Pro Musica - Ravel og Anderson - 3. maj 2022

PRO MUSICA RAVEL OG ANDERSON 3. MAJ 2022 19.30 - PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Kjell Roikjer: (1901 - 1999)

Sonate for tuba og klaver, op. 68

I II III

Allegro moderato e energico Molto lento e pesante Allergro energico e con agevolezza

Varighed: ca. 8 min.

Medvirkende: Carl Boye Hansen, tuba; Anne Mette Stæhr, klaver Maurice Ravel: (1875 - 1937)

Klavertrio i a-mol

I II III IV

Modéré Pantoum: Assez vif Passacaille: Trés large Final: Animé

Varighed: ca. 25 min.

Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole Bartholin Kiilerich, klaver PAUSE Leroy Anderson: (1908 - 1975)

The Best of Leroy Anderson for strings

The Typewriter; Sandpaper Ballet; Forgotten Dreams; Sleigh Ride; The Waltzing Cat; Plink, Plank, Plunk; The Syncopated Clock; Serenata; Blue Tango Varighed: ca. 35 min.

Medvirkende: Ivalylo Dechkoff, violin; Stinus Christensen, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Michal Panasiuk, cello; Jens Krøgholt, kontrabas; Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj

Tre musikværker, alle skrevet i det tyvende århundrede, men i vidt forskellige perioder, for vidt forskellige besætninger og af overmåde forskellige komponister, såvel geografisk som personligt og kunstnerisk. En beskeden, dansk fagottist, der skrev musik for usædvanlige instrumentkombinationer i samarbejde med sine musikerkollegaer. En af den franske impressionismes store mestres sidste værk, inden han gjorde tjeneste under Første Verdenskrig. Og en godmodig, sprogkyndig svensk-amerikaner, hvis livsopgave blev at underholde publikum i den letbenede genre og til dato velsagtens er den ukronede er konge over genren ’let klassisk’. Velkommen til en alsidig aften i kammermusikkens tegn.

K. Roikjer: Sonate for tuba og klaver, op. 68 Det er ikke ukarakteristisk for Roikjer, at han er den eneste af aftenens tre komponister, der ikke har fået sit efternavn med i koncertens titel. Han var et beskedent menneske, født som søn af et svensk fotografægtepar i Malmø i 1901, men studerende i Danmark fra 1918 og dansk statsborger fra 1928. Han skiftede som ung musikstuderende fra violin til fagot efter den fornuftige antagelse, at der var violinister i overflod, men decideret mangel på fagottister i danske orkestre. Og således var hans fremtid lagt ud foran ham, og han passede sit job som solofagottist i Tivolis Symfoniorkester fra 1926 og Det Kgl. Kapel fra 1943 til sin pensionering i 1971. Undervejs nåede han som arkivar i Tivolis koncertsal vha. sin fænomenale hukommelse at gøre en stor forskel under rekonstruktionen af den store mængde nodemateriale, der gik tabt efter den ’schalburgtage’ og efterfølgende storbrand, der jævnede Tivolis Koncertsal med jorden i 1944.

Kjell Roikjer efterlader sig ca. 100 kompositioner – omkring en tredjedel af dem skrevet fra årene efter hans pensionering frem til hans død 98 år gammel i 1999. Når han alligevel ikke gør voldsomt væsen af sig i den danske musikhistorie, så skyldes det primært hans beskedne og underspillede væsen, hans status af klassicist snarere end modernist à la den sene Carl Nielsen (hvis melodik han ellers tydeligt var inspireret af) og det faktum, at han helt undgik at skrive i de store og prestigefyldte genrer opera, symfoni og strygekvartet (med undtagelse af et enkelt ungdomsværk). Han begik sig hellere i de mindre genrer – solokoncerter, divertimenti, variationsværker eller enkeltstående kammerstykker for utraditionelle besætninger som fløjte og bratsch, tre fagotter eller ”rørkvartet” (obo, klarinet, fagot og saxofon) – eller som her, tuba og klaver.

Sympatisk nok er mange af Roikjers værker skrevet i samarbejde med eller på decideret opfordring af musikerkolleger, med hvem Roikjer brugte den musikalske sparring til at udvikle sin personlige stil og øve sig i at skrive for sine til tider usædvanlige besætninger.

De mange tubaværker, som han komponerede i 1960’erne og 1970’erne, blev til i samarbejde med Stockholm Filharmonikernes danske solotubaist Michael Lind, som aftenens sonate, skrevet i 1976, er dedikeret til.

M. Ravel: Klavertrio i a-mol Ravel skrev sin klavertrio i foråret og sommeren 1914, mens Europa formørkedes af begyndelsen på Første Verdenskrig. Drevet frem af en trang til at gøre sin pligt og tage del i krigen fik Ravel pludselig travlt med at få værket skrevet færdigt, så han kunne stille op som frivillig i hæren. ”Jeg arbejdede med en galnings sikkerhed og overbevisning”, skrev han til en ven. Og i et brev til Stravinskij: ”Tanken om, at jeg pludselig skulle af sted, fik

ESTHER MIELEWCZYK,METTE SPANG-HANSSEN, OLE BARTHOLIN KIILERICH

mig til at udføre fem måneders arbejde på fem uger! Min trio er færdig.” Den 40 år gamle komponist skulle komme til at fungere som ambulancefører og lastbilchauffør under krigen, da hans alder og et mindre hjerteproblem udelukkede ham fra at slutte sig til det franske luftvåben, som han havde håbet på. Han dedikerede klavertrioen til sin tidligere kontrapunktlærer, André Gédalge, og premieren fandt sted i Paris den 28. januar 1915.

Klavertrioen præsenterer os fra første tone for et æterisk drømmelandskab, langt væk fra politik og krig. Tonearten a-mol slås ganske vist an som den første akkord, men herfra er der kun få tonale holdepunkter i musikken, heltoneskalaer og pentatone skalaer dominerer på klassisk impressionistisk vis, og de spændinger, der ellers hører hjemme dur/ mol-tonal musik, træder i baggrunden. Her er glitrende klangfarver, eksotisme, flygtige skygger, ekkoer af gamelan-musik og en underliggende følelse af vemodige klagesange.

Ravel kommenterede selv på den ”baskiske farvelægning”, som han – hvis mor var af baskisk afstamning – bevidst benyttede som fundament for første sats. F.eks. hører vi antydninger af en asymmetrisk 3+2+3-rytme, som stammer fra den såkaldte zortziko, en baskisk danserytme. Udfordringen med at få strygeinstrumenterne til at træde klart frem imod det i triosammenhænge ofte dominerende klaver løser Ravel – ganske typisk for ham – ved at skrive ”orkestralt” for de tre instrumenter: Han gør i vid udstrækning brug af violinens og celloens randområder, en højtbeliggende violin og en dybtklingende cello med klaverets højre hånd i midterområdet, hvilket skaber en usædvanligt bred, klanglig tekstur for et kammerværk. Og vi bliver præsenteret for et rigt mål af koloristiske effekter som triller, tremoloer, overtoner, pizzicato, glissandi og arpeggios, teknikker der kræver et meget højt niveau af teknisk færdighed hos alle tre musikere.

Anden sats er en sprudlende scherzo, hvis titel, ”Pantoum”, henviser til en malaysisk verseform, som var populær hos franske digtere i det 19. århundrede. I et Pantoum-digt bliver anden og fjerde linje i hver af de firelinjede strofer til første og tredje linje i den næste (et eksempel kan findes i Oscar Hammersteins tekst til sangen ”I am going to like it here” fra musicalen Flower Drum Song). Ravel har søgt at skabe en lignende overlapstruktur med sine melodier i denne sats. Tredje sats er en passacaglia, en variationsform fra barokken, hvor en gentaget basmelodi udgør grundlaget for en serie variationer i overstemmerne – i Ravels værk med den krølle, at klaveret efter et klimaks dør ud for en stund og levner plads til en sjælfuld duet imellem violin og cello. Klaveret slutter satsen af på højtidelig og dyster vis – og overlader scenen til finalesatsens glitrende, eventyrlige åbningstakter. Det er virtuos musik fra start til slut, fyldt med farvestænk, mystik, langvarige triller i strygerne og skæve taktarter (f.eks. 5/4 og 7/4). Finalen sender os til himmels i euforiske højder, inden den kulminerer i et dramatisk klimaks.

JENS KRØGHOLT

L. Anderson: ”Leroy Anderson for Strings” Vi runder koncerten af med, hvad vi godt med lidt god vilje kan kalde ”comic relief”, selvom det ville være uretfærdigt at affeje Leroy Andersons talent for gode melodier og farverig orkesterskrivning som ren fis og ballade. Humoristisk sans, kortere værker i den lettilgængelige ende (genren kan kaldes ”orkesterminiaturer”) og opfindsomme lydeffekter i orkesteret betyder vel ikke, at man ikke skal anerkendes for et imponerende tag på orkesterklangen og en folkelig appel og et hitpotentiale, som er de allerfærreste forundt.

Leroy Anderson har faktisk en skandinavisk forbindelse, som også fremgår af hans efternavn. Han er barn af svenske forældre, født i 1908 i Massachusetts, talte både engelsk og svensk i sit barndomshjem, studerede musik og skandinaviske sprog på intet mindre end Harvard University, opnåede en Ph.d.-grad og siges at have været flydende i dansk, norsk, islandsk, tysk, fransk, italiensk og portugisisk ud over modersmålene engelsk og svensk. De musikalske barnesko havde han trådt under oplæring af sin mor, der var kirkeorganist, og i studieårene ledede han Harvard University Band og dirigerede og arrangerede musik for flere lokale danseorkestre i Boston. Under krigen fungerede han ikke overraskende som translatør, men fandt også allerede i disse år tid til at komponere. Og da han med det lokale, populære symfoniorkester The Boston Pops Orchestra i ryggen – orkesteret eksisterer endnu og havde i mange år filmmusikkomponisten John Williams som chefdirigent – fik sit første hit i 1951 med ”Blue tango”, var vejen banet for livslang succes som komponist i den letbenede genre.

Anderson er ophav til en endeløs række af melodier, man ikke kan blive andet end glad af at høre: Den på én gang rørende og muntre godnatsang ”Trumpeter’s lullaby”. ”The typewriter”, der rent faktisk inkluderer en gammeldags skrivemaskine komplet med linjeskiftsklokke i orkesteret. Den kække signalhorns-ørehænger ”Bugler’s holiday”, som blev brugt som signaturmusik til P2-hitserien Hammer og Cilius. ”The syncopated clock”, hvor slagtøjet imiterer urets tikken. Pizzicatoværket med den sigende titel ”Plink, plank, plunk”. ”Sandpaper ballet” – gæt selv, hvilket redskab, der bliver brugt som percussioninstrument her. Det storladne westerntema ”Horse and buggy” komplet med piskesmæld og hovslag hele vejen igennem. Den gamle, programskrivende kattedame her vil godt udfordre enhver, der er i dårligt humør, til ikke at komme til at smile af miav-valsen ”The waltzing cat”. Og selvfølgelig ikke at forglemme juleklassikeren ”Sleigh ride”, som vel er det første, vi alle sammen sætter på i december for at opnå ægte julestemning – om end den angiveligt er skrevet under en hedebølge i august 1946.

Her får vi en perlerække af hans største hits, arrangeret for strygere og percussion – og sandsynligheden for at kunne gå hjem i løftet stemning skulle således være sikret.

Programnote af Katrine Nordland

MEDVIRKENDE Carl Boye Hansen, tuba Født i Lyngby. Han er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København (1986-92) og gennem private studier i Chicago. Fra 1994-2001 var han ansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Siden 2001 har han været Odense Symfoniorkesters tubaist.

Anne Mette Stæhr, klaver Solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i 1993. Har desuden studeret i Paris og Freiburg samt hos Dietrich Fischer-Dieskau i München.

Udover at varetage mange solist- og kammermusikopgaver er Anne Mette Stæhr akkompagnatør og repetitør, bl.a. for musikkonservatorierne, landsdelsorkestrene og Den Jyske Opera.

Esther Mielewczyk, violin Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist.

Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner.

Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester.

Ole Bartholin Kiilerich, klaver Uddannet i solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium. En alsidig performer og kammermusiker, der flere gange har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester.

Ole er nu ansat i Odense Symfoniorkester som producent og musikformidler.

Ivalylo Dechkoff, violin Startede sin uddannelse i Blagorodna Tanevas violinklasse og fortsatte på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst “Mozarteum” hos professor Ruggiero Ricci. Leder af 2. violingruppen fra 2002-2012 i Orquestra de Cambra de l’Empordà og Orquestra Filharmónica de Catalunya. Spiller ofte på kontrakt ved Odense Symfoniorkester.

Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos professor Peder Elbæk og i Finland på Sibelius Akademiet hos professor Seppo Tukiainen. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000.

Martin Jochimsen, bratsch Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001. Har spillet i flere københavnske orkestre og ensembler, bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005.

Michal Panasiuk, cello Jens Krøgholt, kontrabas Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium hos Morten Hansen. Har spillet i basgruppen i Odense Symfoniorkester siden 1999. Aktiv som kammermusiker med bl.a. Tangokvintetten og Habadekuk. Jens Krøgholt er en af tilrettelæggerne af Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter.

Jonas Bonde-Nielsen, slagtøj Jonas, opvokset i Nyborg, trådte sine musikalske barnesko i Danehofgarden og på Nyborg Vold. Han er uddannet slagtøjsspiller fra Musikhögskolan i Malmö ved Lennart Gruvstedt. I 2014 tiltrådte han jobbet som Solojanitshar ved Den Norske Opera & Ballett.

I August 2021 startede Jonas som Solojanitshar i Odense Symfoniorkester.

KOMMENDE KAMMERKONCERTER PRO MUSICA FJERNE HIMMELSTRØG

SØNDAGSMATINÉ

27. sep. 2022 - kl. 19.30

PRO MUSICA SCHUBERTS ROSAMUNDEKVARTET

Weigl, Koppel, Granados, de. Falla og Piazzolla

SØNDAGSMATINÉ

Martinů, Rota og Prokofjev

2. okt. 2022 - kl. 11.00

Mozart, Grieg og Widor

13. nov. 2022 - kl. 11.00

Roikjer, Beethoven og Schubert

22. nov. 2022 - kl. 19.30

SOMMERPAKKEN FIRE KONCERTER FOR KUN: 700 KR. SPAR 320 KR. I FORHOLD TIL NORMALPRIS.

19. MAJ 2022

NU ER DAGEN FULD AF SANG

FOLKEMUSIK FOR SYMFONIORKESTER MED HELENE BLUM OG HARALD HAUGAARD

9. JUNI 2022

FYNSK FORÅR

CARL NIELSENS MEST POPULÆRE KORVÆRK

18. JUNI 2022

JOYFUL!

EKSTATISK ENERGI OG ET KÆMPE GOSPELKOR

18. AUGUST 2022

SOMMEROPERA

DE BEDSTE OPERAHITS FRA BL.A. MASKARADE, ELSKOVSDRIKKEN OG CARMEN

BESTIL PAKKEN PÅ ODENSESYMFONI.DK