16. APRIL 2026 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
SCHUBERT & MENDELSSOHN
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Simon Gaudenz
Solist: Petter Moen, tenor
Emilie Mayer: Faust-Ouverture, op. 46 (1812 - 1883)
Varighed: ca. 14 min.
Franz Schubert: Lieder (1797 - 1828)
- Die Sterne
- Du Bist die Ruh
- Die Forelle
- Der Wanderer an den Mond
- An Sylvia
- Im Abendrot
- Der Erlkönig
- Geheimes
Varighed: ca. 30 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Felix Mendelssohn: Symfoni nr. 3 - Den skotske -Bartholdy (1809 - 1847)
I Andante con moto - Allegro un poco agitato - Assai animato
II Vivace non troppo
III Adagio
IV Allegro vivacissimo - Allegro maestoso assai
Varighed: ca. 36 min.
Foto: Lucia Hunziker
Aftenens program kan anskues på mindst to måder.
På den ene side er programmet, set fra en musikhistorisk vinkel, en vandring gennem den tyske romantik. Vi udforsker to vigtige genrer, nemlig programmusikken, som var en nyskabelse i romantikkens symfoniske repertoire, og vi får et tværsnit af Schuberts liedkunst, en genre, han gjorde til fast inventar i romantikkens kammermusik.
Lyder det lidt for nørdet? Frygt ikke. For på den anden side handler programmet nemlig også om musik, der fortæller historier. Om dødskamp, kønskamp, uudslukkelig fascination og ophøjet, himmelsk ro. Blandt andet.
Selvom det kun er cirka 15 år, der skiller aftenens tre komponister, er deres udtryk meget forskelligt.
Kronologisk kommer Schubert først. Man kan tale og skrive om Schubert i time- og kilometervis, men denne fokuserer på hans sange. Felix Mendelssohn repræsenterer den tidlige romantik, mens Emilie Mayer repræsenterer den senere romantik.
Foto: Mikołaj Chomacki
SCHUBERT OG DEN
INDUSTRIELLE REVOLUTION
Alt efter optællingsmetode findes der mellem 600 og 700 sange af Schubert. Lytter man til en ny Schubertlied hver dag, ville der således gå omkring ét år og otte-ti måneder, før man kan begynde forfra.
Historien om liedkunstens opblomstring og Schuberts kroning som dens uofficielle konge er i virkeligheden en lille tidslomme, hvor verdenshistorien (i hvert fald den vestlige), industrihistorien og musikhistorien mødes og giver hånd.
Tidsmæssigt falder romantikken nemlig sammen med den industrielle revolution, vandringen fra land til by og dermed også med en kraftig udbygning af borgerskabet.
Det betyder to ting: For det første var musik og koncerter ikke længere et privilegium, som kun aristokratiet kunne nyde. Den nye middelklasse havde penge til instrumenter og de lærere, der underviste borgerskabets døtre (og sønner) i at spille på dem. De havde også dannelse til at værdsætte musik og poesi.
For det andet blev bog- og nodetryk billigere i begyndelsen af 1800-tallet, og samtidig gjorde den industrielle revolution det muligt at producere instrumenter og instrument-dele i større antal og billigere end før.
Den mekanisme, der satte fut i efterspørgslen, hjalp altså også med at besvare den. Så nu har vi publikum, instrumenter, musikere og mulighed for at trykke noder. Men hvad skal de høre? Hvad skal de spille?
Schubert, blandt andet. Han står klar i kulissen.
Lieden har rødder helt tilbage i middelalderens minnesang, men den form, vi i dag typisk forbinder med lied, voksede frem i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som en kunstsang for stemme og klaver, skabt til at blive opført i hjemmet ved små, intime sangaftener.
Men det kræver en genial komponist at gøre den til et eftertragtet allemandseje.
DRAMA I KLAVERSTEMMEN
En lied kræver to instrumenter: En sangstemme og et klaver (som i aften er erstattet af et herligt orkester). Sangeren har i sagens natur én stemme til at synge en melodi, mens klaveret, undskyld udtrykket, har flere tangenter at spille på.
Schuberts akkompagnementer spænder fra haikuagtig enkelhed til små fuldblods minidramaer.
Tag for eksempel et af hans absolutte superhits, Erlkönig. En far rider gennem skoven midt om natten med sin søn i armene. Barnet fortæller, hvordan Elverkongen skiftevis lokker og truer, og stemningen bliver gradvist mere desperat, selvom faren forsøger at be-
rolige barnet med, at Elverkongen bare er tåge eller vind, der rasler i de tørre blade.
Sangeren spiller både far, søn og Elverkonge, og under sangstemmen lader Schubert triolerne galoppere afsted som hestens hove. De stopper først, da faren når sit bestemmelsessted – men har mistet sin søn.
Erlkönig er det, man kalder gennemkomponeret: En lied der er skrevet som ét forløb fra ende til anden, uden strofer der gentager sig.
Anderledes er det med Die Forelle, hvor den samme melodi går igen flere gange. Men også her bruger Schubert akkompagnementet til at fortælle historien. Lyt bare til bækken, der pludrer afsted, mens sangeren fortæller, hvordan en drillesyg forel først undslipper fiskeren, men ender på krogen alligevel.
Men Schubert har ikke altid brug for mange effekter for at skabe en stemning.
I Der Wanderer an den Mond funderer en vandringsmand over modsætningerne mellem ham selv og månen. Her bruger Schubert akkompagnementet til at supplere og komplementere sangstemmen i stedet for at skabe billeder. Lyt selv, om du kan høre, hvilken stemning vores vandringsmand er i, ud fra musikken.
I Du bist die Ruh er Schubert i sit mest minimalistiske hjørne. Men med maksimal effekt – den lille, næsten zen-agtige lied er selve billedet på den himmelske ro, sangeren maner frem.
Erlkönig har tekst af en af romantikkens helt store digtere, Goethe. Og blandt andet derfor har den et slægtskab med Emilie Mayers Faust-ouverture. Men for at forstå dén skal vi lige runde Mendelssohn og Skotland først.
MENDELSSOHNS SKOTLANDSTUR
Kan I huske borgerskabet, der havde penge til at give deres sønner og døtre en musikalsk uddannelse? Dét velhavende borgerskab fostrede søskendeparret Felix og Fanny Mendelssohn.
Allerede fra barnsben var Felix Mendelssohn et åbenlyst talent, så da han som ung kom på dannelsesrejse rundt i Europa, som det var kutyme for sønner af formuende familier i romantikkens Tyskland, brugte han også rejsen til at vinde det engelske publikums hjerter.
I juli 1829 var han nået til Skotland og skrev hjem til familien: ”I den dybe skumring tog vi til slottet, hvor Dronning Mary levede og elskede. Kapellet […] har ikke længere noget tag. Græs og efeu trives nu ved det ødelagte alter, hvor Mary blev kronet som Skotlands dronning. Alt er ødelagt, i ruiner og himlen vælder ind. Jeg tror, jeg fandt begyndelsen til min ”skotske symfoni” dér”.
Slottet er Holyrood, der i dag fungerer som residens for Storbritanniens monark, når han er i Skotland. Klosteret, der ligger op til slottet, er ganske rigtigt en ruin.
Sammen med brevet sendte unge Mendelssohn en lap nodepapir med de første takter af det, der senere skulle blive til symfoniens første sats.
Nogle dage senere besøgte Mendelssohn Skotlands vestkyst, hvor han fandt inspiration til sin Hebriderne. Inspirationen til begge værker er altså indsamlet med få dages mellemrum. Alligevel skulle der gå ti-tolv år, før Mendelssohn færdiggjorde sin skotske symfoni, mens Hebriderne havde premiere i 1832.
Hvorfor? Vi ved det ikke. Men Skotlands historie og landskaber har gjort så varigt indtryk på 20-årige Felix, at han stadig skrev musik om det, da han havde rundet de 30.
Hebriderne og den skotske symfoni er begge eksempler på det, man på musikhistorisk kalder for programmusik. Det kan enten være musik, der fortæller en konkret historie (tænk på Beethovens Pastoralesymfoni fra 1808) eller musik, som skal formidle stemningen eller indtrykket af et sted – for eksempel Hebriderne eller det forladte kapel ved Holyrood.
Programmusik kan også fortælle en fiktiv historie – måske en historie som Goethes Faust, som Emilie Mayer lod sig inspirere af.
STÆDIGE EMILIE
Historien om Emilie Mayer, der i sin samtid blev kendt som ”den kvindelige Beethoven”, er en historie om succes på en tragisk – men nødvendig – baggrund.
Emilie Mayer var datter af en velhavende apoteker, og allerede som barn begyndte hun at komponere på klaveret (dér var det velbeslåede borgerskab igen!). Hun mistede sin mor som ganske lille, og mens hun holdt hus for sin far, fortsatte hun med at studere musik og komposition.
Statistikken taler for, at Emilie Mayer ville være endt som hausfrau eller husholderske for faren. Men som 28-årig mistede hun sin far til selvmord. Hans død betød, at hun fik økonomisk og social frihed til at rejse, studere og opføre sin musik – med støtte fra sine brødre. Blandt andet studerede hun hos Carl Loewe, hvis musik også Schubert beundrede.
I samtiden havde det nok været nemmere for Emilie Mayer at være koncertpianist og skrive lidt kammermusik ved siden af. Symfonisk musik var nemlig for kompliceret for kvinder, mente mange. Alligevel insisterede Mayer på at skrive og få opført symfoniske værker. Heldigvis.
Ud over Goethe, der både har leveret tekster til Schubert og inspiration til Mayers ouverture, er der også et andet slægtskab: Det følelsesfulde, det dramatiske, spændingerne i musikken. Mayers Faust-ouverture er et sent værk, fuldt af drama, følelser og modsætninger.
Man kan sige, at det drama, Schubert antyder i sine lieder, bryder ud i lys lue hos Mayer.
Det er Faust, den lærde skikkelse, der altid søger mere og mere lærdom og magt, selv når prisen ender med at blive for høj, der har lagt navn til Emilie Mayers værk. Men måske værket, som er skrevet tre år før hendes død, også har været en indirekte refleksion over den pris og de kampe, som Mayer selv betalte for at være udøvende kunstner? Måske. Tanken er i hvert fald nærliggende.
Ouverturen er, ligesom Mendelssohns skotske symfoni, et værk, der skal gengive grundessensen af et drama, et sted, eller en historie – rigtig programmusik, som Emilie Mayer heldigvis var stædig nok til at skrive, så vi kan nyde den.
Programnote af Malena Rønnow
HØR MERE FRA
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
• Få eksklusive tilbud
• Modtag nyheder først
Simon Gaudenz, dirigent
Simon Gaudenz er tidligere 1. gæstedirigent for OS og siden 2018 chefdirigent ved Jena Filharmonikerne. Han er uddannet i fagene klarinet, komposition og direktion ved konservatorierne i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Fra 2004-2011 var han kunstnerisk leder og chefdirigent ved Collegium Musicum Basel og har vundet flere store priser, heriblandt én af de fornemmeste, europæiske dirigentpriser, Der Deutsche Dirigentenpreis, i 2009. Simon har dirigeret en lang række af orkestre rundt om i verden, bl.a. Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, Tonhalle Orchestra Zürich, Oslo Filharmonikerne, Bamberg Symfoniorkester og div. tyske radioorkestre. I sæson 2025/26 åbner Simon Gaudenz og Jena Filharmonikerne et nyt kapitel med fokus på en enkelt komponist i hver koncertsæson, begyndende med Dmitri Sjostakovitj. Koncertrækken får navnet "Planet Sjostakovitj".
Petter Moen, tenor
Den norske tenor Petter Moen, der i pressen er blevet beskrevet som "en tenor med en sprudlende spændvidde og strålende topklang", har etableret sig som en sanger, der er lige så hjemmevant på koncertscenen som i operaen. Han er uddannet på Operaakademiet i Oslo og studerer pt. under Susanna Eken på Det Kgl. Danske Operaakademi i København. Den forgangne sommer, i august 2025, sang han rollen som Toke i Poul Ruders' opera Det 13. Barn med Odense Symfoniorkester, ligesom han i indeværende sæson har været solist i Bachs Juleoratorium med Arktisk Filharmoni, sunget Don Ottavio i Don Giovanni med Den Jyske Opera (bl.a. her i Odense i marts) og Almaviva i Barberen i Sevilla på Operaen i København og Kurt Weills Syv Dødssynder med Tapilola Sinfonietta
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
SVANESØEN & TORNEROSE - HØJDEPUNKTER FRA BALLETMUSIKKENS MESTER 30. APRIL & 1. MAJ 2026 KL. 19.00 Ingen over og ingen ved siden af Tjajkovskij, når menuen står på balletmusik. Pierre Bleuse har fundet en hitparade af uhørt skøn musik frem til os fra balletterne Svanesøen og Tornerose samt fantasiouverturen Romeo og Julie.
DVOŘÁKS STRYGEKVINTET & VIOLA POWER
5. MAJ 2026 KL. 19.00
En kammermusikalsk buket af billedskønne bratschblomster! Først skal vi høre Dvořáks amerikanskinspirerede 3. strygekvintet og bagefter et medley af klassikere arrangeret specifikt for violinens gådefulde, sensuelle storesøster.
BRAHMS’ 2. SYMFONI
13. MAJ 2026 KL. 19.00
Brahms’ 2. symfoni kaldes ikke uden grund for Brahms’ pastoralesymfoni. Musikken er underskøn og lyrisk, fyldt med varme hornklange og sangbare melodier, men også et snert af melankoli bag de skønne motiver.
SØNDAGSMATINÉ
SØN 19. APR 2026
SVANESØEN & TORNEROSE
30. APR - 1. MAJ 2026
VERDENS BEDSTE FILMMUSIK – PART II
7.- 8. MAJ 2026
MAHLERS 3. CPH PHIL & OS
22. MAJ 2026
CARL NIELSEN KONKURRENCEN
9.- 16. JUN 2026
SIGURD OG DEN FYNSKE HISTORIE
21. - 24. APR 2026
DVOŘÁKS STRYGEKVINTET & VIOLA POWER
5. MAJ 2026
BRAHMS’ 2. SYMFONI
30. APR - 1. MAJ 2026
KLASSISK MED SPJÆT
29. MAJ 2026
ER DU DUS MED HIMLENS FUGLE?
21. JUN 2026
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.
Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Zhe Deng
Jacob Agerskov Buur **
Marie Lestrelin **
Niels Thorkild Levinsen **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova (orlov)
Karoliina Annukka Koivisto **
Borbála Brezovsky **
Martyna Kulpinska **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
-
Malte Bjerkø **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Benjamin Lund Tomter (orlov)
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Tobias van der Pals **
Perrine Pacherie **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Andreas Hjorth Jessen
Andrew Stalker **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Ragnhildur Josefsdottir
-
Kristin Yr Jonsdottir **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg (orlov)
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Jack Richerd Pilcher May **
Julie Solevad **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov)
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
Bloody Weizen Frisk hvedeøl med blodappelsin
Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.
Ny elbil?
Få et af markedets billigste lån
Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.