Alma og Gustav - 24. februar 2022

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 24. FEBRUAR 2022 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

ALMA OG ­GUSTAV Odense Symfoniorkester Dirigent: David Danzmayr Solist: Camilla Tilling, sopran Alma Mahler: (1879 - 1964)

5 lieder, arr. Jorma Panula 1.

2.

3.

4.

5.

Die stille Stadt D mol In meines Vaters Garten As dur Laue Sommernacht A dur Bei Dir ist es traut D dur Ich wandle under Blumen C dur

Varighed: ca. 15 min.

PAUSE

Gustav Mahler: (1860 - 1911)

Symfoni nr. 4 I II III IV

Bedächtig; nicht eilen In gemächlicher Bewegung; ohne Hast Ruhevoll Sehr behaglich

Varighed: ca. 54 min.

ALMA Men én ting er sikkert: Hvis vi skal være lykkelige sammen, bliver du nødt til at være ‘sådan, som jeg har brug for dig’.

Sådan afslutter Gustav Mahler sit 20 sider lange brev til sin udkårne Alma Schindler; et brev, hvis konditioner hun skal underkaste sig for at kunne tage dét efternavn, hun blev kendt under helt frem til sin død i 1964: Alma Mahler.

For at forstå dybden af denne kontrakt skal vi lige et spadestik dybere i ikke bare Alma Schindlers liv, men også Wien omkring år 1900: Wien var i mange år det glødende, multikulturelle samlingspunkt i det Østrig-Ungarske Kejserdømme.

Faktisk var der i det 20. århundredes første årti hele 2 millioner indbyggere - flere end de 1,8 millioner, der i dag bor i Mozarts og Beethovens by.

I 1867 fik jøderne i Wien og omegn, for første gang i Europa nogensinde, de samme rettigheder som alle andre borgere, og herefter blev byen en veritabel magnet for geschæftige jødiske handelsmænd, der nu ikke blot måtte købe ejendom, men også praktisere deres religion offentligt. Det førte til en massiv økonomisk og kulturel opblomstring, og folk i alle lag begyndte at opfordre deres børn til at uddanne sig i diverse kunstarter. Således mødtes borgere fra alle lag af samfundet – de dygtige, knapt så rige med de rige, knapt så dygtige – og denne smeltedigel af fest, kunst og intellektuel show-off var den perfekte scene for Alma Mahler.

Hun var barn af den meget anerkendte kunstmaler Emil Jakob Schindler og udviste hurtigt sin lysende begavelse, der både var af intellektuel og kunstnerisk beskaffenhed. Hun var en fyrig ung dame og blev i sin spæde ungdom også omtalt som “Wiens smukkeste”.

Hun fik tidligt adgang til faderens kunstneriske saloner og elskede at diskutere med tidens store navne indenfor kunst og arkitektur, herunder Gustav Klimt, der, som han var notorisk kendt for, kurtiserede den 17-årige skønhed til trods for den store aldersforskel.

Hun var dybt betaget af geniet Klimt og blev vel også forelsket i ham, der endte med at stjæle hendes første kys (men det blev ved det!) – til stor skandale og fortrydelse for faren. Så var stilen ligesom lagt.

Alma var musikalsk begavet, måske en betydelig komponist in spe, og hun tog timer i musik og komposition hos Alexander Zemlinsky, som hurtigt blev forelsket i den smukke, unge pige. Zemlinsky, der også var Arnold Schönbergs lærer, blev helt fordrejet af Alma, og hun begyndte at forstå, hvilken magt hun kunne have over disse mænd. Hun legede kispus med den ellers så respekterede lærer i et års tid, inden hun droppede ham på stedet, da hun til en social sammenkomst i 1901 mødte den nyudnævnte chef for Wiener Staatsoper, Gustav Mahler, der blev pladask

ALMA MAHLER forelsket i hende ved første øjekast; gennem denne, den måske mest magtfulde mand i Wiens musikliv, øjnede hun chancen for at stige til de allerhøjeste kulturelle cirkler, og det var vel derfor, hun endte med at acceptere Mahlers ufravigelige krav om at stoppe med at se sig selv som kunstner i det lange brev, hvori han bl.a. skriver: “Jeg befinder mig i den besynderlige situation – i en vis forstand – at skulle sammenligne min musik med din. Jeg bliver tvunget til at forsvare min musik, som du ret beset ikke kender og bestemt endnu ikke forstår, mod din, og vise den i sit sande lys.

Jeg er sikker på, at du ikke vil betragte mig som forfængelig, Alma, og tro mig: det er første gang, jeg nogensinde har diskuteret min musik med en, der ikke havde fundet den rigtige tilgang til den. Ville du fra nu af kunne betragte min musik, som om den var din egen?

En mand og kone, der begge er komponister: hvordan forestiller du dig det? Sådan et besynderligt forhold mellem rivaler: har du nogen idé om, hvor latterligt det ville virke, og kan du

forestille dig dét tab af selvrespekt, det senere ville forårsage os begge? Hvis du på et tidspunkt, hvor du skulle varetage huslige pligter eller hente mig noget, jeg havde akut brug for, eller hvis du, som du skrev, ønsker ‘at befri mig for livets trivialiteter’ – hvis du på et sådant tidspunkt blev ramt af 'inspiration': Hvad så? Misforstå mig ikke! Jeg vil ikke have dig til at tro, at jeg har så ukultiveret et syn på ægteskabelige forhold, at jeg ser en kvinde som en slags adspredelse, blot med yderligere pligter som hendes mands husholderske. Du ville vel ikke forvente, at jeg ville føle eller tænke sådan? Men én ting er sikkert: Hvis vi skal være lykkelige sammen, bliver du nødt til at være ‘sådan, som jeg har brug for dig’. “ Den ellers så fyrige Alma accepterede ordlyden og ægtepagten og skrev herefter næsten ikke mere musik resten af sit lange liv, hvilket jo, når man hører de sange, vi spiller i aften, må siges at være en skam.

I starten virkede det til, at ordningen godt kunne fungere med den før så stræbsomme Alma som hausfrau og kompetent renskriver af sin berømte ægtemands store værker, men efter et par barnefødsler i 1802 og 1804 begyndte Alma at udvise tydelige tegn på irritation over sit liv, hvor hun følte sig reduceret til et vedhæng. Det kulminerede i en passioneret affære med den senere så berømte Bauhaus-arkitekt Walter Gropius, hvilket fik Mahler til at gentænke sin tvivlsomme ægteskabstaktik; men løbet var kørt – Alma var væk, på vej mod nye græsgange. Og selv om han hjalp hende med at få udgivet nogle af sine tidlige værker, hovedsageligt sange med klaverakkompagnement, herunder de Fünf Gesänge, vi skal høre i aften i arrangement for orkester, på sit eget forlag, så var skaden sket, og Gustav levede de sidste år af sit liv alt for korte liv som offentlig hanrej.

Da Mahler døde af et hjertetilfælde i 1911 som kun 50-årig, arvede Alma en masse penge og kunne nu føre sig frem som en sand levedame i Wien. Hun var kurtiseret af alt og alle, og listen over elskere og beundrere er imponerende lang, og gennem sine affærer og ægteskaber med maler Oskar Kokoschka, arkitekt Walter Gropius og ikke mindst livpartneren, digteren Franz Werfel, kom Alma til at spille en kunsthistorisk rolle som muse inden for snart sagt alle kunstretninger. Og at hun har haft en helt særlig aura, er der vist ingen tvivl om; mange omtalte hende resten af deres liv som deres helt store kærlighed – ja, Kokoschka fik sågar fremstillet en dukke i fuld størrelse af hende, som han kunne bo med, når nu hun ikke selv ville.

Den temmelig forfængelige Alma udviklede med årene en flair for storytelling, og i sine mange efterladte skrifter er hun lige så flittig med sin fantasi, som hun er med sin hukommelse. Dette har ført til dét, man i Mahler-forskningen kalder for ”The Alma Problem”: man kan i hendes tekster, dagbøger og breve finde righoldige mængder guf, også i forhold til Mahlers produktion; man kan bare på ingen måde vide, hvad der er fakta og hvad, der er fiktion.

Alma Mahler, som paradoksalt nok var erklæret antisemit, flygtede med sin jødiske ægtemand nr.

3, Franz Werfel, til USA i starten af 2. verdenskrig og endte sine dage i New York som en meget indflydelsesrig high society lady på Manhattan. Og navnet Mahler beholdt hun helt frem til sin død.

GUSTAV MAHLER

GUSTAV Gustav Mahler, som vi nu har mødt i den lidet flatterende rolle som forkrøblet ægtemand, var et geni. Det var jo nok også dét, Alma detekterede ved den skelsættende middag i 1901. Gustav Mahlers intention var intet mindre end gennem sine symfonier at beskrive hele verden! Både menneskelivet med dets religiøse og filosofiske aspekter, men også naturens gang, årstider, elementer, døden, efterlivet og alt der imellem. Derfor bliver hans symfonier ofte så store og omsiggribende, at man let kan miste overblikket – for ikke at tale om koncentrationen; hans længste symfoni, den 3., varer over halvanden time – og den mest omfangsrige, den 8., oppebærer ikke mindre end i omegnen af 800 korsangere (to almindelige kor og et drengekor), 8 solister og 171 musikere i orkestret.

Det er således ikke så sært, at mange har en vis berøringsangst for at dykke ned i de enorme værker, der også rent udtryksmæssigt presser det romantiske maskineri til sit yderste. Men så er den lyse og relativt lette 4. symfoni det perfekte sted at starte.

Det er den korteste af alle hans symfonier (den varer

kun lidt under en time) og også den med det mest gennemsigtige partitur; således vil vi hverken finde basuner eller tuba på scenen i aften, hvilket er næsten uhørt for gigantsymfonikeren Mahler.

Programmusik uden program Mahler var her ved den 4. symfoni blevet for klog til at lave et såkaldt program for sin musik; han havde erfaret, at det, han ville udtrykke, til hver en tid ville blive forfladiget af et direkte beskrivende billede, og han havde allerede forsøgt at kalde nogle tidligere titler og programmer tilbage. ”Jeg har de mest vidunderlige navne til satserne, men jeg vil ikke afsløre dem for den horde af kritikere og lyttere, der bare venter på at udsætte dem for banale misforståelser og forvrængninger", udtalte han bramfrit. Så han vælger her at lade musikken tale for sig selv – kun med hjælp fra den vidunderlige sopranstemme i sidste sats.

Teksten til den store lied i 4. sats er, som så mange andre Mahler-sange, fra Des Knaben Wunderhorn, en samling nationalromantiske folkedigte indsamlet i starten af 1800-tallet. Mahler faldt i 1887 over et godt brugt eksemplar hos komponistkollegaen Carl Maria von Webers barnebarn. Weber var én af de første, der havde set det musikalske potentiale i digtene, men nu tog Mahler dem under fornyet behandling, og Mahler, som intet gjorde halvt, gravede den ene guldklump efter den anden ud af denne store tekstsamling.

Faktisk brugte han, på nær én enkelt undtagelse, kun Knaben-tekster i de næste 14 år!

DAVID DANZMAYR

Særligt vild var han med teksten Der Himmel hängt voll Geigen (et tysk idiomatisk udtryk for skyfri himmel), som han vedblev ikke at udgive som selvstændig sang, trods brug af mange brudstykker her og der. For han havde en anden og større plan med yndlingsteksten: han ville bygge en hel symfoni op omkring den. Sangen skulle egentlig have været sidste sats i hans enorme 3. symfoni, men dér passede den til sidst ikke ind og blev så en 'overlægger' til den 4. symfoni. Her blev den så til gengæld omdrejningspunktet for hele symfonien, og han vidste allerede fra starten, at sangen skulle udgøre sidste sats – de andre satser skulle så beskrive rejsen dertil.

Teksten omhandler livet i himmerige, sådan som et lille barn ville beskrive det, og Mahlers beskrivelse mangler da heller hverken harper eller klokker i beskrivelsen af denne rene, ukomplicerede lykketilstand. Og således bliver rejsen derhen, gennem de foregående tre satser, en rejse fra kompleksitet til simplicitet, fra det jordiske til det himmelske, fra det erfarne til det naive.

Og for at rejsens endelige mål kan virke ultimativt opløftet, vælger han at skrive sine første tre satser i hhv. G-dur, c-mol og G-dur, selv om sangen i sidste sats står i E-dur. Dette gør han, for at man får den klassiske 'melodigrandprix-fornemmelse', hvor alting pludselig letter tonalt og får hårene på armene til at rejse sig. Det moment lægger han ind til allersidst i den meget lange 3. sats, og det kildrer helt ned i storetåen!

CAMILLA TILLING

28. APR 2022

GUIDE OG ENIGMA ODENSE KONCERTHUS Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Isabelle van Keulen, violin Britten: The young person’s guide to the orchestra Högberg: Absent Illusions – violinkoncert Elgar: Enigma-variationer Verdensstjernen Isabelle van Keulen spiller op til vores chefdirigent på både violin og bratsch i en smuk multimedieoplevelse, der bliver indrammet af britisk variationskunst på allerhøjeste niveau for både børn og voksne.

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK

Herefter står den så på barnlig himmelsang så skøn, at det risler ned langs rygsøjlen – og som altid, når man har overværet en symfoni af Mahler, så sidder fornemmelsen af noget, måske udefinérbart, stort i én; dén fornemmelse af, at man har lært noget, har erkendt noget, har mærket noget. Måske er det selve livet, og måske er han derved lykkedes med sin livsmission: at beskrive hele verden og livet som sådan i musik. Og selv om han på mange punkter var en elendig ægtemand, så brugte hans elskede Alma resten af livet på at fremme hans egen musik, og trods hendes luner og løgnagtigheder bærer hun i dag en stor del af æren for udbredelsen af hans larger than lifemusik.

Programnote af: Ole Bartholin Kiilerich MEDVIRKENDE David Danzmayr, dirigent David Danzmayr betragtes som en af de mest talentfulde, yngre europæiske dirigenter i vor tid.

I 2012 var David Danzmayr prisvinder ved Den Internationale Malko Dirigentkonkurrence, og han var den eneste europæiske dirigent, der nåede finalen i den prestigefulde Chicago Symphony Orchestra Sir Georg Solti-konkurrence. Han er uddannet ved universitetet Mozarteum i Salzburg, hvor han oprindeligt studerede klaver og afsluttede sine dirigentstudier med højeste udmærkelse. Efter studierne i Salzburg og på Sibelius Akademiet, hvor han fulgte undervisning hos Leif Segerstam, hentede Danzmayr vigtig erfaring som assistent for Neeme Järvi, Sir Andrew Davies og Pierre Boulez. Danzmayr er Zagreb Philharmonic Orchestras chefdirigent og tilmed den første til at holde denne titel i mere end syv år. Sidst Danzmayr besøgte OS var i 2019 til koncerten Klangmagi og den længe ventede, hvor han bl.a. dirigerede Brahms’ 1. symfoni.

Camilla Tilling, sopran Den svenske sopran Camilla Tilling er uddannet fra Göteborgs Universitet og London’s Royal College of Music i 1998. Hendes internationale karriere tog hurtigt fart, da hun sang som Corinna i Rossinis Il viaggio a Reims på New York’s City Opera. Siden har hun medvirket i et utal af operaer, oratorier og koncerter over hele verden med en stjernerække af orkestre (Los Angeles Philharmonic Orchestra, l'Orchestre National de France og Berliner Philharmoniker) og nogle af verdens bedste dirigenter, bl.a. Sir Simon Rattle, James Levine og Paavo Järvi. Hun har fået stor international anerkendelse for nogle af sine største roller: Sophie i Der Rosenkavalier, Pamina i Die Zauberflöte, Susanna i Le nozze di Figaro og Zerlina i Don Giovanni og har derudover optrådt i et utal af roller på verdens største operascener.

Gl æ d di g t i l a t o p l e v e 72 af de me s t l o v en d e , u n g e m us ike r e fra he l e v erd en .

31. marts ti l 10. a p r i l i O de ns e Ko n cer thus CARLNIELSENCOMPETITION.COM

vio l i n cla r in et fl ute

KØB PARTOUTKORT PÅ ODENSESYMFONI.DK

VIN RØD & HVID BOBLER FLASKE

70 KR. 65 KR. 325 KR.

ØL CLASSIC HEINEKEN A L KO H O L F R I 0 , 5 %

35 KR. 45 KR. 48 KR.

S O D AVA N D SAFT K I L D E VA N D

30 KR. 30 KR. 25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O KO L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PA S T I L L E R / PIBER

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

22 KR.

FORUDBESTIL ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN OG SPRING KØEN OVER

1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Aleksander Kølbel ** Jacob Agerskov Buur ** Sabina Kolodziej ** Jake Phillips ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted (orlov) Veronika Mojzesova (orlov) Katerina Jelinkova Ida Emily Spang-Hanssen ** Pernille Kristiansen ** Lisa Marie Vogel ** Liisi Kedik ** Karoliina Annukka Koivisto ** Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Cello Vakant Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Mihai Fagarasan ** Michal Panasiuk ** Karin Dalsgaard ** Carl-Oscar Østerlind ** Kontrabas Peter Prehn * Vakant Maria Frankel Jens Krøgholt Fredrik Wadman ** Lars-Bo Hermansen **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir Karen Marie Sørensen ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Christina Andersen ** Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lucie Estelle Delhaye ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen ** Audun Larsen **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK