Nielsen Første - 31. marts 2022

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TOR SDAG 3 1. MARTS 202 2 KL . 19.30

n i e lsens fø rs te Odense Symfoniorkester og CNUS Dirigent: Pierre Bleuse Solister: Josephine Olech, fløjte; Blaz Sparovec, klarinet og Johan Dalene, violin Theodor Verhey: (1848 - 1929)

Koncert for fløjte og orkester nr. 1, d-mol, op. 43 I Allegro non troppo II Andantino III Allegro alla Zingarese Varighed: ca. 13 min.

Aaron Copland: (1900 - 1990)

Klarinetkoncert

Felix Mendelssohn: (1809 - 1847)

Violinkoncert, e-mol, op. 64

I Andantino II Scherzo Varighed: ca. 18 min.

2. sats - Allegro molto Appassionato 3. sats - Andante Varighed: ca. 15 min.

PAUSE

Carl Nielsen: (1865 - 1931)

Symfoni nr. 1 I Allegro orgoglioso II Andante III Allegro comodo IV Finale: Allegro confuoco Varighed: ca. 27 min.

Nielsens Symfoni nr. 1 spilles sammen med CNUS Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester.

n ie lse ns f ø rs te ÅBNINGSKONCERT CARL NIELSEN I N T E R N AT I O N A L C O M P E T I T I O N : Fra musikskole til verdensstjerner. Åbningen på Carl Nielsen International Competition bliver et herligt gensyn med de tre yderst populære vindere fra 2019, der skal boltre sig som nu etablerede virtuoser, mens vores chefdirigent for første gang tager livtag med vores hjemøs stolte søn Carl Nielsens musikalske urkræfter. Velkommen til en aften, der på én gang hylder fire meget forskelligartede komponister, den unge musikskaber, soloinstrumentets potentiale for at stråle på egne vilkår, og symfoniorkesterets uovertrufne musikalske gennemslagskraft.

T. V E R H E Y : K O N C E R T F O R F L Ø J T E O G O R K E S T E R N R . 1 , D - M O L , O P. 4 3 Navnet klinger ikke bekendt i hovedparten af danske ører, men en lille generation, før vi i Danmark havde Carl Nielsen, havde de i Holland Theodorus Hendricus Hubertus Verhey (1848-1929). Han var pianist og komponist, undervist i sin barndom af sin far, men senere behørigt uddannet på konservatorierne i Rotterdam og Haag, hvor han blev undervist i klaver, cello, musikteori og komposition. Bl.a. modtog han kompositionsundervisning af Woldemar Bargiel, som var Clara Schumanns ni år yngre halvlillebror på mødrene side. De to havde livet igennem et nært forhold til hinanden, og Bargiel må dermed formodes at have båret kunstneriske vinde med sig fra store musikere som ægteparret Schumann, Mendelssohn, Brahms og violinisten Joseph Joachim.

Fløjtekoncerten i d-mol er komponeret omkring 1898 og er noget af et signaturværk for aftenens unge

JOSEPHINE OLECH

franske solist. Den er dedikeret til Ary van Leeuwen, som var den mest kendte hollandske fløjtenist på den tid og for eksempel spillede med Berliner Filharmonikerne og senere i Wiener Hofoper under Gustav Mahler. Koncerten blev uropført i 1899, vandt øjeblikkelig popularitet og blev hyppigt opført i første halvdel af forrige århundrede. Koncerten består af tre sammenhængende satser, og påvirkningen fra Robert Schumann og Johannes Brahms er ganske hørbar – lyt f.eks. efter ekkoerne af Brahms’ ungarske danse i tredje sats.

A . COPLAND: KLARINETKONCERT

Foto: Bruno Bonansea

Vi kender den amerikanske komponist Aaron Copland for sin balletmusik, herunder Billy the Kidd, Rodeo og Appalachian Spring, og for hans Fanfare for the Common Man. Coplands kunstneriske interesser spændte bredt, han samarbejdede med koreografen Martha Graham, skrev filmmusik og komponerede i de fleste af det 20. århundredes markante stilarter i løbet af sin karriere. Hans interesse for jazz og latinamerikansk musik skinner igennem i klarinetkoncerten, som blev til på bestilling af klarinettisten og bandlederen Benny Goodman. Også han havde bredtfavnende musikalske interesser, flyttede sig i løbet af sin karriere fra bigband til bebop og holdt aldrig op med at eksperimentere musikalsk. Men han bibeholdt til stadighed også sin interessere for klassisk musik og indspillede f.eks.

Mozarts klarinetkoncert i 1930'erne. Goodman bestilte også Béla Bartóks Kontraster, Sz 111, for klarinet, violin og klaver, og dette stykke er ligesom Coplands koncert og andre værker, Goodman bestilte, blevet en del af det klassiske standardrepertoire.

B L A Z S PA R OV EC Foto: Holger Talinski

Coplands klarinetkoncert blev uropført i november 1950 i en radioudsendelse af Goodman og NBC Symphony Orchestra, dirigeret af Fritz Reiner. Modtagelsen var angiveligt en smule lunken, men Copland og Goodman indspillede værket sammen to gange, i 1950 og 1963, og den anden indspilning blev et stort hit og gjorde – sammen med en balletversion af Jerome Robbins året efter – sit til at få koncertens popularitet slået fast hos både kritikere og publikum. Koncerten blander med sin jazzpåvirkning den populære og den seriøse musik i en frugtbar og intim syntese, der forener jazz med kompositionsmusik og vækker mindelser om komponistens egen Rodeo-ballet og stilen, vi kender fra Leonard Bernstein. Koncerten er skrevet i to satser frem for de traditionelle tre og instrumenteret for den usædvanlige kombination af klarinetsolist, strygere, harpe og klaver. Og hvor den langsomme første sats viser klarinettens evne til at indgå i lyrisk forening med strygerne (som også får vist deres percussive evner i 2. sats), får vi til fulde serveret den virtuositet, vi forventer i solokoncertgenren, i den kadence, der forbinder de to satser, og i den livfulde 2. sats.

F. M E N D E LS S O H N : V I O L I N KO N C E RT 2 . O G 3 . S AT S Det gode ved at høre et flersatset værk i uddrag er, at de enkelte satser i særlig grad kommer til deres ret, når de til tider får lov at stå alene. Felix Mendelssohns violinkoncert sprænger skalaen ved at have tre satser, der hver og én er øjeblikkeligt genkendelige, berømte og globalt elskede, og i sin helhed er koncerten velsagtens på de flestes top fem over violinkoncerter i verden.

(De andre fire? Beethovens, Brahms’, Tjajkovskijs og Sibelius’, påstår nærværende noteskriver).

Mendelssohns koncert blev til i årene mellem 1838 og 1844 i tæt samarbejde mellem Mendelssohn og Ferdinand David, den violinist, som Mendelssohn havde været venner med siden barndommen og gjort til koncertmester for Leipzigs Gewandhaus-Orkester ved sin tiltrædelse som chefdirigent i 1835. En lille, stolt sløjfe på nationalfølelsen her til lands kan sættes på det faktum, at vores egen Niels W. Gade dirigerede uropførelsen i marts 1845, da Mendelssohn selv var forhindret pga. sygdom.

Foto: Nikolaj Lund

JOHAN DALENE

Det vil være en fejl at hævde, at violinkoncertens to afsluttende satser på noget tidspunkt har befundet sig i skyggen af den brusende åbningssats, de sædvanligvis følger efter – men ved aftenens koncert får de lov at have spotlyset for sig selv. Vi lægger ud med den lyriske og uendeligt sødmefulde 2. sats, hvis sangbare melodi i C-dur leder tanken hen på vuggeviser – måske Mendelssohns egne Lieder ohne Worte? – og i 6/8takt vugger sig direkte ind i både hjertestrenge og tårekanaler. Hvem der bare var en baby, der kunne blive lullet i søvn til det stykke musik! Herpå følger – efter en overgangspassage i strygerne og en trompetfanfare, der fører os til tonearten E-dur – finalerondoen, som er helt anderledes livlig og lyser af den vitalitet og sprudlende glæde, der varer ved hele vejen igennem den hæsblæsende coda, der afslutter koncerten og sender os til pause i det bedste musikalske humør, man kan tænke sig.

C. NIELSEN: SYMFONI NR. 1 Det bedste ved, at Carl Nielsen i 1890 modtog Det anckerske legat på 900 rigsdaler (en sum, der i dag ville svare til over 780.000 kr.) til brug for en studierejse til udlandet af cirka et halvt års varighed, var, at han undervejs i det parisiske selskabsliv mødte sin

kommende hustru, den to år ældre billedhugger AnneMarie Brodersen. Det næstbedste var, at han også på rejsen fandt anledning til at påbegynde den første af sine seks symfonier – altså startskuddet til, hvad vi med sindsro kan betegne som én af de største bedrifter i dansk musikhistorie.

Selvom der er tale om en komponist, der aldersmæssigt befinder sig i midten af 20’erne, er det ikke en famlende og uerfaren mands værk, vi præsenteres for i den 1. symfoni (som er dedikeret til Anne-Marie). Han havde tyvstartet en anelse med at påbegynde en symfoni i F-dur i 1888, som han dog aldrig nåede længere med end til den første sats, som endte sin dage som selvstændigt værk, nu kendt som Symfonisk rapsodi.

Og med den 1. symfoni kaster Carl Nielsen sig ud i den symfoniske genre, som om han aldrig har lavet andet.

Ikke alene lyder symfonien, som om den er skabt af en helstøbt symfoniker – den starter også, som om vi allerede befinder os midt i dramaet. Musikken bevæger sig fra hovedtonearten g-mol, der allerede fra begyndelsen lyder triumferende (tempobetegnelsen allegro orgoglioso betyder ”glad og stolt”), til en fyrig finale, der afslutter værket i den helt urelaterede toneart C-dur. Det er på ingen måde forventeligt af en symfoni, som ellers går ganske traditionelt til sine satser (hurtige ydersatser, en langsom, hymneagtig andensats og en tredelt tredjesats (noteret hovedsageligt i taktarten 6/4)), at den slutter i en anden toneart, end den begyndte i. Dette er startskuddet til Nielsens kendetegnende kompositoriske greb, "progressiv tonalitet", som han ofte vender tilbage til i sin musik. På et tidspunkt havde han endog overvejet at kalde værket "Symfoni i C".

Det virker nærliggende at konkludere, at den optagethed af Beethovens liv og værk, som prægede Carl Nielsen i de tidlige 1890’ere, har lagt kimen til den form for leg med tonearterne og bearbejdelse af små, rytmiske motiver, som man finder igennem hele værket. Symfonien lyder simpelthen som det beethovenske drama (”per aspera ad astra”), som vi især forbinder med Beethovens 5. symfoni, og det var netop dennes partitur, som optog Carl Nielsen i perioden. Sporer man også en inspiration fra Brahms, vil det næppe heller være helt forkert (de to herrer mødtes kortvarigt i Wien i november 1894, men Nielsen fik desværre aldrig at høre fra hestens mule, at Brahms faktisk var en stor beundrer af Nielsen 1. symfoni). Men primært skal vi nyde den helt igennem personlige, nielsenske musik og den karakteristiske leg med dur/mol, tone- og motivgentagelser og ”danskklingende” melodier, som til stadighed var Carl Nielsens varemærke. Og beundringen fik Carl Nielsen heldigvis at føle ved uropførelsen i marts 1894, hvor den 28-årige komponist selv befandt sig på sin plads i andenviolingruppen – indtil han på dirigenten Johan Svendsens opfordring blev hentet op på podiet ved symfoniens afslutning og modtog publikums stormende bifald ved hele tre fremkaldelser.

Programnote af: Katrine Nordland

MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Franske Pierre Bleuse er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række pre- stigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland.

Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og under- støtter deres professionelle karriere.

Pierre besøgte os første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero. Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energibombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Vi er superglade for, at vi kan arbejde sammen med Pierre de næste - indtil videre - tre år.

Josephine Olech, fløjte Joséphine Olech vandt pladsen som 1. solofløjtenist hos Rotterdam Philharmonic Orchestra i 2017, men har også tidligere spillet hos Royal Concertgebouw Orchestra’s Academy. Joséphine studerede ved Paris Conservatoire hos Sophie Cherrier og Vincent Lucas og var prismodtager ved Prague Spring Festival, FMAJI Competitions - og selvfølgelig Carl Nielsen International Competition i 2019, hvor hun både modtog førsteprisen, orkesterprisen og ungdomsjuryprisen. Joséphine har et stort internationalt netværk og har bl.a. derfor været med til at stifte Alma Mahler Chamber Orchestra, der består af unge, professionelle musikere fra 12 europæiske lande. Hun har optrådt som koncert-solist hos en lang række europæiske orkestre og festivaler, bl.a. Orchestre de Chambre de Nouvelle Europe, Orchestre de Chambre d’Île-de-France, Copenhagen Summer Festival og International Chamber Music Festival Ede.

FINALEKONCERT - KLARINET 9. april - kl. 15.00 i Odense Koncerthus Pris: 125 kr. (løssalg)

FINALEKONCERT - FLØJTE 9. april - kl. 19.30 i Odense Koncerthus Pris: 125 kr. (løssalg)

FINALEKONCERT - VIOLIN 10. april - kl. 19.30 i Odense Koncerthus Pris: 125 kr. (løssalg) Bestil billetter på: odensesymfoni.dk

Blaz Sparovec, klarinet Blaz Sparovec har fået et fænomenalt omdømme som solist. Sparovec er født i Slovenien og har studeret i Ljubljana ved Andrej Zupan. Derefter fortsatte han til University of Arts i Berlin, hvor han studerede ved François Benda. Siden 2015 har han indtaget stillingen som lektor ved University of Arts i Berlin samt en stilling som soloklarinetist ved Gürzenichorkestret i Köln. Som solist har Blaz spillet med Düsseldorf Symfoniorkester, Slovenian National Philharmonic, Göttingen Symfoniorkester og en lang række andre orkestre. Samtidig har han udgivet albummet ”Enter Clarinet”, hvor han spiller alt fra Debussy til Penderecki. I 2019 vandt han førsteprisen for klarinet ved Carl Nielsen International Competition.

Johan Dalene, violin Johan Dalene er blot 21 år gammel, men han er allerede ved at gøre et stort indtryk på den internationale scene.

Hans musikalitet og nærvær har gjort ham til et stort hit blandt publikum, og derudover har han både modtaget Den Norske Solistpris 2019 og førsteprisen ved Carl Nielsen International Competition. Johan har i denne og den kommende sæson koncerter over det meste af Skandinavien samt i Tyskland, Holland, Tjekkiet og USA. Derudover er han både Artist in Residence ved Sveriges Radios Symfoniorkester og New Generation Artist ved BBC Orkestrene, hvilket bl.a. indebærer at optræde som solist ved både de symfoniske koncerter og kammerkoncerterne.

Johan spiller på en Stradivarius-violin fra 1736 - udlånt af Anders Sveaas' Almennyttige Fond.

Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester CNUS er et ungdomssymfoniorkester med de bedste, unge klassiske musikere fra Fyn i alderen 15-30 år Musikerne kommer dels fra MGK (Musikalsk Grundkursus Fyn) og fra de kommunale musikskoler på Fyn. Orkestret ledes af dirigent Christian Øland.

Til åbningskoncerten på Carl Nielsen Konkurrencen er det selvfølgelig en fornøjelse at have den næste generation af musikere med på scenen sammen med OS. CNUS medvirker i Nielsen symfoni nr. 1

Gl æ d di g t i l a t o p l e v e 72 af de me s t l o v en d e , u n g e m us ike r e fra he l e v erd en .

31. marts ti l 10. a p r i l i O de ns e Ko n cer thus CARLNIELSENCOMPETITION.COM

vio l i n cla r in et fl ute

PARTOUTKORT OG BILLETTER ODENSESYMFONI.DK

VIN RØD & HVID BOBLER

70/ 315 KR .

65/295 KR.

ØL CLASSIC HEINEKEN A L KO H O L F R I 0 , 5 %

35 KR. 45 KR. 48 KR.

S O D AVA N D SAFT K I L D E VA N D

30 KR. 30 KR. 25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O KO L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PA S T I L L E R / PIBE

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

22 KR.

FORUDBESTIL ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN OG SPRING KØEN OVER

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur ** Hannah Perowne ** Alexander Rydberg ** Emilia Blaszczyk ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova (orlov) Katerina Jelinkova Kristyna Duchonova ** Karoliina Koivisto ** Sonia Wiktoria Zajac ** Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen Dorthe Byrialsen (orlov) Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Cello Vakant Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Michal Panasiuk ** Marie Louise Lind ** Kontrabas Peter Prehn * Vakant Maria Frankel Jens Krøgholt Fredrik Wadman **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Lars Hastrup ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

C A R L N I E L S E N I N T E R N AT I O N A L C O M P E T I T I O N E R S T Ø T T E T A F

ODENSESYMFONI.DK