt Indian soja, fortæller lektor Sven-Erik Jacobsen, Københavns Universitet. Han er manden bag universitetets forsøg med glutenfri afgrøder, og Andes-lupinen er en af de mere interessante. Ikke fordi den er glutenfri, men fordi analyser af frø fra sidste års høst viser et overrasken-

de højt indhold af protein og fedt sammenlignet med andre lupiner.

Ifølge Åse Hansen, Institut for Fødevarevidenskab, var indholdet af protein sidste år hele 41,4 procent, og fedtindholdet blev målt til 14,4 procent, hvilket er tre gange så meget som foderlupinen Iris indeholder.

Sælges som snack

Lupin er normalt ikke en human

det forholder sig anderledes med Andes-lupinen er endnu ikke helt klarlagt. Dens frø er foreløbigt analyseret for næringsindhold og de vigtigste mineraler men endnu ikke for eventuelle gift- og bitter-

- Og vi har heller ikke smagt på dem endnu, siger Åse Hansen.

Men det er der andre, der har.

Lektor Sven-Erik Jacobsen (th) viser Andes-lupinen - L. mutabilis - frem for lektor Åse Hansen, Københavns Universitet, og økologikonsulent Sven Hermansen, Økologisk Landsforening.

Ifølge Sven-Erik Jacobsen bliver frøene solgt på gaden som snacks i Bolivia.

Føde eller foder

Men skulle de vise sig ikke at behage danskernes smagsløg, kan planten stadig være interessant som foderafgrøde til svin og fjerkræ. Det er dog afgørende, at den kan afmodne og høstes.

Lupinen har forgrenet vækst og er meget sen.

- Jeg troede faktisk ikke, den kunne modne herhjemme, men vi

Jacobsen, som brugte nogle af frøene som udsæd i år.

Han har gode erfaringer med at forædle sig til tidligere modning. Det har han gjort med quinoa.

Lidt jord på roerne ødelægger ikke ensilagen

ENSILERING: Højt sukkerindhold og god mælkesyreforgæring forhindrer opformering af clostridier i ensilagen, viser svensk undersøgelse

Selv om der følger noget jord med roerne, skal man ikke være bekymret for at samensilere dem med majs. Det konkluderer en svensk undersøgelse fra Hushållningssälskapet Halland. Man kunne ellers godt frygte for kvaliteten, for normalt er jord bandlyst i ensilage. Men det er altså ikke altid tilfældet med roer.

Konklusioner fra forsøget

Årsagen er roernes høje sukkerindhold. Det fører til en markant sænker pH og hindrer opformering af Clostridie-bakterier, skriver Stiftelsen Lantbruksforskning i sit nyhedsbrev. Forekomsten af mælkesyrebakterier var størst i ensilage, grovhakkede.

Der var generelt kun lidt jord på roerne, der blev taget op i tørt vejr, renset mekanisk og lagt på lager et par dage inden ensilering. Eksperterne understreger, at man skal bestræbe sig på at få mindst muligt jord med i ensilagen og eventuelt vaske roerne før ensilering. kmn@okologi.dk

Man kan læse rapporten (på svensk) på www.lantbruksforskning.se

Trods en vis andel jord kan man opnå høj ensilagekvalitet uden tilvækst af clostridier eller varmedannelse

Roernes sukker øger mælkesyredannelse og giver lavt pH, hvilket øger ensilagens stabilitet

Mekanisk rensning efter optag kan være tilstrækkeligt på lette jorder under tørre forhold

Findeling af roer øger tab af tørstof og råprotein

Fremover skal EU’s pesticid-eksperter i EFSA ikke kun vurdere hvert enkelt sprøjtemiddel hver for sig men også se på

skriver FoodCulture.

I første omgang vil der være fokus på pe-

pesticider gradvist inddrages i vurderin-

DN: Forbyd sprøjtegifte før høst

Up før høst.

- Det er etisk og miljømæssigt uforsvarligt at sprøjte markerne før høst. Vi ønsker

sælge det.

MARK & STALD

Igler kan også lindre husdyr

MEDICIN: Igler anvendes indimellem til behandlinger af mennesker. Tysk forsøgsgård bruger igler til at behandle blodsamlinger og pattesår på køer

fektioner og lindre smerter hører ikke kun åreladningernes fjerne

tændelser og sår. Det praktiserer man i den økologiske malkekvægs-

forskellige lidelser med igler og

ste nr. af Bioland.

tesår og har gode erfaringer med det.

Pattesår er smertefulde for køerne og kan lede til andre lidelser

Igler kan også anvendes på hus-

lettere malke.

Brug og smid væk

forsøge at fjerne dem. Bidsåret

renser såret.

ikke igler. kmn@okologi.dk

Slutspurt på Teknologistøtteordningen

18. september er deadline for denne runde. Alle økologer med mere end 830 normtimer på bedriften kan komme i betragtning. Medlemmer af Økologisk Landsforening kan benytte Fagligt Team og Projektservice til sparring og udarbejdelse af ansøgningen. Der er tidligere søgt og bevilget støtte til radrensere, frisk-græs-systemer, drivveje, lugerobotter, drikkevandssystem til svin og meget andet. Listen er meget længere, den dækker alle produktionsgrene.

Hvis behovet er der, er der gode muligheder for at få op til 40 % tilskud til investeringer, der fremmer økologien på din gård.

Der skal tages tilbud hjem, og ansøgningen skal motiveres, så det er nu, der skal rykkes.

Kontakt

Else Torp, Projektservice etc@okologi.dk mob. 2939 4648

Sven Hermansen, Fagligt Team sh@okologi.dk mob. 2943 7550

Nyt på teknologilisten

Den såkaldte teknologiliste er opdateret forud for ansøgningsrun-

Automatisk strøelse

Mælketaxa

Tørring af spiseløg

Opsamling af ukrudtsfrø v. høst

Teknologitilskud fordelt på brancher

FødevareErhverv har på forhånd fastsat en ramme for fordelingen

Sidste chance for teknologi-tilskud

INNOVATION: Den populære tilskudsordning sætter 24 mio. kr. på højkant i den foreløbigt sidste ansøgningsrunde i september

fodertildeling og frostfrit vand til

til.

man vil have en chance for at kom-

skudt i gang med ansøgningsfrist

er en del af det landdistriktspro-

pulære tilskudsordning eller noget

Planteavlskonsulent i Økologisk opfordrer til at se listen igennem

men også til at være realistisk i forprocent af investeringen.

- Man skal selvfølgelig ikke oper faktisk gode teknologier på liden i stalden og øge præcisionen eksempler. kmn@okologi.dk

Branche Mio. kr. Branche Mio. kr.

Minister svarer på spørgsmål om æg Fødevareminister Karen Hækkerup måtte onsdag svare på 22 spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen, da ministeren var kaldt i samråd med Folketingets Fødevareudvalg. Bonnesens spørgsmål handler blandt andet om forholdene for økologiske høns, dødelighed og forurening med kvælstof fra økologiske hønsegårde samt ministerens syn på buræg fra de nye såkaldt berigede bure. Samrådet var ikke afholdt ved avisens deadline, men spørgsmål og svar kan ses på Folketingets hjemmeside.

Det nye katalog præsenterer mangfoldigheden blandt gamle æblesorter i ord og billeder.

60 robuste sorter

til æblehaven

NYT HÆFTE: Gamle sorter er en guldgrube af forskellige smags- og farveoplevelser, som blandt andet kan udnyttes i mostproduktion og ved lokalt salg

Når økologer vælger æblesorter, har modstandskraft mod skurv og sygdomme i det hele taget høj prioritet. De senere år er en del sorter markedsført som skurvresistente, men der er mange eksempler på, at resistensen bliver brudt efter en kort årrække. Derfor er sorter, som ikke er decideret resistente men blot ’robuste’, interessante. Nu har to af landets eksperter i æblesorter – Maren Korsgaard og Torben Toldam-Andersen, Køben-

beskrevet 60 gamle æblesorter, som både smager godt og i en eller anden grad er robuste over for angreb af sygdomme og skadedyr. Det er der kommet et lille farvestrålende hæfte ud af.

Historien kan ikke kopieres

De 60 sorter indgår i de usprøjtede sortssamlinger på Gl. Estrup og i Anton Pedersens æblesamling i Rødding i Salling.

- De gamle sorter repræsenterer en enorm variation i størrelse, form, farve, sæson og smag, fortæller Maren Korsgaard, der fortalte om arbejdet med at registrere robusthed i de gamle sorter på Århus Universitets temadag om økologisk kernefrugt i sidste uge, et arbejde, der blev påbegyndt i 2006 og netop er afsluttet.

- Jeg vil ikke stå her og opfordrese sorter, men prøv i mindre skala.

Måske viser det sig, at de kan noget særligt, lød opfordringen til de omkring 50 fremmødte.

- De gamle sorter har den store fordel, at de har en lokal historie. Den kan ikke kopieres af udenlandske producenter, fortsatte Maren Korsgaard og gav nogle få eksempler på lokale sorter: Brostrøm Guldreinet fra Viborg, Maren Nis fra Sønderjylland, Ringkloster Kammerjunker fra Horsens og fynske Filippa.

Hvad siger reglerne?

Når man køber podekviste af de gamle sorter, bliver man gjort opmærksom på, at de ikke må bruges til kommerciel brug. Maren Korsgaard slog koldt vand i blodet på de avlere, der var bekymrede for, om de overtrådte nogle regler ved at plante dem.

- Sorterne er ikke på EU’s sortsliste. Vi har diskuteret det med NaturErhverv og er nået frem til, at man gerne må sælge æblerne men ikke podekviste.

kmn@okologi.dk

’Gode gamle æblesorter til haven’ kan købes for 50 kr., når Pometet i Tåstrup holder åbent hus 29. september, eller i Anton Pedersens Æblesamling i landsbyen Rødding i Salling. Hæftet vil også senere blive tilgængeligt på internettet.

Omkring 40 avlere og andre æbleentusiaster beså Forskningscenter Årslevs mange markforsøg og hørte om sorter, ukrudtsbekæmpelse, og indsats mod skurv og andre sygdomme..

Nye sygdomme breder sig

ÆBLER: Økologiske æbleavlere får ikke fred. De seneste par år er der registreret to nye ’sygdomme’ i Danmark

Gummiråd, sommersortråd og Topazplet hedder tre sygdomme, som er begyndt at brede sig i danske plantager – især økologiske.

Gummiråd blev første gang observeret i Årslev i 2009. Sygdommen er lusket, fordi den ikke kan ses på træerne men udvikler sig under lagringen.

Smittekilden er frugtmumier, der ikke fjernes fra træerne. Paradisæblet Golden Hornet, som ofte anvendes som bestøversort, er næsten altid smittet.

- Fjern mumierne, og fjern måske også paradisæblerne, lød opfordringen fra konsulent Maren Korsgaard, da hun fortalte om sygdommen på en temadag om økologisk kernefrugt i Årslev.

Sommersortråd ses som små sorte prikker på æblerne. Den er indtil videre mindre udbredt end gummiråd, men rådet er det samme: fjern alle frugtmumier og destruer dem.

- Og meld gerne tilbage, hvis I gaard.

Topaz-plet skyldes svamp

Topaz-plet er ikke helt ny. Den blev fundet første gang i 2000 i sorten Topaz. Den angriber imidlertid en lang række sorter, blandt andet er Rød Aroma, som er en af hovedsor-

terne i økologiske plantager, meget følsom.

Hidtil har man ikke kendt årsagen til de hvide pletter med sort kant, men nu har eksperter vha. DNAanalyser slået fast, at der er tale om en svampesygdom og fundet den svamp, der forårsager den. Hvad den hedder, er dog endnu en hemmelighed, men det gør ikke den store forskel, for der er tale om en svamp, som der er meget lidt viden om, oplyser økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning. Næste skridt er derfor at forske i svampens livs-

Topaz-plet kan bekæmpes med svovl. kmn@okologi.dk

MARK & STALD

Klaus hakkelsen

MARK & STALD

TEKNIK: Den første danmarksmester i hø har udviklet et modulopbygget høtørringsanlæg i grønhavre til hestefoder

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Om et par måneder kommer et nyt høtørreri på markedet. Det hedder Hay-Dry og er dansk, nærmere betegnet fra Thy. Her går den økologiske planteavler Klaus Holt og eksperimenterer med at lave supergodt hestefoder. Det er der nu kommet et høtørringsanlæg ud af.

Undervejs i arbejdet med hestefoderet blev han interesseret i hø og høtørring og stiftede bekendtskab med østrigske Lasco Heutechniks

hjemme har investeret i.

- Jeg syntes, Lasco var for dyr, og desuden er deres anlæg ikke

står det der permanent, lyder Klaus Holts forklaring på, at han for nogle år siden begyndte at banke sit eget balletørringsanlæg sammen ude i laden. Et anlæg, der i øvrigt førte til, at han vandt det første dan-

marksmesterskab i hø, da det blev afviklet i 2011.

- Jeg byggede i træ, men det er noget bøvl. Alle samlinger skal skummes op, og det er ikke til at få tæt. Derfor gik jeg over til glasuddannede vindmøllesælger, der fordele.

de store spillere på markedet med sin egen version, som han kalder Hay-Dry.

Samles uden værktøj Hay-Dry består af korte moduler, der hver passer til en rundballe. De er designet, så de kan klare vægten af et par store, tunge rundballer, men selv vejer de ikke mere, håndkraft, pointerer Klaus Holt. Modulerne samles uden brug af værktøj. I perioder, hvor man ikke bruger anlægget, kan det skilles og sættes til side, forklarer han.

Anlægget i Klaus Holts lade er rundballer på hvert hul og et glastvunget ud gennem siden på ballerne. Det er blæseren for enden

Holt tørrer grønhavre på balletørringsanlægget Hay-Dry. Det sættes sammen af korte glas bermoduler, der er nemme at skille og samle. Havren er iøvrigt sort havre, som skulle være særlig god til heste.

af anlægget, der bestemmer hvor mange moduler, man kan bygge på.

Klaus Holts målgruppe er mindre bedrifter med heste, kalve, får eller geder.

- Folk, som gerne selv vil have styr på kvaliteten af deres grovfoder, understreger han.

Videnkupon til hakkelse

sig for grovfoder til heste, et område hvor han mener, der er plads til forbedringer.

Resultatet af hans eksperimenter står på tørreriet i laden. Otte

baller tørret grønhavre. Havren er høstet på forskelligt udviklingstrin

punkt, hvor strået indeholder mest energi. Klaus trækker en tot ud af den nærmeste balle og udløser en regn af kerner, der falder til jorden. Ballen er den senest høstede.

- Den blev høstet, da kernerne var ved at miste den mælkede konsistens. Det er nok for sent.

Den forrige portion smuldrede slet ikke, fortæller han. Han kalder foderet for ’hakkelse’ inspireret af fortidens hestefoder. Hakkelse er det nu ikke,

En videnkupon giver små og mellemstore virksomheder tilskud til køb af viden og projektsamarbejde med videninstitutioner.

Formålet er at give virksomhederne mulighed for at udnytte de muligheder, der ligger i at anvende institutionernes viden.

for stråene er ikke snittet bortset fra den behandling, de har fået af en cropcutter på presseren. Sammenligningen holder så langt, at det er havre, det er strå, og det er til heste.

- Og de er vilde med det. Det er den tilbagemelding, jeg har fået

Videnkupon på 100.000 kr. til at udvikle sin ide.

Glad for havre i sædskiftet Som økologisk planteavler vil Klaus Holt gerne have havre i sit sædskifte, men der er ikke mange, der er interesseret i at købe kornet. Det kan havrehøet måske råde bod på.

- På denne måde kan jeg sælge både kerner og strå, få et godt sædskifte og udnytte tørreriets kapacitet bedre, siger Klaus Holt, der omlagde gårdens 40 ha til økologi i 2007. Se mere på www.ecoholt.dk.

40 % tilskud kan søges indtil den 18. september

Klaus

ØKOLOGISK FRONTLØBER

Økologisk Frontløber Carsten Jacobsen, planteavler og kandidat til prisen som Økologisk Frontløber 2013. Begrundelsen er hans nytænkning om økologisk gødningsproduktion baseret på planterester og afgrøder. Årets frontløber udpeges på Økologikongres 2013 i november.

Blå bog

indenfor:

Samproduktion af gødning og bioethanol

Sortsudvikling til økologisk landbrug

Tekniske løsninger til ukrudtsbekæmpelse

Bæredygtig natur

Højere økologiske udbytter

Carsten lukker kredsløb

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Det syder og bobler i Carsten Jacobsens lade. Virvaret af ståltanke forbundet af rør, ledninger og transportører, som han selv og kompagnonen Lars Sørensen har udtænkt og skruet sammen, kan omdanne økologiske frø, kerner og andet plantemateriale til gødning og ’grøn benzin’.

Og taler man med den garvede

ved Silkeborg, kan man ikke lade være med at tænke, at det også syder og bobler i hans hjerne. Han er konstant i gang med at udvikle

re gårdens økologiske markdrift og skabe sammenhæng mellem produktion og ressourceforbrug. Der er kredsløb, der skal lukkes, og ressourcer, der skal udnyttes til sidste dråbe.

Prototype I den sammenhæng er det ingen til at makke med teknik og maskiner, som Carsten har. Det har taget mange år med allehånde eksperimenter at nå frem til den prototype, som nu står i laden, og som Carsten Jacobsen håber at kunne producere og sælge til andre øko-

Det er dog endnu ikke sket. Til

De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt tillade mig at kværne 25 hkg og smide dem tilbage på jorden og på den måde tilføre 100 kg N.

gengæld producerer han gødning på livet løs. - Vi kan sælge alt, hvad vi kan producere, og nu begynder vi også at få forespørgsler fra hollandske gartnere, siger Carsten Jacobsen. Han er derfor i øjeblikket på jagt efter leverandører af råvarer til anlægget, gerne hestebønner.

- Og de behøver ikke være høstmodne. Det er nok at nogle af kernerne er, tilføjer han.

Fra spild til gødning Ideen med anlægget er at omdanne afgrøder og spildprodukter fra marken til nyttig gødning, ethanol, foder eller måske sågar forædlede fødevarer. Indtil videre koncentrerer Carsten og Lars sig dog om gødningsproduktionen. Metoden består i at malte spiredygtige kerner, mæske dem, tilsætte gær og lade det hele stå og boble i en uges tid, ganske som hvis man ville brygge øl. Resultatet af enzymernes og

gærcellernes arbejde er en halvvåd masse, der brugt som gødning udmærker sig ved en plantetil-

80 pct. Altså en meget præcis og hurtigvirkende gødning.

separeres i en tør og en våd fraktion med forskellige egenskaber og næringsindhold.

rigt ved at være meget sur med pH på 3,5. Den kan derfor modvirke manganmangel og bruges til at forsure almindelig husdyrgylle.

To vækstsæsoner på ét år Sideløbende med ideen om at bygge et gårdbaseret etanol- og gødningsanlæg har Carsten Jacobsen udviklet markdrift og sædskifte, så det er passer til ideen om at recirkulere overskydende næog år til år. Vellykkede mellem- og efterafgrøder er helt centrale i den

forbindelse, og Carsten praktiserer i dag et rækkedyrkningssystem med 36 cm rækkeafstand og dermed ekstra god plads til efterafgrøder mellem rækkerne.

- Jeg kan vente med at så efterafgrøden til midt i juni og vælge en kraftigt voksende efterafgrøde uden at risikere, at den overgror kornet. Og omvendt risikerer jeg ikke, at efterafgrøden bliver kvalt, fortæller Carsten Jacobsen, der utallige gange har oplevet, at det enten er hovedafgrøden eller efterafgrøden, der lykkes, sjældent dem begge.

Det vil han lave om på.

Sparer vanding

Som en behagelig sidegevinst ved rækkedyrkningen har han opdaget, at den sparer ham for en del markvanding. Der er fugt nok i jorden mellem rækkerne til afgrøde nr. to. Carsten Jacobsen har eksperimenteret med en lang række arter - stubturnips, kålroer, bederoer, cikorie, rødkløver, byg/ært og hvede for eksempel - men den endegyldige løsning har han endnu ikke.

- Korn i et kornsædskifte duer ikke. Cikorie og kålroer har givet 55 hkg tørstof pr. ha, men roer er ikke den mest oplagte økologiske efterafgrøde, selv om den indeholder meget energi. I år prøver jeg med vikke, gul sennep og he-

stebønner, opsummerer Carsten Jacobsen sine eksperimenter, der alle har det for øje, at mellemafgrøden skal kunne indgå i gødningsproduktionen.

Innovation

Hestebønner spiller en særlig rolle i historien om Carsten Jacobsens innovative tilgang til gødning og energiproduktion. I 2004 dyrkede han vinterhestebønner for første gang.

- De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt tillade mig at kværne 25 hkg og smide dem tilbage på jorden og på den måde tilføre 100 kg N, fortæller han.

Her kunne tankerækken være stoppet, men det gjorde den ikke.

- Stivelsen ville gå tabt på den måde, og jeg syntes, det kunne være sjovt at opkoncentrere den og udnytte den. Hvorfor ikke prøve at lave ethanol? fortæller Carsten Jacobsen, der siden har kastet sig over at ’forædle’ vinterhestebønnerne til de lokale vækstforhold på gården.

Han har blandet forskellige sorter, der har bestøvet hinanden, dyrket frøene og udvalgt de planter, der har overvintret og vokset bedst.

MARK & STALD

Bivenlige planter er giftige for bier

Forskere i USA har fundet de såkaldte nicotinoider i planter, som over for haveejere markedsføres som bi-venlige.

Syv af 13 undersøgte planter indeholdt nicotinoider i et omfang, som enten kunne skade eller slå bier ihjel. Selv små doser nicotinoider anses for at være skadelige for bier, og EU har netop midlertianvendes som bejdsemidler.

Det er organisationen Friends of the Earth, der står bag undersøgelsen, skriver Weed’s News.

MARK & STALD

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 35 12,10 kr.

Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 5,25 kr./ kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 804,76 kr. (-1,81). Kgregulering: 12-25 kg: 13,66 kr. 25-30 kg: 14,25 kr. 30-40 kg: 16,50 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene

tetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Haner bliver til høns

Forskere og avlsindustri har fundet en metode, hvormed man kan gøre hanekyllinger til hønekyllinger, inden ægget klækkes. Metoden kan få stor økonomisk betydning for fjerkræbranchen, hvis den tages i brug, fordi man dermed kan forhindre, at halv-

Dansk Erhvervsfjerkræ.

Metoden består i at indsprøjte et særligt RNA-molekyle i de befrugtede æg. Er æggets foster af hankøn, ændres det til hunkøn. Der er ikke tale om gensplejsning, pointerer australske Poultry

Til kamp for hamp

HAMP: Johannes Jensen dyrker hamp til frø. Målet er at presse økologisk spiseolie af de små hvidgule-grå-brune kerner

Tekst og foto: Karen Munk Nielsen

Tredje gang er lykkens gang, siger man. Hvis det holder stik, venter der en god oplevelse forude for Korna og Johannes Jensen på Nyborggaard. Det er nemlig tredje gang, de forsøger sig med at dyrke hamp til modenhed på gården ved Herning. Det er lykkedes at høste nogle få hundrede kg. frø pr. ha de foregående år, så hidtil har olieproduktionen været begrænset. Forhåbentlig bliver det bedre i år.

Trods de små mængder er produktionen af hampeolie kommet godt i gang. Den sunde olie supplerer salget af hørfrøolie, som er gårdens hovedprodukt.

- Hampeolie har den mest optimale sammensætning af alle i forhold til vores behov, fordi den indeholder GLA - gammalinolensyre, forklarer Johannes Jensen.

Den eneste måde at dyrke den på er faktisk gennem hamp.

Dyrker på rækker

Tanken om at dyrke hamp til modenhed har rumlet siden 2003, men først i 2010, da han så et markforsøg med hamp til modenat prøve selv.

Hampen dyrkes på rækker med 25 cm imellem. Johannes har valgt at så relativt sent, dvs. i maj, når jordtemperaturen 8-10 grader, for at få en hurtig fremspiring. Han har givet marken 35 ton gylle og holder den ren med radrensning.

Svær at høste Høsten er en udfordring for sig

slår en lille latter op, da talen falder på høst.

- Første år havde vi en meget

200. I år håber Korna og Johannes, at udbytte vil kravle op omkring 600-700 kg.

dage og tre mejetærskere at få den høstet, fortæller Johannes.

- Vi skårlagde den, men stænglerne var for lange og satte sig fast i kerneudskilleren og valsen på skærbordet. Nu har vi fået lavet nogle blændplader til mejetærskeren, og vi høster på roden med skærbordet så højt som muligt. Sidste år klarede vi det på en dag, fortsætter han.

Det var 10. oktober, og de måtte opgive to hektar, fordi jorden var blevet for blød. Også i år er der et hjørne af marken, der allerede på nuværende tidspunkt er afskrevet pga. dårlig etablering, men ellers står der en pæn afgrøde, vurderer Korna og Johannes ud fra planternes frøstande.

Oliehamp og -hør på 50 ha Med spiseolie som speciale og med en ambition om selv at producere alle råvarer kan markplanen nogle gange komme til at se lidt underlig ud. Det er blandt andet tilfældet i år, hvor hør og hamp optager 50 af gårdens 80 ha. Den fordeling er ikke normal, men fordi de mistede 12 ha hør sidste år til

regnen, må de skrue ekstra op for dyrkningen i år.

- Vi er nødt til hele tiden at tænke to år frem. Vi skal have råvarer nok, hvis høsten af en eller anden grund glipper, forklarer Johannes Jensen, som tilsyneladende tager helt roligt, at næsten to tredjedele af markerne er dækket af sene højrisiko-afgrøder.

Blandhvede til brød Også gårdens korn er konsumafgrøder. Havren sælges til grynproduktion, mens rug og hvede forma-

les, pakkes og sælges fra gården. Hveden er en blanding af to sorter, Vinjett og den ældre Leguan, der har stak. Korna og Johannes har gode erfaringer med at lave mel af netop denne blanding. - Så vi begyndte at dyrke dem i blanding. Det fungerer godt. Den gav 35 hkg. sidste år, og det var godt sammenlignet med naboernes udbytter, fortæller Johannes, som oprenser en del af høsten til udsæd. Leguan er nemlig ikke på markedet længere.

Markdrift på Nyborggaard Korna og Johannes Jensen driver et økologisk planteavlsbrug vest for Herning. Her har de specialiseret sig i at dyrke olieplanter og producere spiseolie, som de sælger under eget mærke.

Areal 80 ha

Markplan 2013: 4 ha vinterrug 11 ha vårhvede, blanding af Vinjett og Leguan 15 ha grynhavre 8 ha hamp, Uso og Finola 42 ha oliehør

Første år høstede de 400 kg/ha og andet år

Put trækul i jorden

MARK & STALD

For dyrt til dyr

FORÆDLING: Oliekager er godt proteinfoder til husdyr, men Nyborggaard vil hellere sælge sin hampekage til menneskeføde

Af Karen Munk Nielsen

Med en stille snurren vrider olie-

Søg tilskud til beplantninger

Bordkværn og køkkensigte

Rammer en trend

Vælg den rigtige æblesort

Sorten er omdrejningspunktet for produktion af æbler. Den afgør kvaliteten, udbyttet og robustheden over for skadevoldere.

Sundt plantemateriale

Af Hanne Lindhard, konsulent, GartneriRådgivningen

Styr på afsætningen

Læs mere her:

Nedbrud i resistens

23. august-1. september. Copenhagen Cooking. Nordic Food Festival. Se www. copenhagencooking.com for nærmere oplysninger.

26. august - 1. september. Den Økologiske Uge. Over hele landet sættes sættes alle sejl til for at fejre økologien med en lang række aktiviteter for børn og voksne: Høstmarkeder, fællesspisning, kæmpe øko-marked i centrum af København og andre kulinariske oplevelser i økologiens tegn. Se programmet og mere info på www. denøkologiskeuge.dk. Arr: Økologisk Landsforening.

31. august og 1. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske fødevarebranches fælles event - over hele landet. På www.høstmarked.dk kan læses mere om arrangementet, ligesom der også her findes et Danmarkskort med en individuel beskrivelse af aktiviteterne på de enkelte gårde. Arr: Økologisk Landsforening.

September 6.-8. september. Nordens største madfestival - Food Festival 2013 på Tangkrogen i Århus. Se om alle aktiviteterne på http://foodfestival. dk. Arr: Food Organisation of Denmark (FOOD) med flere.

18. september kl. 09.3012.30. Børnemad fra haven. Kom en tur med ud i en skolehave, og bliv inspireret til at lave mad af grøntsager, der hvor de høstes. Bispebjerg Bakke 8, 2400 København. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/ kalender. Arr: Københavns Madhus.

19. september kl. 13.0015.30. Måltider er mere end mad i sociale institutioner. Kom og bliv klog på måltidets betydning for børn og unge med særlige behov,. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysninger på tlf. 4090 9109 eller via www.okologi.dk/kalender. Arr: Københavns Madhus.

21. september kl. 10-15. Det økologiske marked i Maritimt Centers Pakhus. Havnepladsen 2, Svendborg. Oplysninger på tlf. 6375 9492 eller via www. okologi.dk/kalender. Arr: Maritimt Center Danmark.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Food Festival 2013

Nordens største madfestival på Tangkrogen i Århus 6.-8. september

foodfestival.dk

Er efterafgrøderne dér, hvor du har planlagt dem?

Ændringer skal indsendes inden 2. september

Kontakt din konsulent for hjælp

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16

Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52

Martin Beck 23 42 49 80

Michael Tersbøl 51 53 27 11

Sven Hermansen 29 43 75 50

Thorkild Nissen 40 25 60 47

Bog-nyt

Heibergs is. Morten Heiberg. 224 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Morten Heiberg elsker is og t n e n e o skri ter e n e og gerne o err sken e s gso le elser H n r er

s let ere en o skri ter r en rtig is in til otte nretninger og n be er ikke t e nsk et en is skine or t st rte en er er stor s n s nlig e or t en ko er nskelisten

Vildt. Christine Bille Nielsen

Faglige arrangementer 2013

SEPTEMBER

Onsdag den 25. september

Økologiske gårdbiogasanlæg i praksis - 1-dags-bustur til Nordtyskland

Hvordan er det at passe et økologisk gårdbiogasanlæg i praksis? Og hvilke fordele er der for det økologiske landbrug? Tag med på en intensiv faglig biogastur med fokus på økologiske gårdbiogasanlæg og mulighederne for økologisk landbrug

Pris: Endnu ikke fastsat, men max 500,- kr.

Tilmelding: Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk eller tlf. 2058 5024 senest 1. september

Arrangør: Økologisk Landsforening

Torsdag den 26. september, kl. 13.00 – 17.00

Få succes med efter- og mellemafgrøder Forskere, rådgivere og teknikere vil fremvise de mange forsøg på Foulumgaard Forsøgsstation og fortælle om resultaterne og om mulighederne for at anvende den ny viden i praksis. Du vil bl.a. kunne se og høre om:

Efterafgrøder i majs

Efterafgrøder i pløjefri dyrkning

Demonstration af alternative afgrøder til økologisk biogasproduktion

Demonstration af maskiner med relevans for dyrkning af efterog mellemafgrøder

Pris for deltagelse: Gratis – alle kan deltage

Tilmelding: Ikke nødvendig; dog vil vi gerne have tilmelding fra større grupper

Mødested: Foulumgaard Forsøgsstation, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele

Arrangør: Temadag arrangeret i et samarbejde mellem LMO/LRØ, Videncentret for Landbrug, ICROFS, Agro Business Park, Økologisk Landsforening, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt Institut for Agroøkologi og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Kontakt: Claus Bo Andreasen, DCA, Århus Universitet, tlf.: 40 79 80 32, mail: clausbo.andreasen@agrsci.dk

og Trine Krebs. 232 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

ins ireren e o skri ter er gs e il t til is er er en ger i ilien eller b re et go t s er rke i n r e en t et r til l ig is er net i k tegorien il t g r ikke k et ere in iklet t tilbere e lle er k n lge en enkel o skri t k n re e g sel o et e er er gs er ogs gerne ser eres or g ster AB

Økologiens Have

Rørthvej 132 8300 Odder Tlf. 22 77 39 15 mail@okologienshave.dk www.ecogarden.dk

Haven, café og butik er generelt åben fra 6. maj til 30. september kl. 10-17 alle weekender, helligdage og i skolernes sommerferie.

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

1250 økologiske køer i Sverige

Bæredygtige energiafgrøder til biogas, en måned senere

Quinoamark på Livø Avlsgård

Den skønne hønsegård

DLF kløvergræspartner Gert Lassen

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

De næste numre

Deadline Udkommer

03. september 13. september 17. september 27. september

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Køb dine helsevarer på www.helsevarer.dk

Økologiske nordmannsgran

Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2013.

20 65 12 02

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Købes: Økologiske hestebønner, alle kvaliteter, samt økologiske ukrudtsfrø/frarens. Henv. www. Greenf.dk eller Carsten Jacobsen, tlf. 2179 3774.

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.

Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Lær os mer’ økologi

Økologiske praktikpladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66

kærlig hilsen Eleverne på Kalø

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Alternative bæredygtige afgrøder til biogas

Kom og se vores demo-parceller med Vildplanteblandingen ’Biogas 1’

Kløvergræs

På temadagen om efterafgrøder på Folumgaard Forsøgsstation Torsdag d. 26. september kl. 13-17

Gratis adgang, ingen tilmelding.

HVIDLØG

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk

Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Økologiske sættehvidløg sælges. 5 forskellige sorter, alle velegnede til efterårsplantning i Danmark. Se beskrivelse af sorterne på www.hvidlog-vin.dk

Ved køb til havebrug bestil på webshop

Ved erhvervsmæssigt køb, mindstekøb 5 kg, bestil via mail eller telefon. Hurtig bestilling anbefales. Også engrossalg af hvidløg og vin til gårdbutikker

Lotte Ravn Lei lotte@hvidlog-vin.dk

Tlf. 56 71 04 11

Økologisk Skotsk Højlandskvæg sælges. 60 tdr. økologisk byg sælges billigt. 50 pakker økologisk ensilagewrap sælges. Se www. ankergaard.dk. Tlf. 2191 1163.

Pakkemaskine sælges. DIGI FX3600XL flowpakker med 2 labelprintere. Pakker op til 18 bk/min. Perfekt til frugt/grønt. Virker perfekt. Tlf: 4095 8383.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Købes: økologiske

lager i efteråret God pris for god kvalitet gives.

Kan træffes på tlf. nr. 2190 3885 (Svend) eller 2362 8182 (Solvita) Adressen er

v/Solvita Hybschmann

Hovmosevej 3, Rens 6372 Bylderup Bov e-mail: naturgaardensh@gmail.com

Find oplysninger om annoncering via hjemmesiden www.økologiogerhverv.dk

Tlf.

himmelstrøg. Protein er afgørende for høns, kvægs og grises evne til at producere æg, mælk og kød. Økologer er isærgen i proteinet. Desværre er det så-

DERFOR begejstringen for lupinen fra Andesbjergene, for tænk nu, hvis -

BEGEJSTRING: Når økologer, konsulenter og forskere begejstressom man kan læse andetsteds i denne avisover en lupin i Tåstrup, som indeholder 40 procent protein i kernerne, er det med god grund. Detærter for eksempelikke indeholder nær så meget eller lige så godt

gennem økologiske afgrøder. For atket ikke er hensigtsmæssigthverken at udskille overskuddet, eller for mil-punkt ville det også være en gevinst, hvis økologiske landmænd selv kunfor at importere det i form af soja og

Økologer leder

8230 Åbyhøj jordbrug@okologi.dk 30. august 2013 nr. 528

ERHVERV ØKOLOGI

Tekst og foto: Jakob Brandt

- Vil du have en økologisk mælk fra køer på græs?

Mandag morgen uddelte et hold

mælk til morgenfriske århusianere på banegården i Aarhus. Dermed markerede de, at Den Økologiske Uge er skudt i gang.

Klokken er 08.30. På det tidspunkt samles alle ansatte i Økologien Hus normalt til det ugentlige ’mandagsmøde’, men i denne uge

som har tid til det, er taget til Jægergårdsgade for at hjælpe med de sidste forberedelser til Den Økolo-

handelsgade summer af økologi. I København blev Den Økologiske Uge skudt i gang med et stort økologisk fødevaremarked på Frederiksberg Runddel, og hele ugen er domineret af økologiske events rundt om i landet, inden det traditionsrige høstmarked rundt om hos 80 økologer i weekenden lægger låg på en uge i økologiens tegn.

ERHVERV ØKOLOGI