Pro Musica - Kammeraterier - 1. marts 2022

PRO MUSICA KAMMERATERIER 1. MAR 2022 19.30 - PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Maurice Ravel: (1875 - 1937)

Le Tombeau de Couperin

I II III IV

Prélude Fugue Menuet Rigaudon

Varighed: ca. 17 min.

Otto Mortensen: (1907 - 1986)

Blæserkvintet

I II III

Allegro ma non troppo Allegretto grazioso Lento - Allegro vivace

Varighed: ca. 19 min.

Medvirkende: Opus Zoo: Kristina Ersson, fløjte; Birgitte Lindum, obo; Søren-Filip B. Hansen, klarinet; Thorbjørn Gram, horn; Lars Mathiesen, fagot PAUSE Franz Schubert: (1797 - 1828)

Strygekvartet nr. 14 i d-mol, D 810, “Døden og pigen”

I II III IV

Allegro Andante con moto Scherzo. Allegro molto Presto

Varighed: ca. 40 min.

Medvirkende: Nordic String Quartet: Heidrun Petersen, violin; Mads Haugsted Hansen, violin; Daniel Eklund, bratsch; Lea Emilie Brøndal, cello

Efter koncerten inviterer Pro Musica og Odense symfoniorkesters kunstforening til fernisering og et glas vin.

Værker udlånt af: Albert Contemporary v. Jonathan Kvium, Brands Passage, 5000 Odense C

KAMMERATERIER

En fransk impressionist, der dedikerede musik til sine afdøde venner. En dansk komponist, der sørgede for, at både studerende og publikum fik glæde af hans talent. En østrigsk, indadvendt sangnørd, som var en trofast ven, men uden det store held med damer – sådan en, der oprigtigt mente, at klaver og gåsepen og nodepapir var godt selskab.

Og ikke ét, men to kammerensembler, der med vidt forskellige teksturer og klangfarver viser os, hvad vi kan opnå, når vi spiller sammen. Velkommen til en aften i kammerateriernes tegn.

M. Ravel: Le Tombeau de Couperin Ravel komponerede Le Tombeau de Couperin som en suite for soloklaver i årene, hvor 1.

Verdenskrig rasede: 1914-1917. I udarbejdelsen har Ravel dog næppe stirret krigens gru i øjnene; han lod sig inspirere af barokmusikkens dansesuiter – tænk f.eks. på J. S. Bachs engelske og franske suiter for cembalo og de berømte orkester- eller cellosuiter, som også alle har satser i baroktidens populære danseformer. To år efter udgivelsen, i 1919, lavede Ravel en orkesterversion af klaversuiten – men aftenens koncert byder på en version for blæserkvintet, sat sammen af arrangementer af vores egen Hans Abrahamsen (Præludium, Menuet og Rigaudon) og den amerikanske, New York-baserede komponist og hornist Gunther Schuller (Fuga).

Titlens “tombeau” (der blot betyder ”grav”) er et musikalsk begreb, der var populært i det 17. århundrede og simpelthen betegner et stykke musik, der er skrevet til en afdød persons minde. Den Couperin, som Ravel mindes i dette værk, menes at være François Couperin (1668–1733), en berømt fransk komponist, som var ud af en musikerfamilie, der i antal og gesjæftighed ville gøre både Bach-familien og vores egen Koppel-familie rangen stridig (nogen vil have hørt om hans berømte onkel, Louis Couperin), og som var kendt for sine mange ’ordrer’ (suiter for cembalo). Det er dog mere en hyldest til den dansevenlige baroksuite, vi skal lytte efter i Ravels musik, end en personlig genkaldelse af Couperins musik.

Ravel har valgt at dedikere hver sats i sin suite til mindet om en af hans venner (i ét tilfælde to brødre), som var død under 1. Verdenskrig. Det kan forekomme dystert, og Ravels højtelskede mors død i 1917 hjalp næppe heller på danselysten i det ravelske hjem. Men komponisten selv understregede nu, at suiten skulle være munter i sit udtryk og have et mere eftertænksomt end dystert præg: ”De døde er triste nok i deres evige tavshed”. Og således vil vi, efter et livligt og vuggende præludium, der stiller store krav til ikke mindst oboistens virtuositet, stifte bekendtskab med den tæt sammenvævede og lunefulde fuga, der slutter på en åben kvint og dermed hverken finder hvile i dur eller i mol, den melankolske og sødmefulde Menuet i den påkrævede tre fjerdedelstakt, og den triumferende og marchagtige pardans Rigaudon, hvis pastorale midterdel (hvor melodien springer mellem alle ensemblets aktører) pludselig får kvintetten til at lyde som en akkompagnerende guitar i fjernøstligt gådefulde, ’staccato’ intervaller.

O. Mortensen: Blæserkvintet Otto Mortensen er et navn, der ikke vil ligge på enhver mands læber, men de fleste af os kender ham nu, muligvis uden at vide det: Af de tolv af hans melodier, der er at finde i

OPUS ZOO

NORDIC STRING QUARTET

den nyeste udgave af Højskolesangbogen, vil mange være bekendt med At sige verden ret farvel, Kringsatt av fiender, Du danske sommer, jeg elsker dig, Septembers himmel er så blå, Du gav os de blomster og Hun er sød, hun er blød. Mortensen var indbegrebet af det 20. århundredes danske renæssancemenneske: Søn af aalborgensiske forældre, født i 1907 i København, gift med en fynbo og død i 1986 i Aarhus efter et langt virke som konservatorieuddannet pianist, organist, komponist, operarepetitør, forfatter, dirigent, kammermusiker og lektor i musikvidenskab.

Selvom Mortensens produktion som komponist ikke er specielt omfangsrig, har han med sit lettilgængelige, neoklassicistiske tonesprog, sin musiks konsekvent høje kvalitet og sine efterklange af Carl Nielsen til enhver tid været en populær og ofte spillet komponist på de hjemlige breddegrader. Hans instrumentalmusik omfatter paradoksalt nok ingen klavermusik, men ellers bevæger han sig på tværs af mange genrer: Skuespilmusik, ouverturer, orkestersuiter, en enkelt symfoni, musik for blokfløjte, kammermusik, sange og bemærkelsesværdigt en kantate til Københavns Universitets sørgefest, da Christian X døde i 1947.

Blæserkvintetten er skrevet i 1944 og rummer en nysgerrigt legesyg Allegro ma non troppo, en underfundigt og yndefuldt dansende Allegretto grazioso, en længselsfuldt klagende Lento og afslutningsvist en humoristisk, livfuld Allegro vivace.

F. Schubert: Strygekvartet nr. 14 i d-mol, “Døden og pigen” Vi afslutter koncerten med én af de absolutte grundpiller i kammermusikrepertoiret – den sidste håndfuld år af Schuberts liv tegner sig for noget af det 19. århundredes mest betydningsfulde kammer- og orkestermusik. I 1820’erne var han begyndt faktisk at tjene en smule penge på sine kompositioner. Han var også en bærende del af en tæt sammentømret kreds af kunstnere og studerende, der jævnligt samledes til sang- og spilleaftener, de såkaldte ”Schubertiader”. Fra 1823 oplevede han sig dog primært plaget af uoverskuelig og uoverkommelig modgang. Pengesorger, depression og dødsangst dominerede hans sindstilstand, men fysisk var mest markant den sygdom – sandsynligvis syfilis – der ramte den unge komponist i slutningen af 1822.

På trods af alle genvordighederne ophørte Schuberts musikalske aktivitet imidlertid aldrig. Hans kreativitet og virketrang lader faktisk til at være vokset i takt med, at hans sygdom skred frem. Schubert havde ikke skrevet strygekvartetter siden sine teenageår, men tog genren op igen i 1820’erne, og i strygekvartet nr. 14, ”Døden og pigen”, som han skrev i 1824, gjorde han, hvad mange store komponister før ham havde gjort: han lånte fra sig selv. Kvartetten er navngivet efter andensatsens tema, som er hentet fra lieden ”Der Tod und das Mädchen”, som Schubert skrev i 1817.

Og dette er den lied, hvori Schubert måske allertydeligst tager livtag med døden og forholdet til den og det hinsides, som optog ham gennem hele hans liv. I løbet af sine blot to minutter bevæger sangen sig fra en opskræmt ung piges gru ved synet af døden, der er kommet for at tage hende med sig, til et afklaret efterspil, hvor akkompagnementet bevæger sig fra mol til dur for at symbolisere pigens accept af sin skæbne og afklarede hvile i dødens favn. Kvartettens andensats bruger dødens tema som korallignende hovedtema og præsenterer fem variationer heraf, som flytter melodien rundt i de forskellige stry-

gere og illustrerer både dødens brutale ubønhørlighed (3. variation) og potentialet for at finde ro i, at den er livets uvægerlige afslutning for os alle (den 4. variation i dur).

Den berømte andensats skal ikke fjerne fokus fra den dramatiske og dynamisk eksplosive åbningssats’ dur/mol-ustabilitet, den mørke, punkterede vals i scherzoen (afbrudt af en sødmefuld trio) eller finalens rasende rondo, der hvirvler rundt i en traditionel folkedanseform kaldet tarantella. Det var en dans, der traditionelt havde til formål at afværge galskab og død, og på dette sene tidspunkt i komponistens alt for korte liv må han utvivlsomt have kæmpet med disse store temaer: døden, sjælen og sindets indre kamp.

Finalen slutter efter et par halsbrækkende løb og to korte akkorder på den ildevarslende grundtoneart d-mol, som altid i musikhistorien har symboliseret den uafvendelige død.

Programnote af Katrine Nordland MEDVIRKENDE Nordic String Quartet Nordic String Quartet består af fire, unge strygere: Heiðrun Petersen (FO), Mads Haugsted Hansen (DK), Daniel Eklund (SE) og Lea Emilie Brøndal (DK).

Allerede som studerende markerede kvartetten sig på den danske musikscene, og de har efterhånden optrådt på en række scener og musikfestivaler både inden og uden for Skandinaviens grænser.

I 2018 påbegyndte kvartetten et indspilningsprojekt af Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetter i samarbejde med pladeselskabet Dacapo. Den første CD med strygekvartetterne 1-6 blev kåret til at være blandt årets 20 bedste klassiske udgivelser i 2019 af Politiken og vandt P2 Prisen under kategorien ”Årets album med ny klassisk”. .

Også danske Nancy Dalbergs samlede og – indtil da – ganske ukendte strygekvartetter udkom i samarbejde med Dacapo i 2019. Et projekt, der omsider har fået den kvindelige komponists musik frem i lyset for alvor. Det engelske MusicWeb International har sat CD’en på deres liste over “Recording of the year” og også denne CD var nomineret til P2 Lytterprisen 2020 samt ”årets klassiske album”.

Nordic String Quartet er modtager af Odd Fellow Logernes Musikpris, Léonie Sonnings Talentpris samt Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat.

Opus Zoo Opus Zoo blev dannet i efteråret 2013 og består af Kristina Ersson, fløjte, Birgitte Lindum, Obo, Søren-Filip Brix Hansen, Klarinet, Lars Mathiesen, Fagot og Thorbjørn Gram Horn.

Opus Zoo medvirkede i 2014 i P2’s Kammermusikkonkurrence og består udelukkende af professionelle klassiske musikere. Kvintetten har et bredt repertoire og har spillet koncerter i kirker og musikforeninger i hele Danmark. De har også været rundt i hele landet og spillet skolekoncerter. I 2020 indgår Opus zoo et samarbejde med en af landets førende musikere, akkordeonisten Bjarke Mogensen med musik af Astor Piazzolla og et nyskrevet værk af Benjamin de Murashkin.

Opus Zoo’s ”kendingsværk” er Luciano Berios ”Opus Number Zoo”. Her tales der, mens musikken spiller og historien om en høne der bliver forelsket i en ræv, en hjort der overvejer verdenssituationen, en gammel mus der udøser af sin livsvisdom og 2 stolte hankatte der kives, udspiller sig.

KOMMENDE KAMMERKONCERTER SØNDAGSMATINÉ Brahms og Nielsen

SØNDAGSMATINÉ

24. apr.2022 - kl. 11.00

Martinů, Rota og Prokofjev

PRO MUSICA RAVEL OG ANDERSON

SØNDAGSMATINÉ

3. maj 2022 - kl. 19.30

13. nov. 2022 - kl. 11.00

2. okt. 2022 - kl. 11.00

Roikjer, Ravel og Anderson

Mozart, Grieg og Widor

PRO MUSICA FJERNE HIMMELSTRØG

PRO MUSICA SCHUBERTS ROSAMUNDEKVARTET

Weigl, Koppel, Granados, de. Falla og Piazzolla

27. sep. 2022 - kl. 19.30

Roikjer, Beethoven og Schubert

22. nov. 2022 - kl. 19.30

G l æ d d i g t i l a t o p le v e 7 2 a f d e me st l ove nde , ung e m us i k e r e f ra he le v e rde n .

3 1. m a r t s t i l 10. apri l i O d e n s e Ko n c e r thus

CARLNIELSENCOMPETITION.COM

vi oli n c la ri n e t fl ute

KØB PARTOUTKORT PÅ ODENSESYMFONI.DK