LHN Magasin nr. 1 2014

12. ÅRGANG · NR 1/14

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

TEMA

Socialt ansvar Landbruget kan spille en rolle

Optimer - tænk smittebeskyttelse

2

BRIEF VOM VORSITZENDEN

FAO und die Familienlandwirtschaft Während die UN/FAO 2014 zum internationalen Jahr für die familienbewirtschaftete Landwirtschaft (IYFF)ernannt hat, empfiehlt unsere eigene Regierung, dass fremde Investoren der dänischen Landwirtschaft finanziell zur Hilfe kommen

Mit der Ernennung des Jahres 2014 zum internationalen Jahr für familienbewirtschaftete Landwirtschaft, hat die UNO es gewünscht der Welt darauf aufmerksam zu machen welche bedeutende Rolle die familienbewirtschaftete Landwirtschaft spielt.

Das gilt nicht nur beim Vernichten von Hunger und Armut, aber es gilt auch eine bessere Ernährung und eine bessere Lebensmittelsicherheit in der 3 Welt zu bekommen. In unseren Breiten geht es eher um die Verwaltung der Naturressourcen, um den Umweltschutz und um eine tragbare Entwicklung besonders in den ländlichen Gebieten.

90% der weltweiten Landwirtschaft wird von Bauern mit ihren Familien bewirtschaftet.

In der dänischen Landwirtschaft ist es eine Tatsache, dass die Betriebe sich mit einem zu niedrigen Eigenkapital herum schlagen. Das beruht auf vielerlei Ursachen. Es gibt aber scheinbar wenige Lösungen. Die Landwirte, die da versuchen über Wasser zu kommen, können kein Geld leihen. Das können Landwirte, die

mit gesunden Projekten kommen - die ihr Produktionsapparat und somit ihre Effektivität optimieren können - auch nicht.

Die Landwirtschaft scheint bei der Finanzaufsicht mit ihren wechselnden Forderungen bezüglich der Geldinstitute und ihren Begrenzungen der Anleihen für die Landwirtschaft unter durch zu sein. Das ist leider die Ursache dafür, dass allzu viele Betriebe reaktiviert werden müssen.

Das Lösungsmodel der dänischen Regierung bezüglich der Kapitalkrise ist, daß Fremdkapital der Betriebe zugeschoben wird.

Wie viel das rettet ist zweifelhaft.

Die finanziellen Investoren werden als die Besitzer von Boden und Gebäuden stehen, während der frühere Besitzer als Betriebsleiter fortsetzen wird. Darüber hinaus soll er selbst Viehbestand und Maschinen finanzieren, aber wie willig werden die Geldinstitute sein, wenn er keine Sicherheit im Betrieb stellen kann?

Nicht alleine ist das Lösungsmodell der Regierung gerade das Gegenteil von den Empfehlungen der UNO und FAO. Es ist auch ein Paradox, wenn man beobachten

I dette nummer FAO og familielandbrug ............................. 2 Landbruget kan tage et socialt ansvar ..... 4 Et perfekt match ......................................... 6 Nødvendig debat ........................................ 8

kann, dass die Geldinstitute in Schleswig – Holstein keine Probleme haben – auch wenn 2030% der Anleihen an die Landwirtschaft gehen.

Lokales Einverständnis Meiner Meinung nach ist ein Einverständnis auf der lokalen Ebene die wichtigste Voraussetzung für eine Landwirtschaft. Eben da ist der ausschlaggebende Unterschied zwischen den verschiedenen Besitzformen. Fremde Investoren haben aus natürlichen Gründen nur ein Interesse in der Rendite. Die von der Familie bewirtschafteten Betriebe waren oft über Generationen ein Teil der lokalen Gesellschaft und haben eine Mitverantwortung für ihre Funktionen getragen.

Stattdessen muss die Lösung sein, dass die staatlichen Politiker sich um die Bedingungen für die Landwirtschaft konzentrieren, so dass das ökonomische Fundament gesichert wird. Wir haben schon viele Male verschiedene Möglichkeiten angesprochen, und das geht über eine Palette ausgehend von einem erleichternden Generationswechsel bis zu einer neuen Grundlage für eigentliche Verbesserungen und intelligente Umweltregulierungen.

Es wird zugehört, aber es wird nicht gehandelt.

Wir müssen - mit Hintergrund in aktuellen Herausforderungen – darauf aufmerksam machen, wie die Bedingungen sich enorm in nur etwa 10 Jahren geändert haben. Das hat sich von den Kornbergen und Brachen bis zur Lebensmittelkrise geändert.

Ebenfalls hat es sich von einem Kapitalgebirge bis zur Finanzkrise geändert. In Folge dessen hat die Landwirtschaft sich geändert von einer handlungsfähigen Landwirtschaft bis zu einer Landwirtschaft in einem politischen Spanngürtel.

Es hat sich geändert von Marktordnungen mit festen Preisen zur Volatilität, wo z.B. ein Entschluss von Putin ein Jahreseinkommen zerschmettern kann.

Wenn die Politiker meinen, dass sie mit dem Auswechseln von Bauern mit Kapitalinteressen geordnet werden können, dann irren sie sich grauenhaft.

Zum Schluss wünsche ich Euch einen schönen Sommer und eine gute Ernte.

Hoffentlich sehen wir uns zur Tierschau oder zu einer der anderen Veranstaltungen des LHN´s im Laufe des Sommers.

Jørgen Popp Petersen

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer.

Højde fra 1-3 meter

Skab ekstra tiltag ......................................... 8

Billige tilbud på:

De vigtigste budskaber ............................ 10

Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

»Lidt« salmonella kan koste .................... 12

Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Energipriser er steget med 13% ............. 14

Tlf. 20 46 67 43

Skat som alliancepartner.......................... 16

Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

Har du husket at indberette moms ........ 18

Ensilagegulve:

BREV FRA FORMANDEN

3

FAO og familielandbrug Mens FN/FAO har udnævnt 2014 som internationalt år for familiedrevne landbrug (IYFF), anbefaler vores egen regering, at fremmede investorer skyder penge ind i dansk landbrug

Ved at udnævne 2014 som internationalt år for familiedrevne landbrug har FN ønsket at henlede verdens opmærksom på den betydelige rolle familielandbrugene spiller.

Det gælder ikke bare udryddelsen af sult og fattigdom, bedre ernæring og fødevaresikkerhed i den 3. verden. Under vores himmelstrøg handler det mere om forvaltning af naturressourcerne, beskyttelse af miljøet og en bæredygtig udvikling navnlig i landdistrikterne.

90% af verdens landbrug bliver drevet af bønder med deres familier.

Mange landbrug skal reaktiveres Herhjemme er det en kendsgerning, at dansk landbrug slås med

en alt for lav egenkapital. Det er der flere årsager til, men løsningerne er tilsyneladende ikke mange. De landmænd, der forsøger at komme oven vande igen, kan ikke låne. Det kan de landmænd heller ikke, som står med sunde projekter, der kan optimere deres produktionsapparat og dermed effektivitet.

Landbruget synes direkte at være blacklistet af Finanstilsynet med Tilsynets skiftende krav til pengeinstitutterne og allermest deres begrænsning af lån til landbrug. Det er desværre årsagen til, at alt for mange landbrug i denne periode skal reaktiveres.

Den danske regerings løsning på kapitalkrisen er, at fremmed kapital skydes ind i bedrifterne.

Hvor meget det redder, er tvivlsomt. De finansielle investorer vil

stå som ejere af jord og bygninger, mens den tidligere ejer så skal fortsætte som driftsleder. Desuden skal han selv finansiere dyr og maskiner, men hvor låneparate vil pengeinstitutterne være, når han ikke kan stille sikkerhed i bedriften?

Ikke alene er regeringens løsning stik imod FN og FAO’s anbefalinger. Den er også paradoksal, når man samtidig kan observere, hvordan pengeinstitutterne i Slesvig-Holsten ingen problemer har - selv om 20-30% af udlånene går til landbruget.

Lokal accept Efter min mening er accept i lokalområdet den vigtigste forudsætning for at drive landbrug. Netop dér er den afgørende forskel på de forskellige ejerformer. Fremmede investorer har ganske naturligt kun interesse i afkastet. De familiedrevne landbrug har ofte gennem generationer været en del af lokalsamfundet og taget medansvar for dets funktioner.

Løsningen må i stedet være, at Christiansborg koncentrerer sig om skaffe betingelser til landbruget, så vi kan styrke det økonomiske fundament. Vi har allerede mange gange peget på mulighederne – lige fra lempeligere generationsskifte til et nyt grundlag for reelle forbedringer og intelligente

miljøreguleringer. Der lyttes – men handles ikke.

Vi er i lyset af aktuelle udfordringer nødt til hele tiden at gøre opmærksom på, hvordan forudsætningerne har ændret sig enormt i løbet af blot en halv snes år.

Fra kornbjerge og brak til fødevarekrise. Fra kapital-tsunami til finanskrise.

Fra handledygtigt landbrug til landbrug i politisk spændetrøje.

Fra markedsordninger og fastpriser til volatilitet, hvor en beslutning fra Putin kan slå en årsindkomst i stykker.

Sagt med andre ord: Omvæltningerne er så voldsomme, at det kræver megen diskussion for blot at forstå.

Hvis politikerne tror, at det klares ved at skifte bønder ud med eksterne kapitalinteresser, tager de efter min overbevisning grueligt fejl.

Slutteligt vil jeg ønske jer alle en god sommer og en god avl.

Forhåbentligt ses vi til dyrskuet eller andre LHN arrangementer i sommerens løb.

Jørgen Popp Petersen

4

SOZIALE VERANTWORTUNG

Die Landwirtschaft kann eine soziale Verantwortung übernehmen Die Kommune Apenrade und der LHN wollen den Weg für mehr Sozialhilfeempfängern in der Landwirtschaft frei machen Die Zahlen sprechen ihre eigene Sprache. Es gibt in der Kommune Apenrade 3 bedeutende Wirtschaftsgruppen. Im Baugewerbe sind – in runden Zahlen – 3.800 angestellt, im Transportsektor sind 3.400 angestellt und im Lebensmittelsektor befinden sich nochmal 3.400 Mitarbeiter.

Betrachtet man aber die Gruppen, die die verschiedenen Arbeitsmarktordnungen benutzen, und dazu gehört z.B. das Anstellen von Sozialhilfeempfängern, dann liegt die Landwirtschaft prozentual weit hinter den andern beiden Wirtschaftsgruppen.

Bürgermeister Thomas Andresen und LHN Vorsitzender Jørgen Popp Petersen haben sich zusammengesetzt um herauszufinden warum das so ist.

Ungleichgewicht Thomas Andresens Ansporn für das Gespräch ist, dass die ausländische Arbeitskraft in der Kommune groß ist. Gleichzeitig beziehen 2.500 Bürger Arbeitslosengeld oder Sozialhilfe. Könnten einige von diesen Leuten für die Arbeit in der Landwirtschaft ausgebaut werden, um dadurch die Balance zwischen der dänischen und der ausländischen Arbeitskraft verbessern zu können?

Auf seiner Seite ist Jørgen Popp Petersen als Landwirt und Wirtschaftsleiter beim Überlegen, wie

die Landwirtschaft ihre Arbeitskraft von außerhalb des Arbeitsmarktes vergrößern kann. Er unterstreicht, dass es viele tüchtige ausländische Mitarbeiter in der Landwirtschaft gibt. Die Landwirtschaft hat aber auch eine Gesellschaftsverantwortung bezüglich der Dänen, die vom Arbeitsmarkt entkoppelt wurden, meint er.

Wenn der Prozess mit der größeren Beschäftigung von Arbeitslosen in der Landwirtschaft gelingt, wird es die öffentlichen Kassen entlasten. Darüber sind sich die Beiden einig.

Die Sozialhilfe (kontanthjælp) kostete letztes Jahr die Kommune 93,8 Mio. Kr. netto.

Die Hürden Jørgen Popp Petersen bringt seine Meinung darüber zum Ausdruck, warum die Landwirtschaft scheinbar unter dem Radarsystem der Arbeitsvermittlungen fliegt. Das System beachtet nicht genügend die Möglichkeiten in der Landwirtschaft, meint er und fordert den Bürgermeister dazu auf der Landwirtschaft einen Platz in dem lokalen Beschäftigungsrat, LBR zu geben -Es wäre zweckmäßig, weil wir beschäftigungsmäßig schwergewichtig in den Land- und Randkommunen sind, sagt er. – Umgekehrt gesehen haben wir uns auch nicht sehr mit dem Thema

Kan landbruget ansætte flere, der p.t. står udenfor arbejdsmarkedet?

LHN’s formand, Jørgen Popp Petersen (tv), drøfter mulighederne med borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune.

beschäftigt. Es besteht keine Abneigung.

Hürden sind aber da, hebt der LHN – Vorsitzende hervor. Wenn der Landwirt dauernd Papier ausfüllen muss, steigt er aus. Es gibt viele Geschichten über eifrige und träge Behandlungen von Anträgen, die von Landwirten bezüglich Erweiterung der Aktivitäten auf den Betrieben erarbeitet sind.

Das beschleunigt nicht die Lust zum Nahkontakt mit der öffentlichen Hand.

- Schließlich dürfen wir nicht vergessen, dass man als Betriebsleiter eine gewisse Verpflichtung hat den am besten geeigneten Mitarbeiter zu finden, stellt Popp Petersen fest.

– Wir müssen aber auch nach innen schauen. Wir nehmen viel

• Al nedbrydning • Asbestsanering • Betonknusning med mobil knuseranlæg • Hydraulikhammer • Ophugning af beton • Sprængning af beton

Tlf. 74 75 22 60

Arbeitskraft von außen. Sie muss auch geschult werden, und das nicht zuletzt sprachlich, da öfters eine Sprachbarriere vorhanden ist.

Die Lösungen Thomas Andresen weiß es schon sehr wohl, wo der Schuh drückt.

Die Kommune hat deshalb schon eine Million Kronen zusätzlich für das Jahr 2014 zum Ausbilden von Mitarbeitern, die sich mit Umweltgenehmigungen befassen, abgesetzt. Die Mitarbeiter müssen besseres Wissen haben, so dass die Verwaltung der Anträge erleichtert werden kann.

- Es ist wichtig, weil da Arbeitsplätze im Hinterland liegen können, die sonst verloren gehen, unterstreicht er und fügt dann hinzu: - Es besteht auch die Möglichkeit, dass wir als Politiker heraus gefordert werden müssen. Vielleicht setzen wir die Forderungen zu hoch im Verhältnis dazu, dass die Landwirtschaft aus Betrieben besteht, wo man sein Brot verdient.

Wir wollen sehr gerne den Dialog mit der Landwirtschaft halten, unterstreicht Thomas Andresen und ist sich mit Jørgen Popp darüber einig, dass die Arbeitsvermittlung damit beginnen könnte den einzelnen Landwirt aufzusuchen, um mit ihm ins Gespräch zu bekommen.

SOCIALT ANSVAR

5

Landbruget kan tage et socialt ansvar Aabenraa Kommune og LHN vil bane vejen for flere kontanthjælpsmodtagere i landbruget Tallene taler deres eget sprog.

Der er tre betydelige erhvervsklynger i Aabenraa Kommune.

Bygge/anlæg med – i runde tal 3800 ansatte, transport med 3400 og fødevareklyngen med ligeledes 3400 medarbejdere.

Men kikker man på, hvilken klynge, der benytter sig af de forskellige arbejdsmarkedsordninger, og dermed ansætter f.eks. kontanthjælpsmodtagere, halter langbruget procentuelt bagefter de to øvrige erhvervsklynger.

Borgmester Thomas Andresen og LHN-formand Jørgen Popp Petersen har sat sig sammen for at finde ud af hvorfor.

Ubalancen Thomas Andresens incitament til samtalen er, at mængden af udenlandsk arbejdskraft er stor i kommunen, samtidig er ca. 2500 borgere på dagpenge og kontanthjælp. Kunne nogle af dem opkvalificeres til arbejde i landbruget, og dermed skabe mere balance mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft?

På sin side er Jørgen Popp Petersen som landmand og erhvervsleder optaget af, hvordan landbruget kan øge sit antal af ansatte udenfor arbejdsmarkedet. Han understreger, der er mange dygtige udenlandske medarbejdere i landbruget. Men landbruget har også et samfundsansvar overfor de danskere, der er blevet hægtet af arbejdsmarkedet, mener han.

Thomas Andresen - kontanthjælpen koster knap 94 mio. kr.

Lykkes processen med at få flere i job, vil det lette presset på de offentlige kasser, er de to enige om. Kontanthjælpen kostede Aabenraa Kommune 93,8 mio. kr. netto sidste år.

Hurdlerne Jørgen Popp Petersen har sit bud på, hvorfor landbruget tilsyneladende flyver under Jobcentrenes radar. Systemet er ikke opmærksomt nok på landbrugets muligheder, mener han og opfordrer borgmesteren til at give landbruget plads i det lokale beskæftigelsesråd, LBR. -Det vil være formålstjenligt, især da vi beskæftigelsesmæssigt vejer tungt i land- og udkantskommuner, siger han. -Omvendt har vi nu heller ikke selv været meget optaget af emnet. Det er ikke uvilje.

Men hurdler er der, påpeger LHN-formanden. Skal landmanden fylde papirer ud fra ende til anden, står han af. Historierne er mange om nidkær sagsbehandling og træghed overfor landmænd, der ønsker at udvide. Det fremmer ikke lysten til nærkontakt med det offentlige.

-Endelig må vi ikke glemme, at man som virksomhedsleder har en vis pligt til at gå efter den bedst kvalificerede medarbejder, fastslår Popp Petersen. -Men vi skal også kikke indad. Vi tager meget arbejdskraft udefra. Den skal også oplæres. Endda på sprog, der ofte er fremmede for begge parter.

med miljøgodkendelser. Medarbejderne skal klædes bedre på, så bureaukratiet kan lettes.

-Det er vigtigt, fordi der kan ligge arbejdspladser i baglandet, som vi ellers misser, understreger han og tilføjer så: -Det er også muligt, vi som politikere skal udfordres. Måske sætter vi barren for højt i forhold til, at landbrug jo er virksomheder, man skal kunne leve af.

-Vi vil meget gerne holde dialogen med landbruget, pointerer Thomas Andresen og er enig med Jørgen Popp Petersen i, at Jobcentret til en start kunne besøge landbrugene for at få den enkelte landmand i tale.

Løsninger Thomas Andresen ved sådan set godt, hvor skoen trykker. Kommunen har derfor allerede sat 1 mio. kr. ekstra af i 2014 til at uddanne medarbejdere, som sidder

Jørgen Popp Petersen - det er ikke uvilje.

Tolerance Både borgmester og landboforeningsformand vil bearbejde de netværk og kanaler, de har til rådighed, for at få øvelsen til at lykkes. For hvis man har gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft, hvorfor så bøvle med en måske mindre engageret dansk?

Derfor kræver det tolerance og accept, så man ikke dømmer nogen ude fra første færd eller efter to sygedage.

Men som Thomas Andresen påpeger, er det vigtigt at opdrage 2. generations arbejdsløse til at blive arbejdsparate.

-Her er landbruget en af de nøgler, der kan løse problemet, siger han.

Beskrivelse

Varighed

Økonomi

Målgruppe

Nye medarbejdere til konkrete funktioner

Op til seks uger

Opkvalificering dækkes af jobcentret

Alle ledige

Voksenlærling

Til ledige eller ansatte over 25 år

Op til 5 ½ år

Tilskud op til 30 kr. pr. time i praktikperioden

Personer over 25 år

Jobrotation

Efteruddannelse af ansatte med ledige som vikarer

Op til 12 måneder

Tilskud op til 198,34 kr. pr time

Alle

Job med løntilskud

Ansæt ny medarbejder med tilskud

Typisk 3-6 måneder

Tilskud 72,96 kr. pr. time i private virksomheder

Alle der har været ledige i min. seks måneder

Virksomhedspraktik

Mød en potentiel ny medarbejder

Typisk fire uger

Ingen lønudgift

Alle ledige

Fleksjob

Medarbejder på deltid

Løn efter timetal og arbejdsintensitet.

Alle under 65 år med nedsat arbejdsevne

Opkvalificering

Skematisk oversigt over jobmarkedsordninger Et mere uddybende skema kan ses på www.jobcenteraabenraa.dk eller ring tlf. 73 76 66 00

6

SOZIALE VERANTWORTUNG

Ein perfekter Match Als die Sozialhilfeempfängerin Jette Thomsen einen Job beim Eierproduzenten Otto Jensen bekam, war das ein perfekter Match. Davon könnten mehrere in der Landwirtschaft geschaffen werden, meinen sie Nach einer Scheidung erlebte Jette Thomsen eine psychische Talfahrt, die mit der Diagnose »stressbedingter Gehirnschaden« endete.

Das bedeutete die Verabschiedung als selbstständiger Gebäudeanstreicher und - nach einem jahrelangen Krankheitsverlauf – die Herabstufung als Sozialhilfeempfängerin auf der niedrigsten Stufe. Die Psychologen warnten vor einer »Arbeitsprüfung«. Jette müsste feste Rahmenbedingungen haben und nicht zu viele Überraschungen und Menschen zu denen sie sich verhalten sollte. So lautete die Meldung.

Blitzschnelle Anstellung Eines Tages schlug sie in den Tisch und forderte eine Arbeitsprüfung.

Das endete damit, dass sie ein halbes Jahr lang bei REVA (ein Entwicklungsunternehmen für arbeitsschwache Personen) landete, wo sie Plastik Dinge in Tüten tat. Dann bekam die frühere Gebäudeanstreicherin genug und bewarb sich um einen »Flexjob« in einer Bodega. Den Job mochte sie schon, aber das bedeutete nicht gerade ein Job, der auf Ruhe und Voraussagbarkeit weisend war.

- Glücklicherweise war da ein Gast, der sagte, dass ich mit Otto Jensen sprechen sollte, setzt Jette Thomsen fort. Das Einzige, was ich über Hühner wusste, war, dass sie

Eier legen. Aber an einem Freitagnachmittag rief ich bei Otto Jensen an. Wir verabredeten ein Gespräch für den Sonnabend, und am Montag fing ich an. Das ist ein halbes Jahr her, und hier fühle ich mich wohl.

Otto Jensen hatte auf seiner Seite auch ein Problem. Er hatte nur den Bedarf für einen Mitarbeiter mit täglich 3 bis 3½ Stunden zum Sortieren der Eier der 24.000 freilaufenden Hühner. Das ist eine Stundenzahl, die für viele zu wenig ist, und die Leute, die die Arbeitsvermittlung früher geschickt hatte, hatten nach einigen Tagen wieder aufgehört.

-Deshalb entschied ich mich für Jette, die auf eigener Initiative kam, sagt Otto Jensen. Das bezeugte doch, dass es eine Person mit Willenskraft und Engagement war, und das hat sich gezeigt, dass das Stich hielt.

Viele Mythen – kein Ansporn Auch wenn es ohne Veranlassung der Arbeitsvermittlung war, dass der Landwirt und die Arbeitslose einander fanden, sind sie sich darüber einig, dass die Arbeitsvermittlung die landwirtschaftlichen Betriebe aufsuchen müssten zwecks sich mit dem Landwirt zu unterhalten, um zu erkunden welchen Bedarf er hat und was er anbieten kann.

Advokatfirmaet Fink MØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L) Preben Gundersen (H) Joan Vollertsen (H) Jens Chr. Krabbe (L) — Anders Tourlin Kolte adv.

Bente Karlsen adv.fm.

www.advfink.dk E-mail: aab@advfink.dk Klinkbjerg 1 - DK-6200 Aabenraa Tlf.: 74 62 15 16 - Fax: 74 62 47 86

in der Landwirtschaft zu arbeiten.

- Man kennt sich zu wenig aus, schätzt sie und ergänzt mit gehobener Stimme: - Und der Ansporn ist zu klein.

Sie bekommt bei Otto Jensen nicht mehr, als wenn sie zu Hause blieb.

-Die Arbeitslosen auf der niedrigsten Stufe sind arme Leute, unterstreicht sie. –Wenn man etwas mehr bekommen würde, wenn man morgens los zieht, wären es wohl mehr, die es täten.

Der er stort potentiale i landbruget, fastslår Otto Jensen.

- Es besteht ein großes Potential in der Landwirtschaft, stellt Otto Jensen fest.

-Wenn die Landwirtschaft jedoch nicht die Möglichkeit mit Kusshand entgegen nimmt, ist das mit einem Hintergrund in Mythen über »Papier« Bewältigun und unzuverlässige Mitarbeiter.

- Aber die Papierbewältigung kann sich auf die Anfangspapiere begrenzen, weil der LHN die Lohnbuchführung durchführen kann.

Ferner ist es so, dass eine unglückliche Anstellung nicht bedeutet, dass alle so sind, hebt er hervor.

Jette Thomsen hat auch eine Meinung darüber, warum die Arbeitslosen auf der niedrigsten Stufe sich nicht darum bemühen

20% Lohnzuschuss Trotz ihrer Diagnose scheint Jette Thomsen robust und sicher. Da sind keine weichen Samthandschuhe, und es wird viel gelacht.

Die Arbeitsverteilung zwischen Otto Jensen und Jette Thomsen ist klar, aber sie springt ohne Probleme ein und übernimmt Otto Jensens Funktionen, wenn er selbst verhindert ist.

Die Erklärung gibt Jette selbst.

Ihr Tag ist fest schematisch eingeteilt. In den Vormittagsstunden bei Otto Jensen kann sie leicht flexibel arbeiten und unerwartete Aufgaben annehmen, weil sie weiß, dass es spätestens um 13 Uhr endet.

Dann kann sie ruhig nachhause ziehen um den nächsten Punkt des Tages an zu gehen. Wenn ich Tag für Tag in einem festen Rhythmus bin, funktioniere ich gut, sagt sie.

Jette Thomsen ist mit einem Lohnzuschuss von 20% angestellt.

Wenn der Eierverkauf es tragen kann, will Otto Jensen sie gerne ohne Lohnzuschuss behalten.

-Sie ist die beste Mitarbeiterin, die ich gehabt habe, sagt er.

Jette will gerne bleiben, aber sonst ist sie bereit mit einer Bewerbung in einem Melk – oder Schweinestall.

Ich habe keine Angst dreckig zu werden, stellt sie fest, - und wenn ich für Andere den Türöffner sein kann, ist das sehr schön.

SOCIALT ANSVAR

7

Et perfekt match Da kontanthjælpsmodtager Jette Thomsen fik job hos ægproducent Otto Jensen, var det et perfekt match. Dem kunne der skabes flere af i landbruget, mener de Efter en skilsmisse havnede Jette Thomsen i en psykisk nedtur, der endte med diagnosen stressbetinget hjerneskade. Det betød farvel til tilværelsen som selvstændig bygningsmaler og - efter et årelangt sygdomsforløb – goddag til livet som kontanthjælpsmodtager. Psykologen frarådede arbejdsprøvning. Jette Thomsen skulle have faste rammer, ikke for mange overraskelser eller mennesker at forholde sig til, lød meldingen.

Lynhurtig ansættelse En dag slog hun i bordet og krævede arbejdsprøvning. Det resulterede i et halvt år på Reva, hvor hun puttede plastikdimser i en pose. Den tidligere bygningsmaler, følte, hun kunne betydeligt mere end det, og søgte selv et flexjob på en bodega. Jobbet kunne hun godt lide, men det bød ikke just på ro og forudsigelighed.

-Heldigvis var der en af gæster, der sagde, jeg skulle snakke med Otto Jensen, fortsætter Jette Thomsen. –Det eneste jeg vidste om høns var, at de lagde æg, men jeg ringede en fredag eftermiddag, kom til samtale lørdag og begyndte mandag. Det er et halvt år siden, og det her er lige mig.

På sin side sad Otto Jensen også med et problem. Han havde kun

brug for en medarbejder 3-3 ½ time dagligt til sorteringen af æggene fra de 24.000 fritgående høns. Et timetal, der er vel lavt for mange, erkender han, og de folk, Jobcentret tidligere havde sendt, var holdt efter nogle dage.

-Derfor slog jeg til, da Jette kom på eget initiativ, siger Otto Jensen.

–Det vidnede da om én med vilje og engagement, og det har vist sig at holde stik.

Mange myter – ingen gulerod Selv om det var uden Jobcentrets mellemkomst, at landmand og kontanthjælpsmodtager fandt hinanden, er de enige om, at Jobcentret burde tage ud på landbrugene, få en god snak med landmanden om, hvad han har brug for, og hvad de kan tilbyde.

-Der er et stort potentiale i landbruget, fastslår Otto Jensen.

Når landbruget alligevel ikke tager imod muligheden med kyshånd, skyldes det myter om papirarbejde og ustabile medarbejdere.

-Men papirarbejdet kan indskrænke sig til startpapirerne, fordi LHN kan ordne lønregnskabet. Og en uheldig ansættelse betyder ikke, at alle er sådan, pointerer han.

Jette Thomsen har også et bud på, hvorfor kontanthjælpsmodtagere ikke står i kø for at komme ind i landbruget. For lidt kend-

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

skab, gætter hun og supplerer så med hævet stemme: Og guleroden er for lille.

Hun får ikke en krone mere ud af jobbet hos Otto, end hvis hun blev hjemme.

-Kontanthjælpsmodtagere er fattige folk, understreger hun. -Fik man lidt ekstra ud at tage af sted om morgenen, var der nok flere, som gjorde det.

20% løntilskud Trods sin diagnose virker Jette Thomsen robust og sikker. Her er ingen verbale fløjshandsker, og der grines meget.

Arbejdsdelingen mellem Otto Jensen og Jette Thomsen er klar, men hun springer uden problemer ind og overtager Ottos funktioner, hvis han selv er forhindret.

Forklaringen giver Jette selv.

Hendes dag er inddelt i et fast skema. I formiddagstimerne hos Otto Jensen kan hun sagtens være fleksibel og tage uventede ting på sig, fordi hun ved, at senest kl. 13, slutter det. Så kan hun tage hjem og i ro begynde på dagens næste punkt. En fast rytme dag efter dag, så fungerer jeg fint, siger hun.

Jette Thomsen er ansat med 20% løntilskud. Kan ægsalget bære det, vil Otto gerne beholde hende uden løntilskud.

-Hun er den bedste medarbejder, jeg har haft, siger han.

Jette vil gerne blive, men ellers er hun klar til at søge ind som hjælper i en malke- eller svinestald.

-Jeg er ikke bange for at blive beskidt, fastslår hun, - og kan jeg være døråbner for andre, er det helt fint.

8

DIE ZUKUNFT DER DöRFER

Report: Dörfer tragen Mitverantwortung für ihr Überleben »Statens Byggeforskningsinstitut« hat einen Bericht erarbeitet »Boligmarkedet udenfor de større Byer«. Dieser ist vom Nykredit Fond finanziert.

Darin heißt es u.a.: Die steigende Zentralisierung hat das Abwandern von jungen

Leuten verstärkt. Das hinterlässt oft ältere Leute im stagnierenden Wohnmarkt in öfters zu großen Häusern, die sie sich nicht verkaufen können.

Ein zu großes Angebot schließt die Schlechtesten aus. Landesweit geht es da um 50-60.000 Wohnun-

gen, die einen Wert von etwa 5- 6 Milliarden Kronen ausmachen.

Der Markt kann nicht das Problem lösen. Die Lösung muss von den betroffenen Bürgern und ihren Kommunen gefunden werden.

Partnerschaften zwischen den Kommunen, dem Staat, den Kreditvereinen, den Besitzern und den Lokalvereinen können gemeinsam das Aufräumen bewältigen.

Notwendige Debatte

Macht zusätzliche Initiativen

Wir kommen nicht darum herum, dass das Fortziehen vom Land zur Stadt leere und überflüssige Wohnungen hinterlässt, stellt Nykredit fest

- sagt der Vorsitzende von »Landdistriktsudvalget« in der Kommune Tondern

Der Kreditverein wird vielfach als der große böse Wolf dargestellt, wenn die Leute nicht ihr Traumhaus in einem abseits ländlichen Gebiet finanzieren können.

Ist das Fortziehen aber größer als das Heranziehen, wächst die Masse von überflüssigen Wohnungen, die nicht verkauft werden können und so auch nicht einen reellen Wert ausmachen, den der Kreditverein beleihen kann/darf, stellt der Vizedirektor bei Nykredit Poul Erik Jørgensen fest.

-Die Kreditinstitute können nicht eine so große gesellschaftspolitische Verantwortung tragen, dass die ländlichen Gebiete weiterhin bestehen können, wenn es ganz eindeutig keine Nachfrage nach den Wohnungen gibt, sagt er.

- Wir sollen ein Risiko eingehen können, aber ein Risiko von vorhersagbarer Größe.Wer soll den Verlust eindecken, der mit jedem unverkäuflichen Haus folgt? Sollen das unsere übrigen Kunden?

Im Voraus tarnen die vielen tilgungsfreien Anleihen das Bild in wie fern die Leute ökonomisch im Stande sind Wohnungsbesitzer zu sein. Denn es ist nicht genug die 1.000 Kronen zu bezahlen, die eine tilgungsfreie Anleihe vielleicht im Monat kostet. Eine Wohnung ist ein Konsumgut, das laufend einem Verschleiß unterworfen ist, und den Verschleiß muss man zusätzlich der Verzinsung bezahlen.

- Das haben wir nicht genau genug erzählt, erkennt er.

Poul Erik Jørgensen stellt stattdessen fest, dass es debattiert werden muss, wie die Gesellschaft das Problem mit den leeren Häusern bewältigt. Das Abwandern vom Lande in die Stadt hat es schon seit den Fünfzigern des vorigen Jahrhunderts gegeben und es ist höchste Zeit, dass es debattiert wird. Das ist eine Debatte, in der auch »Nykredit« sich beteiligen würde, und wo er auch die Realkreditinstitute als Teil einer Lösung sieht.

Sein Vorschlag geht darauf hinaus, dass die Kommunen einen Plan darüber machen, was sie mit den einzelnen Dörfern und Landgebieten wollen.

Erst wenn die Ruinen in der Hauptstraße fort saniert sind, kommt da eine Balance zwischen Angebot und Nachfrage, es werden Leute geben an die man weiter verkaufen kann und wir werden wieder einen Wohnungsmarkt sehen, wo der Pfeil langsam wieder nach oben zeigt.

-Wir sind auch ungeachtet der Postleitzahl fortan willens anwesend zu sein und glauben auch, dass weiterhin ein vernünftiges Geschäft darin ist, unterstreicht Poul Erik Jørgensen.

Es ist richtig, dass viele junge Leute sich vom Land in die Stadt bewegen. Das muss aber nicht bedeuten, dass der letzte Mann das Licht ausmacht und das Tor verriegelt, pointiert Finn Hansen, »Landdistriktsudvalget« in der Kommune Tondern. Er findet es leicht ersichtlich, wo ein Einsatz geleistet werden kann, um das Leben in den äußersten Dörfern zu sichern.

Ein doppelter steuerlicher Abzug für Fahrten könnte die Mobilität sichern. Der Staat muss aber auch eine Garantie geben, dass die Leute eine Wohnung oder einen Betrieb erwerben können. Man könnte die Kreditvereine und die Banken die Forderung stellen, eine gesellschaftspolitische Mitverantwortung zu tragen, um damit die Außenbezirke in Gange zu halten.

Die Debatte über die Sanierung von ganzen Dörfern, nennt Finn Hansen direkt schädlich für die ländlichen Gebiete und er versteht sie gar nicht.

-Es gibt ja fortan Leute in den Dörfern. Will man die zwangsdeportieren? Dann gibt es doch eher das Perspektiv die Ressourcen, die die Stelle bietet – einschließlich die menschlichen - zu benutzen, stellt er fest.

Genau das taten sie in Hoyer, wo Finn Hansen Vorsitzender des Lokalrates ist. Hoyer war im Zuge der Kommunalreform 2006 nicht eigentlich bedroht, aber die Dinge begannen zu sickern. Das Gemeindekontor sowie die Bibliothek schlossen ihre Tore.

- Jemand musste für die Entwicklung eine Verantwortung übernehmen um zu erkunden, was man mit dem Gebiet will, sagt Finn Hansen.

Eine Handvoll freiwillige Helfer konkludierten, dass man ein Projekt bräuchte, das Hoyer Sichtbarkeit und Anziehungskraft geben könnte.

Das resultierte in dem Kauf des alten Bürgermeisterkontors. Zum Kauf musste man 1 Mio. Kr. beschaffen. Das glückte. Dann setzte man sich mit der Kommune Tondern ins Benehmen. »Borgerservice« zog in das Gebäude ein, und laufend werden Kurse betreffend z.B. EDV gehalten. Zusammen löst das einen kommunalen Zuschuss von 100.000 Kronen aus. Das ist also der laufende Kostpreis des Hauses, erzählt Finn Hansen.

Er erkennt es klar, dass es Arbeit fordert so ein Projekt zu etablieren. Das Interessante dabei ist jedoch, dass je mehr Aktivitäten da los gelegt werden desto mehr tauchen ehrenamtliche Helfer auf.

Damit widerlegt das Beispiel Hoyer direkt eine der Konklusionen im Bericht von »Boligmarkedet udenfor de større byer«. Hier schreibt man, dass die Dörfer verwundbar sind, weil die Anzahl ehrenamtlichen der Helfer nur gering ist.

Finn Hansen kann mit Zufriedenheit feststellen, dass das Projekt gelingt ist. Leute ziehen jetzt nach Hoyer – auch Familien mit Kindern.

LANDSByERNES FREMTID

9

Rapport: Landsbyer må tage medansvar for deres overlevelse Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet rapporten »Boligmarkedet udenfor de større byer«, der er finansieret af Nykredit Fond.

Heri hedder det bl.a.: Kommunalreformens øgede centralisering har forstærket fraflytningen af unge. Tilbage i det

stagnerende boligmarked sidder ældre i ofte for store hus, de ikke kan sælge.

For stort udbud af boliger ekskluderer de ringeste. På landsplan drejer det sig om 50-60.000 boliger til anslået 5-6 mia. kroner.

Markedet kan ikke løse problemet. Løsningen påhviler derfor de ramte borgere og deres kommune.

Kommunen må planlægge, hvilke områder der skal satses på, og hvilke der skal afvikles Partnerskaber mellem kommune, stat, kreditforeninger, ejere,

lokalforeninger kan stå for oprydningen.

Det er afgørende for lokalområdets overlevelse, at det har en stor social kapital at trække på og en god pendlerafstand til arbejdspladsbyerne.

Nødvendig debat

Skab ekstra tiltag

Vi kommer ikke udenom, at fraflytningen fra land til by efterlader tomme og overflødige boliger, fastslår Nykredit

Og træk på alle ressourcerne i området, siger formanden for landdistriktsudvalget i Tønder

Kreditforeningen udråbes ofte som den store stygge ulv, når folk ikke kan låne til drømmehuset langt ude på landet. Men er fraflytning større end tilflytningen, vokser der et kontinent af overflødige boliger frem, som ikke kan sælges, og dermed reelt ikke rummer nogen værdi, som kreditforeningen kan/må yde lån i, fastslår vicedirektør i Nykredit Poul Erik Jørgensen.

-Kreditinstitutterne kan ikke bære et så stort samfundsansvar, at landområderne fortsat kan holdes i gang, hvis der helt entydigt ikke er brug for boligerne, siger han. -Vi skal kunne løbe en risiko, men den skal være af forudsigelig størrelse. Hvem skal betale det tab, der vil følge med hvert usælgeligt hus? Vores øvrige kunder? I forvejen slører de mange afdragsfrie lån med variabel rente billedet af, om folk har økonomi til at være boligejere.

For det er ikke nok at kunne betale de 1.000 kr., et afdragsfrit lån måske koster om måneden. En bolig er et forbrugsgode, der løbende nedslides, og den nedslidning skal man kunne betale oveni forrentningen af lånet.

-Det har vi ikke været præcise nok til at fortæller, erkender han.

Poul Eriks Jørgensen fastslår i stedet, at der skal tages en debat om, hvordan samfundet tackler problemet med de tomme huse.

Vandringen fra land mod by har fundet sted siden 50’erne, derfor er det på høje tid, at debatten

tages. En debat som Nykredit gerne bidrager til, og hvor han også ser realkreditinstitutterne som en del af løsningen.

Hans bud er, at beboerne og kommunerne laver en plan for, hvad de vil med de enkelte landsbyer og landområder. Først når ruinen på hovedgaden er saneret væk, vil der komme balance mellem udbud og efterspørgsel. Så vil flere købere finde byen attraktiv, der vil være nogen at gensælge huset til, og vi vil se et boligmarked, hvor pilen igen begynder at pege opad.

-Vi har vilje til fortsat at være til stede overalt uanset postnummer, og tror at der også fremover er en fornuftig forretning i det, understreger Poul Erik Jørgensen.

Poul Erik Jørgensen.

Finn Hansen.

Det er rigtigt, at mange unge søger fra land mod by, men det behøver ikke betyde, at sidste mand lukker og slukker, pointerer Finn Hansen, landdistriktsudvalget i Tønder Kommune.

Han kan sagtens se, hvor der kunne sættes ind med ekstra tiltag for at sikre fortsat liv i de yderste landsbyer.

Man kunne give højere personfradrag, ligesom dobbelt kørselsfradrag kan sikre mobiliteten. -Men staten er også nødt til at give en garanti for, at folk kan købe bolig eller etablere virksomhed. Der kunne stilles krav til kreditforeninger og banker om at påtage sig et samfundsmæssigt medansvar for at hold yderområderne i gang.

Diskussionen om at sanere hele landsbyer væk, kalder Finn Hansen direkte skadelig for landområderne.

-Der er jo stadig folk tilbage i landsbyerne, vil man tvangsforflytte dem? Så der er mere perspektiv i udnytte alle de ressourcer

stedet byder på – inkl. de menneskelige, fastslår han.

Det var det, de gjorde i Højer, hvor Finn Hansen er formand for lokalrådet. Højer var ikke som sådan truet efter kommunalreformen i 2006, men tingene begyndte at sive. Kommunekon toret lukkede, biblioteket ligeså.

-Nogen måtte tage et ansvar for udviklingen og finde ud af, hvad man ville med området, siger Finn Hansen.

En håndfuld ildsjæle konkluderede, at man måtte have et projekt.

Et projekt, der kunne skabe en succes, og derigennem give Højer-området synlighed og tiltrækningskraft.

Det endte med køb af den gamle borgmesterbygning. Der skulle rejses en mio. kr. til købet, det lykkedes. Så gik man i clinch med Tønder Kommune. Bl.a. rykkede Borgerservice ind og nu fungerer bygningen som medborgerhus med daglige aktiviteter som bl.a. edb.

Han erkender blankt, at det kræver arbejde at sparke sådan et projekt i gang. Men det interessante er, at jo flere aktiviteter, der tages hul på, des flere ildsjæle dukker op.

Dermed modbeviser eksemplet fra Højer en af konklusionerne i rapporten. Heri hedder det, at landsbyerne, er ganske sårbare, fordi ildsjælene som oftest kun tæller nogle ganske få.

Finn Hansen kan med tilfredshed konstatere, at projektet er lykkedes. Folk er begyndt at flytte til Højer – også børnefamilier.

LHN Stafetten Hold fokus på planlægningen!

Kvægsygdomsforsikringer ændres

Ved planlægning af landbrugsbyggeri har der gennem lang tid været meget fokus på miljø og miljøansøgninger. Men på Bygningsog Maskinkontoret oplever vi flere og flere, der kommer igennem miljøansøgningen, men så efterfølgende rammer imod de øvrige lovgivninger, der regulerer byggeriet i dag.

Det er ofte bygningsreglementet og de tilhørende krav til brandopdeling og flugtveje, der er svært at komme overens med. Bygningskontoret har et godt samarbejde med miljørådgiverne i LHN og vi bliver ofte en aktiv deltager i at finde prisbillige måder at håndtere de gældende krav.

Det kommunerne kræver er en såkaldt »brandplan«. Dette er en tegning, der viser evakueringsvej, type af flugtvejsåbninger og disses størrelse. Der skal også redegøres for bærende konstruktioner og hvordan hele gården er opdel i brandsektioner.

Budskabet er, at hvis man planlægger sit byggeri så godt som man planlægger sin miljøansøgningen og helst udfører denne planlægning sideløbende, opnår man en meget hurtigere sagsbehandling.

Man undgår også at planlægge noget, man efterfølgende ikke får lov til eller noget, der vil koster urimeligt mange penge.

De fire store forsikringsselskaber på landbrugsområdet varsler nu ændringer i forsikringsbetingelserne for kvægsygdomme. Forsikringsselskaberne i Danmark har ikke tidligere været vant til store kvægbesætninger og det har nu skabt store udfordringer for selskaberne.

Flere af de store selskaber varsler i øjeblikket store stigninger på kvægsygdomsforsikringer, på grund af en øget risiko for kvægsygdomme og flere af selskaberne tager ligeledes store forbehold for meget store besætninger.

Selskaberne har allerede ændret deres betingelser på området.

Christian Schädler Bygnings- og Maskinkontoret Sønderjylland

Er der tjek på maskinkaskoen?

Nu hvor foråret står for døren, og markarbejdet skal i gang – er der så tjek på, om maskinerne er korrekt forsikret - er der maskinkasko på de rigtige maskiner? Bemærk at der er forskel på selskabernes maskinkaskobetingelser. Nogle selskaber tegner kun maskinkasko på maskiner, som har været dækket fra ny, og andre selskaber har specielle afskrivningsregler. Er der tvivl om maskinkasko, kan man kontakte sit forsikringsselskab eller alternativt henvende sig til en uvildig forsikringsmægler.

Flemming Post Forsikringsmægler, DansøForsikringsmæglere

Økologiens samspil mellem dyr planter skal optimeres

Tinglev Dyrehospital - tænk smittebeskyttelse

Mange økologer har store udfordringer med at få forbedret bedriftens samlede resultat, så det kan retfærdiggøres at dyrene beslaglægger store arealer til grovfoderproduktion.

Fokus for den kommende grovfodersæson skal derfor ligge i både stalden og marken.

Køerne skal udnytte afgræsningsarealet optimalt, så vi får maksimalt optagelse af frisk græs til en billigere pris end ensilage. Ved MEGET tidlig afgræsningsstart, skal du passe på, at markerne ikke dødbides. Køerne flyttes fra marken ved en græshøjde på min. 6 cm (ældre marker) og 8 cm (1. års marker).

Køernes effektivitet hjælper til et højere markudbytte, men yderligere tiltag er også nødvendigt mange steder. Fokus på næringsstofforsyningen samt mere struktur på trafikken i marken kan også hæve udbytterne. Rådfør dig med din planteavlsrådgiver, inden sæsonen for alvor starter.

Et øget grovfoderudbytte i 2014, vil gøre det sjovere at være økolandmand.

• Intern – Ekstern – National • Salmonella – Mycoplasma – Rota/Coronavirus • Begynd intern med dig selv og dine medarbejdere • Gå ikke fra syge dyr til raske dyr • Rene gummistøvler og rent tøj i hvert staldafsnit • Undgå forurening af foderbord fra redskaber, maskiner og gummistøvler • Anvend separate spande til brug ved dyrlægebesøg; efterbyrd og børbetændelser hører ikke sammen med fodring af kalve senere på dagen • Hav rene gummistøvler og kitler til alle besøgende inkl. inseminører og dyrlæger • Udlevering af kalve skal ske uden risiko for smitte med bakterier og virus til dine raske kalve. En smitte der sker ved såvel direkte kontakt som gennem luften • Husk at de nye regler i Lov om hold af kvæg, der træder i kraft 1. juli 2014, også gælder for besætninger uden en rådgivningsaftale • Få lavet en gennemgang af din besætning sammen med dine medarbejdere, rådgivere og dyrlæge.

Aase Holmgaard Koordinator for Syddansk Økologi

Tinglev Dyrehospital Tlf. 74 64 40 52

Har du overvejet generationsskifte?

Fokuser på at blive bedre

Antalsmæssigt udgør ejerledede virksomheder næsten 80 % af dansk erhvervsliv. Ca. 16.000 af ejerlederne er over 65 år, og mange har endnu ikke overvejet en strategi for det kommende generationsskifte.

En spørgeskemaundersøgelse fra FSR Danske Revisorer påpeger, at manglende planlægning af generationsskifte kan medføre økonomiske lussinger til de virksomhedsejere, der ønsker at afhænde deres virksomhed. Ligesom flere revisorer i undersøgelsen indenfor de seneste tre år har oplevet, at sunde virksomheder har måttet lukke på grund af manglende ejerskifte.

Er du en del af målgruppen? Har du overvejet en plan for dit generationsskifte?

Landbruget er på vej igennem nogle svære år, hvor man kan føle, at banker og andre udefrakommende gør det svært at tjene penge. Dog ses det tydeligt i årsrapporterne, at der stadig er en gruppe landmænd, som tjener gode penge.

Denne gruppe af landmænd er karakteriseret ved, at de hele tiden optimerer driften. De har vendt hver sten for at sikre, at alle indtægtsmuligheder er udnyttet. Et andet fælles træk er, at de hele tiden ønsker at forbedre sig, så der sættes mål for deres fremtidige drift.

Hvis du vil være en del af de landmænd, der tjener penge hvert år, skal du se på dig selv og din bedrift for at vurdere, hvor du kan forbedre dig, dine ansatte og din bedrift som helhed.

Carsten Schmidt Teamkoordinator Team LHN Erhverv

Bent Kloster Teamkoordinator Team Fuldtid

Kontrakter og forventninger

Har du styr på din mælkeproduktion?

Som landmand bliver man udfordret på mange fronter, der skal dagligt tages stilling til mange ting. Der bliver brugt megen tid i det daglige til at tænke over sine tingene.

Det er derfor sjældent, at der ikke ligger velovervejet beslutninger bag landmandens handlinger, men hvis forventningerne mellem to parter ikke bliver afstemt, skal der ikke meget til at skabe grus i et ellers godt samarbejde. Dette gælder såvel en forpagtningskontrakt som en ansættelseskontrakt eller en hvilken som helst anden kontrakt.

Det kan virke overflødigt at skrive det aftalte på et stykke papir, men i forløbet hvor I udfylder for eksempel en ansættelseskontrakt eller en forpagtningskontrakt, får I afstemt hinandens forventninger til samarbejdet.

ydelse, reproduktion og energiudnyttelse er de tre største forskelle mellem gennemsnittet og de bedste mælkeproducenter i Syddansk Kvæg, når vi sammenligner dækningsbidrag i Kvægnøglen. En høj energiudnyttelse betyder mest mulig mælk for det foder, du tildeler. En god reproduktion giver mere opdræt, færre køer som ikke yder nok og færre problemer pga. fede køer ved kælvning. Og for langt de fleste vil en højere ydelse betyde bedre bundlinje.

Du er selv ansvarlig for din driftsledelse, så følg skarpt op på produktionen og sæt systematisk ind på de områder, hvor du kan forbedre dig. Det er vigtigt med god dokumentation for din produktion overfor banken.

Kvægnøglen er et godt samarbejde mellem din regnskabsassistent og din rådgiver samt Syddansk Kvæg, hvor du hvert kvartal får dokumentation for din mælkeproduktion.

Ellen Bruun Andresen Teamkoordinator Team Udland

Søren Greve Olesen Syddansk Kvæg

Hvornår er et deltidslandbrug et hobbylandbrug?

En deltidslandmand driver sit landbrug på 10 ha med planteavl og kødkvæg. For femte år i træk giver landbruget underskud før afskrivninger og renter. Ved selvangivelsen fratrækker deltidslandmanden underskuddet på selvangivelsen.

Har denne deltidslandmand noget at frygte fra skattemyndighedernes side?

Svaret er: Ja, i allerhøjeste grad.

Hvis en landbrugsvirksomhed af skattemyn-

dighederne underkendes som erhvervsmæssigt drevet (hobbylandbrug), er konsekvenserne blandt andet at: • Underskuddet ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

• Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan ikke anvendes. Dvs. at renteudgifter kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst men kun i kapitalindkomsten.

Industriparken 1 DK-6360 Tinglev Tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk lhn.dk

• Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger samt maskiner og inventar.

I LHN’s deltidsteam er vi bevidste om denne udfordring og vi står klar til at rådgive dig.

Annelise S. Stensgaard Teamkoordinator Team Deltid

12

ANSTECKUNGSSCHUTZ

»Ein Wenig« Salmonella kann täglich 4 Liter kosten Es kann viel Geld eingespart werden bei einem vergrößerten Hygieneeinsatz und mit klaren Regeln beim Ansteckungsschutz im Viehbestand Ein täglicher Verlust von 4 Liter Milch bei einem Abrechnungspreis von ca. 3 Kronen über einen Zeitraum von 300 Tagen macht einen Gesamtverlust pro Kuh von 3.600 Kronen. Wenn allein 100 Kühe »ein wenig« Salmonellen oder B-Streptokokken in sich haben, liegt der Verlust bei 360.000 Kronen im Jahresdurchschnitt.

Die Aussage von den täglichen 4 Litern bei kränkelnden Kühen kommt von Tierarzt Lars Pedersen, Tinglev Dyreklinik, während der Abteilungsleiter/ökonomie, Poul-Erik Hedegaard, LHN an den Zahlen weiter gerechnet hat.

- Jeden Falls ist es ein ärgerlicher Geldverlust, sagt er. – Besonders ist das der Fall, weil man mit einer recht kleinen Investition die Hygiene verbessern kann.

Poul Erik Hedegaard hat eine Zeitlang analysiert, warum Höfe zum Verkauf angeboten werden.

In vielen Fällen zeigt es sich, dass der eigentliche Grund Krankheit im Viehbestand ist. Wenn die Kühe kränkeln, und man dem zufolge nicht Spitzenleistungen vorzeigen kann, macht sich das schnell unter dem Strich bemerkbar.

- Die natürliche Frage ist, was kann der Landwirt tun, hebt PoulErik Hedegaard hervor.

Dieselbe Frage hat sich »Dansk

Kvæg« gestellt, und beantwortet die Frage im Laufe von 2014 in einer groß angelegten Kampagne über Ansteckungsschutz.

Aber auf der ökonomietagung im März beim LHN hat Tierarzt Lars Pedersen die Frage schon teilweise beantwortet.

Man sollte mehr »Schlosseranzüge« und Gummistiel einkaufen.

Die Stiefel sollten nach dem Waschen aufgehängt werden, so dass die Sohlen trocknen können.

Es sollte ein Plan vorliegen, der beschreibt, wie der Transport von Futter und Gülle vor sich gehen soll. Ebenfalls muss genauestens geplant werden, wie der von außen kommende Verkehr zum Betrieb geregelt werden kann.

Verendete Tiere müssen sorgfältig abgedeckt werden, so dass weder Füchse noch Ratten daran können. Das waren so einzelne Vorschläge, die der Tierarzt machte.

Von den Schweinebetrieben lernen Der Tierarzt und der Abteilungsleiter sind sich darüber einig, dass die Viehlandwirte viel von den Schweinebetrieben bezüglich Hygiene und Verkehr lernen könnten.

Heute besteht ein lebhafter Verkehr auf den Viehbetrieben von Leuten, die in denselben Stie-

feln im Stall raus und rein gehen.

Die Gülle Wagen, die Milchautos und die Laster mit Futtermitteln fahren durcheinander, während der Klauenbeschneider und der Tierarzt von dem einen Betrieb zum nächsten gehen können.

Deshalb muss der Ansteckungsschutz außerhalb des Stalles anfangen und muss auch eingekaufte Tiere und Tiere, die umgezogen werden, umfassen.

Für den Stall müssen Schlosseranzug und separate Stiefel angeschafft werden. Ebenfalls muss eine Box für den Klauenbeschneider, die er an Ort und Stelle benutzen kann, vorhanden sein.

Das sind die tierärztlichen Empfehlungen. Darüber hinaus ist es sehr wichtig, dass Futter und Mist auseinander gehalten werden.

- Es hört sich wie eine Selbstverständlichkeit an, erkennt Poul Erik Hedegaard, aber es ist ja so leicht dass der Radlader sowohl die Stalldiele reinigt als auch die Silage vor die Kühe fegt, ohne dass sich der Landwirt darüber Gedanken macht, ob die Bürsten sauber sind.

Lars Pedersen macht einen malerischen Vergleich: Wer will mit der Toilettenbürste Zähne putzen?

Kontakt: Afdelingschef – Kunder og Forretningsudvikling Poul-Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail: peh@lhn.dk

Anders denken Es geht also darum den Ansteckungsschutz zu beachten und das rund um und auf dem Betrieb.

-In vielen Fällen kann die Ansteckungsgefahr durch neue Routinen und Gewohnheiten gebannt werden, sagt Poul Erik Hedegaard. – In anderen Fällen kann eine Fortbildung oder eine entsprechende Investition nötig sein. Das Geld ist aber schnell wieder da, wenn die Milchleistung wieder optimal ist.

Forsikringsmægler for landbrug i hele landet...

30 års erfaring • Troværdig • Seriøs

Flemming Post Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

SMITTEBESKyTTELSE

13

»Lidt« salmonella kan koste 4 liter dagligt Der er mange penge at hente ved at øge hygiejnen i kvægbesætningerne og indføre klare regler for smittebeskyttelse Tab af fire liter mælk dagligt til en afregningspris på ca. tre kroner i 300 dage giver et tab på 3600 kr. pr. ko. Er der bare 100 køer i besætningen, der går rundt med ”lidt” salmonella eller B-streptokokker i sig, er tabet 360.000 kr. på årsbasis.

Tabet på de fire liter dagligt ved småskrantende køer, kommer fra dyrlæge Lars Pedersen, Tinglev Dyrehospital, mens afdelingschef og driftsøkonomirådgiver PoulErik Hedegaard, LHN har regnet videre på tallene.

-Under alle omstændigheder er det ærgerlige penge at miste, siger han. –Især fordi man ved en ret lille investering kan rette op på hygiejnen.

Poul-Erik Hedegaard har gennem nogen tid analyseret, hvorfor gårde er sat til salg. I mange tilfælde viser det sig, at den bagvedliggende årsag er sygdom i besætningen. At dyrene går og skranter. At ydelsen ikke er i top, hvad der hurtigt kan få bundlinjen til at tippe.

-Det naturlige spørgsmål er, hvad kan landmanden gøre, påpeger Poul-Erik Hedegaard.

Det samme spørgsmål har Dansk Kvæg stillet sig og giver i løbet af 2014 svaret i en storstilet kampagne om smittebeskyttelse.

Men på LHN’s økonomimøde i marts gav dyrlæge Lars Pedersen allerede en del af svaret.

Invester i ekstra kedeldragter og gummistøvler, ophæng til støvlerne efter vask, så sålerne kan tørre. Lav en plan for transporten af foder, gylle og al udefrakommendes færden på ejendommen, lød nogle af dyrlægens bud. Døde dyr dækkes af beholder, så hverken ræv eller rotter kan komme til dem, var et andet.

Omvendt ser han nødigt, at kvægbruget skal til at være lige så lukket som en SPF-besætning.

Så vidt tror hverken dyrlægen eller afdelingschefen da heller ikke, det kommer, men de er enige om, at kvægbruget kan lære en hel del af svinebedrifterne, hvad hygiejne og færdsel angår.

I dag er der en livlig færdsel på kvægbrugene af folk, der i de samme støvler går ud og ind i stalden. Gyllevogne, mælkebiler og foderstoffens lastvogne kører imellem hinanden, mens klovbeskæreren og dyrlægen kan komme lige fra den ene besætning til den anden.

Derfor skal smittebeskyttelsen begynde udenfor stalden og også omfatte indkøbte dyr og dyr, der skal flyttes. Til stalden anskaffes kedeldragt og separate støvler og en boks, som klovbeskæreren kan bruge på stedet, lyder løsningen,

og først og sidst: Undgå sammenblandingen af møg og foder.

-Det forekommer som en selvfølge, erkender Poul-Erik Hedegaard, -men det er jo let lige at lade minilæsseren både rense staldgulvet og skubbe ensilagen hen foran køerne – uden at tænke på, at dækkene ikke er rene.

Lars Pedersen laver en malende sammenligning: Hvem vil børste tænder med toiletbørsten?

Tænk anderledes Det handler altså om at tænke smittebeskyttelse hele vejen rundt på og om bedriften.

-I mange tilfælde kan smittevejene bremses ved blot at indøve nye rutiner og vaner, siger PoulErik Hedegaard. -I andre situationer kan det være nødvendigt med efteruddannelse eller en investering, men pengene er hur-

tigt tjent hjem igen, når mælkeydelse igen er optimal.

I øvrigt er det ikke kun for landmandens egen skyld, han skal tage smittebeskyttelsen alvorligt, understreger Hedegaard.

2/3 af den danske produktion afsættes på verdensmarkedet.

Det kræver et højt sundhedsmæssigt stadie at bevare denne position.

-Vi har før set, at et land lynhurtigt har lukket for importen af dansk kød, så snart mistanken om sygdomsudbrud slår rod, fastslår han.

Lær af svinebedrifterne Dansk Kvægs formand, Peder Philipp har dyb respekt for de sygdomme, kvægbrugerne slås med.

Landmanden er i centrum, når det gælder smittebeskyttelse, påpeger Poul Erik Hedegaard, men ofte kan smittevejene stoppe ved blot at indøve nye rutiner og vaner for færdsel til og fra bedriften og gennem simple forholdsregler internt på bedriften.

14

ENERGIE EINSPARUNGEN

Die Energiepreise sind innerhalb von 2 Jahren 13% gestiegen Der LHN fokussiert auf einer Thematagung bei Uwe Matzen auf Energie Einsparungen.

Uwe Matzen hat die ersten Schritte zu einer billigeren Elektrizitätsrechnung getan Die hohen Energiepreise schmerzen doppelt. Das ist teils, weil der Einheitspreis pro Liter oder pro KWH steigt und teils, weil wir fortan mehr Energie auf dem Betrieb brauchen.

-Die Landwirtschaft wird fortan Energie intensiver. Das geschieht auf Grund der fortschreitenden technologischen Entwicklung, stellt Wirtschaftsberater Bent Kloster fest, und das gilt im Großen und Ganzen für alle Betriebszweige.

Das gilt besonders die Viehbetriebe mit den Melkrobotern, den Entmistungsrobotern und den Futterrobotern. Hinzu kommen die neuen Forderungen von Tag und Nacht Beleuchtung in den Ställen.

Aber auch in den Schweinebetrieben ist etwas zu holen, meint Bent Kloster und hebt z.B. die Ventilationen und den Energieverbrauch in den Klimaställen hervor.

- Viele benutzen auch ältere Motoren, die mit Vorteil von neueren Modellen, die weniger Energie verbrennen, ersetzt werden, ergänzt er.

Bent Kloster erkennt, dass es nicht kostenlos ist sich auf energiefreundlichere Hilfsmittel umzustellen. Er unterstreicht jedoch gleichzeitig, dass kleinere energiesparende Initiative oft eine kurze

Rückzahlungszeit beanspruchen, und damit können sie deshalb schnell unter dem Strich festgestellt werden. Das kann dann ja auch bedeuten, dass die Bank dieses für ein Darlehen milde stimmt.

In dieser Zeit, in der es schwierig ist Geld zu leihen, kann man auf diese Weise trotzdem laufend Verbesserungen auf dem Betrieb vornehmen, meint er.

LED- Licht im Stall Uwe Matzen, der einen Viehbestand bei Lügumkloster hat, hat schon begonnen. Vor 3 Jahren vollzog er eine Investition in eine Frequenzgesteuerte Vakuumpumpe für die Melkanlage, und im Januar diesen Jahres wechselte er die 110 Leuchtstoffröhre, die am meisten angezündet waren mit entsprechenden LED – Röhren.

- Es ist eigentlich erst jetzt, dass die LED – Röhre preiswert geworden sind, sagt er. Er hatte geraume Zeit den Wechsel zu dieser eher energieeffektiven Lichtquelle erwogen. Die Erwägungen wurden eine Realität, als ein Produzent einen gewaltigen Werbevorstoß machte. Die Investition belief sich auf 40.000 Kronen und hat sich in 2 Jahren verdient gemacht. Das findet Uwe Matzen sehr zufrieden stellend.

For tre år siden investerede Uwe Matzen i en frekvensstyret vakuumpumpe til malkeanlægget.

Es wird viel Gutes über LED – Licht gesagt, meint Uwe Matzen.

Sie leuchten aber nur in eine Richtung, während die gewöhnlichen Leuchtstoffröhre das Licht in alle Richtungen verbreiten. Das bedeutet, dass er nun mehr dunkle Flecke in seinem Stall hat. Es ist deshalb jetzt beim Einschätzen, ob es das Befinden der Kühe beeinflusst. Dieses will er feststellen, eh er den Rest der alten Röhre auswechselt, oder ob er vielleicht die LED – Röhre anders anbringen kann.

Er hat auch andere Initiative auf dem Wunschzettel.

- Ich könnte mir auch sehr wohl eine bessere Lenkung des Warmwasserverbrauchs und der Melkanlage vorstellen. Aber wir müssen beobachtend abwarten, sagt er.

Uwe Matzens Elektrizitätsrechnung liegt normalerweise bei 150.000 Kronen.

ENERGIBESPARELSER

15

Energipriserne er steget med 13% på 2 år LHN sætter fokus på energibesparelse med et temamøde hos Uwe Matzen, der har taget de første skridt mod en billigere elregning De stigende energipriser gør dobbelt ondt. Dels fordi enhedsprisen pr. liter og kwh stiger, dels fordi vi bruger stadig mere energi på bedriften.

-Landbruget bliver mere og mere energitungt, i takt med at bedrifterne bliver mere teknologiske, fastslår driftsøkonomirådgiver Bent Kloster, -og det gælder stort set alle bedriftsgrene.

Især kvægbedrifterne med malkerobotter, skraberobotter, foderrobotter sluger energi, dertil kommer det nye krav om lys i stalden døgnet rundt. Men også på svinebedrifterne er der noget at hente, mener Bent Kloster og peger bl.a. på ventilation og energiforbruget i klimastaldene.

-Mange har også motorer af ældre dato kørende, som med fordel kan erstattes med nyere og mindre forbrugende modeller, supplerer han.

Bent Kloster erkender, at det ikke er gratis at skifte til mere energivenligt grej. Han understreger dog samtidigt, at energibesparende tiltag af mindre karakter ofte har en kort tilbagebetalingstid på 3-5 år og dermed hurtigt kan aflæses på bundlinjen - noget, der kan gøre bankerne mildere stemt for et udlån.

-I en tid, hvor det ellers er svært at låne penge, kan man på denne måde alligevel løbende fortage

forbedringer på bedriften, mener han.

LED-lys i stalden Uwe Matzen, der har en kvægbesætning ved Løgumkloster er allerede i gang. For tre år siden investerede han i en frekvensstyret vacuumpumpe til malkeanlægget, og i januar udskiftede han de 110 lysstofrør, der var mest tændt, med tilsvarende LED-rør.

-Det er faktisk først nu, LED-lysstofrør er kommet ned i ordentlig pris, siger han, der i nogen tid havde overvejet at skifte til den energieffektive lyskilde. Overvejelser blev til realitet, da en producent kørte et vældigt reklamefremstød. Investeringen var på 40.000 kr. og tjener sig hjem på to år, hvad Uwe Matzen finder meget tilfredsstillende.

Der kan siges meget godt om LED-lys, mener Uwe Matzen, men de lyser kun i én retning, mens almindelige lysstofrør spreder lyset i alle retninger. Det betyder, at han nu har flere mørke pletter i sin stald. Han er derfor i gang med at vurdere, om det spiller ind på køernes trivsel, inden han udskifter resten af de gamle rør. Eller om man alternativt kan anbringe LED-lysene på en anden måde.

Han har også andre tiltag på ønskesedlen.

-Jeg kunne godt tænke med mere styring på bl.a. varmtvandsforbruget og malkeanlægget, men lad os nu lige se, hvordan det her spænder af, siger han.

Uwe Matzens el-regning ligger normalt på 150.000 kr.

Kontakt: Driftsøkonomirådgiver Bent Kloster Tlf. 7364 3009 E-mail: bk@lhn.dk

Temamøde om energibesparende investeringer LHN afholder i maj et temamøde om energibesparende investeringer. Mødet foregår som bedriftsbesøg hos Uwe Matzen, Løjtved, Løgumkloster.

Se nærmere på www.lhn.dk

Uwe Matzen med et af de nye LED-lystofrør, han har sat op i stalden.

Tilbagebetalingstiden er på kun to år, bl.a. fordi det viste sig, at de gamle lysstofrør var overdimensionerede med to rør i hvert armatur.

16

NEBENERWEBSLANDWIRTSCHAFT

Die Steuerbehörde als Bündnispartner Die Organisation »Dänische Nebenerwerblandwirte« arbeitet damit, Freunde innerhalb des politischen und administrativen Systems zu finden. Sie will nicht mehr als Stiefkind behandelt werden Was man nicht glaubte möglich wäre, ist für den Vorsitzenden der dänischen Nebenerwerblandwirte Niels Pedersen Quist geglückt. Nach Besprechungen mit dem Direktor der landesumfassenden Steuerbehörde (SKAT) hat dieser angekündigt, dass das Steuersystem an statt den bösen Geist zu spielen sehr wohl in einer beratenden Funktion im Verhältnis zum Nebenerwerblandwirt auftreten möchte.

- Dieses Versprechen werden wir verfolgen, stellt Niels Pedersen Quist fest. – Wir haben uns mehrere Jahre als verfolgtes Wild von eifrigen Interpretationen - in wie fern ein Nebenerwerbbetrieb eine reguläre Landwirtschaft ausmacht oder nur ein liebes Hobby ist - verfolgt gefühlt.

Nicht allein, dass die Auslegung den Nebenerwerblandwirt bedeutende Summen kostet. Es ist direkt schädlich für das Leben auf dem Lande, hebt Kurt Madsen, der Vorsitzende für die Nebenerwerblandwirte des LHN´s, hervor. Das nimmt den Leuten, die gerne einige Hektar Land unter den Füßen haben möchten, die Lust und den Mut den Traum zu realisieren. Das ist etwas, das die negative Spirale mit dem Umziehen vom Land zur Stadt verstärkt.

- Den Außenkommunen müsste dieses erhitzen, sagt Niels Pedersen Quist, - es höhlt ihre Steuergrundlage aus.

Das Schiff wenden Man kann nur die übergeordnete politische Haltung – abgesehen bei den Sonntagsreden – dahin deuten, dass es egal ist, wer in den Ecken des dänischen Königreichs wohnt. Das wird von einer Analyse des Ministeriums des Gebietes verstärkt, die da besagt, dass es eher für die Gesellschaft rentabel wäre, wenn man einen Teil der kleinen Dörfer, die von leeren Wohnungen und baufälligen landwirtschaftlichen Gebäuden geschändet sind, mit dem Boden gleich machen würde.

- Aber warum nicht das Schiff wenden und das Wohnen auf dem Lande attraktiv machen. Mit einer besonderen steuerlichen Fahrtenabsetzbarkeit und einem besonderen steuerlichen Freibetrag als eine Kompensation für den fehlenden Service, fragt Kurt Madsen.

- Außerdem haben wir positiv eingespielt mit einer Anhörungsantwort, die die Möglichkeit gibt leere landwirtschaftlichen Gebäude mit einem steuermäßigen Abzug und die faktischen Ausgaben bezahlt sofort abzureisen.

Das würde etwas aufräumen, sagt Niels Pedersen Quist.

Etwas Rückenwind Die Nebenerwerblandwirte loben den Regierungsbeschluss doch nicht allen Betrieben unter 5 Hektar die Hektar Subvention zu nehmen. Aber man müsste viel weiter gehen und zwischen kleinen und großen Betrieben bezüglich z.B. der Abgaben unterscheiden.

- Die Politiker auf Christiansborg haben jeden Falls auf dem Punkt eingesehen, dass die Natur gepflegt werden muss, und dass die kleinen Betriebe sehr gute Mitspieler sind, weil wir oft grasende Tiere haben, fügt Niels Pedersen Quist hinzu. Übrigens sind die »Dänischen Nebenerwerblandwirte« mit einer Analyse über den gesellschaftsökonomischen Wert der Nebenerwerblandwirte beschäftigt. Wenn die Analyse – wie erwartet - es zeigt, dass der Beitrag der Nebenerwerblandwirte zur gemeinsamen Kasse bedeutend größer ist als erwartet, soll das den politischen Rückenwind stärken.

Mauer des Widerwillens Nicht alle Initiativen sind mit Erfolg gekrönt. Die Nebenerwerblandwirte zahlen immer noch den vollen Beitrag zu den Arbeitslosenkassen. Sie bekommen aber

nur Tagegelder in 26 Wochen, während gewöhnliche Lohnempfänger 52 Wochen empfangen.

Die Politiker wollen sich scheinbar nicht auf das Gebiet der Gewerkschaften bewegen, und die Gewerkschaften sehen keinen Grund dafür dieses zu ändern, konkludiert Pedersen Quist.

Nicht einmal ASE, die für die Selbstständigen geschaffen ist, will an der Ungleichheit rühren.

Das soll uns aber nicht daran hindern weiter den Sturmlauf fort zu setzen, stellt er fest.

Ein Verein für alle auf dem Lande Eine Wahrheit liegt darin, dass je größer man ist desto größere Durchschlagkraft hat man. Deshalb arbeiten die Nebenerwerblandwirte mit einem Plan andere Gewerbe mit ein zu laden.

- Warum nicht, lautet die Idee, einen Verein für alle kleinere Gewerbebetreibende in den Landgebieten zu machen. Das könnte der Landwirt, der Handwerksmeister, die IT – Firma oder das Net – Geschäft sein. Wir haben ein gemeinsames Interesse die besten möglichen Rahmenbedingungen für die Gewerbebetreibende auf dem Lande zu schaffen.

DELTIDSLANDBRUG

17

SKAT som alliancepartner Danske Deltidslandmænd er i gang med at finde sig venner indenfor det politiske og administrative system.

De vil ikke længere behandles som stedbørn Hvad, man ikke skulle tro var muligt, er lykkes for formanden for Danske Deltidslandmænd, Niels Pedersen Qvist. Efter drøftelser med SKATs direktør har denne meldt ud, at skattesystemet meget gerne vil gå ind i en rådgivende rolle i forhold til deltidslandmanden frem for at agere den onde ånd.

-Det løfte vil vi forfølge, fastslår Niels Pedersen Qvist. –Vi har i flere år følt os som jaget vildt af nidkære fortolkninger af, hvornår et deltidsbrug er landbrug eller bare en kær hobby.

-Bl.a. når det gælder underskud på bedriften er deltidslandmand blevet behandlet helt anderledes end fuldtidsbedrifter, fortsætter han. -Vi har også grelle eksempler på, at deltidslandmand, der kører med underskud på erhvervsdelen, skattemæssigt bliver lagt ind under parcelhusreglen.

Ikke alene koster fortolkningerne deltidslandmanden betydelige summer, men det er også direkte skadeligt for livet på landet, påpeger Kurt Madsen, formand for LHN’s deltidsudvalg.

Det fratager folk, der gerne vil have et par hektar jord under fødderne, lyst og mod til at realisere drømmen. Noget der forstærker den negative spiral med flytning fra land mod by.

-yderkommunerne burde være ophidsede over det her, siger Niels Pedersen Qvist, -det udhuler deres skattegrundlag.

Hidtil har Danske Deltidslandmænd fået mobiliseret et par borgmestre, der godt kan se, de må nøjes med at klippe hinanden, hvis de private erhvervsdrivende giver op, men flere bearbejdes.

Vend skuden Man kan kun tolke den overvejende politiske holdning - bortset fra i skåltalerne – derhen, at man er ligeglad med, om der bor folk i

Danske Deltidslandmænd er i offensiven for at skaffe alliancepartnere. Formanden Niels Pedersen Qvist (th) mødtes med formanden for LHN’s deltidsudvalg, Kurt Madsen, for at drøfte mulighederne.

Dronningerigets hjørner. Det forstærkes af en analyse fra Boligministeriet, der siger, at det var mere rentabelt for samfundet, hvis man satte en bulldozer på en del af de små landsbyer, der er skæmmet af tomme boliger og faldefærdige landbrugsbygninger.

-Men hvorfor ikke vende skuden og gøre det attraktivt at bo på landet? Med ekstra kørselsfradrag og ekstra bundfradrag som kompensation for den manglende offentlige service, spørger Kurt Madsen.

-Desuden har vi spillet positivt ind med et høringssvar, der giver mulighed for at rive tomme landbrugsbygninger ned fra år 1, mod et skattemæssigt fredag og de faktiske udgifter betalt. Det vil rydde noget op, siger Niels Pedersen Qvist.

skal plejes, og at de små landbrug er rigtig gode medspillere fordi vi ofte har græssende dyr, tilføjer Niels Pedersen Qvist.

Han tror også den politiske medvind vil vokse yderligere i takt med forbrugernes efterspørgsel på lokalt producerede varer – økologiske som konventionelle.

-Vi ser allerede nu et gennembrud i bl.a. Coop og Lidl, på den front, siger Pedersen Qvist.

I øvrigt er Danske Deltidslandmænd i gang med en analyse af deltidslandbrugenes samfundsøkonomiske værdi. Hvis analysen som forventet viser, at deltidslandbrugenes bidrag til den fælles kasse er betydeligt større end man troet, skal det bruges til at styrke den politiske medvind.

Mur af uvilje Lidt medvind Deltidsformændene har ros til regeringens beslutning om alligevel ikke at fratage alle brug under fem ha støtte. Men man burde gå langt videre og sondre mellem store og små brug i bl.a. afgiftspolitikken, mener Kurt Madsen. Det er lettere at administrere små virksomheder end store.

-Christiansborg har i hvert fald på det punkt indset, at naturen

Ikke alle tiltag er dog succes. Deltidslandmænd betaler stadig fuldt kontingent til a-kasserne, men får kun dagpenge i 26 uger mod almindelige lønmodtageres 52 uger.

Politikerne vil åbenbart ikke bevæge sig ind på fagforeningernes domæne, og fagforeningerne ser ingen grund til at ændre på det – for nogle selvstændige erhvervsdrivendes skyld, konklude-

rer Pedersen Qvist. End ikke ASE, der ellers er skabt for selvstændige, vil pille ved uligheden.

-Men det skal nu ikke forhindre os i at fortsætte stormløbet, fastslår han.

Forening for alle på landet Det er en sandhed, at jo større man er des mere gennemslagskraft. Derfor pusler deltidslandmændene med tanken om at byde andre erhverv indenfor.

-Hvorfor ikke, lyder ideen, lave en forening for alle mindre erhvervsdrivende i landdistrikterne, landmanden, håndværksmesteren, IT-firmaet og netbutikken? Vi har en fælles interesse i at få skabt de bedst mulige erhvervsrammer på landet.

F.eks. jages en virksomhed i dag ind i industriområderne, hvis den vokser til mere end fem ansatte. Det var dog mere hensigtsmæssigt at beholde virksomheden på landet med den mulighed for bosætning, det giver.

Tanken er endnu ny hos Niels Pedersen Qvist, men han bakkes op af Kurt Madsen.

-Det lyder rigtig interessant, siger han.

18

BETRIEBSSEKRETäRIN

Hast du deine Umsatzsteuererklärung rechtzeitig eingereicht?

- und hast du die Steuern eingereicht, die Rechnungen geschickt und in den Belegen aufgeräumt?

Wenn die Antwort nein ist, dann ist eine Betriebssekretärin die Lösung Die Betriebssekretärinnen des LHN´s ist maßgeschneidert für die kleineren Betriebe, wo der Besitzer öfters alleine das Kerngebiet und die Papierarbeit des Betriebes bewältigen muss.

Als die Betriebssekretärin Ordnung vor etwa 15 Jahren etabliert wurde, war es um einen Bedarf im Kundenkreis einzudecken. Die Erfahrung zeigte, dass sie – damals hauptsächlich Landwirte – die Papierarbeit zu schiefen Zeiten am Abend oder im Wochenende ordnen mussten.

Die Arbeit im Stall und auf dem Feld war natürlich vorrangig, erklärt Betriebssekretärin Margit Fabricius, LHN. Sie konnte gemeinsam mit Ihren Kollegen sehen, das dasselbe Problem müsste der Zimmermeister, der Maler, der Friseur oder das Blu-

mengeschäft haben, und da die Papierarbeit im Großen und Ganzen die Gleiche ist ungeachtet dessen, ob man Ferkel macht oder Häuser anstreicht, wendet die Ordnung sich heute an alle Gewerbeformen.

- Dann kann der Besitzer sich um das konzentrieren, wovon der Betrieb leben soll, stellt sie fest.

Hier oder mit nach Hause Die Betriebssekretärin Ordnung ist flexibel. Es geht nach dem Prinzip: Hier oder mit nach Hause.

Die Betriebssekretärinnen können im Betrieb erscheinen um da die Papierarbeit zu erledigen, oder sie können die Dinge mit nach Hause ins LHN – Haus nehmen und da ordnen.

- Gleichzeitig wissen wir, dass der Bedarf der Kunden sehr un-

terschiedlich ist, sagt Margit Fabricius, - einige wünschen nur die Hilfe für einen kleinen Teil, vielleicht ist das so, weil sie selbst die eigentliche Buchführung verfolgen wollen, während andere es vorziehen, dass wir die gesamte Buchführung bewältigen.

Darin liegt auch, dass eine Betriebssekretärin für 1 Stunde, für 5 Stunden oder für 10 Stunden oder genau so viel oder wenig gemietet werden kann als der Kunde es selbst wünscht.

Eine Bedingung Um die Betriebssekretärin Ordnung zu benutzen werden keine größeren Anforderungen an den Kunden gestellt. Es ist jedoch eine Bedingung, dass er oder sie das Buchführungssystem Ø90 im Computer installiert hat. Das ist

ein recht problemloser Prozess, der sich nicht besonders von anderen Programmen unterscheidet, die auf dem Computer installiert sind.

- Aber sonst kommen wir und tun es, verspricht Margit Fabricius.

Der unmittelbare Vorteil beim System ist, dass wenn eine Rechnung geschrieben ist, wird sie gleichzeitig in der Buchführung registriert. Das ist also teils ein vereinfachter Arbeitsgang und teils ist das eine Verabschiedung von den vielen Merkzetteln auf dem Schreibtisch.

VIRKSOMHEDSSEKRETæR

Har du husket at indberette moms -og skat og lave løn og sende fakturaer ud og få ryddet op i bilagene?

Hvis svaret er nej til en eller flere af tingene er en virksomhedssekretær løsningen

LHN’s virksomhedssekretærer fra venstre: Margith V. Thaysen, Ina Iwersen, Annelise S. Stensgaard, Maja KleinWassink og Margit Fabricius.

LHN’s virksomhedssekretær-ordning er målrettet de mindre virksomheder, hvor ejeren ofte er alene om at tage vare på både virksomhedens kerneområde og papirarbejdet.

Da virksomhedssekretærordningen blev etableret for omkring 15 år siden, var det for at dække et behov i kundekredsen. Erfaringerne viste, at de – dengang hovedsageligt landmænd – måtte ordne papirarbejdet på skæve tider aften eller weekend.

-Arbejdet i stald og mark kom selvsagt først, forklarer virksomhedssekretær Margit Fabricius, LHN, der sammen med sine kolleger kunne se, at samme problem måtte tømmermesteren, maleren, frisøren eller blomsterbutikken sidde med. Og da papirarbejdet stort set er det samme uanset, om man laver grise eller maler huse henvender ordningen sig i dag til alle former for erhverv.

-Så kan ejeren koncentrere sig om dét virksomheden, skal leve af, fastslår hun.

Her eller med hjem Virksomhedssekretærordningen er fleksibel. Det er efter princippet: Her eller med hjem.

Virksomhedssekretæren kan nemlig komme ud i virksomheden og lave papirarbejdet der, eller hun kan tage tingene med hjem i LHN-huset og ordne det derfra.

-Samtidig ved vi, at kundernes behov er meget forskelligt, siger Margit Fabricius, -nogle ønsker kun hjælp til en lille del, måske fordi de gerne selv vil have hænderne nede i regnskaberne, mens andre foretrækker at lade os stå for hele den del af virksomheden.

Deri ligger også, at en virksomhedssekretær kan hyres for en 15-10 timer eller nøjagtigt så meget eller lidt, kunden selv ønsker.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17 www.kreditbanken.dk

Virksomhedssekretæren kan: • Kontere dine bilag • Sætte dine bilag i orden • Betale dine regninger via netbank • Udskrive fakturaer og lave kundeopfølgning på dine kunder • Lave lønregnskab til dine medarbejdere • Indberette moms og skat • Udføre andet kontorarbejde som brevskrivning og udarbejdelse af tilbud

Én betingelse For at anvende virksomhedssekretær-ordningen stilles der ikke særlige krav til kunden. Det er dog en betingelse, at han/hun skal have installeret regnskabssystemet Ø90 på sin computer. En ret problemløs proces, der ikke adskiller sig meget fra andre programmer, man læser ind på sin pc’er.

-Men ellers kommer vi og gør det, lover Margit Fabricius.

Den umiddelbare fordel ved at have systemet installeret er, at straks en regning faktureres, registreres det med det samme i regnskabet. Altså dels en enklere arbejdsgang, dels – burde det være – et farvel til de mange huskelapper på skrivebordet.

Kontakt: Virksomhedssekretærerne Tlf. 7364 3000

Virksomhedssekretærordningens fordele: • Opgaverne bliver hurtigt løst • Tvivlsspørgsmål afklares med det samme • Du sparer en arbejdsgang • Du undgå dårlig samvittighed pga. overskredet deadlines • Du får mere tid til familien og fritidsinteresser • Du får bedre kontakt til LHN og din assistent • Du kan koncentrere dig fuldt ud om din virksomhed • Du slipper for en stor del af det administrative arbejde

Vi har de ekstra hænder, du mangler!

Vi leverer god, stabil arbejdskraft til meget konkurrencedygtige priser fra 189,- kr. pr. time

JESSEN & MØRK A/S Skovhøj 100 · 6470 Sydals · Tlf. 20 10 83 53 Mail: delavalsyd@hotmail.com Lager: Kliplev Storegade 16a · 6200 Aabenraa

Ring til Karen 7476 1010 og hør mere (vi har døgnvagt) Vikarservice SYD · Peberlyk 2 · 6200 Aabenraa

19

LHN’s bestyrelse 2014 Formand Jørgen rsen Popp Pete Søvang, er Løgumklost

and Næstform nder æ Ole Holl, Rødebæk Tinglev

Christian Kock p,

Bjerndru eld Christiansf

Christian Feddersen

Mød os på årets Fællesdyrskue LHN er selvfølgelig igen i år at finde i landboforeningernes telt på stand nr. E8 på årets dyrskue i Aabenraa den 6.-7. juni og igen i år har vi en masse spændende at byde på.

I denne udgave af LHN Magasinet har vi tematiseret »Smittebeskyttelse«. Dette tema bliver også hovedtema på årets LHN stand i landboforeningernes telt.

Alle LHN’s rådgivningsområder og teams vil være repræsenteret på standen i løbet af de to dyrskuedage. Kom og få en snak med vores medarbejdere og folkevalgte og deltag i årets spændende konkurrence, hvor du og din familie kan vinde fine præmier.

Er du medlem af LHN kan du hente en gratis entrebillet til dyrskuet hos LHN fra midt i maj.

Rørkær, Tønder

sen Dirk An, dre Hajstrup ov Bylderup-B

Harro sen Marquard Faurby, er Løgumklost

Vi ses den 6.-7. juni til Fællesdyrskuet i Aabenraa rsen Jørn And,de Høgslun Tønder

MAGASINETS REDAKTION Direktør Tage Hansen, tah@lhn.dk Afdelingschef - Sekretariat og Projektrådgivning Rikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

en Kurt Mads Lovtrup, Tinglev

OPLAG 6500 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri

Lorenz en P. Johanns

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Stollig, Løjt

Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk lhn.dk

n Ellen Bruu n e Andres erMedarbejd nt ta n repræse