Skip to main content

Sæsonkatalog 2027

Page 1

SÆSON 2027


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

1. VIOLIN

CELLO

FAGOT

Erik Heide 1. koncertmester

Anna Dorothea Wolff 2. solo

Xanthe Arthurs 2. solo

Signe Madsen 2. koncertmester

Benjamin Lund Tomter 3. solo

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Esther Mielewczyk Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Ulrike Kipp Christensen Sofie Qvamme Zhe Deng

Anna Pettersson Chatarina Altino Mette Spang-Hanssen

Tone Sundgård Anker 1. solo

Eugen Tichindeleanu 1. koncertmester

Jonathan Slaatto 1. solo

Morten Østergaard 1. solo

HORN

KONTRABAS

Niels Aamand Güntelberg alternerende solo

Maria Frankel 3. solo

Jovana Vukušić 2. solo

Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung

Andreas Hjorth Jessen

TROMPET

Jan Erik Schousboe 3. solo

FLØJTE

2. VIOLIN

Carl Sjöberg Stig Andersen Kathrin Kollecker Mads Haugsted Hansen Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Juliette Hsieh BRATSCH

Peter Prehn 1. solo

Per Morten Bye 1. solo

Rune Most 1. solo

Victor Koch Jensen 2. solo

Ingrid Søfteland Neset 1. solo

Henrik Hou 3. solo

Ragnhildur Josefsdottir (piccolo)

BASUN

Robert Holmsted 1. solo

OBO

Henrik Skotte 1. solo

Rafaell Altino 1. solo

Albrecht Krauß 2. solo

BASBASUN

Martin Jochimsen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen

Pina Mohs (engelskhorn)

TUBA

Alf Vestergaard Nielsen Carl Boye Hansen 1. solo

KLARINET

Svante Wik 1. solo

PAUKE

René Højlund Rasmussen 2. solo

Thomas Georgi 1. solo

Kenneth Larsen (basklarinet)

SLAGTØJ

Jonas Bonde-Nielsen 1. solo Laurids Hvidtfeldt Madsen 2. solo

VIGTIGE DATOER ( alle dage med start kl. 10.00 ) PARTOUTKORTSALG FASTEPAKKESALG MIXPAKKE + LØSSALG

| | |

Mandag d. 21. - 23. SEP 2026 Tirsdag d. 29. - 30. SEP 2026 Onsdag d. 1. OKT 2026


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

DET STORLADNE OG DET NÆRE Et symfoniorkester byder på musikalske oplevelser af mange slags. Fra filmmusikkens overvældende sug til barokmusikkens intime nærhed, fra det flødeskumsfede til knasende sprøde. Musikken kan fremkalde børnenes latter og gråhåredes suk, samtaleemner og refleksion. Det ved vi – alle os, der kommer til koncerterne med Odense Symfoniorkester. Men ved din nabo det? Hos Odense Symfoniorkester gør vi vores bedste for at præsentere musik for enhver smag – også for kollegerne, vennerne og de familiemedlemmer, der ikke har prøvet at købe billet hos OS. Her er, hvad du blandt meget andet kan glæde dig til i 2027: En koncert med inspiration fra tv-serien Bridgerton, en hyldest til Melodi Grand Prix og en Halloweenkoncert med passende uhygge vil tilsammen kalde på ALLE følelserne fra hjertesuk, over fællesskabet om de gode hits og til det rislende gys ved uhyggelig musik. Beethoven hylder vi hele året – det er 200 år siden han døde – og selvom hans musik altid vil være på vores programmer, så er der lidt mere at finde i 2027. Vi markerer i foråret, at den store, sovjetiske cellist Mstislav Rostropovitj ville være fyldt 100 år. Og vi hylder den levende, danske legende Anders Koppel, der bliver 80 år i 2027 – oplev ny musik af Koppel med hans koncert for to klaverer, og oplev ham selv på scenen med det legendariske Hammondorgel. Odense Symfoniorkester har også i 2027 samarbejdspartnere fra øverste skuffe: Sammen med Odense Teater laver vi igen en musicalkoncert, som bygger videre på succesen fra 2025; med Copenhagen Phil fortsætter vi samarbejdet om Mahlers store symfonier; og vi får besøg af Kaunas Statskor fra Litauen i Verdis Requiem og af Det Kgl. Teaters Operakor til en koncert med de bedste kor fra elskede operaer. Inviter familiens yngste med til Bamsekoncert, oplev kammermusikkoncerter med orkestrets musikere, og stem på dine yndlingsklarinettister til Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i juni. Kom. Bare kom. Vi skal nok stå for musikken – og sammen skaber vi nærværet, samværet, intensiteten og glæden.

Trine Boje Mortensen, Musikchef


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SÆSONOVERSIGT 2027 JANUAR 2027 NYTÅRSKONCERTER (s. 18)

APRIL 2027 MASKERADE - DEN JYSKE OPERA (s. 27)

torsdag 7. januar, kl. 19.00 fredag 8. januar, kl. 19.30 (udsolgt) lørdag 9. januar, kl. 15.00 torsdag 14. januar, kl. 19.00 fredag 15. januar, kl. 19.00 lørdag 16. januar, kl. 15.00

torsdag 1. april, kl. 19.00

TJAJKOVSKIJS VIOLINKONCERT (s. 19)

torsdag 8. april, kl. 19.00 (Svendborg) fredag 9. april, kl. 19.00 (Faaborg) lørdag 10. april, kl. 15.00 (Sankt Hans Kirke)

torsdag 21. januar, kl. 19.00

WIND POWER (s. 20)

torsdag 28. januar, kl. 19.00

BAMSEKONCERT - NYTÅR (s. 20) lørdag 30. januar, kl. 11.00 og 13.00

FEBRUAR 2027 MOZART, BABADJANJAN & TROMPETERNE PÅ SLAP LINE (s. 21) tirsdag 2. februar , kl. 19.00

SJOSTAKOVITJ & PROKOFIEV (s. 22) torsdag 4. februar, kl. 19.00

BEETHOVEN IN MEMORIAM (s. 23) torsdag 11. februar, kl. 19.00

BRIDGERTON AND BEYOND (s. 24)

AULIN, KORNGOLD & BEETHOVENS KLARINETTRIO (s. 28) tirsdag 6. april, kl. 19.00

DEN DANSENDE BAROK (s. 28)

STRAVINSKIJ & BEETHOVENS 7. (s. 29) torsdag 15. april, kl. 19.00

SIGURD OG CARL NIELSEN (s. 30) tirsdag 20. april, kl. 14.00 onsdag 21. april, kl. 14.00 torsdag 22. april, kl. 14.00 fredag 23. april, kl. 14.00

SØNDAGSMATINÉ (s. 30) søndag 25. april, kl. 11.00

EN VERDEN AF MUSICALS (s. 31) fredag 30. april, kl. 19.00

MAJ 2027 EN VERDEN AF MUSICALS (s. 31)

torsdag 25. februar, kl. 19.00 fredag 26. februar, kl. 19.00

lørdag 1. maj, kl. 15.00 tirsdag 4. maj, kl. 19.00

SØNDAGSMATINÉ (s. 24)

BAMSEKONCERT - FORÅR (s. 31)

søndag 28. februar, kl. 11.00

MARTS 2027 NIELSEN, DVOŘÁK & TJAJKOVSKIJS 6. (s. 25) torsdag 4. marts, kl. 19.00

SCHUBERT+ (s.26)

torsdag 11. marts, kl. 19.00

MASKERADE - DEN JYSKE OPERA (s. 27) onsdag 31. marts, kl. 19.00

lørdag 8. maj, kl. 11.00 og 13.00

VERDIS REQUIEM (s. 32) torsdag 13. maj, kl. 19.00 fredag 14. maj, kl. 19.00

KLASSISK MED SPJÆT (s. 34) fredag 21. maj, kl. 12.00

ROPARTZ, BEETHOVEN & VERKLÄRTE NACHT (s. 34) tirsdag 25. maj, kl. 19.00

REVYMUSIK PÅ ENGEN (s. 35) søndag 30. maj, kl. 15.00


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

FANTASYKONCERT (s. 47) JUNI 2027 NIELSENS 2. (s. 36)

fredag 4. juni, kl. 19.00

CARL NIELSEN KONKURRENCEN - FOR KLARINET (s. 36-37) 4. - 11. juni, Odense Koncerthus

BLEUSE & MAHLERS 5. (s. 38) fredag 18. juni, kl. 19.00

EN MUSIKALSK REJSE – MED JOHANNES LANGKILDE (s. 39) torsdag 24. juni, kl. 19.00

AUGUST 2027 ANDERS KOPPEL 80 ÅR (s. 40)

torsdag 21. oktober, kl. 19.00 fredag 22. oktober, kl. 19.00

HALLOWEEN - MØRKE MESTERVÆRKER (s. 48) torsdag 28. oktober, kl. 19.00 fredag 29 oktober, kl. 19.00

NOVEMBER 2027 MOZART & ”A NIGHT AT THE OPERA” (s. 49) tirsdag 2. november, kl. 19.00

BALTISK EFTERMIDDAG (s. 50) lørdag 13. november, kl. 15.00

OPERAGALLA – DET KGL. OPERAKOR & ODENSE SYMFONIORKESTER (s. 51)

torsdag 26. august, kl. 19.00

onsdag 17. november, kl. 19.00 torsdag 18. november, kl. 19.00

MOZARTS KLARINETKVINTET (s. 41)

SØNDAGSMATINÉ (s. 52)

tirsdag 31. august, kl. 19.00

SEPTEMBER 2027 OLLIKAINEN & LA VALSE (s. 42)

søndag 21. november, kl. 11.00

MOZART, PEER GYNT & DVOŘÁKS 9. (s. 52)

torsdag 25. november, kl. 19.00

torsdag 9. september, kl. 19.00

ELGARS CELLOKONCERT & BEETHOVENS 5. (s. 43) torsdag 16. september, kl. 19.00

SØNDAGSMATINÉ (s. 44) søndag 19. september, kl. 11.00

DANSK MELODI GRAND PRIX – 70 ÅR (s. 44) torsdag 23. september, kl. 19.00 fredag 24. september, kl. 19.00

BLEUSE & MAHLERS 2. (s. 45) torsdag 30. september, kl. 19.00

OKTOBER 2027 SCHUBERT, SCHUMANN & BRAHMS’ 4. (s. 46) torsdag 14. oktober, kl. 19.00

BAMSEKONCERT - EFTERÅR (s. 45) lørdag 16. oktober, kl. 11.00 og 13.00

DECEMBER 2027 ODENSE SYMFONIORKESTERS JULESHOW (s. 53) onsdag 1. december, kl. 19.00 torsdag 2. december, kl. 19.00

ALLETIDERS JUL (s. 54)

fredag 10. december, kl. 14.00 lørdag 11. december, kl. 12.00 og kl. 14.00

JULEBALLET (s. 55)

fredag 17. december, kl. 19.00 lørdag 18. december, kl. 15.00


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

MIXPAKKE SAMMENSÆT DIN EGEN KONCERTPAKKE Mixpakken er for dig, der gerne vil komme jævnligt til koncerter med Odense Symfoniorkester, men også gerne vil have frihed til at sammensætte præcis din egen koncertpakke. Der er jo ikke nogen, der siger, at man ikke både kan være til Beethoven og Bridgerton, Sigurd og de store symfonier, kammermusik og klaverkoncerter, eller Mozart og Melodi Grand Prix. Når du køber en mixpakke, sammensætter du din egen, unikke koncertsæson. Du skal som minimum vælge fire koncerter, men jo flere koncerter, du lægger i kurven, jo mere rabat får du. Du kan nemlig få:

12% rabat på billetter ved køb af 4-6 koncerter 20% rabat på billetter ved køb af 7-9 koncerter 25% rabat på billetter ved køb af 10+ koncerter Og husk, at hvis du i løbet af sæsonen gerne vil have billetter til flere koncerter end dem, du umiddelbart købte i din mixpakke, så følger rabatten fra din oprindelige mixpakke med! Ved køb af mixpakken får du en overskuelig oversigt over alle årets koncerter, og så kan du blot vælge, hvilke koncerter der skal pakkes sammen til dig. Du kan mixe din egen koncertpakke fra den 1. oktober 2026 via odensesymfoni.dk. Alternativer: Du har selvfølgelig som altid også mulighed for at købe vores faste koncertpakker: Klassisk I og Klassisk II, Populærpakken, Pro Musica- og Matiné-pakkerne. Her har vi valgt et bestemt antal koncerter og pakket dem for dig. Så skal du ikke vælge, og du får samtidig din faste plads til hver koncert. Med mixpakken har du mulighed for at sammensætte din egen koncertpakke. Du kan ikke nødvendigvis få samme plads, men du kan få en større rabat og fuld frihed over koncertvalget. Se mere information på de næste par sider.

6


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

PARTOUTKORT FÅ MEST MULIGT UD AF OS ELSKER du bare klassisk musik, og kan du ikke få nok af den magiske stemning i koncertsalen og lyden af Odense Symfoniorkester? Så er det rigtige valg for dig måske at købe partoutkort til OS. Partoutkortet giver adgang til den samme plads til samtlige af symfoniorkestrets over 100 årlige koncerter. Og hvis du ønsker de samme pladser næste år, kan du uden problemer gentegne Partoutkortet i god tid og undgå al stress og jag, når vi åbner for sæsonsalget. Partoutkortet er personligt, og du kan derfor ikke give billetter væk til andre. Du vælger ved sæsonens start dit foretrukne sæde og hvilke koncerter du gerne vil have billet til – og her er ALLE SAMMEN altså en oplagt mulighed! – og så sender vi billetterne til dig umiddelbart efter. Hvis der er koncerter, du IKKE har valgt at få billet til, men senere fortryder, sørger vi selvfølgelig for, at du får billet til denne eller disse koncerter også – her er blot en risiko for, at dit sædvanlige sæde i mellemtiden er blevet solgt til anden side, hvorfor du må vælge en anden plads. NB! En vigtig undtagelse i partoutkortet er operaerne og musicalkoncerten, som vi spiller i samarbejde med Den Jyske Opera og Odense Teater. Her ligger billetsalget hos Odense Teater, hvorfor det ikke er inkluderet i OS’ partoutkort. Partoutkortet koster 8.950 kr. Det svarer til en besparelse på ca. 25%, og du får desuden samme plads til alle dine valgte koncerter. Partoutkortholdere kan gentegne deres partoutkort i perioden fra den 1.-14. september 2026. Nye partoutkortkøbere kan købe Partoutkort fra den 21.-23. september 2026, inden det ordinære salg begynder. Du er altid velkommen til at ringe til os og høre nærmere. PARTOUTKORT

MIXPAKKE

FAST PAKKE

LØSSALG

Bestilingsperiode

21.- 23. sept.

1. okt. - 31. dec

29. - 30. sept.

1. okt. - 31. dec

Rabatmulighed

ca. 25 %

Samme plads til alle koncerter

ca. 12-25 % ca. 15-20 % X

Frit valg af koncerter

X X

X

Adgang til alle koncerter med OS

X

X

X

Evt. samme plads til næste sæson

X

X

X 7


O D E N S E

• • • • • •

Foto: Ida Wang

• •

8

SY M F O N I O R K E S T E R

TJAJKOVSKIJS VIOLINKONCERT – 21. januar (s. 19) BEETHOVEN IN MEMORIAM – 11. februar (s. 23) NIELSEN, DVOŘÁK & TJAJKOVSKIJS 6. – 4. marts (s. 25) STRAVINSKIJ & BEETHOVENS 7. – 15. april (s.29) NIELSENS 2. – 4. juni (s.36) ELGARS CELLOKONCERT & BEETHOVENS 5. – 16. september (s.43) BLEUSE & MAHLERS 2. – 30. september (s.45) OPERAGALLA – DET KGL. OPERAKOR & ODENSE SYMFONIORKESTER – 17. november (s.51)


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KLASSISK I … HVOR OS MARKERER 200-ÅRET FOR LUDWIG VAN BEETHOVENS DØD

I Klassisk I har vi pakket otte klassiske koncerter: store, symfoniske oplevelser fremført af vores fantastiske orkester under ledelse af betydelige, internationale dirigenter og med deltagelse af banebrydende solister året rundt. Her ligger fokus på de allerstørste komponister, symfonier og solokoncerter, så Klassisk I-pakken sikrer dig jævnlige møder med nogle af musikhistoriens største værker i hele 2027. I 2027 markerer vi 200-året for måske den største af dem alle, nemlig Ludwig van Beethovens, død. Ikke mindst som symfoniker mærker vi til stadighed Beethovens grandiose vingesus over hele verden, og Klassisk I byder på tre af mesterens uforlignelige symfonier; nemlig den lyse og humoristiske 8. symfoni i februar; den store, gribende 7. symfoni i april; og så den ikoniske 5. symfoni, Skæbnesymfonien, i september. Og hvis man bare gerne vil fylde HELE året op med legendariske symfonier, så indeholder Klassisk I også Tjajkovskijs hjerteknusende 6. symfoni i marts, vor hjemøs stolte søn Carl Nielsens sprudlende 2. symfoni, De fire temperamenter, estisk/svenske Eduard Tubins gådefulde 9. symfoni i juni og Gustav Mahlers gigantiske symfoni nr. 2, Opstandelsessymfonien, i september. Til de eventyrlystne ører byder vi på dansk/hollandske Leopold van der Pals’ symfoni nr. 2 allerede i januar. Store solokoncerter skal det heller ikke skorte på i en pakke, der bryster sig af de største, symfoniske oplevelser. Året lægger stærkt ud med Tjajkovskijs violinkoncert i januar, med det unge, danske stortalent Michael Germer som solist. Vi skal høre noget så sjældent som en guitarkoncert, skrevet af svenske Malin Bång, i februar, og Dvořáks bøhmisk poetiske violinkoncert i marts. I april får vi fornemt besøg af Andreas Brantelid som solist i Rune Glerups cellokoncert, der er skrevet specifikt til ham. Og i efteråret kan vi glæde os til Edward Elgars eftertænksomme og hjertegribende cellokoncert med OS’ egen 1. solocellist Jonathan Slaatto som solist. Appetit på mere? Så glæd dig også til Carl Nielsens Helios-ouverture, Carl Nielsen-sange med orkesterakkompagnement, Stravinskijs kammerkoncert Dumbarton Oaks – og et helt særligt besøg af Det Kgl. Teaters Operakor, der vil tage os med på en festlig og dramatisk highlight-tur i operaen!

Samlet pris for pakken: 2500 kr. Spar 460 kr. i forhold til normalpris.

9


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KLASSISK II

… HVOR OS AFSØGER MUSIKKENS KRINGELKROGE Klassisk II rummer hele ni koncerter, hvor du kan kombinere de store, kanoniske symfonioplevelser med ture rundt i musikhistoriens rige pallette af genrer, epoker og værktyper. Heller ikke her skal vi snydes for skelsættende symfonier: Klassisk II rummer f.eks. vores store Schubert-aften med både den 5. og den ufuldendte 8. symfoni i marts. I juni spiller vi som en del af vores Mahler-cyklus sammen med Copenhagen Phil den monumentale 5. symfoni med den berømte Adagietto. Til oktober kan du se frem til Brahms’ efterårsstemte 4. symfoni. Og i november runder vi det klassisk-symfoniske år af med Dvořáks udødelige verdenshit: Symfoni nr. 9, ”Fra den nye verden”. Efter påske rejser vi tilbage til barokken, når vi skal høre ’folksy’ barokmusik i tre smukke, fynske kirker. Og måneden efter forener OS kirkemusikkens ånd med operaens dramatiske kraft, når vi blænder op for Verdis monumentale Requiem – et af musikhistoriens mest storslåede værker med en eksplosiv kraft, som om dommedag er oprunden og marcherer frem med ubønhørlige skridt, mens jorden åbner sig under os i koncertsalen. I november skal vi møde lidt af en sensation i form af den purunge, litauisk/finske dirigentkomet Arijus Šereckis i front for to af sine landsmænds storværker: Sibelius’ 1. symfoni og litauiske Mikalojus K. Čiurlionis’ symfoniske digt I Skoven. Fra andre markante komponister skal vi desuden høre Prokofievs 1. symfoni, Den klassiske, og Brittens Simple Symphony for strygere i februar, Strauss’ Metamorphosen i juni, Ravels La Valse, Bartóks Den forunderlige mandarin-suite og Strauss’ De syv slørs dans fra Salome i september, Schuberts Rosamunde-ouverture i oktober og Griegs Peer Gynt-suite nr. 1 i november. Af solokoncerter byder Klassisk II på Sjostakovitjs cellokoncert nr. 2 til vores store ’Rostropovitj in memoriam’-koncert i februar, Mozarts fløjtekoncert nr. 2 med 2026’s Carl Nielsen Fløjtekonkurrence-vinder Federico Altare som solist i november, islandske Steingrímur Rohloffs kun et par år gamle hornkoncert i september, Schumanns ikoniske klaverkoncert i oktober, og en uropførelse af Kai Stensgaards spritnye tubakoncert i marts.

Samlet pris for pakken: 2500 kr. Spar 540 kr. i forhold til normalpris.

10


O D E N S E

• • • • • • •

SJOSTAKOVITJ & PROKOFIEV – 4. februar (s. 22) SCHUBERT+ – 11.marts (s. 26) DEN DANSENDE BAROK – 10. april (s. 28) VERDIS REQUIEM – 13. maj (s. 32) BLEUSE & MAHLERS 5. – 18. juni (s. 38) OLLIKAINEN & LA VALSE – 9. september (s. 42) SCHUBERT, SCHUMANN & BRAHMS’ 4. – 14. oktober (s. 46) BALTISK EFTERMIDDAG – 13. november (s. 50) MOZART, PEER GYNT & DVOŘÁKS 9. – 25. november (s. 52)

Foto: Nikolaj Lund

• •

SY M F O N I O R K E S T E R

11


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KLASSISK MED MERE KONCERTER MED LIDT EKSTRA PÅ PROGRAMMET Musikken er grundpillen i OS’ virke og orkestrets raison d’être – men indimellem er det spændende at føje en ekstra dimension til koncertoplevelsen og få endnu mere end musikken med hjem fra koncerthuset. Måske er du ny i koncertsalen og vil gerne opleve den symfoniske musik i kombination med noget, du kender i forvejen. Måske elsker du temakoncerter og stærke koncertkoncepter. Eller måske er du en erfaren koncertgænger, der gerne vil udfordres og inspireres – både musikalsk og menneskeligt. De seks nedenstående koncerter byder alle på vidunderlig musik kombineret med et særligt tema, en stemning eller et ekstramusikalsk element, der skaber en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Koncerterne er ikke en del af vores faste pakker, men kan naturligvis indgå som en del af en Mixpakke (se s. 6) – eller bare nydes enkeltvis.

•

KLASSISK MED BLÆS: Wind Power, 28. januar 2027 (s.20)

•

KLASSISK MED SNAK: En musikalsk rejse – med Johannes Langkilde, 24. juni 2027 (s.39)

•

KLASSISK MED FØDSELSDAG: Anders Koppel 80 år, 26. august 2027 (s.40)

•

KLASSISK MED FILMMUSIK: Fantasykoncert, 21.- 22. oktober 2027 (s.47)

•

KLASSISK MED UHYGGE: Halloween-koncert, 28.- 29. oktober 2027 (s.48)

•

KLASSISK MED BALLET: Juleballet, 17. - 18. december 2027 (s.55)

12


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

POPULÆRPAKKEN … HVOR OS LEVERER GOD UNDERHOLDNING IGEN OG IGEN Der er igen i år lagt op til store oplevelser i Populærpakken, hvor kendte gæster, underholdende koncerter og musik i topklasse går hånd i hånd. Her er der garanti for god musik, højt humør og musikalske øjeblikke, der bliver hængende længe efter sidste tone. Som traditionen byder, indleder vi 2027 med et brag af en nytårsfest! Og som en ekstra nytårsgave har vi i år fundet de ekstraordinært feststemte og musikalske nytårsraketter frem, når vi byder velkommen til ingen ringere end operavennerne Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen som værter. Sammen med sopranen Julie Meera Lindberg vil de tage kærligt livtag med wienerrepertoiret og skyde det nye år i gang med fuld skrue på den musikalske humor og nytårsstemning. I februar holder vi pigeaften i koncerthuset og hylder tv-succesen Bridgerton med en koncert, hvor empirekjoler, smykker og vifter er mere end velkomne. Senere på foråret kan du komme til revykoncert på Engen med et program spækket med de gode, gamle revysange sunget af Kim Hammelsvang og Andrea Pellegrini. Og til efteråret slår vi os løs og fejrer Dansk Melodi Grand Prix’ 70-års fødselsdag med en sprudlende koncert med grand prix-klassikere i symfonisk indpakning, inden vi runder året af med et hjertevarmt juleshow.

• • • • •

NYTÅRSKONCERT - Nytår med Frederik, Rasmus & Allan - 9. januar 2027 (s.18) BRIDGERTON AND BEYOND - 25. februar 2027 (s. 24) REVYMUSIK PÅ ENGEN - 30. maj 2027 (s. 35) DANSK MELODI GRAND PRIX – 70 ÅR - 23. september 2027 (s. 44) ODENSE SYMFONIORKESTERS JULESHOW - 2. december 2027 (s. 53)

Samlet pris for pakken: 1700 kr. Spar 425 kr. i forhold til normalpris. OBS! Har du allerede billetter til en af vores nytårskoncerter og nu gerne vil købe Populærpakken, kan du i stedet lave din egen mixpakke (s. 6) med de resterende koncerter i Populærpakken - og så kan du endda også lægge flere koncerter i kurven, hvis der er andre koncerter, der frister. 13


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

PRO MUSICA & MATINÉ … HVOR OS’ MUSIKERE INVITERER TIL NÆRVÆRENDE KAMMERKONCERTER I vores to kammermusikpakker ligger fokus på intensitet og fordybelse i de små koncertformater, hvor du kommer helt tæt på både musik og musikere. Programmerne i begge pakker er udvalgt af OS’ egne musikere, som har sammensat koncerterne med værker, de har et særligt forhold til. Du kan glæde dig til musik af både de store mestre som Mozart, Beethoven, Haydn og Schönberg, og de mere ubeskrevne blade som Arno Babadjanjan, Hilda Sehested, Guy Ropartz og Valborg Aulin.

MATINÉ-PAKKEN •

SØNDAGSMATINÉ - 28. februar 2027 (s. 24)

•

SØNDAGSMATINÉ - 25. april 2027 (s. 30)

•

SØNDAGSMATINÉ - 19. september 2027 (s. 44)

•

SØNDAGSMATINÉ - 21. november 2027 (s. 52)

Samlet pris for pakken: 250 kr. Spar 70 i forhold til normalpris.

PRO MUSICA-PAKKEN •

MOZART, BABADJANJAN & TROMPETERNE PÅ SLAP LINE – 2. februar 2027 (s. 21)

•

AULIN, KORNGOLD & BEETHOVENS KLARINETTRIO – 6. april 2027 (s. 28)

•

ROPARTZ, BEETHOVEN & VERKLÄRTE NACHT – 25. maj 2027 (s. 34)

•

MOZARTS KLARINETKVINTET – 31. august 2027 (s. 41)

•

MOZART & ”A NIGHT AT THE OPERA” – 2. november 2027 (s. 49)

Samlet pris for pakken: 880 kr. Spar 220 i forhold til normalpris. 14


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KONCERTER

FOR BØRN OG FAMILIER Der venter masser af store musikoplevelser i 2027 for børn og familier hos OS. Vi glæder os altid til at byde de yngste publikummer velkommen til vores populære Bamsekoncerter, hvor børnene kan tage deres yndlingsbamse med i koncerthuset og opleve musik, fortællinger, spændende gæster og overraskelser i øjenhøjde med de små i alderen 4-8 år. Koncerterne spilles lørdage kl. 11 og 13, og du kan kombinere alle årets tre Bamsekoncerter med én eller flere andre familiekoncerter som Mixpakke, hvis du ønsker det. Se mere på side 6. For de helt små har vi i maj den årlige Klassisk Med Spjæt-koncert for børn i børnehavealderen. Her kommer børnene til at møde det store orkester i gulvhøjde og danse, lege og hoppe til den store musik. Eller hvad med at tage børnene med på opdagelse i vores fynske verdenskomponist Carl Nielsens musikalske skatkiste i selskab med Sigurd Barrett i april? Sigurd besidder en særlig evne til at gøre musikken tilgængelig, levende og inkluderende og formidler Carl Nielsens musik med leg, humor og scenisk nærvær. For de større børn er der Fantasykoncerter i efterårsferien, hvor musikken er hentet i fantasy-filmenes universer, f.eks. fra Harry Potter og Ringenes Herre. Og hvis I elsker en god og varmhjertet julefortælling, kan I opleve Alletiders jul med hele Danmarks Pyrus i hovedrollen, når vi når til december.

BAMSEKONCERTER

KLASSISK MED SPJÆT (s. 34)

Lørdag - 30. januar 2027 kl. 11 og 13 (s. 20) Lørdag - 8. maj 2027 kl. 11 og 13 (s. 31) Lørdag - 16. oktober 2027 kl. 11 og 13 (s. 45)

Fredag - 21. maj 2027 kl. 12

SIGURD & CARL NIELSEN (s. 30) Tirsdag - 20. april 2027 kl. 14 Onsdag - 21. april 2027 kl. 14 Torsdag - 22. april 2027 kl. 14 Fredag - 23. april 2027 kl. 14

FANTASYKONCERT (s. 47) Torsdag - 21. oktober 2027 kl. 19 Fredag - 22. oktober 2027 kl. 19

ALLETIDERS JUL (s. 54) 10. - 11. DECEMBER 2027

15


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

B

EE

THOVEN

-2

00

BEETHOVEN 200 ÅR EFTER Ludwig van Beethoven står som en af musikhistoriens allermest betydningsfulde komponister. Han katapulterede snart sagt ene mand den wienerklassiske æra ind i den romantiske. Han satte nye standarder for de fleste musikalske genrer. Han skabte værker, der har mytologisk status i dag, og historien om hans liv er i sig selv mytestof (at det eneste menneske efter 1824, der ikke har hørt Beethovens 9. symfoni, er BEETHOVEN, er f.eks. ganske ubegribeligt). Han personliggjorde musikken, sprængte rammerne og udvidede forestillingen om, hvad en symfoni kunne være. Hos Beethoven er musikken ikke blot elegant underholdning, men et kunstnerisk udtryk fuld af grundlæggende og universelle, menneskelige følelser. 200 år efter sin død i 1827 er Beethovens musik stadig i en klasse for sig. Hans symfonier rummer både den intime skønhed, den store kamp, kærligheden, døden, naturen og den triumferende livsglæde, som fortsat taler direkte til publikum verden over. Fra den heroiske tredje over den skæbnetunge femte og den pastorale sjette til den grænsebrydende og universelle niende har Beethoven sat et uudsletteligt præg på århundreders klassiske musiktradition. OS markerer 200-året for Beethovens død ved i løbet af sæsonen både at repræsentere ham stærkt i årets Pro Musica-koncerter og Søndagsmatinéer og i koncertsalen spille Prometheus-ouverturen samt tre af mesterens ekstraordinære og uforlignelige symfonier; den lyse og humoristiske 8. symfoni i februar; den store, gribende 7. symfoni i april; og så den ikoniske 5. symfoni, Skæbnesymfonien, i september. 16


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KONCERTER JANUAR - DECEMBER

2027

17


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

NYTÅR MED FREDERIK, RASMUS & ALLAN CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORDAG 7. JANUAR 2027, KL. 19.00 FREDAG 8. JANUAR 2027, KL. 19.30 (*udsolgt) LØRDAG 9. JANUAR 2027, KL. 15.00 TORSDAG 14. JANUAR 2027, KL. 19.00 FREDAG 15. JANUAR 2027, KL. 19.00 LØRDAG 16. JANUAR 2027, KL. 15.00

EN DEL AF

POPULÆR PAKKEN

Pris: A: 485 - B: 385 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%

Varighed: ca. 2 t. og 10 min. inkl. pause

Solister og værter: Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen, Julie MeeRa Lindberg, sopran Intet nytår uden den helt store nytårskoncert hos Odense Symfoniorkester! Og til 2027 har vi fundet de ekstraordinært feststemte og musikalske nytårsraketter frem, når vi byder velkommen til ingen ringere end operavennerne Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen som værter. Sammen med sopranen Julie MeeRa Lindberg vil vores tre satiriske og musikelskende værter tage kærligt livtag med wienerrepertoiret og skyde det nye år i gang med en nytårskoncert, der inkluderer sprudlende wienervalse, polkaer og galopper, løssluppen humor, rislende skønsang, bobler, konfetti og kransekage og - traditionen tro - masser af højt humør og god underholdning. Kom med til en nytårskoncert ud over det sædvanlige! Vi sørger for fantastisk musik og Danmarks sjoveste værter – du skal blot møde op med festhumøret skruet op til max og nyde showet. Nytårskoncerten spilles også 12. jan. i Ejby - arrangør og billetsalg: GV Ejby * Lukket arrangement i Odense Koncerthus for vores kulturpartner STARK.

Kulturpartner

18


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

TJAJKOVSKIJS VIOLINKONCERT CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 21. JANUAR 2027, KL. 19.00

EN DEL AF

KLASSISK

I

Dirigent: Barbara Dragan Solist: Michael Germer, violin L. van der Pals: Uriel P. Tjajkovskij: Violinkoncert L. van der Pals: Symfoni nr. 2 På listen over alle tiders bedste violinkoncerter er Tjajkovskijs som regel fast inventar. Han skrev den i kølvandet på et kun seks uger langt ægteskab med den helt forkerte – hvorpå han søgte tilflugt i Schweiz og i løbet af en lille måneds kreativ hvirvelvind skrev én af violinrepertoirets mest elskede værker: Et overflødighedshorn af ekspressiv virtuositet, sødmefuld sangbarhed og melankolsk glød. Og så skal vi stifte bekendtskab med Leopold van der Pals – et navn, der ikke er på hver mands læber, men som faktisk havde dansk mor, og som påbegyndte sin musikuddannelse hos sin danske morfar, der var rektor på konservatoriet i Skt. Petersborg. Koncerten byder på van der Pals’ tonedigt Uriel samt den 2. symfoni, som er skrevet i mellemkrigsårene 1922-1937 og helt i tråd med sin kosmopolitiske komponist en syntese af nordiske, slaviske, franske og tyske musiktraditioner.

Pris: A: 345 - B: 295 - C: 245 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Foto: Nikolaj Lund

Varighed: ca. 2 t. og 10 min. inkl. pause

19


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

WIND POWER - OS & SDMK INVITERER TIL HARMONIKONCERT CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 28. JANUAR 2027, KL. 19.00

Pris: 175 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 30 min. inkl. pause

Dirigent: Emil Eliasson En festlig aften, hvor vi opvarmer den kolde vintermåned ved at sammensætte et kæmpe harmoniorkester af OS’ blæsere og slagtøjsspillere og musikere fra SDMK. Sammen spiller de op til en sprudlende og underholdende koncert, hvor vi skal høre militærmarcher og danske og engelske folkesange, opleve uddrag fra West Side Story og en tur omkring eksotiske Østen. Program: P. Grainger: Suite on Danish folk songs, finale: ”Jutish Medley”; C. Saint-Saëns: Orient et Occident, op. 25; G. Holst: Suite for orkester nr. 2, F-dur; V. Widqvist: Under blågul fana; A. Reed: A jubilant overture; L. Bernstein: West Side Story (uddrag); K. V. Nielsen: Kong Frederik IX’s honnørmarch

BAMSEKONCERT NYTÅR

Pris: Voksne 100 kr. // Børn 70 kr.

Varighed: ca. 50 min.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS LØRDAG 30. JANUAR 2027, KL. 11.00 OG 13.00 Dirigent: Marit Tøndel Bodsberg Vært: Vicki Gemmer Schultz Gæster: Phil Good Orchestra fra Assens Musikskole For første gang byder vi i år børn, voksne og bamser i alle former og størrelser velkomne til wienervalse og nytårssjov og -ballade i børnehøjde med Odense Symfoniorkester. Her får vi børne- og bamseudgaven af de voksnes nytårskoncert. Måske kan bamserne marchere til Radetzky-marchen, valse til Kejservalsen eller galoppere til Champagnegaloppen? Tag din allersødeste yndlingsbamse med, giv den evt. fint nytårstøj på, og få sammen med far, mor eller bedsteforældre den sjoveste nytårskoncert specielt tilrettelagt til børn og bamser. I OS-Baren er der selvfølgelig nytårslækkerier til både bamser og børn i alle aldre. Koncerten egner sig til børn mellem 3 og 8 år, som skal være ifølge med voksne.

20


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

MOZART, BABADJANJAN & TROMPETERNE PÅ SLAP LINE - PRO MUSICA PRO MUSICA SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 2. FEBRUAR 2027, KL. 19.00 W.A. Mozart: Obokvartet i F-dur, KV 370 Arno Babadjanjan: Klavertrio i fis-mol Trompeterne på slap line: B. Britten: Fanfare for St. Edmundsbury; H. Sehested: Suite for trompet og klaver; H. Bellstedt: Napoli for kornet og klaver; H. P. Nielsen: De To Trompeter; B. Strayhorn: Take the A train; L. Anderson: Bugler’s Holiday. Medvirkende: Henrik Skotte, obo; Simona Bonfiglioli, violin; NN, bratsch; Jonathan Slaatto, cello; Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole Bartholin Kiilerich, klaver; Per Morten Bye, trompet og kornet; Victor Koch Jensen, trompet; Henrik Hou, trompet og flygelhorn; Laurits Dragsted, klaver Årets første tur i Pro Musica-salen lægger ud med at sende vores eminente 1. solooboist Henrik Skotte på brillant og virtuos tour de force i W.A. Mozarts obokvartet i F-dur. Herpå skal vi møde armenske Arno Babadjanjan, der i 1952 skrev sin dramatisk intense klavertrio i fis-mol, der straks gav ham plads på den sovjetiske musikscene. Og så slutter vi med en forrygende nytårsgave i form af OS’ trompetgruppe i et medley, der forener trompetens mange ansigter: fra Brittens skarpe fanfarer over nordisk elegance hos Sehested til Bellstedts livlige variationer over ”Napoli” (kendt under titlen ”Funiculì, Funiculà”), H. P. Nielsens festlige march “De to trompeter”, swingende jazzy energi i Strayhorns “Take the A Train” og humor og glimt i øjet i Leroy Andersons ”Bugler’s Holiday”. Trompeten som solist, storyteller og showman i én koncert!

Pris: 220 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause 21


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SJOSTAKOVITJ & PROKOFIEV CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 4. FEBRUAR 2027, KL. 19.00 Dirigent: Eugen Tichindeleanu Solist: Amalie Stalheim, cello B. Britten: Simple Symphony S. Prokofiev: Symfoni nr. 1, Den klassiske D. Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 2 Her kan du komme med til ’Rostropovitj in memoriam’-koncert, hvor OS hylder den store, russiske cellist Mstislav Rostropovitj, der netop i foråret 2027 ville være fyldt 100 år. Sjostakovitj skrev sin innovative 2. cellokoncert til Rostropovitj og dedikerede den til ham – og det rørende link til koncerten her er, at vores norsk-svenske solist Amalie Stalheim spiller på netop den G.B. Guadagnini-cello fra 1783, som tidligere har været spillet af Rostropovitj selv. Inden pausen skal vi høre først Brittens ungdommelige Simple Symphony og siden Prokofievs store, neoklassiske ungdomsværk, den 1. symfoni med tilnavnet Den klassiske. Symfonien er skrevet som en moderne fortolkning af Mozarts klassiske stil, og Prokofiev forudsagde, at de musikkyndige ”utvivlsomt vil skrige i protest over dette nye eksempel på Prokofievs frækhed”, når de hørte musikken. Realiteten blev dog, at Den klassiske fra sin uropførelse er blevet hyldet som en et af komponistens mest charmerende og varige succeser. Koncerten dirigeres af OS’ koncertmester Eugen Tichindeleanu.

EN DEL AF

KLASSISK

Foto: Nikolaj Lund

II

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

22


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

BEETHOVEN IN MEMORIAM

Pris: A: 345 - B: 295 - C: 245 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 11. FEBRUAR 2027, KL. 19.00

Varighed: ca. 1 t og 40 min. inkl. pause

B

L.v. Beethoven: Prometheus-ouverture M. Bång: Unfurling, koncert for guitar og orkester L.v. Beethoven: Symfoni nr. 8

THOVEN

Solist: Frederik Munk Larsen, guitar

EE

Dirigent: Killian Farrell

-2

00

Her tager vi hul på vores markering af 200-året for Beethovens død: Først med ouverturen til hans eneste ballet, Prometheus fra 1801, og efter pausen med hans lyse, hittepåsomme og humoristiske – og måske til tider lidt oversete? – 8. symfoni fra 1812. På dette tidspunkt var Beethovens privatliv en katastrofe af sammenbrudte relationer. Han lå i noget nær konstant konflikt med sine to brødre, var kronisk trodsig overfor autoriteter, havde opgivet tanken om et fast forhold til en kvinde og familieliv i eget hjem, og hans stigende døvhed affødte naturligvis både social isolation og pinlige optrin i koncertsalene. Men alt dette hører man intet til i den 8. symfoni, som Beethoven selv holdt uendeligt meget af, og som er fuld af overraskelser, originale idéer, intertekstuelle spøgefuldheder og underdejlige melodier. Svenske Malin Bång arbejder med friktion, uforudsigelighed og kontraster i sin musik – og vi kan forvente at finde det hele i hendes helt nye guitarkoncert Unfurling, som OS opfører sammen med den internationalt anerkendte, danske guitarist Frederik Munk Larsen. EN DEL AF

KLASSISK

Foto: Andrew Bogard Photography

I

23


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

EN DEL AF

POPULÆR PAKKEN

BRIDGERTON AND BEYOND CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 25. FEBRUAR 2027, KL. 19.00 FREDAG 26. FEBRUAR 2027, KL. 19.00 Dirigent: Karen Ní Bhroin

Pris: A: 425 - B: 375 - C: 325 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%

Regency-æraen vil springe ud af nodestativerne, når OS inviterer til Bridgerton-koncert med musik fra den legendariske Netflix-serie. Her kan du og veninderne – eller måske mor og døtre? – nyde en hel aften med roséfest i foyeren og en musikalsk stemning af fordækte intriger, forførende bejlere, anonyme sladderskribenter, drabelige dueller, overdådige bryllupper, skæbnesvangre romancer og skandaløse baller. Vi lader de britiske vinde blæse i et musikalsk program, der både omfatter originalmusik fra Bridgerton, periodemusik fra tiden, hvor serien foregår, og uforglemmelige temaer fra andre engelske film og tv-serier som Downton Abbey, Stolthed og fordom, Emma og Sherlock Holmes. Skulle du fristes til at iføre dig empirekjole, smykker, vifte, diademer eller silkehandsker (eller pingvinjakke og halsklud) i koncerthuset, er det helt i orden med os – men du kan også bare komme, som du er. Odense Symfoniorkester takker Southbank Centre og BBC for generøs hjælp i udviklingen af koncerten.

SØNDAGSMATINÉ

Pris: 80 kr.

Varighed: ca. 1 time.

KONSERVATORIETS KONCERTSAL, ODEON SØNDAG 28. FEBRUAR 2027, KL. 11.00 Bernhard Henrik Crussel: Concert trio Medvirkende: René Højlund Rasmussen, klarinet; Tone Sundgård Anker, horn; Xanthe Arthurs, fagot Lowell Liebermann: Sonate i én sats, for fløjte og harpe, op. 56 Medvirkende: Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte; Alexandrea Guiraud, harpe Johannes Brahms: Violinsonate nr. 2 i A-dur, op. 100 Medvirkende: Simona Bonfiglioli, violin; Ole Bartholin Kiilerich, klaver

24


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

NIELSEN, DVOŘÁK & TJAJKOVSKIJS 6. CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 4. MARTS 2027, KL. 19.00 Dirigent: Nicolò Foron Solist: Mira Foron, violin C. Nielsen: Helios-ouverture A. Dvořák: Violinkoncert P. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique Der er nationalromantiske toner på programmet, når den tysk-italienske stjernedirigent Nicolò Foron tager OS med på Europarejse. Carl Nielsens solbeskinnede Helios-ouverture er skrevet under et ophold i Athen i 1903 og skildrer solens rejse over Det Ægæiske hav, fra den står op, til den går ned. Cirka 25 år tidligere havde Dvořák i sit hjemlige Bøhmen knyttet den forbindelse til Johannes Brahms, som blev afgørende for hans internationale gennembrud. Et af resultaterne var den åndeløst smukke og fyrige violinkoncert, som siden uropførelsen i 1883 er forblevet på toppen af violinrepertoiret. Som solist er vi så heldige at skulle møde dirigentens søster, stortalentet Mira Foron. Koncerten runder af med Tjajkovskijs hjerteskærende symfoni nr. 6 med tilnavnet Pathétique, som han uropførte ni dage før sin mystik-omgærdede død i 1893. Tjajkovskij erklærede selv, at han havde ”lagt hele sin sjæl i dette værk” – og dér er den forblevet som et mørkt og gribende, musikalsk eftermæle for sin store komponist.

Foto: Veit Mette

EN DEL AF

KLASSISK

I

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

25


SY M F O N I O R K E S T E R

EN DEL AF

Foto: Eduardus Lee

O D E N S E

KLASSISK

SCHUBERT+ CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 11. MARTS 2027, KL. 19.00

II

Pris: A: 345 - B: 295 - C: 245 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

Dirigent: Bas Wiegers Solist: Carl Boye Hansen, tuba F. Schubert: Symfoni nr. 5 K. Stensgaard: Tubakoncert (uropførelse) F. Schubert: Symfoni nr. 8, Den ufuldendte Til næste år er det 200 år, siden Franz Schubert døde. Vi tager forskud på markeringen med et program, der inkluderer hele to af den store symfonikers værker – nemlig den 5. og den ufuldendte 8. symfoni. I den 5. symfoni fra 1816 hører vi Schubert som 19-årig, glødende Mozart-beundrer genskabe den oprindelige instrumentation fra sit afdøde idols symfoni nr. 40. Resultatet er et let, muntert og melodiøst værk fuld af kærlige nik til Schuberts wienerklassiske forbilleder. Omvendt kombinerer den mytologisk berømte ufuldendte 8. symfoni lied-smeden Schuberts karakteristiske sangbarhed med uudgrundelig dybde og en truende undertone af fortvivlelse, ja, måske endda frygt for det endeligt, der skulle nå ham seks år senere. Ind imellem de to værker får vi lov at høre noget så relativt sjældent som en tubakoncert. Genren har vundet indpas på denne side af årtusindskiftet – og i aften skal vi høre verdens første opførelse af en helt ny tubakoncert af den danske komponist Kai Stensgaard.

26


Billetter er allerede i salg på odenseteater.dk Priser: 250 - 485 kr.

Varighed: ca. 2 t. og15 min. inkl. pause

MASKERADE CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS ONSDAG 31. MARTS 2027, KL. 19.00 TORSDAG 1. APRIL 2027, KL. 19.00 Carl Nielsens Maskarade fra 1906, der bygger på Ludvig Holbergs komedie fra 1724, anses for at være Danmarks nationalopera. Operakomedien springer komisk og kærligt ned i generationskløften og handler om forskellige verdenssyn, der tørner sammen. Fordums ro, renlighed og ordentlighed udfordres af ungdommens vilje til at gøre tingene anderledes. Også i dag tørner generationer sammen i forståelsen af køn, kultur og krænkelsesparathed. Synges på dansk med danske overtekster. I samarbejde med Den Jyske Opera og Odense Teater. 27


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

AULIN, KORNGOLD & BEETHOVENS KLARINETPris: 220 kr. TRIO - PRO MUSICA Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr. B

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

THOVEN

V. Aulin: Strygekvartet nr. 1 i F-dur L. v. Beethoven: Klarinettrio i B-dur, op. 11 E.W. Korngold: Klavertrio i D-dur, op. 1

EE

PRO MUSICA SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 6. APRIL 2027, KL. 19.00

-2

00

Medvirkende Ulrike Kipp Christensen, violin; Carl Sjöberg, violin; Esther Mielewczyk, bratsch; Benjamin Lund Tomter, cello; Kenneth Larsen, klarinet; Jonathan Slaatto, cello; David Strong, klaver; Simona Bonfiglioli, violin; Ole Bartholin Kiilerich, klaver Koncerten lægger ud med svenske Valborg Aulins første strygekvartet fra 1884, som er både opfindsom og gennemromantisk. Herfra rejser vi tilbage til 1797, hvor en ung Beethoven etablerer sig som kammermusikkomponist, bl.a. med sin livlige Gassenhauer-trio, som bl.a. inkluderer en række variationer over en sand ørehænger – en ”Gassenhauer” – som hærgede tidens wienske gadebillede. Og så runder vi af med et ungdomsværk af nær-symfoniske proportioner, skrevet af Erich W. Korngold, det østrigske vidunderbarn, der blev en af Hollywoods mest toneangivende komponister. Klavertrioen skrev han som 12-årig i 1910 og dedikerede den til sin far – og den er siden anerkendt som et mesterværk inden for fin-de-siècle-traditionen.

DEN DANSENDE BAROK

Pris: 195 - 250 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

SVENDBORG, VOR FRUE KIRKE – TORSDAG 8. APRIL 2027 KL. 19 FAABORG KIRKE – FREDAG 9. APRIL 2027 KL. 19 ODENSE, SKT. HANS KIRKE – LØRDAG 10. APRIL 2027 KL. 15 Dirigent: Bjarte Eike, violin H. Purcell: Uddrag af The Old Bachelor; G.F. Händel: Concerto Grosso nr. 7; J.F. Rebel: Les caractères de la danse; J. Dowland: Lachrimae; værker af J. Ph. Rameau, Holborne og Purcell; folkemusik og singalong med publikum. Se hele programmet på odensesymfoni.dk.

EN DEL AF

KLASSISK

II

I kølvandet af påsken inviterer vi til kirkekoncert i barokkens verden, hvor musikken sprudler af både dans, teater og høvisk elegance. Fra Dowlands syv hjerteskærende ”tårer” i Lachrimae over Holborne og Purcells engelske hofdanse og Händels forfinede syvende concerto grosso til Rameaus farverige operascener møder vi et kalejdoskop af karakterdanse, stemninger og gode historier. Der er mere tamburin og inciterende rytmer end brokadefrakker og laksko på programmet, når OS under ledelse af den karismatiske, norske barokviolinist Bjarte Eike byder på musik, der er så oplivende og boblende af livslyst, så det bliver svært at sidde stille nede på kirkebænkene. Måske er der endda stemning for en lille folkemusikalsk fællessang undervejs? 28


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

STRAVINSKIJ & BEETHOVENS 7. CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 15. APRIL 2027, KL. 19.00 Dirigent: Brad Lubman Solist: Andreas Brantelid, cello

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause EN DEL AF

KLASSISK

I

I. Stravinskij: Dumbarton Oaks R. Glerup: Cellokoncert: Om det der forsvinder L.v. Beethoven: Symfoni nr. 7

Denne aften skal vi møde det dansk/svenske cellofænomen Andreas Brantelid i spidsen for en ganske ny cellokoncert, skrevet specifikt til ham af den unge, danske komponist Rune Glerup. Koncerten har titlen Om det, der forsvinder og handler om altings forgængelighed – og om længslen efter at kunne holde fast, både på en afdød elsket, et kært minde, eller toner i musikken. Som optakt skal vi høre Stravinskijs sprudlende, neoklassiske kammerkoncert Dumbarton Oaks, opkaldt efter den historiske residens i Washington, D.C., hvor et diplomatpar i 1938 fejrede 30-års bryllupsdag. Og som aftenens kulmination går der for alvor mindestemning i koncerten, når vi hylder Beethoven med ét af hans mest populære værker, både i samtiden, i hovedet på Beethoven selv, og i vores eftertid: Den store, altfavnende 7. symfoni. Ved uropførelsen i 1813 var symfonien så stor en succes, at publikum forlangte den gribende 2. sats gentaget på stedet. Beethoven gestikulerede vildt og hoppede op og ned. Ét af de mest dramatiske mesterværker i hans karriere havde set dagens lys. Og siden har den syvende nydt massiv og uafbrudt popularitet verden over.

B

EE

THOVEN

00

Foto: Ida Wang

-2

29


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SIGURD OG CARL NIELSEN

Pris: Voksne 175 kr. // Børn 100 kr.

Varighed: ca. 1 time.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 20. APRIL 2027, KL. 14.00 ONSDAG 21. APRIL 2027, KL. 14.00 TORSDAG 22. APRIL 2027, KL. 14.00 FREDAG 23. APRIL 2027, KL. 14.00

Medvirkende: Sigurd Barrett og fynske skolekor, Balletbørn fra Friskolen for Scenekunst Carl Nielsen er Danmarks største komponist, og i denne koncert tager Sigurd og Odense Symfoniorkester publikum med på en spændende rejse gennem hans liv og musik. Vi møder drengen fra Fyn, der voksede op og blev en verdenskendt komponist, og vi hører både de store orkesterværker og masser af smukke sange undervejs. Spillede Carl Nielsen virkelig på brændestabel, da han var barn? Hvordan går man fra et fattigt landarbejderhjem med 12 børn til at blive Danmarks nationalkomponist? Hvilke følelser kan man høre i Carl Nielsens musik? Og er det rigtigt, at Carl Nielsen strikkede flittigt, da han blev voksen? Sigurd fortæller historien, så både børn og voksne kan følge med, mens orkestret giver musikken liv, og de dygtige balletbørn fra Friskolen for Scenekunst levendegør fortællingen i dans. Det bliver en koncert, hvor man både kan lytte, lære og opleve, hvordan musik kan fortælle historier om barndom, liv, mod og store drømme.

Carl Nielsen: Violinsonate nr. 2 i g-mol, op. 35 Medvirkende: Mads Haugsted Hansen, violin; Laurids Dragsted, klaver L. v. Beethoven (1770-1827): Cellosonate nr. 4 I C-dur, op. 102 nr. 1 Medvirkende: Jonathan Slaatto, cello; Martin Qvist Hansen, klaver

THOVEN

Benjamin Britten: Lachrymae for bratsch og harpe, op. 48a Medvirkende: Martin Jochimsen, bratsch; Maria Boelskov Sørensen, harpe

EE

KONSERVATORIETS KONCERTSAL, ODEON SØNDAG 25. APRIL 2027, KL. 11.00

B

SØNDAGSMATINÉ

-2

00

Pris: 80 kr.

Varighed: ca. 1 time. 30


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

Billetter er allerede i salg på odenseteater.dk Priser: 210 - 465 kr.

EN VERDEN AF MUSICALS – I KRIG & KÆRLIGHED CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 30. APRIL 2027, KL. 19.00 LØRDAG 1. MAJ 2027, KL. 15.00 TIRSDAG 4. MAJ 2027, KL. 19.00 Dirigent: Henrik Vagn Christensen Solister og værter: Anders Gjellerup Koch, Cecilie Gerberg m.fl. PUBLIKUMSSUCCESEN VENDER TILBAGE Publikum elskede En verden af musicals, da Anders Gjellerup Koch tog os med på en rejse gennem hits fra nogle af de største musicals – flankeret af dygtige sangere og Odense Symfoniorkester. Nu præsenterer vi sammen med kollegaerne i Odense Teater igen En verden af musicals. Denne gang er temaet ”I krig og kærlighed”, hvilket naturligvis afspejler sig i udvalget af sange. Vi skal blandt andet høre hits fra Miss Saigon, Les Misérables og West Side Story. De fantastiske sange bliver igen præsenteret af Anders Gjellerup Koch, som denne gang får selskab af Cecilie Gerberg og andre solister.

Pris: Voksne 100 kr. // Børn 70 kr.

BAMSEKONCERT - FORÅR - FORÅR CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS LØRDAG 8. MAJ 2027, KL. 11.00 & 13.00

Varighed: ca. 50 min.

Vært: Vicki Gemmer Schultz Lørdag den 8. maj bliver der fuld skrue på både musikken, børnene, bamserne og foråret! OS, bamsevært Vicki og bamsen Bob aktiverer børn og bamser med fed musik, skønne sange, sjove fortællinger og god underholdning for hele familien. Så lad dit barn tage sin bedste bamse under armen og kom til Bamse-forårskoncert med Odense Symfoniorkester. Der vil som altid være mulighed for at lege, tegne, spise madpakker og møde Vicki og Bob og få taget et billede sammen efter koncerten.

31


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

VERDIS REQUIEM CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 13. MAJ 2027, KL. 19.00 FREDAG 14. MAJ 2027, KL. 19.00 Dirigent: Christian Kluxen Kor: Kaunas Statskor G. Verdi: Requiem Jorden kommer til at ryste under os, når vi blænder op for Verdis dramatiske Requiem i koncerthuset! Giuseppe Verdi er sandsynligvis den mest berømte (opera)komponist, der nogensinde er kommet ud af Italien. Han skabte strålende melodier, havde en iboende fornemmelse for den menneskelige stemme og var en uovertruffen historiefortæller i musik. Man siger, at ”Verdi skrev vidunderligt for kor – til gengæld skrev han fabelagtigt for orkester”! Og på den baggrund er hans spektakulære Requiem-messe fra 1874 blevet betegnet som ”Verdis bedste opera”. Det er skrevet til minde om en afdød forfatter, som Verdi satte stor pris på, og hans musik har et lige så dramatisk som religiøst sigte. Indstil dig på musik, der indeholder rå og brutale temaer, himmelsk atmosfære, hjerteskærende menneskeskæbner, hyldest til Gud, rædsel for skærsilden og Helvedets flammer, undertrykt bæven, skrigende angst og inderlige bønner om trøst og frelse – for den afdøde såvel som for de levende. Det er – ikke ulig døden selv – dramatisk, men også forløsende som bare pokker.

32


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

Pris: A: 415 - B: 365 - C: 315 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 30 min. uden pause

I næsten 60 år har Kaunas Statskor været et af Europas mest prestigefyldte vokalensembler. Koret har optrådt over hele verden med store korværker som Beethovens 9., Carmina burana, Händels Messias og værker af Mahler, Penderecki og Sjostakovitj. I Odense havde vi senest Kaunas Statskor på besøg i 2013 til en opførelse af netop Verdis Requiem. EN DEL AF

KLASSISK

II

33


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KLASSISK MED SPJÆT

Pris: Voksne 100 kr. // Børn (2-6 år) 70 kr.

Varighed: ca. 45 min.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 21. MAJ 2027, KL. 12.00

Klassisk med Spjæt giver de største, musikalske oplevelser til de allermindste. Børnene kommer helt tæt på det store symfoniorkester, og hele familien får en unik og rørende musikoplevelse, når I møder orkestrets instrumenter, danser, leger sanglege, tager på drømmerejser og mærker musikkens magiske kræfter. Koncertens legeparate vært går foran og synger, fortæller, danser og leger med de små. Og børnene kommer både til at løbe rundt og ligge ned, mens de suger til sig af de mange, musikalske indtryk.

L. v. Beethoven: Kvintet i Es-dur, op. 16

B

G. Ropartz: Prelude, Marine et Chansons

Varighed: ca.1 t. og 30 min. inkl. pause

THOVEN

PRO MUSICA SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 25. MAJ 2027, KL. 19.00

Pris: 220 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

EE

ROPARTZ, BEETHOVEN & VERKLÄRTE NACHT - PRO MUSICA

-2

00

A. Schönberg: Verklärte Nacht, op. 4 Medvirkende: Alexandra Guiraud, harpe; Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte; Ulrike Kipp Christensen, violin; Victor Sørensen, bratsch; Perrine Pacherie-Basseux, cello; Albrecht Krauss, obo; Ron Chen-Zion, klarinet; Niels Aamand Güntelberg, horn; Xanthe Arthurs, fagot; David Strong, klaver; Stefan Burchardt, violin; Mads Haugsted Hansen, violin; Lars Anders Tomter, bratsch; Rafaell Altino, bratsch; Benjamin Lund Tomter, cello; Jonathan Slaatto, cello Franske Guy Ropartz var komponist og digter, samtidig med Debussy og uddannet hos både Massenet og César Franck. Fra ham skal vi høre Prelude, Marine et Chansons, tre aldeles magiske satser for fløjte, harpe og strygetrio. Bagefter byder vi på Beethovens strålende og solrige kvintet for klaver og blæsere i Es-dur, der er en direkte hyldest til hans højtærede kollega Mozart. Og efter pausen skal vi nyde et af Arnold Schönbergs mest populære værker: Verklärte Nacht for strygesekstet, baseret på Richard Dehmels digt om skyld, tilgivelse og varig kærlighed. Schönbergs musik forvandler sig i takt med, at digtets elskende par opnår forståelse for hinanden, og natteluften er vitterlig forvandlet.

34


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

REVYMUSIK PÅ ENGEN - DEN SIDSTE TURIST I EUROPA

Pris: 365 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

ODENSE SOMMERREVYS TELT, ENGEN I FRUENS BØGE SØNDAG 30. MAJ 2027, KL. 15.00 Dirigent: Jakob Faurholt Solister: Andrea Pellegrini og Kim Hammelsvang

Endnu en gang byder vi velkommen i Odense Sommerrevys festlige telt til en stemningsfuld sommerkoncert i revymusikkens alsidige tegn. Odense Symfoniorkester glæder sig til at opføre en række udødelige evergreens og tankevækkende perler fra revyens ’musikalske radioavis’, hvor der er smilegaranti og højt humør – men også kloge pointer fra revyteksternes skatkiste og et kig ind i den samfundssatire, som er en del af revyens raison d’etre. Her viser revyen, hvordan musikken, humoren og latteren kan være netop det, der gør besættelse, politiske realiteter eller samfundets skyggesider overkommelige. På scenen skal vi opleve de fabelagtige, revyrutinerede solister Kim Hammelsvang og Andrea Pellegrini. Glæd dig til klassikere som ”Den sidste turist i Europa”, ”Man binder os på mund og hånd”, ”Den lille lysegrønne sang” og ”Fandens oldemor”, bedre kendt som ”Cigaretter, whisky og nøgne pi’r” – så sørger vi for en hel eftermiddag med gode grin, stor musik og samfundsspiddende og satiriske sangperler. Koncerten spilles i samarbejde med Odense Sommerrevy. Gør oplevelsen ekstra hyggelig og nyd en lækker frokost inden koncerten - læs mere på odensesymfoni.dk

EN DEL AF

Foto: Anders Heimann

POPULÆR PAKKEN

35


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

NIELSENS 2. - ÅBNINGSKONCERT CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 4. JUNI 2027, KL. 19.00

EN DEL AF

KLASSISK

I

Dirigent: Mihhail Gerts Solist: Asmus Hanke Frederiksen, baryton E. Tubin: Symfoni nr. 9 C. Nielsen: Sange: Solnedgang; I Seraillets Have; Genrebillede; I Aften; Studie efter Naturen m.fl. C. Nielsen: Symfoni nr. 2, De fire temperamenter Som optakt til Carl Nielsen Konkurrencen kan du opleve en stemningsfuld åbningskoncert, hvor musik af Carl Nielsen selvfølgelig er i hovedspotlyset. Vi lægger dog ud med estisk-svenske Eduard Tubin, som er en generation yngre end Carl Nielsen, men musikalsk set ikke ubeslægtet med ham. (Fun fact: Tubins far solgte en kalv for at købe sin talentfulde søns første klaver). Fra ham skal vi høre den gådefulde og smukt orkestrerede symfoni nr. 9, ”Sinfonia semplice” (endnu en Carl Nielsen-reference!).

Pris: A: 345 - B: 295 - C: 240 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 45 min. inkl. pause

36

Foto: kaupo kikkas

Og dernæst er vi de allerførste, der får lov at høre en håndfuld af Nielsens skønneste sange i orkesterarrangementer af komponistens samtidige kollegaer, udgivet i Carl Nielsen Udgaven – inden vi slutter af med hans universelt elskede og bogstaveligt talt koleriske, flegmatiske, melankolske og sangvinske 2. symfoni, ”De fire temperamenter”.


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

KLARINETKONKURRENCE ODENSE KONCERTHUS 4. - 11. JUNI 2027 I 2027 har Odense Symfoniorkesters store, internationale Carl Nielsen Konkurrence klarinetten som hovedperson. Konkurrencen er en hyldest til både vores store, fynske verdenskomponist og de 24 talentfulde, unge klarinettister, som i løbet af en uges benhårde udvælgelsesrunder konkurrerer om at blive morgendagens nye stjernesolister. Carl Nielsen Konkurrencen placerer effektivt Odense på det klassisk-musikalske landkort og tiltrækker nogle af udlandets største navne som dommere. Klarinetkonkurrencen har næsten 30 år på bagen, og en lang række af dette årtusinds markante klarinetsolister er startet som vindere af Carl Nielsen Klarinetkonkurrencen.

DAGSPROGRAM Åbningskoncert: Runde 1: Runde 2: Semifinale: Finale:

ce elsen fløjtekonkurren

Bi lleder fra Carl Ni

Fredag d. 4. juni (se s. 36) Fredag-lørdag d. 4.-5. juni Søndag-mandag d. 6.-7. juni Onsdag d. 9 juni (Carl Nielsens fødselsdag) Fredag d. 11. juni

i 2026

37


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

BLEUSE & MAHLERS 5. – MED OS OG COPENHAGEN PHIL CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 18. JUNI 2027, KL. 19.00

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 2 t. og 10 min. inkl. pause

Dirigent: Pierre Bleuse R. Strauss: Metamorphosen G. Mahler: Symfoni nr. 5 Glæd dig til det frydefulde sus af forventning, der uvægerligt vil gribe dig, når solotrompeten sætter ind med den fanfare, der skyder Mahlers gigantiske 5. symfoni i gang! I det enorme værk, der er skrevet i en usædvanligt lykkelig periode af komponistens liv i 1901-02, indgår bl.a. Mahlers mest berømte komposition; nemlig fjerdesatsens hjerteknusende smukke og næsten ubærligt elegiske Adagietto for strygere og soloharpe. Denne sats siges at være Mahlers kærlighedssang til hustruen Alma, som han havde mødt, mens han arbejdede på symfonien. Og bl.a. takket være musikkens prominente opdukken i filmklassikeren Døden i Venedig er Mahlers femte gået over i historien som ét af den forpinte senromantikers største mesterværker. I tilgift skal vi høre Richard Strauss’ tragiske strygerværk Metamorphosen, skrevet i løbet af 2. verdenskrigs sidste og sorteste måneder. Et værk, der til fulde demonstrerer, hvordan musik kan skildre, men også lindre, selv den mest fortvivlende sorg.

Foto: Julia Severinsen

Koncerten spilles i samarbejde med Copenhagen Phil og bliver et hjerteligt bon retour til vores æresgæstedirigent Pierre Bleuse.

38


SY M F O N I O R K E S T E R

Foto: Hannah Paludan Kristensen

O D E N S E

EN MUSIKALSK REJSE – MED JOHANNES LANGKILDE CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 24. JUNI 2027, KL. 19.00

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

Medvirkende: Johannes Langkilde Sommeren er i fuld gang, studenterne springer ud, og vi fylder os med isvafler, kildevand og elektrolytter. Men inden vi smækker instrumentkasserne i og sender OS’ musikere på en velfortjent sommerferie, tager vi på en spændende, tankevækkende – og måske endda til tider farefuld? – musikalsk rejse med den prisvindende tv-journalist, nyhedsvært og forfatter Johannes Langkilde som rejseguide. Faktisk lå det slet ikke i kortene, at Johannes Langkilde skulle gøre karriere inden for tv-journalistik. Hans egentlige baggrund er musikken, som han bl.a. studerede som jazzpianist i Frankrig. Men skærmtækken og talentet for journalistik fornægtede sig ikke, og efter at han lagde hårdt ud som Danmarks yngste studievært på landsdækkende tv, har Johannes Langkilde nu i over 20 år har leveret nyheder, reportager, interviews, valgdebatter og events til glade, danske tv-seere, bl.a. gennem en årrække som DR’s korrespondent i USA. Til koncerten vil han føre os igennem en hæsblæsende karriere i mediebranchen og selvfølgelig slutte sig til OS som musiker, når orkestret bakker fortællingerne op med symfonisk musik, som Johannes personligt føler for og har udvalgt til lejligheden.

39


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

ANDERS KOPPEL 80 ÅR

Pris: 175 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS Varighed: TORSDAG 26. AUGUST 2027, KL. 19.00 ca. 2 t. og 20 min. inkl. pause. Dirigent: Christopher Lichtenstein Solister: Anders Koppel, hammondorgel; Benjamin Koppel, saxofon; Kristoffer Hyldig og Rikke Sandberg, klaver Anders Koppel: Festouverture Anders Koppel: Koncert for 2 klaverer (uropførelse) Anders Koppel: Koncert for hammondorgel og saxofon

Foto: Ulla Koppel

Nestor og ’grand old man’ i en af Danmarks mest markante musikalske og kulturelle dynastier, Anders Koppel, fylder 80 år. Det fejrer vi med en storslået fødselsdagskoncert, hvor OS bl.a. uropfører den stadig myreflittige komponist og musikers helt nye koncert for to klaverer med de danske pianister Kristoffer Hyldig og Rikke Sandberg bag tangenterne. Derudover medvirker Anders’ søn, saxofonlegenden Benjamin Koppel, som solist i sin fars 2. saxofonkoncert – og koncerten åbnes naturligvis af en veritabel festouverture komponeret af fødselaren selv.

Anders Koppel

40

Benjamin Koppel

Kristoffer Hyldig

Rikke Sandberg


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

Pris: 220 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

MOZARTS KLARINETKVINTET - PRO MUSICA PRO MUSICA SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 31. AUGUST 2027, KL. 19.00 J. Haydn: Strygekvartet i C-dur, op. 76, nr. 3 A. Koppel: Trio for bratsch, fagot og klaver W.A. Mozart: Klarinetkvintet, KV. 581 Medvirkende: Veronika Mojzesova, violin; Jovana Vukusic, violin; Christian Låke Bønnelykke, bratsch; Benjamin Lund Tomter, cello; Rafaell Altino, bratsch; Morten Østergaard, fagot; Kristoffer Hyldig, klaver; Kenneth Larsen, klarinet; Stinus Christensen, violin; Mads Haugsted Hansen, violin, Martin Jochimsen, bratsch; Jonathan Slaatto, cello Wienerklassikken indtager Pro Musica Salen med både sin innovative stamfader og sin guddommelige superstjerne denne aften, hvor vi lader godhjertede Papa Haydn og selveste W.A. Mozart være sandwichbrødet omkring en uropførelse for bratsch, fagot og klaver af Anders Koppel. Haydns strygekvartet i C-dur, ”Kejserkvartetten”, er munter og fuld af liv i sin helhed, men kendes hovedsageligt for variationerne over komponistens fine sang ”Gott erhalte Franz den Kaiser”, som senere skulle gå over i historien som Tysklands nationalsang. Herpå bliver vores ører de første, der får lov at høre en helt nyskrevet trio af 80-års-fødselaren Anders Koppel (se s. 40), inden vi efter pausen skal nyde et af musikhistoriens mest elskede kammermusikværker; Mozarts ”Stadler-kvintet”, hvor en varmt syngende klarinet går i frydefuld dialog med strygerne og skaber den perfekte balance mellem melankoli og livsglæde. Pudderparykker og bidselsko er ikke et krav – men vi vil næsten føle, at vi fornemmer dem i kammersalen.

41


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

OLLIKAINEN & LA VALSE CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 9. SEPTEMBER 2027, KL. 19.00 Dirigent: Eva Ollikainen Solist: Stefan Dohr, horn M. Ravel: La Valse

EN DEL AF

KLASSISK

II

S. Rohloff: Hornkoncert R. Strauss: De syv slørs dans fra Salome B. Bartok: Den forunderlige mandarin-suite

Og så slutter vi af med suiten fra Bartóks rå og elektriske Den forunderlige mandarin, hvor vi igen møder vi mennesker, der drives til kanten af deres følelser: Denne gang en ung pige, der af en flok røvere tvinges til at lokke potentielle ofre ind i deres forbryderhule – indtil hun kommer til at lokke den forkerte: en kinesisk rigmand, der er besat af forelskelse! En hel aften med musik, der forfører og udfordrer – med al den passion, skønhed og vanvidsskabende vildskab, som kun et symfoniorkester kan fremmane.

Pris: A: 345 - B: 295 - C: 245 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

42

Foto: Nikolaj Lund

Begær, besættelse og ustoppelig livskraft driver musikken frem i aftenens koncert! Ravels svimlende La Valse begyndte egentlig som en hyldest til wienervalsekongen Johann Strauss, men så kom 1. Verdenskrig imellem, og værket udviklede sig til et næsten søsygt og svimlende billede af en dans, der mister sit fodfæste. Herpå føjer Steingrímur Rohloffs hornkoncert en nutidig stemme til programmet, inden vi skal høre en af de mest vovede og provokerende passager i operarepertoiret: Strauss’ berømte Syv slørs dans fra operaen Salome. Her danser den titulære, jødiske prinsesse sin forføreriske dans foran sin stedfar kong Herodes mod at få serveret profeten Jochanaans hoved på et fad.


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

ELGARS CELLOKONCERT & BEETHOVENS 5. Dirigent: Henri Christofer Aavik

EE

Solist: Jonathan Slaatto, cello

THOVEN

B

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 16. SEPTEMBER 2027, KL. 19.00

L. Sumera: Musica profana E. Elgar: Cellokoncert L.v. Beethoven: Symfoni nr. 5, Skæbnesymfoni

-2

00

Hold på hat og briller, for her kommer én af de RIGTIG store aftener i Odense Koncerthus! Vi kan naturligvis ikke markere 200-året for Beethovens død uden at medtage hans ikoniske ”Skæbnesymfoni” – den legendarisk berømte 5. symfoni, der indledes af de fire karakteristiske bankeslag, som om skæbnen selv står for døren. Beethovens femte symfoni er elsket i hele verden, ikke kun for sin højtbesungne indledning, men også for måden, hvorpå Beethoven forvandler dette enkle, lille motiv til en hel, dramatisk verdensfortælling om at bevæge sig per aspera ad astram (gennem vanskeligheder mod stjernerne) – fra den tunge, dramatiske start i c-mol til den strålende, sejrrige finale i C-dur. Og vi har endnu et kæmpehit på programmet: Edward Elgars eftertænksomme og hjertegribende cellokoncert med OS’ egen 1. solocellist Jonathan Slaatto som solist. Koncerten fra 1919 er en hjørnesten på cellorepertoiret; et intimt og bevægende værk, der cementerede Elgar som andet og mere end et nationalromantisk fortidslevn – her taler han også til et moderne publikum i efterdønningerne af 1. Verdenskrig. Det fortælles om Elgar, at han på sit dødsleje fik besøg af en nær ven og spagt forsøgte at nynne cellokoncertens hovedtema, hvorpå han med en tåre i øjet sagde til vennen: ”Hvis du nogensinde går tur i Malvern Hills og hører dette, så bliv ikke bange. Det er bare mig.” Pris: A: 415 - B: 365 - C: 315 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

I

Foto: Gaëtan Bally

Varighed: ca. 1 t. og 45 min. inkl. pause

EN DEL AF

KLASSISK

43


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SØNDAGSMATINÉ KONSERVATORIETS KONCERTSAL, ODEON SØNDAG 19. SEPTEMBER 2027, KL. 11.00

Pris: 80 kr.

Varighed: ca. 1 time.

J. Francaix: Sept impromtus for fløjte og fagot Medvirkende: Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte; Xanthe Arthurs, fagot R. Peaslee: Arrows of Time, for basun og klaver Medvirkende: Robert Holmsted, tenorbasun, Karolina Bogus, klaver C. Franck: Sonate for bratsch og klaver i A-dur Medvirkende: Rafaell Altino, bratsch; Kristoffer Hyldig, klaver

EN DEL AF

POPULÆR PAKKEN

Pris: A: 485 - B: 435 - C: 385 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

DANSK MELODI GRAND PRIX – 70 ÅR EN SYMFONISK HYLDEST TIL MELODI GRAND PRIX CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 23. SEPTEMBER 2027, KL. 19.00 FREDAG 24. SEPTEMBER 2027, KL. 19.00 Dirigent: Nikolai Bøgelund Solister: Emmelie de Forest og Jakob Sveistrup Dansk Melodi Grand Prix fylder 70 år, og det fejrer vi med en storslået grand-prix-extravaganza-koncert, hvor Odense Symfoniorkester giver en perlerække af de mest elskede grand prix-sange nyt liv i overdådige, symfoniske arrangementer. Glitter, konfetti og popmusik møder den store orkesterklang, når hele Danmarks grand prix-ikoner, Emmelie de Forest og Jakob Sveistrup, indtager scenen som solister i en hitparade af de sange, vi alle sammen kender ud og ind og har sunget med på i nu syv årtier.

44


SY M F O N I O R K E S T E R

Foto: Marine Pierrot

O D E N S E

EN DEL AF

KLASSISK

I

BLEUSE & MAHLERS 2. – MED OS OG COPENHAGEN PHIL CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 30. SEPTEMBER 2027, KL. 19.00 Dirigent: Pierre Bleuse Kor: Det Fynske Kammerkor, Odense Kammerkor og sangstuderende fra Syddansk Musikkonservatorium

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 30 min. uden pause

G. Mahler: Symfoni nr. 2, Opstandelsen Vi fortsætter sammen med kollegaerne i Copenhagen Phil vores Mahler-cyklus og er nu nået til den gigantiske ”Opstandelsessymfoni”. Mahler gjorde sig bedst i det helt store format, og den 2. symfoni er endnu et kæmpeværk, der spiller op mod halvanden time og er orkestreret for ikke bare ét stort orkester, men også et mindre orkester ’offstage’, et orgel, en sopran, en mezzosopran og et blandet kor. I symfonien støder vi for første gang på Mahlers livslange optagethed af skønheden i efterlivet. Musikken bevæger sig fra det stille og indadvendte til det overvældende og næsten kosmiske, inden de samlede, orkestrale kræfter og det store kor til sidst åbner sig mod et lys, der på én gang føles uventet og uundgåeligt.

BAMSEKONCERT - EFTERÅR

Pris: Voksne 100 kr. // Børn 70 kr.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS LØRDAG 16. OKTOBER 2027, KL. 11.00 & 13.00

Varighed: ca. 50 min.

Vært: Vicki Gemmer Schultz Ta’ dit yndlingstøjdyr eller din favoritbamse i hånden, og kom med OS til Bamsekoncert. Efteråret står for døren, og bamsen Bob skal sendes på efterårsferie. Vejret bevæger sig stille og roligt mod det mørke og kolde, så det er tid til at give bamsevært Vicki og Bob gummistøvler på og tage på et musikalsk eventyr med musik, der lyder som blæst, regn og efterår. Koncerten egner sig til børn mellem 3 og 8 år, som skal være ifølge med voksne.

45


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SCHUBERT, SCHUMANN & BRAHMS’ 4. Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 14. OKTOBER 2027, KL. 19.00 Dirigent: Christian Blex Solist: Christopher Park F. Schubert: Rosamunde-ouverture

EN DEL AF

KLASSISK

Varighed: ca. 1 t. og 45 min. inkl. pause

II

R. Schumann: Klaverkoncert J. Brahms: Symfoni nr. 4 Gamle venner og gensidige beundrere er på plakaten sammen, når vi inviterer til højromantisk koncert med tre af epokens store stemmer: Schubert, Schumann og Brahms. Hos ingen af d’herrer er romantikken storladent teatralsk, men snarere menneskelig og afklaret. Vi lægger ud med lys optimisme i Schuberts elegant vuggende Rosamunde-ouverture, som egentlig begyndte sit liv som ouverture til et helt andet syngespil fra et par år før, Trylleharpen, hvis ouverture fortjente et større publikum. Efterfølgende går der poesi i den, når vi byder på Schumanns klaverkoncert, der ligefrem bobler af varme, længsel og kærlighedslykke – man spekulerer over, om koncerten kan have været Schumanns beskrivelse i musik af hans kærlighed til – og kamp for at få lov at gifte sig med – sin elskede Clara. Bag tangenterne møder vi den prisvindende, tysk/koreanske pianist og erfarne Schumann-fortolker Christopher Park. Brahms’ sidste symfoni, den melankolske 4., afrunder aftenen med musik, der langt fra begrænser sig til billedet af et mørkt eller svanesangspræget værk, som den ofte karakterises som. Symfonien rummer både klarhed, power og en bemærkelsesværdig, indre ro – et vidnesbyrd om, at den modne Brahms hverken kunne puttes i den konservative eller den progressive kasse, men var 100% sin egen.

46


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

FANTASYKONCERT

Pris: A: 330 - B: 280 - C: 230 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 21. OKTOBER 2027, KL. 19.00 FREDAG 22. OKTOBER 2027, KL. 19.00

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

Efterårsferiens Fantasykoncert i OS bliver med et program, der ville få selv den mægtigste troldmand eller mest frygtindgydende ork til at forstumme af benovelse. Til Fantasykoncerten, som vi spiller som en del af festivalen Magiske Dage Odense, opløser vi grænserne mellem virkelighedens og eventyrets verden. Her åbner portene til det eventyrlige sig på vid gab – og du inviteres med på en musikalsk odyssé gennem nogle af fantasy-filmenes mest ikoniske fortællinger, med hæsblæsende, eventyrlig, magisk og billeddannende musik levendegjort af Odense Symfoniorkester. Glæd dig til alle de udødelige fortællinger om magikere og drager, mørke herskere og modige helte, sære væsener og ridderlige rumrejsende, vakt til live af og vores fantastiske orkester, vores dygtige solist og vært, et kor og skuespillere, der fører os trygt igennem både lys og mørke og kan levere både dramatik og magi på højeste plan.

Koncerten er en del af festivalen Magiske Dage Odense.

47


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

HALLOWEEN - MØRKE MESTERVÆRKER FOR SYMFONIORKESTER CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 28. OKTOBER 2027, KL. 19.00 FREDAG 29. OKTOBER 2027 KL. 19.00 S. Rachmaninov: Dødens Ø P. Dukas: Troldmandens lærling C. Saint-Säens: Danse macabre H. Berlioz: Symphonie Fantastique (4. + 5. sats)

Pris: A: 330 - B: 280 - C: 230 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. og 50 min. inkl. pause

M. Musorgskij: En nat på Bloksbjerg Når vi når til det mørkeste efterår, og susen af isnende vinde, knækkende grene mod ruden, den sorte ravns ubønhørlige skrig, uglens tuden i måneskinnet og regnens trommen på taget bliver naturens ildevarslende akkompagnement, holder vi Halloween-koncert i OS. Her kan du opleve nogle af de uhyggeligste værker, den klassiske musik kan byde på: Rachmaninovs dystre symfoniske digt Dødens ø, Dukas’ eventyrlige Troldmandens lærling, Saint-Saëns’ grotesk dæmoniske Danse macabre, uddrag af Berlioz’ hallucinerende klassiker Symphonie Fantastique – og naturligvis heksesabbatten i Mussorgskijs frenetiske En nat på Bloksbjerg. Vi skruer helt op for uhyggen i koncerthuset og giver publikum live-oplevelsen af, hvor SPOOKY orkestret kan lyde, når de rette, skrækindjagende værker er på programmet!

48

Koncerten er udarbejdet i samarbejde med OS’ Ungepanel og støttet af Augustinus Fonden.


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

MOZART & ”A NIGHT AT THE OPERA” Pris: 220 kr. - PRO MUSICA Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr. PRO MUSICA SALEN, ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 2. NOVEMBER 2027, KL. 19.00

Varighed: ca. 1 t. og 40 min. inkl. pause

W.A. Mozart: Divertimento nr. 1 for 3 bassethorn, KV. 439b I. Clarke: Curves for tre fløjter og klaver F. Poulenc: Trio for obo, fagot og klaver, FP43 “A night at the opera” med hele OS’ bratschgruppe Medvirkende: Svante Wik, bassethorn; René Højlund Rasmussen, bassethorn, Kenneth Larsen, bassethorn; Ingrid Søfteland Neset, fløjte; Rune Most, fløjte; Ragnhildur Jósefsdóttir, fløjte; Berit Juul Rasmussen, klaver; Pina Mohs, obo; Xanthe Arthurs, fagot; David Strong, klaver; Rafaell Altino, Dorthe Byrialsen, Martin Jochimsen, Gertud Ludwig, Christian Låke Bønnelykke, Dorota Kijewska, Esther Mielewczyk, Victor Sørensen På årets sidste tur i Pro Musica Salen starter vi med kammermusik i sin mest elegante form i skikkelse af Mozarts Divertimento nr. 1 for tre bassethorn – klarinettens varmfarvede storebror. Derpå skal vi høre engelske Ian Clarkes virtuose og farverige Curves for tre fløjter og klaver. Og efter et møde med Poulencs Trio for obo, fagot og klaver, som forener fransk elegance med charme, vid og melodisk sødme, skal vi på en festlig tur i operaen med OS’ bratschgruppe. Vores dygtige bratschist Victor Sørensen ynder i sin sparsomme fritid at arrangere den klassiske musiks superhits for bratschensemble. Her har han underlagt operaens største mesterværker den behandling – og vi får en parade af operaperler serveret af en veloplagt bratschgruppe.

49


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

EN DEL AF

KLASSISK

II

Pris: 175 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 1 t. uden. pause

BALTISK EFTERMIDDAG CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS LØRDAG 13. NOVEMBER 2027 KL. 15.00 Dirigent: Arijus Sereckis M. K. Čiurlionis: Miske [I Skoven] J. Sibelius: Symfoni nr. 1 Mikalojus Čiurlionis er en herre, vi ikke støder på hver og hver anden dag i dansk kontekst – men til koncerten her skal vi stifte bekendtskab med denne markante, litauiske komponist og malers mest berømte værk; det drømmeagtige og poetiske symfoniske digt Miske [I Skoven], hvor OS dirigeres af Čiurlionis’ purunge landsmand, den litauisk/finske dirigentkomet Arijus Sereckis. Sereckis studerer direktion hos Finlands dirigent-’nestor’ Jorma Panula, og i OS glæder vi os til at byde det unge stortalent velkommen på vores podie til en matiné, hvor han dirigerer musik fra både sin mors og sin fars hjemlande: Vi slutter nemlig koncerten i Finland med Sibelius’ 1. symfoni, hvor vi finder den karakteristiske klarinet/pauke-indledning, der fører os diskret ind i det mørke, finske skovdyb, dramatiske og naturmættede, baltiske landskaber – og et fuldbyrdet, symfonisk stormvejr undervejs.

50


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

OPERAGALLA – DET KGL. OPERAKOR & ODENSE SYMFONIORKESTER CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS 17. NOVEMBER 2027, KL. 19.00 18. NOVEMBER 2027, KL. 19.00

Pris: A: 415 - B: 365 - C: 315 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Varighed: ca. 2 t. inkl. pause

De største korsatser, ouverturer og intermezzi fra verdens allerbedste operaer! Bered dig på en tur i den helt store følelsesrutsjebane, når selveste Det Kongelige Operakor besøger OS og tager os med ind i operaverdens mest storslåede og overvældende øjeblikke. For to overdådige aftener laver vi koncerthuset om til en spektakulær operascene, hvor man næsten kan mærke de glitrende lysekroner, det røde velourfortæppe og den gyldne kongeloge i en forrygende koncert, som du ikke må gå glip af, hvis du elsker operaens opulente verden. Operahusene verden over har i over 400 år lagt scener til de største fortællinger, dramaer, intriger, tragedier, komedier og kærlighedshistorier, der nogensinde er sat i musik. Og denne aften giver Danmarks største professionelle kor – de 40 sangere i Det Kongelige Operakor – og Odense Symfoniorkester dig en kavalkade af nogle af de allermest kendte og elskede. Læn dig ind det store, musikalske brus, når kor og orkester åbner for følelsessluserne i alt fra afgrundsdyb smerte til ekstatisk jubel i de korpassager, der er enhver operakomponists ultimative trumfkort.

EN DEL AF

KLASSISK

Foto: Camilla Winther

I

51


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

SØNDAGSMATINÉ

Pris: 80 kr.

Varighed: ca. 1 time.

KONSERVATORIETS KONCERTSAL, ODEON SØNDAG 21. NOVEMBER 2027, KL. 11.00

M. Hélène ”Mel” Bonis: Scènes de la fôret, Trio for fløjte, horn og klaver Medvirkende: Ingrid Søfteland Neset, fløjte; Tone Sundgård Anker, horn; Berit Juul Rasmussen, klaver M. Ravel: Sonate for violin og cello, M73 Medvirkende: Simona Bonfiglioli, violin; Jonathan Slaatto, cello E. Bozza: Suite Brève en trio, op. 67 Medvirkende: Pina Mohs, obo; René Højlund Rasmussen, klarinet; Xanthe Arthurs, fagot

MOZART, PEER GYNT & DVOŘÁKS 9. CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 25. NOVEMBER 2027 KL. 19.00

Pris: A: 415 - B: 365 - C: 315 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

Dirigent: Julie Røssland Solist: Federico Altare (Vinder af Carl Nielsen Fløjtekonkurrencen 2026) E. Grieg: Peer Gynt-suite nr. 1

EN DEL AF

Varighed: ca. 1 t. og 50 min. inkl. pause

KLASSISK

II

W.A. Mozart: Fløjtekoncert nr. 2 Dvořák: Symfoni nr. 9, Fra den nye verden Inden julen banker på døren, runder vi det klassiske år af med en STOR, symfonisk aften, der indeholder udelukkende mesterværker fra tre af de allerstørste: Vi starter i broderlandet Norge, hvor vi skal med Peer Gynt på rejse i den første suite fra Griegs legendariske skuespilmusik. Bagefter siger vi velkommen tilbage til Odense til sidste års vinder af Carl Nielsen Fløjtekonkurrencen, Federico Altare, som står i spidsen for OS i Mozarts underdejlige fløjtekoncert nr. 2. Og så slutter vi aftenen med én af musikhistoriens mest populære og elskede symfonier, nemlig Dvořáks legendariske 9. symfoni med kælenavnet ”Fra den nye verden”. Symfonien blev til i 1893, mens Dvořák var direktør for konservatoriet i New York, og er hans bud på et værk, der kunne afspejle Amerikas egen, nationale musikstil. Gør dig klar til at blive ramt direkte i hjertekulen af samtlige fire satsers velkendte melodier, overrumplende rytmiske energi og dybt rørende nostalgi. 52


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

ODENSE SYMFONIORKESTERS JULESHOW CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS ONSDAG 1. DECEMBER 2027, KL. 19.00 TORSDAG 2. DECEMBER 2027, KL. 19.00

Pris: A: 365 - B: 315 - C: 265 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: - 50%

Varighed: ca. 2 t. og 10 min. inkl. pause

EN DEL AF

POPULÆR PAKKEN

Solist: Andrea Heick Gadeberg, sang Det Fynske Kammerkor Ilden knitrer i pejsen, juletræet er pyntet, der dufter af gløgg og brunkager, og Carl Nielsen Salen stråler af gran og julelys og -stjerner. Med lidt held daler sneen ned over Odense Koncerthus. Og der er garanti for, at julelyset i publikums øjne vil gnistre om kap med den pyntede sal, når Odense Symfoniorkester byder velkommen indenfor til vores traditionsrige juleshow. Her byder sanger og skuespiller Andrea Heick Gadeberg sammen med OS og det altid smukt syngende Fynske Kammerkor på et herligt, julevarmt program af de bedste julesange og -salmer, store julekor og julemusik, der kan smelte selv det mest frosne decemberhjerte. Vi glæder os til en aften fuld af musikalsk julemagi, hvor du bare skal tage plads og nyde stemningen – så sørger OS for årets julestemning.

53


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

ALLETIDERS JUL CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 10. DECEMBER 2027, KL. 14.00 LØRDAG 11. DECEMBER 2027, KL. 12.00 OG 14.00 Julen sig nærmer. Bare ikke inde på Danmarks gamle rigsarkiv. Rigsarkivar Bertramsen giver nemlig ikke meget for julestemning og nisser, og han udfordres derfor af den nye sekretær Josefine Brahe, der derimod elsker højtiden! Det samme gør deres ”kollega”, nissearkivaren Guttenborg, som inde fra arkivets dybe afkrog i al hemmelighed sørger for, at nissernes rolle ikke går tabt. Alle kommer dog på prøve, da Kongen bestiller en fyldestgørende rapport om julen, og Bertramsen pludselig opdager, at samtlige spor af julen er forsvundet ud af historiebøgerne. Men heldigvis får de hjælp af Odense Symfoniorkester og et stort nissekor på flere hundrede børn, som vil hjælpe med at genfinde julen. Glæd jer til en genhør med alle de skønne og kendte sange fra TV 2’s populære julekalender, når vi inviterer til julehygge med gang i den og sang i den for hele familien.

Pris: Voksne 175 kr. // Børn 100 kr.

Varighed: ca. 1 time.

54


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

JULEBALLET

Pris: A: 285 - B: 235 - C: 185 kr. Stud. og unge t.o.m. 29 år: 115 kr.

CARL NIELSEN SALEN, ODENSE KONCERTHUS FREDAG 17. DECEMBER 2027, KL. 19.00 LØRDAG 18. DECEMBER 2027, KL. 15.00 Medvirkende: Svendborg BalletTeater Julens magi folder sig ud i en fortryllende balletforestilling, hvor musik og dans mødes i en smuk og julehyggelig oplevelse for hele familien. Sammen med de dygtige balletdansere i Svendborg BalletTeater inviterer OS til en stemningsfuld juleballet, hvor symfoniske klange, smukke koreografier og eventyrlig julestemning går op i en højere enhed. Glæd dig til en hjertevarm oplevelse, der fylder salen med musik, dans, lys, nærvær og den helt særlige stemning, som kun julen kan bringe.

55


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

HER KAN DU KØBE BILLETTER CARL NIELSEN MUSEET - Fysisk billetsalg Ønsker du at købe dine billetter fysisk? Så kan du gøre det hos Carl Nielsen Museet , som hjælper OS med at sælge billetter. Betjeningstid tirsdag-søndag 11-16. OBS! Museet sælger kun billetter i løssalg og gavekort. For hjælp til køb af Mixpakker eller andre specialtilbud henviser vi til symfoni@odense.dk eller tlf. 63 75 00 50 (onsdage kl. 10-12). Carl Nielsen Museets indgang findes til venstre for Odense Koncerthus’ hovedindgang. BILLETTER I DØREN Hvis koncerten ikke er udsolgt, kan der købes billetter i døren, som åbner ca. én time før koncerten starter. OBS! Der sælges kun billetter til standard/basispriser ved indgangen. ODENSE SYMFONIORKESTERS HJEMMESIDE - odensesymfoni.dk Ved spørgsmål, kontakt OS på symfoni@odense.dk (svartid normalt indenfor 1-2 hverdage)

Oplev hvordan man udstiller musik!


HOVEDSPONSOR

PARTNERSKABER

sgvin.dk Slots Garagen ApS ® Vinimport & Salg

ERHVERVSPARTNER


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

OS BAREN Få mest muligt ud af baren, når du besøger OS. Bestil drikkevarer til pausen, inden koncerten starter – så slipper du for at stå i kø. NEMAFTEN Bestil evt. NemAften sammen med dine koncertbilletter, så får du drikkevarer ad libitum, slipper for køen og får et særligt pauseområde. Tilbydes til de fleste af vores koncerter i Carl Nielsen Salen. TILKØB 2027 NemAften, Tapas & Vin, Rosé-fest m.v. kan tilkøbes sammen med dine koncertbilletter i vores billetsystem. Tilkøbsmulighederne varierer fra koncert til koncert - har I allerede billetter, så kontakt os evt. på symfoni@odense.dk for at høre om tilkøbsmuligheder til en specifik koncert. TILLIDSBAR Tillidsbaren er en selvbetjeningsbar, hvor du i koncertens pause kan købe sodavand og øl - udvalget kan variere fra gang til gang. Du betaler for dine varer med MobilePay. Alle informationer er tilgængelige på baren.

Vil du være frivillig hos os? Skriv til leder af foyer og publikumsservice Rune Daugaard på rudau@odense.dk og aftal et uforpligtende møde. Vi glæder os til at høre fra dig.

UNGDOMSÅRSKORT OPLEV ALLE VORES KONCERTER FOR KUN 595 KR. – GÆLDER FOR UNGE T.O.M 29 ÅR. Med et ungdomsårskort hos OS kan du frit vælge en plads til de koncerter, du ønsker at opleve. Ungdomsårskortet er gyldigt fra købsdatoen og ét år frem. OBS! Ungdomsårskortet er personligt, så ønsker du at give det som gave, så anbefaler vi at købe et gavekort på 595 kr. – så modtageren kan oprette sig med sine egne informationer. Købe gavekort via odensesymfoni.dk.

GRUPPER & VIRKSOMHEDER Er I en gruppe på 12 personer eller derover, kan I få hele 20% rabat på jeres billetter. Bestiller I 12 billetter eller derover, vil grupperabatten automatisk dukke op på hjemmesiden. Odense Symfoniorkester hjælper også gerne virksomheder og foreninger med at planlægge og afvikle et arrangement for medarbejdere eller medlemmer. Kontakter os på symfoni@odense.dk.


O D E N S E

SY M F O N I O R K E S T E R

ODENSE SYMFONIORKESTERS VENNER Bliv én af vennerne og få endnu mere glæde af Odense Symfoniorkester. Du støtter OS og får mulighed for at deltage i unikke musikoplevelser, prøver eller udvalgte koncerter. Tilmeld dig på hjemmesiden: www.os-venner.dk/kontakt. Årskontingentet udgør 175 kr.

ODENSE SYMFONIORKESTERS VENNER

ODENSE SYMFONIORKESTERS BESTYRELSE Dorthe Lund Kaack, konstitueret bestyrelsesformand; Ronnie Hansen; Søren Kristensen; Steen Pade; Claus Skjoldborg Larsen, byrådsmedlem (A); Søren Windell, rådmand (C); Stinus Christensen, medarbejderrepræsentant; Kathrin Kollecker, medarbejderrepræsentant

ODENSE SYMFONIORKESTERS ADMINISTRATION Trine Boje Mortensen, musikchef; Svanborg Kristinsdottir, Administrations- og salgschef/CFO; Eva Marie Rasmussen, seniorproducent; Sigrid Kongshøj-Munch, producent; Bjarke Visby, B&U-producent; Troels Loll, grafik/marketing og IT; Nhi Yen Blæsild, marketing; Morten Bjørk Bremholm, marketing; Katrine Nordland, kommunikation; Sanne Kristensen, økonomi- og personale; Leise Hemberg, økonomi- og personale; Lana Omanovic, HR- og løn; Pernille Louise Böser, orkesterkoordinator; Peter Sommerlund, produktionsleder; Liana Maria Sindvald, nodearkivar; Muriel Cellier Strong, nodearkivar; Rune Daugaard, leder af foyer og publikumsservice; Jens Lorentzen, relationer og sponsoraftaler; Pia Sloth Andersen, kantine

ODENSE SYMFONIORKESTERS INSTRUMENTFOND Odense Symfoniorkesters Instrumentfond (OSI) blev oprettet i 1982 med det formål at anskaffe og stille kvalitetsinstrumenter til rådighed for musikerne i Odense Symfoniorkester. Fonden råder over en samling strygeinstrumenter, som udlånes til orkestrets musikere og bidrager til at sikre de bedst mulige kunstneriske rammer for orkestrets arbejde. OSI modtager med stor taknemmelighed donationer fra private, virksomheder og fonde, der ønsker at støtte fondens arbejde For yderligere oplysninger eller ved ønske om at støtte fonden kan henvendelse ske til: osinstrumentfond@gmail.com

REDAKTION Trine Boje Mortensen (ansvh.), Svanborg Kristinsdottir, Eva Marie Rasmussen, Katrine Nordland, Troels Loll, Morten Bjørk Bremholm Layout: Troels Loll Forsidefotos: Katrine Nordland Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl.

Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra: Odense Symfoniorkester Claus Bergs Gade 9 – 5000 Odense C Telefon: 63 75 00 50 (ons. kl. 10 - 12) symfoni@odense.dk – odensesymfoni.dk


HØR MERE FRA TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV • Få eksklusive tilbud • Modtag nyheder først


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Sæsonkatalog 2027 by Odense Symfoniorkester - Issuu