VIRTUOS sæson 2017/18

Virtu Sæson 2017/18

Vi skal alle være en Brünnhilde i eget liv Portræt af Instruktøren til DER RING DES NIBELUNGEN

Musik, der lyver Mahlers 4. symfoni

En bue er ikke bare en bue

Fra paris til Esbjørn til OS

Musikchefens klumme Et internationalt orkester med gehør Odense Symfoniorkester har med Alexander Vedernikov i spidsen udviklet sig til et ensemble på højt internationalt niveau, og det kan både ses og høres i løbet af sæsonen. Orkestret, hvis musikere har 20 forskellige nationaliteter, optræder med danske og udenlandske stjerner, bl.a. Marianna Shirinyan, Michala Petri, Nikolaj Lugansky og de amerikanske jazzmusikere Scott Colley og Brian Blade. I maj måned kulminerer samarbejdet med Vedernikov med opsætningen af Wagners Nibelungens Ring, hvor en række af verdens førende sangere står på scenen i ODEON. Men samtidig har Odense Symfoniorkester begge ben på jorden og gør i de kommende år en ekstra indsats for at engagere børn og unge i den klassiske musiks fantastiske univers. Mere end 2.500 børn kommer til at synge med orkestret, når Sigurd til vinter præsenterer sin egen version af Danmarkshistorien, men allerede d.

27. oktober har vi premiere på en nyskabelse, nemlig FAMILIESYMF, en ny koncertserie, hvor den store musik bliver formidlet for de små og deres voksne.

Læs mere om dette på side 7.

Vi glæder os til at se jer!

Finn Schumacker, Musikchef Odense Symfoniorkester

Redaktionen Eva Marie Rasmussen, skribent Ole B. Kiilerich, skribent Finn Schumacker, skribent Knud Erik Jørgensen, skribent Martin D. Knudsen, skribent Mikael Odder Nielsen, skribent Cecilie Stark, redaktørassistent, skribent Trine Lai, redaktør, skribent Troels Loll, grafiker Kontaktinfo: virtuos@odense.dk OS fotos: Knud Erik Jørgensen, Trine Lai, Troels Loll

Indhold Vi skal alle være en BrüNnhilde i eget liv.................4 Af: Eva Marie Rasmussen

Wagner - Et Spadestik dybere...............................6 Af: Ole B. Kiilerich

4 fredage med klassisk musik for hele familien........ 7 Af: Trine Lai

Musik, der lyver...................................................................8 Af: Martin D. Knudsen

En bue er ikke bare en bue........................................... 10 Af: Knud Erik Jørgensen og Trine Lai

Musiske Rejser.....................................................................................13 Af: Cecilie Stark

Synspunkt.............................................................14 Af: Mikael Odder Nielsen

Kommende KONCERTER.............................................................. 16

Vi skal alle være en Brünnhilde i eget liv Af: Eva Marie Rasmussen På intet tidspunkt overvejede hun at sige nej. Tilbuddet om at instruere 15 times opera, der vil rumme den komplette historie om mennesket, var på sin vis en helt naturlig udfordring for den hollandske instruktør Annechien Koerselman. I august besøgte hun Odense for første gang. VirtuOS tegner et portræt.

Midt under en analyse af Wotans bevæggrunde og valg dukker den frem hos hende igen, den hjertelige latter.

Langt fra fordi overguden Wotan er latterlig. Men fordi han begår meget menneskelige fejl. For hende selv er netop nysgerrigheden på alt omkring mennesket det allervigtigste i livet.

Som 4-årig bad hun sin mor om at lære hende at læse.

Simpelthen fordi hun ikke kunne vente længere. Det bedste i verden for hende var - og er - at lære og undersøge.

Senere blev de græske guder hendes altopslugende hobby.

En viden hun netop nu trækker på, da Ringens mytologi trækker på både de græske og nordiske guders persongalleri. Det virker helt naturligt, at hun på gymnasiet af ren og skær interesse fik lov at gå halvvejs gennem kemi- og tysktimen, for at gå til latin og fransk. Og dermed blive både sproglig og matematisk student – samtidigt.

Hun kom ind på både musikkonservatoriet som sanger og på skuespillerskolen. Men det var overblikket hun søgte.

Derfor skiftede hun til instruktørlinjen og følte sig straks hjemme. Hun ser instruktørfaget som et håndværk. Et håndværk, der skal have publikums oplevelse i centrum.

Som blot 41-årig har Annechien Koerselman utallige produktioner bag sig. Både med små kammerensembler i utraditionelle rammer, men også med nogle af de helt store europæiske institutioner, som fx Deutsche Oper Berlin. Nu venter værket over dem alle – Richard Wagners Nibelungens Ring i Odense. Og hun glæder sig.

hinanden og egen dødelighed, så vil naturen altid ende med sidste stik. I grådighed misbruger vi alle ressourcer – men naturen tager bare over. Den vil altid vinde. Og ud af denne intethed vil livet opstå på ny. Livets cirkel og Ringen er igen sluttet.”

17 kilo Ring Hvor står du henne i processen netop nu? ”Efter at have fået overblikket over hele værket og den røde tråd spundet, er jeg nu i gang med detaljerne: Hver enkelt scenes opbygning og dens betydning for helheden. Selvom operaen strækker sig over 4 aftener, ser jeg det som ét værk - en lang opera. Det er også derfor, det er så fantastisk med muligheden for at opleve det, som Wagner havde forestillet sig, nemlig, hele værket, samlet i løbet af en uge.

Jeg har fået fremstillet et klaverpartitur med hele værket, hvor der er noder på den ene side og plads til notater på den anden. Det vejer det 17 kilo og fylder en hel flyttekasse!”

At føle sig hjemme et fremmed sted Hvad håber du at sætte som aftryk med Ringen og i Odense? ”Det var helt utroligt at ankomme til Odense for første gang og allerede efter en halv time føle mig hjemme blandt teamet og Odense Symfoniorkester. Jeg tror grundlæggende på, at man aldrig skal blive stående på kanten af livets udfordringer, men springe med hovedet først og lære at svømme undervejs. Styrken til dette finder du blandt folkene omkring dig. Jeg elsker orkestrets ambition om at lave denne mageløse Ring. Det er mentaliteten om at ville nå og gøre det umulige, som i min optik kendetegner store personligheder og bedrifter.

På samme måde føler jeg en stor forbundenhed med Brünnhilde i Ragnarok. Nøjagtig som Wagner gjorde. Alle burde være en Brünnhilde i deres eget liv. Denne kvinde nægter at give køb på det, hun ved er rigtigt i livet og kærligheden, selvom alt og alle tilsyneladende går hende imod. Hun holder fast. I sidste ende venter døden jo for os alle, men det, vi skaber sammen, består. På den måde er der altid håb. Det glæder jeg mig til at vise publikum.

Naturen vinder altid Hvad kendetegner Ringen som opera og kunstværk? ”Ringen vil alt. Den vil handle om hele livet og lykkes med det. Ét af værkets særkender er, at historien kan fortælles i alle tider og alle steder. Indholdet er universelt; higen efter magt, kærlighed, jalousi og menneskets grådighed - hvilket til sidst bliver vores ødelæggelse.

Selv tror jeg på paradokset i, at selvom vi som mennesker med alle midler prøver at være den snedigste og vinde over

Instruktør på Ringen maj/juni 2018: Annechien Koerselman er født 26. marts 1976 i Hilversum, Holland. Hendes mor er sanger og faderen er psykiater. Annechien er uddannet instruktør ved Toneelacademie Maarstricht og har arbejdet sammen med bl.a.

Deutsche Oper Berlin, Berliner Philharmonikerne, Gergiev festivalen i Rotterdam, Philharmonie Luxembourg m.fl.

Wagner

der ring des nibelungen

Cyklus 1: 22. maj - 27. maj 2018 Cyklus 2: 29. maj - 3. juni 2018 Dirigent: Alexander Vedernikov / Instruktør: Annechien Koerselman Scenisk opførelse: Odense Symfoniorkester, ODEON, Odense

DAS RHEINGOLD

SIEGFRIED

DIE WALKÜRE

GÖTTERDÄMMERUNG

ODENSESyMFONI.DK Med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal / Augustinus Fonden / Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

5

Wagner – et spadestik dybere Af: Ole B. Kiilerich Når man nærmer sig det måske største kunstværk i musikhistorien, Richard Wagners Nibelungens Ring, er der mange indfaldsvinkler. Men man kommer ikke udenom, at vil man forstå dybden og de finere nuancer i dramaet, og ikke mindst i karakterernes psykologi og indbyrdes relationer, så må og skal man ofre lidt tid på at forstå Wagners brug af ledemotiver.

Hvad er så et ledemotiv i Wagnersk forstand? Det er en melodistump, der følger en bestemt karakter, en bestemt idé, et begreb eller sågar fysiske genstande (fx. et sværd eller borgen Valhalla). Og det, der gør Wagners brug af disse mange små melodier så genial, er, at faktisk stort set al musikken i de 15 timer, som dramaerne varer, er lavet af disse små fragmenter, der så er kombineret og varieret på et utal af måder.

Mange scener i Ringen kan forekomme langsomme, og som førstegangslytter kan man have lyst til, at personerne skal reagere hurtigere på indtrufne handlinger, men grunden til denne langsomhed er, at det virkelige drama ofte udspiller sig i musikken nedenunder. Sådan at vi, fx i pausen mellem et spørgsmål og et svar, ved hjælp af ledemotiverne kan følge, hvad der foregår INDEN I hovederne på karaktererne – før de rent faktisk åbner munden og svarer.

Vi kan måske ligefrem forudse, hvad deres handlinger vil føre til langt senere hen ad vejen, ligesom vi forstår deres skjulte motiver, deres bevæggrunde og deres manipulationer - altså langt mere, end hvad der kommer ud af munden på dem. Først her nærmer vi os en dybere forståelse af Wagners enorme kunstneriske univers. À la carte-ledemotiver på YouTube og Facebook Denne opgave - at skulle lære alle disse mange motiver at kende - kan føles næsten uoverkommelig, men her er OS din ven i nøden; fra efteråret i år og frem til premieren i maj 2018 vil vi løbende lægge videoer op på vores YouTubekanal og Facebook-side, hvor jeg vil gennemgå så godt som alle ledemotiverne, inddelt i grupper og undergrupper, så vi alle lige så langsomt kan få alle disse mange melodier lagret så dybt på vores rygrad, at vi, når vi sidder i salen til maj, uden at tænke over det uden videre vil gruble over, hvorfor vi mon hører kærlighedsforsagelsesmotivet, når der bliver sagt det modsatte på scenen, eller hvorfor sværd-motivet mon dukker op i Rhinguldet, længe inden det får en konkret rolle i dramaet.

Jeg håber, I vil følge mig på denne rejse gennem Wagners fascinerende og imponerende univers, så vi alle kan gå til værket med ultimativt spidsede ører til maj næste år. På gensyn på YouTube og Facebook!

I løbet af året vil OS opbygge en hel lille á la carte-menu på vores youtube-kanal, hvor man kan se og gense vores musikformidler Ole B. Kiilerichs gennemgange af Wagners mange ledemotiver.

4 fredage med klassisk musik live for hele familien Nu kan du invitere børn, børnebørn, oldebørn, venindens børn eller naboens børn med hjem til OS. Nyskabelse: Vi har lagt os i selen og lavet fire særligt tilrettelagte koncertoplevelser for familier, som ønsker at tilbyde deres børn lidt mere end blot passiv underholdning på en skærm, familier som prioriterer samvær omkring unikke liveoplevelser, familier som vil give deres børn en bredere kulturforståelse, familier som værdsætter nærværende oplevelser og familier som vil udvide deres børns horisont med et kulturfællesskab.

I FAMILIESYMF-serien zoomer musikformidler Ole B. Kiilerich helt ind på de store klassiske mesterværker i

en koncertrække på i alt 4 symfoniske værker, og han vil sammen med OS lede alle, der er nysgerrige på de store melodier, helt tæt på musikkens magi, mens den skabes.

Og med en varighed på 45 min. og en samlet pris svarende til en lille legopakke, kan de allerfleste være med.

Tag hinanden i hånden og kom hjem til OS Koncerterne starter fredage kl. 17.00 i Odense Koncerthus og slutter lidt før kl. 18.00 - lige tids nok til enten at komme hjem og spise eller gå direkte fra koncertsalen til fællesspisning i foyeren (særskilt tilmelding).

Billetsalget er nu startet: os.billetten.dk Samlet pris: Billet til alle fire fredage koster kun 300 kr for voksne og 150 kr for børn (ex. gebyr).

“Endelig et tilbud, hvor børn er velkomne og skal høre store værker. Børnekoncerter er fint nok, men børn kan høre hvad som helst, så hvorfor ikke lade dem? Som forældre er det så svært at få tid til at gå til koncerter og svært at arrangere pasning af børnene. Til FAMILIESYMF får både børn og voksne en kæmpe oplevelse, ovenikøbet sammen. Jeg glæder mig så meget!” Christa Danielsen, mor til Sebastian

Familiessymf inderholder: 27. OKTOBER 2017 - kl. 17.00

9. FEBRUAR 2018 - kl. 17.00

KLAVERKONCERT

SYMFONIKONCERT

17. NOVEMBER 2017 - kl. 17.00

23. MARTS 2018 - kl. 17.00

Dirigent: Hans Graf Værk: Anton Bruckner: Symfoni nr. 4 ”Den romantiske” Oplev det allerbedste fra Bruckners mesterværk af en symfoni, der lader orkestret smelte sammen til en romantisk organisme med fuld damp på alle kedler.

Dirigent: Clément Mao-Takacs Værk: Kasper Rofelt: Cellokoncert Vær med til en såkaldt uropførelse – første gang, dette værk bliver til rigtig levende musik! Solist Jakob Kullberg giver den fuld skrue på celloen, der kan meget mere, end man tror!

Dirigent: David Danzmayr Værk: Edvard Grieg: Klaverkoncert i a-mol Kom og hør troldene danse i Griegs fantastiske klaverkoncert i a-mol med den altid sprudlende klavervirtuos Marianna Shirinyan. Spillevende musik, der kilder helt ned i storetåen.

SYMFONIKONCERT

Dirigent: Alexander Vedernikov Værk: Johannes Brahms: Symfoni nr. 3 Kom og tag del i Brahms’ hyldest til glæden ved livet og friheden i en symfoni, der jubler og krammer.

CELLOKONCERT

7

Musik, der lyver Af: Martin D. Knudsen Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti. Hvor mange symfonier kender du, der starter med lyden af bjælder? Ud af de ca. 15.000 symfonier, der findes, kender jeg kun én.

I marts 2018 spilles den af Odense Symfoniorkester. Der er tale om en af de mest ejendommelige symfonier: Mahlers 4. fra år 1900. Du skal ikke stole på den! Den prøver at snyde dig. Du vil måske tænke, det lyder som en let og luftig Mozart-ting. Og Mahler selv kaldte den en ‘humoreske’.

Men der foregår i virkeligheden grumme sager. Apostlen Paulus skriver om livet på jorden: Endnu ser vi i et spejl, i en gåde. Mahlers 4. er et hovedværk i vestlig kultur, fordi han omsætter denne tanke til musik.

Narren er en figur, der næsten er forsvundet ud af vores kultur. Narren er en skæv, grim figur på kanten eller ude over kanten af det almindelige samfund. Og fra den position kan narren tillade sig at gøre grin - og sige sandheden om mennesker og den verden, de har skabt.

Næsten al musik, jeg kender, har skyggesider og gåder - det gælder også Mozart. Men Mahlers 4. er decideret uhyggelig. Der optræder både en nar, døden selv med pivende violin og barnemorderen fra Betlehem. Men vi får dog også et glimt af himlen. Et kort glimt på 30 sekunder ud af symfoniens varighed på en time.

I mange artikler, koncertprogrammer og koncertintroduktioner har jeg læst og hørt den hyggelige, indledende bjældeklang omtalt som lyden af juleagtige kanebjælder.

Underforstået, at man skal få associationer til lykkelig barndom og det enkle liv. Nu må man jo høre musik, som man vil. Men der er ingen tvivl om, hvad Mahler selv mente med bjælderne, for det afslørede han i et brev til en nær veninde: Det er narrens bjælder, man kan høre.

Og musikkens barnlige enkelhed får dermed en dobbeltbund. Musikken bliver, som den store Mahler-kender Jens Malthe-Fischer skriver, til en drøm om barndom, man ikke længere kan stole på, men som man sorgfuldt ser tilbage på.

Narren er en figur, der næsten er forsvundet ud af vores kultur. Narren er en skæv, grim figur på kanten eller ude over kanten af det almindelige samfund. Og fra den position kan narren tillade sig at gøre grin - og sige sandheden om mennesker og den verden, de har skabt. Narren er en fysisk ufarlig, forkrøblet, lille ting; en ingenting … Og fordi han er ufarlig, må han sige alle de farlige ting, vi høfligt tier om. Så den søde dans i første sats af symfonien er altså narren, der danser op, og som næsten falder over sine egne små ben. Det, der lyder som hygge, er i virkeligheden en maske. En skæv dans for alle, der har prøvet at føle sig forkerte og ude af trit med det pæne, velfriserede samfund.

Kan musik lyve?

Umiddelbart vil man sige nej. Ord kan lyve, men toner kan ikke. Men en af styrkerne i Mahlers musik er de mange forskudte følelser og kalejdoskopiske lag, der bevæger sig ind over og under hinanden. Lystighed får et strejf af noget grumt. Det grumme gøres der grin med. Mahler kan pludseligt trække et musikalsk forhæng tilbage fra noget hæsligt eller banalt og vise os noget ægte, smukt og transcendent. Katolsk tyngde kan afløses af en buddhistisk, ophøjet ro eller af inderlig glæde. Og man er absolut ikke altid sikker på, hvor man har ham. Netop disse forstillelser eller løgne gør ham autentisk og sand. For han viser os livets kompleksitet, dets omskiftelighed. At vores følelsesliv altid (?) er en blanding. At mennesket har potentiale for det ophøjede og for det gemene, for visdom og naragtighed.

Når du skal ind at høre symfonien, bemærker du, at koncertmesteren har to violiner med. Det er fordi den ene af dem er stemt en tone højere end den anden. I anden sats af symfonien trækker skyerne nemlig for alvor sammen.

En violin stemt en tone for højt gør musikken skæv og uhyggelig. Mahler siger selv, det er døden, der spiller op.

Karakteristisk nok bliver døden her skildret som en art fuld folkemusiker. Man sidder lidt med et grin i halsen og

Oprindeligt ville Mahler afslutte sin enormt lange tredje symfoni med denne sang. Den tredje spillede OS sidste sæson, og jeg tror, vi kan blive enige om, at den slutter som den skal. Uden børnesang.

For den sidste sats af Mahlers 4. er en børnesang. ‘Det himmelske liv’ hedder den, og den skal udtrykkeligt synges med barnlig glæde - og uden parodi. Sangen er en fortsættelse af en anden sang af Mahler med titlen ‘Det jordiske liv’. ‘Det jordiske liv’ handler om en mor, der har så travlt med at skaffe brød, at hendes barn til sidst dør af sult. ‘Det himmelske liv’ er fortsættelsen. Her er barnet i himlen. “Vi hører ingen jordisk larm og uro i himlen, alt lever i salig ro”, synger barnet. Men det er et rent slagtehus. Slagteren Herodes dukker op - det er ham, der gennemførte barnemordet i Betlehem i det nye testamente.

Han passer på de uskyldige lam, og Lukas slagter en okse.

Lukas, det er ham med juleevangeliet - og han er i parentes bemærket skytshelgen for kunstnere. Og for slagtere. Martha står i køkkenet. Det var hende, som Jesus bebrejdede, at hun hellere skulle komme og lytte til ham i stedet for altid at være i køkkenet.

Så Mahlers besked om at synge det her uden ironi understreger bare den drivende parodi. Vi får ikke et billede af himlen. Vi får allerhøjest et billede af himlen udmålt med en meget jordisk tommestok. Det er et vrangbillede af det jordiske liv. Mere kan vi ikke få. Himlen fik vi jo et glimt at tidligere. Uden ord. Og porten blev smækket i. tænker: Hvad i alverden foregår der her. Og det er præcis den form for humor, hele symfonien repræsenterer. Jeg håber selv, at orkestret tør udfordre pænheden og virkelig spille denne musik skævt som folkemusikere.

Om den rolige tredjesats sagde Mahler selv, at den var til for at sige til lytterne, at det foregående slet ikke var så slemt ment. Komponisten Richard Strauss, som Mahler havde en art Lennon-McCartney ven/konkurrent forhold til, sagde om denne sats, at han ville ønske, han kunne skrive noget så smukt. Og smuk er den. Det er i slutningen af denne sats, at Mahler i ca. 30 sekunder river forhænget til side, dropper maskerne og viser os en vision af himlen, men forhænget trækkes lynhurtigt for igen. For i den sidste sats, en lille sang, er der tale om regulært blodbad.

Mahler uropførte sin symfoni i 1901. Folk, også de musikkyndige, forstod meget lidt af den. Efter første sats herskede der rådvildhed i publikum. Efter 2. sats hvæsede man af mishag. I mange år var den fjerde et af hans sjældnest opførte værker. Folk dengang har givetvis forstået de katolske referencer til Herodes, Lukas, Martha og til lammet som symbol på det uskyldige liv. Man har få år forinden hørt Richard Strauss’ musikalske digtning om narren Till Eulenspiegel, der gør så meget nar af borgerne, at disse til sidst klynger ham op. Alt dette har man intuitivt kunnet se genbrugt og forvrænget hos Mahler. Og man har undret sig over den beske humor. I dag er disse kulturelle referencer blegnet. Så nu forstår vi ikke symfoniens referencer mere.

Den bliver en hyggelig nyklassicistisk ting, som ikke vækker anstød.

Karakteristisk nok bliver døden her skildret som en art fuld folkemusiker. Man sidder lidt med et grin i halsen og tænker: Hvad i alverden foregår der her. Og det er præcis den form for humor, hele symfonien repræsenterer.

9

sølvmonteret violinbue af Bernard Ouchard (1925 – 1979)

Hoved

Hår guldmonteret bratschbue af Jacques Audinot (1922 – 1992)

En bue er ikke bare en bue Af: Knud Erik Jørgensen og Trine Lai Odense Symfoniorkesters Instrumentfond (OSI) har siden 1982 anskaffet mange fine instrumenter – violin, bratsch og cello – for udlån til strygerne i OS. Det har ikke kunnet lade sig gøre uden donationer fra fonde, firmaer og private. Seneste donation er fra familien Esbjørn i Bellinge, og det er to buer – en sølvmonteret violinbue af Bernard Ouchard (1925 – 1979) og en guldmonteret bratschbue af Jacques Audinot (1922 – 1992), begge fremragende franske buemagere fra sidste århundrede.

Det er altafgørende for buer til violin, bratsch, cello og kontrabas, at de er af højeste kvalitet for at musikeren kan udnytte instrumentets potentiale. Man siger at venstre hånds teknik er 10% og højre hånds bueteknik er 90% af spillet. Så det kan ikke hjælpe noget hvis musikeren mestrer bueteknikken og en bue af ringe kvalitet er til hinder.

Mesterbuer af høj kvalitet koster ”kassen”. Hvem skulle tro, at noget der ligner en skæv blomsterpind påsat hestehår kan løbe op i 6 cifrede beløb? Den dyreste bue – en violinbue - der er solgt til dato røg op i $ 288.960 svarende til dagskurs danske kr. 1.805.133,12-. Buen der blev solgt på auktion i 2015 var lavet af den franske buemager François Xavier Tourte (1747 -1835), som regnes for den moderne bues stamfader – også benævnt som ”the Stradivari of the bow”.

Kvalitetsbuer er lavet af fernambuk træ til selve stokken, ibenholt til froschen apteret med sølv eller guld – også på skruen. Fra froschen til hoved er der påsat hestehår, og de bedste hår kommer fra haler fra udvalgte sibiriske og mongolske hesteracer.

Buer er sarte overfor slid og skader. For nogle år siden var en af vores violinister så uheldig at hans nyindkøbte

bue – en Nicolas Rémy Maire (1800 – 1878) – røg på gulvet i et af vores prøverum i koncerthuset. Hovedet knækkede og buen blev regnet for totalskadet. Han havde givet kr.

250.000,- for buen, som var sjældent perfekt. Heldigvis var buen forsikret. Alligevel var der gråd og tænders gnidsel i uger derefter, for en sådan fantastisk bue ”hænger ikke på træerne”.

I dag kan man købe buer hvor stokken er lavet af carbon og kopier af de gamle mesterbuer. De koster kun en brøkdel (kr. 5.000,- 10.000,-) i forhold til føromtalte mesterbuer af fernambuk, og er glimrende som reservebue hvis uheldet er ude. Og så er de så stærke, at man kan pilke torsk med dem.

Familien Esbjørn Som skrevet står, så er den seneste donation to fremragende buer til Odense Symfoniorkesters Instrumentfond Lars Esbjørn, som har doneret de to buer til instrumentfonden, er kommet til Odense Symfoniorkesters koncerter, så længe han kan huske. Begge buer har tilhørt hans far, Nils Esbjørn, som havde et særlig stærkt bånd til Odense Symfoniorkester.

Hans forældre begyndte at gå til torsdagskoncerter med et vennepar i 1945/46, dengang orkestret spillede i Fyns Forsamlingshus, og her kom Lars allerede som lille dreng med, når hans far synes, der var noget særligt, han skulle høre. ”Da orkestret rykkede ind i koncerthuset i starten af 1980’erne, fulgte mine forældre helt naturligt med, og de har siddet på de samme pladser i salen gennem alle årene: række 13, plads 1 og 3”, fortæller Lars om de trofaste koncertgængere.

Da Nils ikke længere kunne tage til koncert, fortsatte Lars sammen med sin mor, og da hans mor for få år siden desværre heller ikke længere kunne klare turen, tog Lars sin kone Kirsten med, og nu sidder de to sammen, så vidt det er muligt på række 13, plads 1 og 3.

Lakrids og strygekvartet Familien Esbjørns interesse for klassisk musik ligger ikke kun i oplevelsen, den ligger også i udøvelsen. Nils Esbjørn blev som barn tvunget til at spille violin, det ændrede sig i teenage-årene til guitar, men endte med at blive til bratsch.

Stok

Det var dog først, da han var i tyverne, at han for alvor begyndte at musicere seriøst.

Lars har mange minder med kammerkoncerter hjemme i stuen. Fra sit tidligste minde husker han en herre ved navn Doktor Lund, som kom med 7-8 venner og spillede sammen med hans far. Senere begyndte Nils også at spille kirkekoncerter, og her husker Lars tydeligt en koncert i Hjallese Kirke, hvor hans far skulle spille med sin strygekvartet. Nu var Lars selv blevet far og sad blandt kirkegængerne med sin mor og sin søn. Mormor havde taget en pose lakridser med, som hun vidste den lille Esbjørn rigtig godt kunne lide, og lige som kvartettens nummer stoppede, råbte den lille Esbjørn, så alle i kirken kunne høre det: MER, MER, MER! – det var dog lakridserne, han ikke kunne få nok af.

Selv har Lars taget spillet op med fløjten, og så synger han en flot tenor. Han kunne da heller ikke dy sig for at afprøve Carl Nielsen Salens akustik og lige synge en tone fra scenen, da vi skulle have taget et foto af ham og buerne. I dag har gospelkoret Joyful voices fornøjelsen af at have ham i koret og som bestyrelsesformand.

Lars Esbjørn

Frosch

Skrue

”Det vil være i fars ånd at give buerne til symfoniorkestret, fordi hans musikmiljø altid har været centreret omkring det, I står for” begrunder Lars Esbjørn den generøse donation.

Fra Paris til Esbjørn til OS Bratschbuen som Lars nu har doneret til instrumentfonden blev i sin tid hentet i Paris. Hans forældre havde ikke bil, så de tog toget til Paris, gik ind og hentede den bestilte bue, som lå klar og tog så toget hjem igen. Nu kan familien Esbjørn se orkestrets bratschist Dorthe Byrialsen på scenen i Carl Nielsen Salen spille med den guldmonterede Jacques Audinot bratschbue, mens violinist Jovana Vukusic spiller med den sølvmonterede violinbue af Bernard Ouchard.

Familien Esbjørn

11

Musiske Rejser Af: Cecilie Stark Mange har en personlig historie om rejsen gennem livet. En historie som har stor betydning, en historie som har formet os og vist os videre på livets vej.

Men hvordan lyder det, når denne historie – DIN historie - bliver omsat til musik?

Netop dét har du mulighed for at få svar på, når komponist Andy Pape i samarbejde med Odense Symfoniorkester inviterer til spisefællesskab og kammerkoncert syv steder på Fyn i løbet af efteråret 2017. Projektet hedder ”Musiske Rejser” og bliver skudt i gang d. 2. november i Faaborg.

Hele projektet er baseret på fynboernes egne historier, som i sidste ende bliver givet tilbage til fynboerne i symfonisk form ved uropførelsen med Odense Symfoniorkester i efteråret 2018.

Bag denne forvandling fra historier til symfoni, står den finurlige ildsjæl af en komponist, Andy Pape. Pape har mange spændende musiske projekter på sit CV, og nogen vil måske huske ham fra sit seneste samarbejde med OS i forbindelse med ”Lyden af Fyn”, i anledning af Carl Nielsens 150 års fødselsdag, hvor Pape komponerede symfonien: ”Sinfonia Fionia”.

Det kommende projekt ”Musiske Rejser”, er dog helt unikt, og Pape er især fascineret af den anderledes skabelses-

proces, som står foran ham. Hvor man som komponist normalt kun har sig selv og egne idéer at tage højde for, fungerer fynboerne i dette projekt som en slags sparringspartnere i udformningen af symfonien.

Historien driver værket Før der kan komponeres en symfoni, skal der altså indsamles nogle historier - og det er her, du kommer ind i billedet, for der er brug for netop dig og din unikke rejse gennem livet til at inspirere og forme symfonien. Disse bliver indsamlet ved gratis spisefællesskaber i Faaborg, Glamsbjerg, Odense, Kerteminde, Svendborg, Vollsmose og Nyborg, hvor historierne udveksles i godt selskab over en lækker middag i hyggelige omgivelser.

Aftenen står som bekendt i de gode historier og musikkens tegn og bliver derfor også afsluttet med en kammerkoncert. Her vil det også være muligt at deltage, selvom man ikke har været en del af spisefællesskabet. Til koncerten kan du opleve Stravinskijs ”Dumbarton Oaks Concerto”, Bernsteins ”Candide” og tre af Dvoráks danse, nyfortolket i værket: ”Le Famiglie”. Desuden kommer du til denne koncert med på kammerorkestrets egne musiske rejser, indsamlet og fortolket af Andy Pape.

Symfoniorkestret håber også, at du vil dele din musiske rejse ved spisefælleskabet - eller blot komme og nyde OS og Andy Pape i smuk genforening ved kammerkoncerten.

Gratis billetter og mere information om tid og sted finder du på www.odensesymfoni.dk

02.11.17 – Faaborg: Spisefællesskab: Det Hvide Pakhus, 17.30

Kammerkoncert: Helios, 20.00

03.11.17 – Glamsbjerg: Spisefællesskab: Culturarte, 17.30

Kammerkoncert: Culturarte, 20.00

06.11.17 – Odense: Spisefællesskab: Kulturmaskinen, 17.30

Kammerkoncert: Magasinet, 20.00

07.11.17 – Kerteminde: Spisefællesskab: Café Agnes H, 17.30

Kammerkoncert: Anexet, 20.00

08.11.17 – Svendborg: Spisefællesskab: Bogholderiet, 17.30

Kammerkoncert: Kammerateriet, 20.00

09.11.17 – Vollsmose: Spisefællesskab: Vollsmose Kulturhus, 17.30

Kammerkoncert: Vollsmose Kulturhus, 20.00

10.11.17 – Nyborg: Spisefællesskab: Bastionen, 17.30

Kammerkoncert: Bastionen, 20.00

13

SYNSPUNKT Af: Mikael Odder Nielsen, Kulturkoordinator Kan musik, kunst og kultur gøre noget for menneskers sundhed og trivsel?

Kan det mindske den sociale isolation, der ofte følger med en langtidssygemelding? Og kan det give folk smilet tilbage på læben, etablere nye fællesskaber og give overskud til at klare hverdagens udfordringer? Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller mig selv, når jeg som kulturkoordinator i Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune er med til at tilbyde ”Kultur på Recept” eller ”Kulturvitaminer”, som vi kalder det i det nordjyske.

Kultur og sundhed er de seneste år kommet mere og mere i fokus i Danmark, fordi man mener, at sundhed ikke udelukkende er relateret til fysisk trivsel og velvære, men at den mentale sundhed er mindst lige så vigtig for, at mennesket er i balance og trives. I 2016 blev det muligt for kommuner at søge satspuljemidler til at gennemføre kulturelle aktiviteter i projektet Kultur på Recept. Fire kommuner blev udvalgt, og Aalborg Kommune, hvor jeg er

Kulturkoordinator på projektet, er en af dem.

Kort fortalt er Kulturvitaminer et 10 ugers forløb med 3 ugentlige kulturaktiviteter, som tilbydes til borgere med stress, angst eller depression. Vi prøver at dække kulturbegrebet i bred forstand, da borgerne på den måde bliver præsentereret for en bred vifte af kommunens kulturtilbud. Hovedvægten ligger på musik og litteratur, ikke fordi vi mener, at det er bedre end andre kulturtilbud, men fordi der er en del forskning på området og evidens for, at det virker. Borgerne bliver i deres 10 ugers forløb præsenteret for 8 forskellige kulturtilbud, hvoraf 3 af dem har musik som omdrejningspunkt – fællessang, Musikstjernen og besøg hos byens symfoniorkester Fællessang på Den Rytmiske Aftenskole i Nordkraft handler blandt andet om, at synge sammen med andre og opleve glæden ved sang og udtryk som en del af et fællesskab. Vi ved, at sang rent fysiologisk hjælper med at regulere og optimere åndedrættet og derigennem forbedre kroppens iltoptag, hvilket er med til at stimulere lysten til at være aktiv. Derudover giver det en oplevelse af aktivt at bidrage til et fællesskab, som ikke handler om sygdom, og kan derved være med til at øge livskvaliteten hos den enkelte borger.

Klassisk musik i ambulancer Musikstjernen handler om at lytte til musik og lære at bruge musikken som et strategisk og aktivt redskab i hverdagen. Det kan f.eks. være til at få en pause eller et frikvarter, at dæmpe tankemylder eller til at hjælpe én med at falde i søvn. Vi ved, at musiklytning kan være med til at reducere symptomerne på stress og angst samt styrke immunforsvaret. Musikstjernen er udviklet i psykiatrien i Aalborg og er endvidere installeret i ambulancer i Region Nord med angstdæmpende musik.

Den sidste og tredje aktivitet, der har musikalsk karakter er, symfoniorkestret, som tilbyder en mere æstetisk oplevelse, hvor borgerne oplever den levende musik i et hus og en koncertsal, som er bygget til formålet. Først får borgerne en introduktion til musikken, dernæst overværes en prøve, og til sidst reflekteres der over oplevelsen. En stor folkesundhedsundersøgelse viser, at 2/3 af den danske befolkning helt sikkert eller til en vis grad mener, at musikaktivitet eller –oplevelse har en positiv indvirkning på helbredet. Og netop en musikoplevelse er, hvad de får hos symfoniorkestret. Noget af det fantastiske ved at opleve musik er, at den sætter os i kontakt med vores følelser. Vi har opbygget et samfund, hvor det er rigtig svært at have det, som man har det og samtidig udføre sit arbejde. Man må derfor ofte efterlade sine følelser derhjemme, når

man kører på arbejde og agerer ”professionelt”. Men i den klassiske musik er der tit en fortælling, hvor der er nogle følelser på spil, og ofte bliver disse følelser overdrevet i musikken. Her føler borgerne, at de kan få lov til at være i den følelse, som musikken rør i dem og til sidst måske også få en forløsning, helt uden at have musikalske forudsætninger.

Når jeg så stiller mig selv de samme spørgsmål, som jeg gjorde i det indledende afsnit, kan jeg med udgangspunkt i mit arbejde med de forskellige tilgange til musik og kultur kun svare: ”ja”. Musik, musikoplevelser og musikaktiviteter kan gøre noget for vores trivsel og psykiske velbefindende. Og det fællesskab, der skabes omkring musikken, kan hjælpe os ud af social isolation og ind i nye fællesskaber i og omkring musikken.

Der findes rigtig meget forskning og mange undersøgelser på området, som jeg slet ikke har været omkring i dette indlæg, men hvis man er interesseret i at vide mere om musik og kulturs betydning for mental sundhed, kan det anbefales eksempelvis at læse rapporten ”Systematisk gennemgang af den internationale litteratur om Kultur og Sundhed” af Anita Jensen på Nordjysk Center for Kultur og Sundheds hjemmeside.

15

Kommende koncerter 2017 / 2018 ELSKOVSDRIKKEN

MATINÉKONCERT

MULBERRY STREET SYMPHONY

HARRY POTTER FESTIVAL

6. okt

8. okt

12. okt

21. okt

NATIONAL­ROMANTISKE GIGANTER

FAMILIESYMF

MATINÉKONCERT

DEN SENE ROMANTIKS SUPERHELTE

26. okt

27. okt

5. nov

16. nov

FAMILIESYMF

HVALENS SANG OG VENEDIGS VANDVEJE

EN KATEDRAL AF TONER

NISSEBANDEN I GRØNLAND

17. Nov

21. nov

30. nov

9. Dec

MESSIAS

CHRISTMAS CAROLS

FROST DISNEY IN CONCERT

NYTÅRS­KONCERTER

13. og 14. Dec

20. Dec

29. Dec

6., 12 og 13. Jan

MASKERADE Gæstespil

SIGURDS DANMARKS­ HISTORIE

TRADITIONEN TRO OG UTRO

KLODEN RUNDT MED KÆRLIGHED OG HUMOR

8. jan

17. jan - 2. Feb

25. jan

30. jan

MATINÉKONCERT

FRIHEDS­ROMANTIKERNE

Familiesymf

LA TRAVIATA

4. feb

8. Feb

9. feb

27. og 28. feb

FROM RUSSIA WITH LOVE

DANSKE MUSIKFAMILIER OG EN STOLT TJEKKE

SCORE ORCHESTRAL GAME MUSIC

MATINÉKONCERT

8. mar

13. mar

15. og 16. mar

18. mar

PÅ VEJEN TIL EN NY DAG

Familiesymf

RUSSISKE FORBINDELSER OG FRANSK VEMOD

DER RING DES NIBELUNGEN

22. mar

23. mar

10. Apr

22. maj - 3. jun

odensesymfoni.dk