Le Sacre du printemps - 3. november 2023

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 3. NOVEMBER 2023 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

LE SACRE DU PRINTEMPS Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Charles Ives: (1874 - 1954)

Central Park in the Dark Varighed: ca. 9 min.

Alexandr Skrjabin: Le Poème de l’extase, op. 54 (1872 - 1915) Varighed: ca. 24 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Charles Ives:

The Unanswered Question Varighed: ca. 6 min.

Igor Stravinskij: (1882 - 1971)

Le Sacre du Printemps - Forårsofret 1. del - Tilbedelsen af jorden Introduktion Vårens budbringere - Jomfruernes dans Leg som forestiller kvinderov Vårlige ringdanse De rivaliserende byers leg Den vises indtog - Den vise Jordens dans 2. del - Ofret Introduktion Jomfruernes hemmelighedsfulde ringdans Forherligelse af den udvalgte Påkaldelse af forfædrene Forfædrenes rituelle dans Den udvalgte jomfrus offerdans Varighed: ca. 33 min.

Samarbejdskoncert med: Sønderjyllands Symfoniorkester

Aftenens fire værker er skrevet af tre af musikhistoriens mest innovative komponister.

Værkerne udfolder hver deres stemning, fortælling eller situation og er samtidig en opvisning i forskellige måder at komponere på i begyndelsen af det tyvende århundrede.

LYNGUIDE TIL AFTENENS KOMPONISTER Charles Ives blev født i 1874 i den amerikanske stat Connecticut og regnes blandt de første ”ægte” amerikanske komponister.

Ives’ far var dirigent og musiklærer, og han lærte sin søn musik. Ives er kendt for sit storforbrug af musikalske citater og for at bruge lydbilleder, hvor instrumenterne skal lyde som en bestemt ting. Han låner i flæng fra salmer, folkedanse og populærmusik eller får orkestret til at lyde som båthorn eller råbende fulderikker.

Hans musik er ofte atonal og lader sig ikke altid analysere indenfor de rammer, der styrede samtidens komponister. Mens Ives i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede med atonalitet og lydbilleder, skulle der gå nogle årtier, før andre komponister gjorde det samme.

På den måde var han forud for sin tid.

I 1889 dimitterede 24-årige Charles Ives fra Yale som komponist, og som så mange andre musikere fandt han straks et ”rigtigt” arbejde: Han blev forsikringsagent.

Han blev dog ved med at komponere og mente selv, at hans arbejde i forsikringsverdenen gav hans musik ægthed og substans. Han skrev størstedelen af sin musik, før han fyldte fyrre og eksperimenterede med mange forskellige måder at komponere på.

Aleksandr Skrjabin blev født i 1872 i Moskva og begyndte at studere på konservatoriet som 16-årig.

Hans musik er forankret i det senromantiske udtryk, men strækker sig ind i det tyvende århundrede.

Skrjabin var optaget af sammensmeltningen mellem lyd og farver, og han udviklede en teori om ”lys

PIERRE BLEUSE

og lyd”, hvor han for eksempel tildelte bestemte toner og akkorder bestemte farver i sine værker.

Han udforskede følelser, filosofiske bevægelser og stemninger mere end egentlige musikalske temaer og brød fuldstændig med de traditionelle strukturer, for hvordan for eksempel en symfoni skulle bygges op.

I løbet af sit liv bevægede han sig mod et alternativt spirituelt verdenssyn, der optog ham meget. Hans tonesprog blev mere og mere kompliceret i løbet af hans liv, men hans musik har til alle tider haft en fast menighed af tilhængere.

Igor Stravinskij blev født i Skt. Petersborg i 1882.

Oprindeligt ville han læse filosofi, og fandt kun gradvist frem til, at han skulle komponere.

Han er mest kendt for sin brug af rytmik, der giver musikken en unik dynamik og energi. Han bruger skiftende taktarter med for eksempel 5, 7 eller 11 slag i takten i modsætning til 2, 3 eller 4, som man ellers havde brugt siden tidernes morgen.

Le Sacre du Printemps er et godt eksempel på, hvordan Stravinskij strakte tidens gængse opfattelse af musik til det yderste - med komplekse harmonier og atypiske sammensætninger af instrumenter i orkestret. Selvom værket nok er mest kendt for sin skandaleombruste premiere, er det et af det tyvende århundredes mest innovative værker.

NATTERAVNE OG RAGTIME-KRIG

Foto: Julia Severinsen

Ives samlede aftenens to værker fra sin egen hånd og kaldte dem Two Contemplations. De stammer begge fra mellem 1906 og 1908. Løst oversat betyder titlen ”To fordybelser”, og Central Park in the Dark har undertitlen A contemplation of nothing serious, altså ”En fordybelse i noget uvigtigt”.

Om Central Park in the Dark skrev Ives selv, at: ”… stykket udgiver sig for at været et billede i lyd af naturlyde og begivenheder, man kunne høre for tredive års tid siden (før forbrændingsmotorer og radioer koloniserede jorden og luften), hvis man sad på en bænk i Central Park på en varm sommeraften”.

Stykket åbner med dunkle, dissonante akkorder i strygerne, som, Ives skrev, skulle illustrere ”nattens lyde og mørkets stilhed”.

Ives beskrev, hvordan nattemørket forstyrres af larm fra et casino i nærheden, af gårdsangere, natteravne og avisdrenge, der råber, af klaverer, der har ”en ragtime-krig” i et lejlighedsbyggeri tæt på, af en brandbil og en løbsk droschehest. ”Mørket høres igen, et ekko genlyder over søen og så går vi hjem”, sluttede Ives sine programnoter til stykket.

Ligesom i aftenens andre værker er der ikke nogen traditionel opbygning, der giver værket struktur. Det er dog ikke det samme, som at værket er formløst.

Værket kan deles i to, hvor den første del består af de dunkle akkorder, der, værkets letbenede undertitel til trods, fremmaner en lidt foruroligende klangverden.

Anden del indledes af et klarinettema, som er værd at strække ører efter. Temaet kunne symbolisere nattens ro og skønhed, og det bliver varieret efterfølgende, før alt igen bliver tyst.

”MED EN FØLELSE AF STIGENDE BERUSELSE” Skrjabin arbejdede ikke efter de almindelige, symfoniske former, men skrev derimod det, han kaldte ”symfoniske digte”. Le Poème de l'extase, der udforsker forbindelsen mellem det erotiske og det mystiske, kan oversættes til ”Ode til ekstasen”. I sine første udkast kaldte Skrjabin værket for ”Poème Orgiaque”, altså et ”orgiastisk digt”.

Værket er sanseligt og fuldt af spænding, der først bliver udløst til allersidst. Sanseligheden ligger blandt andet i de anvisninger, Skrjabin giver musikerne. Han skriver for eksempel, at de skal spille ”parfumeret” eller ”med en følelse af stigende beruselse”.

Poème de l'extase åbner med en slags velbehagelig dovenskab, før det går over til hurtigere, bævende

motiver i fløjterne, som Skrjabin markerer ”volando”, altså ”flyvende”.

Lyt efter trompetmotivet i midterdelen. Her lader Skrjabin en enkelt trompet gentage et kromatisk motiv, altså et motiv, der bevæger sig næsten udelukkende i halve toner, over otte takter, mens strygerne har en kontrasterende melodi.

Den langsomme, velbehagelige åbning kommer igen og veksler med hurtige, intense passager, der hele tiden bliver afbrudt og påbegyndt igen, før musikken drives frem mod det endelige klimaks til sidst.

KLIPPEKLISTRE-MUSIK UDEN SVAR The Unanswered Question og Le Sacre du Printemps er anderledes alvorlige end de to første værker.

Ives gav The Unanswered Question undertitlen A contemplation of a Serious Matter, altså “en fordybelse i et alvorligt emne”.

Ives er, som tidligere nævnt, kendt for sine musikalske citater og lydbilleder, men i dette værk låner han absolut intet. Til gengæld bruger han en slags musikalsk collage-teknik: Musikerne er inddelt i tre grupper, trompeten, fløjterne og strygerne, der så at sige er klistret oven på hinanden uden den store udveksling mellem grupperne.

Strygerne har næsten intet mærkbart pulsslag i musikken. De spiller dét, Ives kaldte sin ”uendelige melodi”. Alt efter hvilken analyse man tager ned fra reolen, repræsenterer strygerne enten en gruppe mystiske lærde druider, der intet ser, hører eller siger, men som bare betragter menneskeheden.

Andre analyser påstår, at det er Ives’ musikalske repræsentation af stilheden, strygerne har med deres lange, flydende akkorder.

Hvorom alting er, afbrydes stilheden af et længselsfuldt, spørgende motiv i trompeten.

Fløjterne, der kunne være menneskeheden, forsøger at svare. De gentager brudstykker af trompetmotivet, fægter rundt med det spørgsmål, trompeten bliver ved med at stille og ender til sidst i et frustreret udbrud i fløjternes højeste register.

Under det hele fortsætter strygerne, inden trompeten stiller spørgsmålet en sidste gang uden at få svar.

SKANDALE-BALLET OM EN MENNESKEOFRING Det er umuligt at nævne Le Sacre du Printemps uden fortællingen om den skandaleombruste premiereaften, for i 1913 var værket skyld i et mindre oprør på Theatre des Champs Elysees, hvor det blev uropført.

Le Sacre du Printemps er balletmusik. Stravinskij var emigreret til Paris og havde komponeret musik til en række anmelderroste balletforestillinger i Paris’ russiske balletkompagni. Med Le Sacre du Printemps ville han repræsentere det primitive, forenede Rusland.

Værkets bærende karakter er nærheden til vold og det ubehagelige, der skal til at ske. Selve stykket har ikke noget plot eller inddeling, men den oprindelige koreografi til danserne er inddelt i to dele: Første del hedder ”Tilbedelsen af jorden”. Unge mennesker samles, danser forskellige forårsdanse og leger. Dernæst kommer en procession af de hellige, ældste mænd. Den ældste af mændene afbryder legene, og alle står som forstenet. Så velsigner de ældste mænd jorden, og alle danser henrykt og bliver ét med forårets jord.

Anden del har titlen ”Ofret”. Om natten går de unge jomfruer i cirkler, og to gange peger skæbnen på én af dem, der skal ofres. De andre jomfruer ærer hende med en bryllupsdans. De påkalder sig forfædrene og overgiver hende til de ældste, vise mænd. Hun ofrer sig ved at danse sig til døde, mens de ældste ser på.

Selvom der var andre balletværker på plakaten den aften, var publikum kommet for at se og høre Stravinskijs værk, som teatret havde hypet i aviserne som nyt og vovet. Ifølge Stravinskijs optegnelser begyndte publikum at buhe, råbe, skændes og slås efter kun et minuts musik, mens koreografen stod på en stol og råbte anvisninger til danserne. Premieren blev en forestilling i sig selv, og på den måde gik værket over i historien.

Forskellige analyser har siden peget på, at Stravinskij også låner musik i Le Sacre du Printemps. Fagottens melodi i det øverste af registeret i begyndelsen er for eksempel et citat af en litauisk folkesang. Det faktum, at det har krævet stor analytisk kapacitet og mange år at påvise det, demonstrerer også, hvor meget Stravinskij forvansker sit forlæg og gør det til sit eget.

Anmelderne var splittede i deres modtagelse af Le Sacre du Printemps, og det krævede tid og modning, før værket blev en succes hos lytterne.

Nu om dage er det et hovedværk i orkesterlitteraturen, og det er, som med aftenens andre værker, op til lytteren at lade billederne folde sig ud for hans eller hendes indre blik og nyde musikken – forhåbentlig uden oprørs-scener.

Programnote af Malena Rønnow, Klassisk musiker og journalist

MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a.

Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland.

Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero.

Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Vi er superglade for, at vi kan arbejde sammen med Pierre de næste – indtil videre – tre år.

Sønderjyllands Symfoniorkester er et landsdelsorkester med 65 passionerede musikere. Orkestret spiller koncerter hver uge over hele Syd- og Sønderjylland – et område med mere end 700.000 indbyggere.

Hvert år spiller Sønderjyllands Symfoniorkester omkring 150 arrangementer – lige fra symfonikoncerter til kirkekoncerter, skolekoncerter og familiekoncerter. Desuden spiller de fælleskoncerter med SlesvigHolsteins Symfoniorkester, koncerter med lokale kor og gymnasiekor, og koncerter til Den Jyske Operas forestillinger i landsdelen. De medvirker også ved transmissioner på DR P2, ligesom de løbende indspiller CD’er; blandt andet for selskaberne Danacord og Dacapo.

Orkestret nyder den nære kontakt til lokalsamfundet, uanset om det er i Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Haderslev, Kolding, Flensborg eller Slesvig.

Sønderjyllands Symfoniorkester blev endeligt etableret som landsdelsorkester i 1963 og gav sin første koncert den 22. september 1963. Orkestret kan derfor fejre sit 60-års jubilæum i år.

Denne koncert er blevet til med støtte fra Det Obelske Familiefond.

HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE DISSE KONCERTER:

OV der alle LA MER, 23. N ke og billedskabende værker, Dyk iske La Mer. v fire fantastis Ople ssys mag et, bl.a. Debu av h m o r le d an h d OS. n sammen me ned i musikke

OV ERTS 9., 30. N rskellige

N & SCHUB LIGETI, HAYD

ed tre vidt fo slutter året af m t n e ig i nr. 83. og ir fd e ch Vores aydns symfon H s, n o ti ca ifi s Ram værker: Ligeti .

Schuberts 9

T VERKONCER LA K .

3 S V O IN CHMAN BLEUSE & RA 024 e 18. JANUAR 2 r 2024 med to mastodontisk . arte inovs 3 Pierre Bleuse st ni og Rachman fo m sy .

6 js si vk værker: Tjajko . rt ce klaverkon

ODENSESYMFONI.DK

NYHED: VINSMAGNING INDEN KONCERT Få en hyggelig start på aftenens koncert med en symfonisk vinsmagning.

• • • • •

Kl. 17.30 - 18.30.

3 store smageglas vin Let anretning som passer til vinene Vinene præsenteres af vores vin-partner SG-gruppen Dan Lysemose Vinsmagningen foregår i hyggelige rammer i foyer-balkonen.

TILKØBSMULIGHED TIL (se mere på odensesymfoni.dk) • 30. NOV - LIGETI, HAYDN & SCHUBERTS 9.

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ?

SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER / A L KO H O L F R I 0,0 %

35 KR.

S O DAVA N D

30 KR.

SAFT

30 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O K O L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R / P I B E

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

GRUPPEN Slots Garagen ApS

sgvin.dk

22 KR.

PARTNERSKABER

ODENSE SYMFONIORKESTER

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER

1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen Esther Mielewczyk Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Aisté Juodagalvyté Jacob Agerskov Buur

1. violin Rumen Lukanov Alexandru Radu Andrius Gudaitis Birgit Bauer Liudmila Lysenko Maria Mose Christensen Karsten Dalsgaard Madsen Lars Rimer

2. violin Simona Bonfiglioli Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg Stig Andersen Mads Haugsted Ingegerd Deckert Sonia Wiktoria Zajac

2. violin Mihaela Oprea Ieva Marija Mallek Samuel Moosmann Alexander Chiu Mette Jørgensen Isabel Godau Jette Skovbakke Steensen

Bratsch Rafaell Altino Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Malte Bjerkø

Bratsch Anthony van Buren Ilka Kirbschus-Lohse Lily Rogers Laila Knudsen Katrin Rimer Manuel García

Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino Michaela Fukačová Mette Spang-Hanssen Magdalena Cristea

Cello Nikolai Skliarevski Hüseyin Gündogdu Sebastien Breguet Katarina Skliarevski Else Anker-Møller

Kontrabas Peter Prehn Maria Frankel Jens Krøgholt Andreas Hjorth Jessen

Kontrabas Kristjan Sigurleifsson Harish Kumar Per Knudsen Peder Linneberg

Fløjte Ragnhildur Josefsdottir Neus Signes

Fløjte Thomas Jensen Bettina Zielke Jorunn Solløs (piccolo)

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn)

Obo Simona Sindrestean Guillaume Gerbaud

Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

Klarinet Nicolai Eghorst Troels Torstein

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)

Fagot Catarina Zeh Cian-Wun Chen Antonio Andrade (kontrafagot)

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung

Horn Palle Schou Nielsen Jeppe Solløs Rasmussen Martin Gottschalck Jack Pilcher May

Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou

Trompet Elias Heigold Michael Mathiasen Per Nielsen

Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen

Basun Philip Brown Alberto Belzunegui Samuel Taber

Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (pauke) Harpe Alexandra Guiraud Klaver Kristoffer Hyldig (orgel) Ole Bartholin Kiilerich (celeste)

Tuba Pernilla Nilsson Brown

Slagtøj Henrik Cornelius Hansen Henrik Termansen Lennart Gruvstedt Harpe Joost Schelling Musikere på scenen fra hhv. Odense og Sønderjyllands Symfoniorkester

LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-