CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 3. SEPTEMBER 2026 KL. 19.00
DVOŘÁK & GULDAS CELLOKONCERT Odense Symfoniorkester Dirigent: Cathrine Winnes Solist: Jonathan Algot Swensen, cello W.A. Mozart: (1756 - 1791)
Adagio og Fuga, K546
Antonín Dvořák: (1841 - 1904)
Serenade for strygere, op. 22
Varighed: ca. 9 min.
I Moderato II Tempo di valse III Scherzo: Vivace IV Larghetto V Finale: Allegro vivace Varighed: ca. 27 min.
P A U S E - ca. 20 min. Friedrich Gulda: (1930 - 2000)
Cellokoncert, op. 129
I Ouverture II Idylle III Cadenza IV Menuett V Finale alla marcia Varighed: ca. 31 min.
Musikhistoriens røde tråde løber på kryds og tværs gennem aftenens program og mellem vores tre komponister, men den tykkeste, mest åbenlyse tråd er nok, at alle tre værker handler om at lege med genrer og stilarter. Wienerklassiske Mozart iklæder sig barokkens form og stil. Romantiske Dvorák griber tilbage til klassikken, og Friedrich Gulda blander lidt af det hele fra musikhistoriens rige buffet i sin legesyge cellokoncert. 26. juni 1788 skrev Mozart to værker ind i sin egen værkfortegnelse: hans symfoni nr. 39 samt ”en kort Adagio for to violiner, bratsch og kontrabas for en fuga for to klaverer, som jeg skrev for længe siden”. Sidstnævnte værk er vores Adagio og Fuga i c-mol. Tonearten alene vil få de mere inkarnerede Mozart-nørder til at spidse ører, for Mozart havde nemlig et særligt forhold til c-mol-tonearten. Vi kan desværre ikke spørge Mozart hvorfor, men han skrev generelt få værker i mol (for eksempel er kun to af hans 41 bevarede symfonier i mol), og mol-værkerne er nogle af de mest indadvendte, mest alvorstunge: Der er den messe, han skrev som et offer til Vorherre, for at få sin Constanze Weber. Der er klaversonaten, han skrev, da hans mor døde. Der er symfonien i g-mol, som er en af hans mest komplekse, og som er en del af den trilogi, han arbejdede på i sommeren 1788. Og midt i arbejdet besluttede Mozart at bruge tid på at arrangere et klaverstykke for strygeensemble. Hvorfor? Historien begynder, som virkelig meget andet i musikhistorien, hos Bach. I 1782 havde baron, historiker og samler Gottfried van Swieten nemlig introduceret Mozart til nogle af Bachs større værker og til fuga-formen. Som musikstykke blev fugaen i klassikken betragtet som knudret og altmodisch, men den blev dyrket som en slags musikalsk tænkesport – prøvestykker i en kompleks musikalsk arkitektur – og er stadig på pensum for komponiststuderende mange steder i dag. Mozart blev også bidt af fuga-dillen og skrev et lille værk for to klaverer – grundlaget for den adagio og fuga, vi skal høre i aften. En slags stiløvelse, altså, i en genre, som Bach mestrede helt ud i tæerne. Men selvom arkitekturen er Bachs, er det stadig Mozart, der er bygherren. Lyt for eksempel efter temaet helt i begyndelsen af anden sats, som er vores fuga. Den lille melodikrølle er übermozartsk, og selvom værket umiddelbart lyder mørkere og mere strengt end Mozart normalt gør, så dukker der stadig et mozartsk lys op af og til.
LYKKELIG OG SNU?
Mozart holdt meget af Bøhmen, der i dag ligger i Tjekkiet, og især af hovedstaden Prag. Publikum i Prag tog også godt imod Mozarts musik. Særligt én Prag-borger var glad for Mozart, om end det var nogle årtier efter Mozarts død. Dvorák beskrev nemlig Mozarts musik som ”sødt solskin”. Dvorák og Mozart var henholdsvis 34 og 32, da de skrev de værker, de har med i aften, men selvom de aldersmæssigt er tæt på hinanden, er deres livssituationer og karrierer, da de skriver aftenens værker, så forskellige som værkerne selv.
Foto: John Andresen
I begyndelsen af 30’erne var Mozart en etableret komponist med flere succeser på CV’et, men Østrigs krig med osmannerne gjorde, at mange blandt adelen
CATHRINE WINNES
skar ned på udgifterne til musik. Dermed forsvandt en stor del af Mozarts indtægtsgrundlag, og manglen på evne til at sætte tæring efter næring gjorde, sammen med Constanze Webers helbredsproblemer, at Mozart i sommeren 1788 var i desperat pengenød. 34-årige Dvorák havde derimod al mulig grund til at være lykkelig. To år forinden var han blevet gift med sin elev Anna Čermáková. Han havde forladt sin stilling som bratschist i nationalorkestret til fordel for en stilling som organist, og allervigtigst var han året forinden blevet tildelt et østrigsk nationalt stipendium, så han kunne koncentrere sig om at komponere. Dvorák var, med andre ord, på vej op ad karrierestigen, og opstigningen gik ganske godt. Serenadeformen, som Dvorák bruger, stammer fra Wienerklassikken. Mozart har skrevet indtil flere serenader for blæsere, og her er det nok brugbart at indskyde, at en serenade betyder det samme i dag, som det gjorde i 1700- og 1800-tallet. De tre blæserserenader, Mozart skrev i 1781 og 1782, og som er hans allermest kendte, var underholdningsmusik til brug ved sammenkomster hos adelen, hvis de ønskede et musikalsk indslag til deres selskaber.
Foto: Matt Dine
JONATHAN ALGOT SWENSEN
Dvorák viderefører serenadetraditionen, selvom hans serenade ikke er skrevet med adelen i tankerne. Hans serenade er et lyst og let værk, og måske også et værk, han vidste ville være nemt at kommercialisere og få opført – i modsætning til en symfoni, der kræver et større udtræk. Man har jo lov til at være lykkelig og snu på samme tid. Serenaden åbner med et lille tema, hvis smilende, tilbagelænede stemning løber som en understrøm gennem hele værket. Dvorák øger gradvist tempoet i andensatsens vals, før han drøner afsted i tredje sats. Nok er fjerde sats indadvendt, men den hænger bestemt ikke med mulen. Selvom den til tider kan lyde melankolsk, er det mere en glad indadvendthed, som når man sidder med en varm kop kakao og tænker tilbage på en god dag. Selvom finalen har nogle små, korte lyriske øjeblikke, er sidste sats mest af alt præget af fest og farver, som det er svært ikke at lade sig rive med af.
DEBUT MIDT I EN KRIG
Hvis det er tekstmæssigt svært at lave en elegant overgang mellem Dvorák og Friedrich Gulda, kan man med fordel tage ved lære af Guldas hang til hårde overgange i sin egen musik. Han har nemlig intet problem med at stille silke og granit op ved siden af hinanden uden noget videre mellemlæg. Intet er nemmere end at lade sig rive med af den jazzede, gakkede proteststemning, der blev Guldas eftermæle, men hans kunst bliver mere interessant, hvis man ser løjerne i en historisk kontekst. Gulda blev født i Wien i 1930, og var lige knap otte år gammel, da Østrig blev annekteret af Hitlers Tyskland. Han blev optaget på Wiens konservatorium i 1942. Nazityskland styrede – som mange andre diktaturer i øvrigt – kulturlivet med hård hånd, blandt andet gennem styrets Reichsmusikkammer, der bestemte, hvilken musik det var tilladt at spille og lytte til. Deres til lejligheden opfundne betegnelse, Entartete Musik, som på dansk nok bedst kan oversættes som ”degenereret musik” eller ”musik uden et væsen”, blev klistret på alt fra moderne, atonal musik, musik af jødiske eller kommunistiske kunstnere til amerikansk musik, jazz- og swingmusik. Det var forbudt at udgive, spille og programsætte den. Og det var forbudt at lytte til den. Straffen for at bryde forbuddene varierede alt efter krigens udvikling og forseelsens størrelse, men der findes eksempler på musikere, der blev straffet med fængsel, deportation eller døden. Om det var teenagerens overmod eller en protest med overlæg ved vi
ikke, men risikoen afholdt ikke Gulda fra, sammen med en konservatoriekammerat, at spille undergrundskoncerter med forbudt musik. Fra midten af marts 1944 begyndte de allierede at bombe Wien systematisk. Da krigen sluttede lidt over et år senere, lå omkring en femtedel af byen i ruiner. 24. juni 1944 debuterede en purung Friedrich Gulda som klaversolist i Schumanns klaverkoncert. Resten af krigen tilbragte Gulda, hans søster og hans mor i en lille by uden for Wien, hvor han spillede orgel i den lokale kirke, underviste det lokale drengekor og ventede på, at hans far blev løsladt fra sovjetisk krigsfangenskab. Guldas internationale gennembrud kom to år senere. Over 300 pianister var samlet i Geneve til en international klaverkonkurrence, og blandt dem var en lille gruppe østrigske pianister fra et land, hvor der hverken var mad eller Marshallhjælp endnu. Gulda vandt snævert foran en belgisk pianist, og det blev begyndelsen på en international karriere. Han færdiggjorde først sin uddannelse som pianist fra konservatoriet året efter.
GULDA OG MOZART
Forlydender om den klassiske musiks død og forstening dukker op med jævne mellemrum. 1969 var ingen undtagelse, og her var det Gulda, der rettede skytset mod det musikliv, han selv var rundet af. I løbet af 50’erne og 60’erne var Gulda i stigende grad blevet optaget af jazzmusikken, som han blandt andet havde mødt på turné i USA. Han skrev og spillede jazzmusik sideløbende med sin karriere som klassisk pianist. I 1969 tildelte kunstakademiet i Wien ham deres årlige Beethovenpris som hædersbevisning for Guldas fortolkninger af Beethovens klavermusik, men hans takketale, hvor han gik i rette med det, han så som et forstokket klassisk musikliv, der var for akademisk og ude af stand til at tilpasse sig den nye tid, skabte så meget røre, at Gulda endte med at levere prisen tilbage. Vi kan kun gisne om, hvorfor det var så nødvendigt for Gulda at løbe storm mod den klassiske musik, som han selv var rundet af. Men selvom vi ikke ved det, kan vi stadig nyde resultatet. Lytter man til Guldas Beethovenindspilninger, er det tydeligt, at der er tale om teknik og musikalitet på meget højt niveau – også selvom opførelsespraksis måske er løbet lidt fra dem i dag. Samme høje niveau kommer for dagen i hans collage-agtige cellokoncert fra 1980. Gulda sætter forskellige genrer op mod hinanden og kontrasterer for eksempel den rockagtige åbning med et syngende mellemspil, der leder tankerne hen på en pastorale fra de østrigske alper.
I løbet af cirka 35 minutter kommer Gulda omkring rock, avantgarde-kompositionsmusik, østrigske ländler-danse og utroligt meget andet, og det bedste lytteråd er egentlig bare at læne sig tilbage og lade sig rive med af det omhyggeligt arrangerede kalejdoskop af toner. Mozart og hans musik stod Gulda nær, måske fordi Mozart også var en enfant terrible i sin egen tid? Den sidste del af hans karriere bød i hvert fald på mange Mozart-koncerter og -indspilninger, hvor samarbejdet med Chick Corea og Nikolaus Harnoncourt om at indspille Mozarts koncert for to klaverer nok er den mest berømte. Guldas første søn blev født på Mozarts 200-års-fødselsdag, og Gulda selv sagde, at han håbede på at dø på Mozarts fødselsdag – hvilket han også gjorde i år 2000. Programnote af Malena Rønnow
HØR MERE FRA TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV • Få eksklusive tilbud • Modtag nyheder først
MEDVIRKENDE Cathrine Winnes, dirigent Dirigent og musikformidler Cathrine Winnes bliver betragtet som en af Norges mest innovative dirigenter. Hun har dirigeret alle de store orkestre i Norge og Sverige og desuden arbejdet i Finland, Danmark, Tyskland og Sydafrika. Hendes operameritter omfatter produktioner ved Den Norske Opera & Ballett, Det Kongelige Teater i København og Kungliga Operan i Stockholm samt de andre store, svenske operahuse. Med Sveriges Radios Symfoniorkester har Winnes dirigeret adskillige tv-transmitterede koncerter – herunder især She Composes Like a Man, der var en del af den prisvindende SVT-serie af samme navn, hvor Winnes medvirkede som vært og medskaber. Denne koncert dirigerede hun i anledning af Nordisk Råds Musikpris (transmitteret af EBU) samt Nobelprisuddelingen med Kungliga Filharmonikerna i Stockholm. I indeværende sæson har Winnes dirigeret Mozarts Don Giovanni ved Den Jyske Opera samt to tyske orkesterdebuter med henholdsvis Osnabrück Symfoniorkester og Magdeburgs Filharmoniske Orkester. Jonathan Algot Swensen, cello Den fremadstormende cellist Jonathan Swensen har haft musikken i blodet, siden han som treårig dirigerede Sibelius’ symfonier med en spisepind. I 2022 modtog han Avery Fisher Karrierelegatet, og i 2024 vandt han en delt førsteplads ved Naumburg Internationale Cellokonkurrence. Han er blevet fremhævet som både "New Artist of the Month" hos Musical America og "One to Watch" i magasinet Gramophone. Jonathan, født i 1996, forelskede sig i celloen, da han som seksårig hørte Elgars cellokoncert, og da han i 2017 fik sin debut som solist foran Orquestra Sinfónica do Porto Casa da Música i Portugal (dirigeret af sin far, Joseph Swensen), var det med netop dette værk. Som solist har Jonathan optrådt med bl.a. Philharmonia Orchestra, Orquesta Ciudad de Granada, Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Islands Symfoniorkester og NFM Leopoldinum (i et program, hvor han både spillede og dirigerede). Han har givet anmelderroste debutkoncerter flere steder i USA og optræder ofte som kammermusiker i både USA og Europa.
RIS ELLER ROS ANMELD OS PÅ GOOGLE
HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
MAHLERS 4. gså KL. 19.00 ende – men o m 8. OKT 2026 m ko e d ø im g t
lyse o jsen fra de Mahlers mest i beskriver re n fo m sy – e iv i himlen mest uhyggelig t simple efterl e d l ti liv ke is rd enlyst at der helt åb tumultariske jo t, is tw e d n e vækk – med det uro e. e børn deropp d n også er lege
CERT FANTASYKON enes 026 KL. 19.00 15.-16. OKT 2 gennem nogle af fantasy-film af
el jse vi som en d Tag med på re år n r, e g n lli æ fort rer til mest ikoniske dense invite O e ag D agiske musik, magi festivalen M nserne mellem ræ g r vo h , rt Fantasykonce løses. og eventyr op
IERRE AU REVOIR, P på 6 KL. 19.00 er farvel og 19. NOV 202 niorkester sig
Symfo d hjælp fra Når Odense bliver det me , se u le B e rr vær med, gensyn til Pie en. Kom og kk si u m , g ro t ”au sp og hjertevarm vores fælles lt ø tf yb d t, ig rl inde når vi giver et efdirigent. højtskattede ch s re vo l ti ” ir vo re
KOMMENDE KONCERTER TJAJKOVSKIJS 1. KLAVERKONCERT & 5. SYMFONI
MAHLERS 9.
10. SEP 2026
24. SEP 2026
MÁ VLAST & RAKHMANINOVS 2. KLAVERKONCERT
MAHLERS 4.
1. OKT 2026
8. OKT 2026
FANTASYKONCERT
OS’ 80-ÅRS FØDSELSDAGS KONCERT
15. - 16. OKT 2026
22. OKT 2026
BAMSEKONCERT EFTERÅR
SØNDAGSMATINÉ
24. OKT 2026
25. OKT 2026
CARMEN DEN JYSKE OPERA
BRAHMS’ KLAVERTRIO NR. 3
6. - 7. NOV 2026
10. NOV 2026
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter. Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk
1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide Signe Madsen Esther Mielewczyk * Hana Kovač Stinus Christensen Ulrike Kipp Christensen * Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Zhe Deng Lisa Erpelding** Sabina Sergejeva ** 2. violin Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Juliette Yu Ling Hsieh Panagiotis Nikolakis ** Bratsch Rafaell Altino * Martin Jochimsen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Benjamin Lund Tomter Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Andreas Hjorth Jessen Matilde Zeeberg ** Fløjte Rune Most Ingrid Søfteland Neset Ragnhildur Josefsdottir
Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Marcus Nielsen ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) (orlov) Fagot Morten Østergaard (orlov) Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Tobias Larsen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov) Kasper Grøn ** Guitar Jesper Sivebæk ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Elegance rosé Frankrig
ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER FORUDBESTIL I BAREN
VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É
70/315 KR.
BOBLER
80/365 KR.
ØL S P E C I A L- Ø L
FRA 45 KR.
CLASSIC / PILSNER
40 KR.
A L KO H O L F R I
35/60 KR.
S O DAVA N D
30 KR.
SA F T / DA N S K VA N D M. CITRUS
35 KR.
K I L D E VA N D
25 KR.
HINDBÆR
25 KR.
M O R T E N S C H O KO L A D E ( P L A D E R / S TÆ N G E R )
45 KR.
NØDDER
25 KR.
CHIPS / MEGA-ROULETTE
20 KR.
L A K R I D S PAS T I L L E R
15 KR.
LAKRIDSPIBE
10 KR.
VA R M E D R I K K E KAFFE/TE (RE-FILL 20 KR.)
25 KR.
Bloody Weizen Frisk hvedeøl med blodappelsin
K. PR. ST 50 KR.
New England IPA Frugtig humlet IPA med en balanceret bitterhed
PRØV DE POPULÆRE ANARKIST VARIANTER - NU PÅ 33 CL FLASKE
HOVEDSPONSOR
PARTNERSKABER
ERHVERVSPARTNER
sgvin.dk Slots Garagen ApS ® Vinimport & Salg
Ny elbil?
Få et af markedets billigste lån
Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.
Book møde