All Nordic - 5. maj 2022

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 5. MAJ 2022 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

ALL NORDIC Odense Symfoniorkester Dirigent: Rune Bergmann Solist: Bjarke Mogensen, akkordeon Johan Halvorsen: (1864 - 1935) Poul Ruders: (f. 1949)

Norsk Rapsodi nr. 1 Varighed: ca. 10 min.

Sound and simplicity, accordeonkoncert

I II III IV V VI VII

Rain Trance Haiku Smoke Song Link Twilight Wolf Moon

Varighed: ca. 25 min.

PAUSE

Jean Sibelius: (1865 - 1957)

Symfoni nr. 5, op. 82

I Tempo molto moderato

- Allegro moderato - Presto II Andante mosso, quasi allegretto III Allegro molto - Un pochettino largamente Varighed: ca. 31 min.

ALL NORDIC I tider, hvor verden brænder, og hele den globale samfundsorden føles, som om den står på gyngende grund, kan det være en lindring at holde fast i den identitet, som ingen kan tage fra os. Verden er et lillebitte sted, når vi med ét klik på telefonen kan ’facetime’ med en ven i Australien, købe varer i Kina eller følge med i den politiske udvikling i USA i de selvsamme minutter, som den sker. Noget mere uoverskueligt ser det ud, når også klimakriser, konflikter og ja, krige, med hvad der følger af menneskelig tragedie og internationale spændinger bliver en del af verdensbilledet. Ingen koncert kan ændre på denne virkelighed. Men en aften, hvor vi kan være fælles om vores identitet som nordboer, holde fast i det kulturelle og værdimæssige fællesskab, vi har med vores nordiske broderlande, og nyde noget af den fineste musik, de nordeuropæiske lande har haft at byde på igennem de sidste hundrede år, er måske ikke den værste måde, man kan bruge en smuk forårsaften i Danmark anno 2022.

J. HALVORSEN: NORSK RAPSODI NR. 1 Med et livsforløb, der falder næsten nøjagtig samtidig med Carl Nielsens, er Johan Halvorsen (18641935) Norges bud på en moderne senromantiker i generationen efter Grieg (hvis niece Anna han giftede sig med). Halvorsen var komponist, dirigent og violinist, hovedsageligt selvlært, siden han i teenageårene

spillede violin i teater- og operetteensembler i det daværende Christiania (nuværende Oslo). På trods af kun at have modtaget sporadisk undervisning, skulle han blive én af Norges største violinvirtuoser og endte også som violinprofessor ved hhv. konservatorierne i Bergen, Aberdeen og Helsinki. Sideløbende med violinlærergerningen fandt Halvorsen tid til både at komponere og dirigere, og han kan med fuld rimelighed udråbes til Norges største orkesterdirigent efter Johan Svendsen.

Også som komponist var Halvorsen stort set selvlært, og hans værker bygger videre på den nationalromantiske tradition, man finder hos hans gode ven og altså ”svigerfarbror”, Edvard Grieg, men man finder også hos Halvorsen en markant stil præget af en farverig orkestrering inspireret af de franske romantikere og en russisk instrumentationsgigant som Rimskij-Korsakov. Det hører vi til fulde i den første norske rapsodi fra 1919-1920. Med en varighed på omkring 12 minutter er rapsodien én-satset, men alligevel opdelt i tre distinkte dele, to hurtige med satsbetegnelsen ”Springar” (”løber”) afbrudt af en langsom midterdel, der har fået den engelske undertitel ”I went so lately to my bed” – så her er vi altså i vuggeviseafdelingen.

Foto: Kristin Hoebermann

Lyt efter den i sandhed løbende – ellers næsten dansende, katten-efter-musen-agtige leg mellem hornet og strygerne i starten, fulgt op af en punkteret soloviolinmelodi, der ville få ethvert

RUNE BERGMANN

folkedanserselskab til at springe op af stolene og leder tanken hen på den hardangerfele, som er den norske folkemusiks ukronede dronning. Melodien overtages først af træblæserne og siden af hele orkesteret og bliver til rygraden i en rapsodi, hvor sand nordisk folkestemning krydres med eksotiske vinde udefra og vi sine steder føler os hensat til arabisk markedsatmosfære (bemærk den store hovedrolle, som trianglen spiller i første og tredje del) eller en svulmende melankoli, der i midterdelen leder tanken hen på vort eget fædrelands vemodige sange.

P. RUDERS: SOUND AND SIMPLICITY, AKKORDEONKONCERT Fra den ene selvlærte komponist til den anden: Vores egen Poul Ruders (1949-) er endnu et eksempel på, at stor originalitet og personligt udtryk kan komme af at lære sig selv, hvordan man komponerer. Den ekstremt produktive Ruders, som oprindeligt er uddannet organist, har skrevet musik siden midten af tresserne og står bag korværker, kammermusik, værker for soloinstrumenter og ikke mindst orkesterværker og operaer. I dag er han en af de mest spillede, nulevende danske komponister og har opnået stor berømmelse, ikke mindst i udlandet, hvor særligt hans fem symfonier og operaerne Proces Kafka (2005), Dancer in the dark (2010, over Lars von Triers film) og Tjenerindens fortælling (2000, over Margaret Atwoods roman, som pt. også har global succes som tv-serie under originaltitlen The handmaid’s tale) har affødt international opmærksomhed.

Sound and simplicity fra 2018 har undertitlen “Syv musikalske søjler for akkordeon og symfoniorkester” og er Ruders’ tredje eventyr udi musik for det i orkestersammenhæng ganske sjældne instrument akkordeon – og altså dermed finalen på, hvad han har kaldt sin ’akkordeontrilogi’. Værkets titel er skabt som en hyldest til to litterære klassikere, Jane Austens Fornuft og følelse og Thomas Edward Lawrences Visdommens syv søjler. Og her er Ruders altså ude i en leg med det faktum, at al musik ganske vist er lyd (”sound”), men i særdeleshed ikke altid enkel (”simplicity”) – en dyd, han hævder at sætte mere og mere pris på, efterhånden som han bliver ældre. Han kvitterer for dette ved at lade fire af værkets syv satser – de syv ”søjler”, som undertitlen refererer til – være nærmest chokerende enkle. Lyt f.eks. til sats 2, som har titlen ”Trance”. Den består af én akkord! Flydende som en drone ligger den, uden nogen former for strukturel, metrisk eller melodisk kompleksitet, og ændres kun for så vidt, at dens toner langsomt flytter sig over tre oktaver og udsmykkes kun af et filigran af percussion.

To satser er baseret på litterære forlæg: Den første, med titlen ”Regn”, fandt Ruders inspiration til i Arthur Krasilnikoffs Hvalens øje, hvor forfatteren skriver: ”Men dråbernes lyde var det bedste. Alle de forskellige lyde, hvormed en dråbe kunne ramme et blad, en

BJARKE MOGENSEN Foto: Nikolaj Lund

gren, en sten, grus, cementen på trappen, snoren på tørrestativet, taget, som spillede regnen på ét utroligt instrument...”. Efter at have læst disse linjer er det umuligt ikke at høre regndråberne i musikken. Det andet forlæg er baggrund for sats 4, ”Smoke”, hentet fra Doris Lessings eventyr Mara og Dann: ”The air was full of dust and of smoke. The sky was a yellowish swirl with dark smoke full of black bits pouring across it, and the sun was only a lighter place in the smoke”.

Der er virkelig basis for mentale billeder undervejs, idet man som lytter selv inviteres til at forestille sig, hvad der kan ligge bag de øvrige satsers titler, ”Haiku” (sats 3) og ”Song link”, ”Twilight” og ”Wolf moon” (sats 5-7).

J. SIBELIUS: SYMFONI NR. 5 Vi slutter koncerten med musik af én af de velsagtens største komponister, der nogensinde er set på de nordlige breddegrader: Jean Sibelius, født 1865 (igen, samme år som Carl Nielsen) og i hvert fald i folkemunde egenhændigt ansvarlig for at have skabt den selvstændigt finske, musikalske og nationale identitet. Sibelius kender vi for tonedigtene Finlandia og Tuonelas svane, for Karelia-suiten, orkesterværket Valse triste, den storslåede violinkoncert i d-mol, korsymfonien Kullervo, over hundrede sange for klaver og sangstemme, kammermusik, klavermusik og korværker. Men rygraden i hans samlede oeuvre er de syv symfonier, finsk musiks kronjuvel, som står som et symfonisk output fuldt på højde med musikhistoriens andre store symfonikeres og alle som én stadig indspilles og opføres overalt i verden.

Med sin femte symfoni fejrede Sibelius sin 50 års fødselsdag – eller rettere, den finske regering erklærede komponistens fødselsdag for national helligdag og bad ham skrive en symfoni og dirigere den på selve dagen den 8. december 1915, hvilket han gjorde med stor succes. Imidlertid kæmpede den evigt selvkritiske Sibelius (hvis brutale tilgang til sine egne værker kunne gøre Brahms’ skånselsløse selvkritik rangen stridig) under arbejdet med symfonien og blev også efter uropførelsen ved med at arbejde på den. Det resulterede i to store reviderede udgaver i løbet af de næste fem år, hvoraf den sidste fra 1919 er den, der normalt opføres i dag – og således også ved aftenens koncert.

Måske skyldes en del af Sibelius’ genvordigheder med symfonien, at hans 50 års fødselsdag tilfældigvis faldt på et tidspunkt, hvor han i forvejen kæmpede med både personlige, økonomiske og kunstneriske udfordringer og selvfølgelig Første Verdenskrigs rasen – og fra 1917 også den finske uafhængighedskrig mod Rusland. 1910’erne var et årti, hvor den symfoniske form var under opbrud, og hele musikkens grundfundament, det dur-mol-tonale system, var til rasende debat. Arnold Schönberg advokerede for mere dissonerende, kromatiske og atonale harmonier, Stravinskij introducerede verden for sine innovative og revolutionerende balletter Ildfuglen, Petrusjka og

Le sacre du printemps, og i Frankrig arbejdede Debussy og Ravel på at udvikle den impressionistiske musik.

Efter tyve år som hele Finlands darling havde Sibelius i 1911 fået sin fjerde symfoni, hvori han havde trådt sine første skridt ud i en mere radikalt dissonerende harmonik, modtaget med blandede anmeldelser, og han oplevede som følge heraf at stå ved en skillevej. Skulle han ændre sin stil for at tilpasse sig de drastiske fornyelser i tonalitet og rytme, som var fremherskende blandt hans yngre, internationale kollegaer, eller skulle han fortsætte med at komponere i det musikalske tonesprog, han følte sig hjemme i?

Den femte symfoni peger klart i retning af, at han valgte det sidste og forblev ved sine senromantiske rødder, om end vi stadig kan høre skygger af skærende dissonans titte frem gennem hele symfonien.

Musikken udvikler sig i første sats organisk ud fra det hornmotiv, som er det første, vi hører, som en flod, der langsomt breder sig og det ene øjeblik flyder roligt af sted og det næste bliver oprørt og truende. Første sats var i den oprindelige version to separate satser, og det er typisk for Sibelius, at han i sin reviderede udgave her lader de to flyde sammen i en knap hørbar, organisk metamorfose. Anden sats er et sæt variationer over et sødmefuldt tema i parallelle tertser i fløjterne og pizzicato strygere – den lille respit af ubekymrethed, som man kunne ønske, at Sibelius oplevede meget mere af i sit personlige liv. Og i tredje sats får vi så efter en tremolo-indledning i strygerne symfoniens mest berømte motiv, ”svanehymnen”: majestætisk op- og nedadgående horn i parallelle tertser, der ifølge komponisten var inspireret af en oplevelse af at se seksten svaner, der lettede på én gang. Læg også mærke til den markante og originale slutning: Seks tutti akkorder med lange pauser imellem, som seks uventede hammerslag af en selvsikker dommer, der bringer symfonien til en endegyldig og bombastisk konklusion.

Programnote af: Katrine Nordland

AN AMERICAN IN PARIS

8. SEP 2022 ODENSE KONCERTHUS Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Diana Tishchenko, violin L. Bernstein: Candide, ouverture S. Reich: The Four Sections L. Bernstein: Serenade G. Gershwin: An American In Paris J. Adams: Short Ride in a Fast Machine L. Bernstein: West Side Story – Symphonic Dances En franskmand i det amerikanske; vores chefdirigent kridter danseskoene og tager hele OS med på en rejse over Atlanten, når han med swingende rytmer, skæve betoninger og et frækt glimt i øjet får hele det store orkester til at syde og koge af ren, uforfalsket spilleglæde.

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK

MEDVIRKENDE Rune Bergmann, dirigent Den norske dirigent Rune Bergmann betragtes som en af de mest talenfulde, yngre skandinaviske dirigenter lige nu. Han er uddannet fra Sibeliusakademiet i Helsinki, og udover direktionen er han også en ferm musiker og spiller både trompet, klaver, violin og bratsch.

Bergmann har både arbejdet som chefdirigent og kunstnerisk leder ved det canadiske orkester Calgary Philharmonic og ved det polske Szczecin Philharmonic. Ved siden af sine forpligtelser om chefdirigent er han dog også en hyppigt brugt gæstedirigent ved en lang række orkestre rundt omkring i USA og Europa.

Han har ligeledes været leder af den innovative norske musikfestival Fjord Cadenza Festival siden opstarten i 2010.

Bjarke Mogensen, akkordeon Bjarke Mogensen har, siden han i en ung alder debuterede i en tv-udsendelse på ZDF som solist med München Symfonikerne, markeret sig som en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark. Mange husker nok Bjarke Mogensen som vinder af DR’s klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”, hvor han overraskede både seere og jury med sit usædvanlige instrument og musikerskab. Hans unikke beherskelse af instrumentet har siden bragt ham rundt i hele verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland, Carnegie Hall i New York, samt Barbican Hall i London. Bjarke Mogensen debuterede i 2012 fra Det Kgl Danske Musikkonservatoriums solistklasse og har siden været tilknyttet samme sted som underviser i accordeon og kammermusik.

Han er blevet tildelt en lang række hæderspriser og legater heriblandt Jacob Gades Legat, Børge Schrøder og Hertha Finnerups store musiklegat, Gladsaxe Musikpris, Eigil og Aennchen Harbys Musikstipendie, Sonnings Musikstipendie, Kronprinseparrets Stjernedryspris, Dronning Ingrids Mindelegat,Victor Borges Musikpris, Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris samt Statens Kunstråds Stipendie ‘Den Unge Elite’.

SOMMERPAKKEN FIRE KONCERTER FOR KUN: 700 KR. SPAR 320 KR. I FORHOLD TIL NORMALPRIS.

19. MAJ 2022

NU ER DAGEN FULD AF SANG

FOLKEMUSIK FOR SYMFONIORKESTER MED HELENE BLUM OG HARALD HAUGAARD

9. JUNI 2022

FYNSK FORÅR

CARL NIELSENS MEST POPULÆRE KORVÆRK

18. JUNI 2022

JOYFUL!

EKSTATISK ENERGI OG ET KÆMPE GOSPELKOR

18. AUGUST 2022

SOMMEROPERA

DE BEDSTE OPERAHITS FRA BL.A. MASKARADE, ELSKOVSDRIKKEN OG CARMEN

BESTIL PAKKEN PÅ ODENSESYMFONI.DK

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É BOBLER

70/315 KR. 65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER HEINEKEN A L KO H O L F R I 0 , 5 %

35 KR. 40 KR. 48 KR.

S O D AVA N D SAFT K I L D E VA N D

30 KR. 30 KR. 25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O KO L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PA S T I L L E R / PIBE

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

22 KR.

FORUDBESTIL ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN OG SPRING KØEN OVER

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur ** Sabina Kolodziej ** Emilia Blaszczyk ** Emily Davis ** Aleksander Kølbel **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir

2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova (orlov) Katerina Jelinkova Kristyna Duchonova ** Martyna Kulpinska ** Anne Skærbæk **

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen (orlov) Emmett Hartung ** Susanne Skov **

Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Malthe Bjerkø **

Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen

Cello Vakant Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Saga de Leon ** Kontrabas Peter Prehn * Vakant Maria Frankel Jens Krøgholt Fredrik Wadman ** Matilde Zeeberg **

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)

Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen

Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen ** Malte Magnus Nielsen Vendelby **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK