Du vil blive overrasket...
Generelt om Østervrå: Østervrå ligger centralt midt i Vendsyssel, med en afstand til Hjørring, Sæby, Frederikshavn, Dronninglund og Brønderslev på 20 minutter i bil. Motorvejen kan nås på 15 minutter. Til Aalborg by og lufthavn er der ca. 40 minutter. Østervrå er knudepunkt for busruterne Hjørring-Sæby og Frederikshavn-Brønderslev, med afgang hver time fra kl. 6.00 til 21.00. Boligmassen er af god kvalitet, og der er mulig-
hed for nybyggeri i en ny kommunal udstykning lavet i 2023 på 6 grunde. Højtliggende grunde med udsigt over Jyske Ås. P.t. er der iflg. Danmarks Statistik ca. 1300 indbyggere inden for byskiltet, dertil kommer et stort opland. Flere unge børnefamilier har valgt at bosætte sig i byen eller oplandet. Det ses tydeligt ved, at antallet af børn i byens vuggestue og børnehave er steget i de sidste par år. De to pasningstilbud er en del af byens integreret daginstitution, Bødkergården, hvor der også er tilknyttet SFO og Fritidscenter. Skolen i Østervrå er en skole med elever fra 0. til 9. klasse, opdelt i tre afdelinger: Indskoling Mellemtrin Udskoling Der er ca. 300 elever. Der er et tæt samarbejde mellem skolen og Bødkergården.
Østervrå Anlæg