Bamsekoncert - 17. maj 2025

Page 1


BAMSEKONCERT

17. MAJ 2025 - KL. 11.00 & KL. 13.00

CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Fredrik Burstedt

Vært: Vicki Gemmer Schultz

Dagens gæster: Folk Noise

Koncerten varer cirka 45 min.

LEGE FOR ALLE

FIND VEJ RUNDT I FOYEREN

Hver leg er markeret med en ballon - der findes lege på balkonen, gulvet i foyeren og i nedre foyer.

FØLE-KASSER

FOLDDIN EGEN NIPNAPPER

DIRIGENT OG ORKESTER LEG

BAMSEKAST

BAMSE-PICNIC

LÆG PUSLESPIL

FARVELÆG EN MUSIK-BAMSE

VENDESPIL

LAVDIT EGET BAMSEORKESTER

GRØNT LYS

Vers 1:

Sætter mig i sædet, spænder selen, er klar

Er sammen med familien det er rart

Vi kører gennem byen i en fart

Stopper op for rødt

Ser trafikken rundt omkring os

Holder dig helt tæt til mit hjerte

Lyset bliver gult

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at danse med min bedste ven

Vers 2:

Mor har slik i lommen, hun ved hvad jeg kan li’

Ud’i det fjerne hør’ jeg politi

Vi holder ind så de kan kør’ forbi

Stopper op for rødt

Ser trafikken rundt omkring os

Holder dig helt tæt til mit hjerte

Lyset bliver gult

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at flyve med min bedste ven

Vejarbejde !

Solist:

//:Der er vejarbejde, hvad er det for nog’t?

Orkester + publikum:

Der er vejarbejde, hvad er det for nog’t?://

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at hviske til min bedste ven

Omkvæd:

Og der er grønt lys

Så vi kør’ igen

Hånd i pote med min bedste ven

Ja der er Grønt lys

Hvor mon vi skal hen?

Jeg får lyst til at kilde min bedste ven

…8 takters instrumental…

Og der er grønt lys!

DE MEDVIRKENDE

Fredrik Burstedt, dirigent

Fredrik Burstedt begyndte at spille violin, da han var 4. Senere modtog han undervisning af Leo Berlin og David Takeno, indtil han i 1996 fik sin solodebut med Sveriges Radios Symfoniorkester. Fredrik Burstedt har desuden arbejdet sammen med dirigenter som Claudio Abbado og Gustavo Dudamel både som solist og koncertmester. I 2006 modtog han som den første Sixten Ehrling-prisen for unge dirigenter, og i 2012 modtog han den prestigefyldte Herbert Blomstedt-pris, som gives til unge talenter med en lovende karriere.

Vicki Gemmer Schultz, vært

Jeg elsker at formidle. Jeg elsker at lære. Jeg elsker at synge. Og så er jeg også ret glad for bamser. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært til bamsekoncerterne, tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja.

Jeg glæder mig til at præsentere bidder af de skønneste klassiske stykker musik og de sange, Ida Brinch har skrevet særligt til bamsekoncerterne.

Stine Brinch Nielsen, koncertproducent

Længe har jeg ønsket mig at lave en offentlig koncert for de mindste. En koncert, hvor den klassiske musik skulle folde sig ud i små bidder. Vi skal opdage, hvor meget vi allerede kender, og så er jeg sikker på, at vi automatiske bliver nysgerrig og åbne for at høre mere. Symfoniorkestret indeholder hele farvespektret og kan være fuldstændig magisk og bjergtagende, når vi stiger med på den musikalske rejse. Vi har åbnet cafeen, lavet div. musikspil, så familierne kan lege sammen før og efter koncerten. Jeg glæder mig så meget til at se, hvad der sker, når vi åbner dørene!

Ida Brinch, sangskriver

Da jeg skrev de tre sange “Eventyrets vej”, “Grønt lys” og “Min egen melodi”, prøvede jeg på at have hele symfoniorkestrets lyd med i mit hoved. Der var så mange veje at gå og så mange instrumenter at synge om. Ord, toner og akkorder fløj rundt i mit hoved og på mit klaver, men kun de bedste landede på mit papir. Sangene er skrevet helt specielt til OS’ bamsekoncerter. Sammen skal vi sige hej til alle fire instrumentgrupper, dirigent og solisten Vicki. Vi skal ud i trafikken med vores bedste ven i hånden, og til sidst falder roen over salen, der nynner med på en simpel melodi. Jeg glæder mig selv utrolig meget til at høre mine kompositioner, der er blevet arrangeret af John Kristensen til Odense Symfoniorkester.

Kor fra Teaterskolen Toppen Teaterskolen Toppen er Fyns største teaterskole belligende i Odense centrum, tæt på Odense Banegård

Læs mere på: teaterskolentoppen.dk

Folk Noise er et orkester fyldt med energi og spilleglæde!

Stilen er kontemporær folkemusik med rødderne solidt plantet i den danske tradition.

Folk Noise er “juniorgruppen” for de 12-15-årige – unge, der elsker at spille musik, og som virkelig kan deres håndværk!

I sæson 2024/25 består Folk Noise af:

• Guitar: Birk Mariegaard & Sinus Johansen

• Bas: Holger Sund

• Klarinet: Kamma Frederiksen & Storm Grau-Andersen

• Harmonika: Robin Larsen

• Fagot: Samuel Christensen

• Fløjte: Sindri Dons

• Cello: Ravna Jokumsen

• Violin: Asta Klarskov, Scarlett Felicia Nikolajsen, Liv Paungreen, David Knudsen, Oline Solvang

Orkestret ledes af violinist Jørgen Dickmeiss, klarinettist Martin Strange Lorentzen og guitarist Peter Sund, som også er projektleder.

Booking og kontakt: Peter Sund, talentskole@gmail.com

Telefon: 40 36 93 39 syddansk-folkemusik-talentskole.dk facebook.com/syddanskfolkemusiktalentskole

Om Syddansk Folkemusik Talentskole (SFT)

SFT blev etableret i efteråret 2011 og har base på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Talentskolen samarbejder med musikskoler i hele Syddanmark og har siden starten været med til at forme flere af landets unge, toneangivende folkemusikere.

PARTNERSKABER

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Bamsekoncert - 17. maj 2025 by Odense Symfoniorkester - Issuu