Russisk kavalkade - 3. februar 2022

RUSSISK KAVALKADE 3. FEB 2022 19.30 - CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRODUKTION I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30.

Odense Symfoniorkester Dirigent: Yi-Chen Lin Solist: Jonathan Algot Swensen, cello Vært: Ole Bartholin Kiilerich Gæst: Mia Kristina Hansen, Formand for SIND Igor Stravinskij: (1882 - 1971)

Feens Kys, divertimento

I II III IV

Sinfonia Danses suisses Scherzo Pas de deux (Adagio, Variation, Coda)

Varighed: ca. 20 min.

Peter Tjajkovskij: (1840 - 1893)

Rokokovariationer, op. 33

Introduktion og Tema - Moderato semplice Var. I - Tempo del Tema Var. II - Tempo del Tema Var. III - Andante sostenuto Var. IV - Andante grazioso Var. V - Allegro moderato Var. VI - Andante Var. VII og Coda - Allegro vivo Varighed: ca. 19 min.

PAUSE

Sergej Rachmaninov: Symfoni nr. 1 (1873 - 1943) I Grave - Allegro ma non troppo II III IV

Allegro animato Larghetto Allegro con fuoco

Varighed: ca. 45 min.

EN DEL AF MIND THE MUSIC II

RUSSISK KAVALKADE Aftenens program, som er den første i koncertrækken Mind the Music II, har mange snitflader. Et program med tre af de største russiske komponister må naturligvis forholde sig til sig selv som en babushka-dukke i et spejlkabinet alene af dén grund, at de hver især ikke har kunnet skrive så meget som en tone uden at se sig selv i forhold til hinanden og til fædrelandet; Tjajkovskij beundrede og støttede den unge Rachmaninov, der ligesom Stravinskij så op til den gamle landsfader i næsegrus beundring. Men derudover er de første to værker i aften skrevet som spejlinger af en svunden tid, en slags meget smagfulde musikalske pasticher, og desforuden er både Tjajkovskijs variationer og Rachmaninovs enorme symfoni tæt forbundet med deres respektive skrøbelige psyker. Og til at hjælpe os med at belyse dén del har vi inviteret formanden for SIND op på scenen i dag under koncerten til en snak om kunst og psykisk sårbarhed.

Velkommen således til en russisk kavalkade med mange skæve vinkler, forskønnelser og forvrængninger - og så selvfølgelig først og fremmest masser af velklingende og følelsesfuld russisk musik.

STRAVINSKIJ: FEENS KYS Stravinskij er musikhistoriens ‘trickster’. Man er aldrig helt sikker på, hvad der popper op, når man åbner låget på et partitur af den selvsikre russer, der tilbragte størstedelen af sit professionelle liv i Paris. Gennem en lang periode i sit arbejdsliv fandt han inspiration i andre komponisters eller kunstneres værker og parafraserede, forvrængede, ironiserede og spejlede deres værker i sin ultraskarpe linse af kompositionsteknisk perfektionisme.

Så da han af Ida Rubinstein, Sergej Diaghilevs tidligere store primaballerina i Ballets Russes, blev bedt om at skrive et værk til hendes første sæson med eget, nu konkurrerende, balletkompagni i 1928, takkede han ja med det samme. Det samme gjorde Maurice Ravel, der til lejligheden skrev Boléro.

Alexandre Benois, der havde skabt de banebrydende koreografier til Stravinskijs balletter Petrusjka og Nattergalen, havde en drøm om at lade den kølige Stravinskij bearbejde den noget mere varmblodede landsmand Tjajkovskijs musik. Og Stravinskij, som godt kunne lide en udfordring og desuden lod den gamle nationalromantiker, som den eneste, optræde på programmer side om side med sin egen musik, tog imod udfordringen og dén liste med klaverstykker og sange, som Benois havde gravet frem fra Tjajkovskijs mindre kendte bagkatalog.

Som med Pulcinella-suiten, som vi spillede her i efteråret, gik Stravinskij herefter så langt ind i musikken, at han til sidst mistede fornemmelsen af, hvilke temaer, den gamle mester havde skrevet, og hvilke der kom fra ham selv. Det yderligere benspænd fra Benois med at kæde musikken sammen med H.C. Andersens ikke voldsomt kendte, meget lange eventyr, Isjomfruen, resulterede i en romantisk, blødt klingende balletmusik, der flere steder nærmer sig et disney’sk udtryk. Musikken har også en optimistisk grundtone, der forleder os til at tænke, at det da sikkert er meget rart at blive kysset af en fe; men H.C. Andersens isfe

er faktisk en hævngerrig, kold én af slagsen, der kysser en lille dreng på foden, idet han reddes op af en gletchersprække for siden at kræve ham tilbage på sin bryllupsnat. På dén måde så Stravinskij eventyret som en allegori over Tjajkovskijs eget ulykkelige liv, hvor han blev kaldt hinsides ikke på sin ulyksalige bryllupsnat, men på sin karrieres højdepunkt. Her hædres han af sin stringente landsmand, der har strakt sig til sit alleryderste for at orkestrere Tjajkovskij, som Tjajkovskij selv kunne have gjort det - iblandet tricksterens skæve indfald.

YI-CHEN LIN

ROKOKO-VARIATIONERNE Og fra Tjajkovskij set gennem Stravinskijs linse til den gamle mester selv.

Tjajkovskij kæmpede livet igennem med depressioner, og tiden omkring arbejdet med Rokoko-variationerne i 1876 var mærket af én af de tungere af slagsen. Professionelt var der flere hurtigt på hinanden følgende nederlag, dårlige anmeldelser og manglende opførelser, og på den private front gik den homoseksuelle komponist med tanker om at forsøge sig med et giftermål for én gang for alle at mane alle rygterne i jorden. Gennem mange tidligere hårde perioder havde han lært sig, at en måde for ham at håndtere de allersorteste perioder var at grave sig ned i at skrive musik, der i stemning var langt fra hans egen.

Og det var på dén baggrund, at Tjajkovskij fik skrevet det tætteste, han kom på at skrive en cellokoncert - tilegnet celloprofessoren ved Moskva-konservatoriet, den meget selvsikre 28-årige tyske virtuos, Wilhelm Fitzenhagen (der lige året inden havde takket nej til en position iselveste Franz Liszts orkester i Weimar og dermed jo havde noget at have sin selvsikkerhed i).

Måske fordi Tjajkovskij på dette tidspunkt var meget depressiv - og fordi han generelt havde et lavt selvværd - lod han kollegaen komme med ikke ubetydelige ændringer til hans originale komposition. Adskillige beretninger tyder på, at det generede Tjajkovskij at blive ‘gendigtet’ på dén måde (Fitzenhagen skrev så godt som hele solostemmen om!), men han kunne ikke mønstre kræfterne til at protestere. Indtil midten af det 20. århundrede kendte man slet ikke Tjajkovskijs originaludgave, og da var Rokoko-variationer-

JONATHAN ALGOT SWENSEN

ne i Fitzenhagen-udgaven allerede blevet en darling i alverdens koncertsale - og blandt alverdens cellister, der ikke frivilligt gav afkald på den naturligt sprudlende virtuositet, der kendetegner den smukke og smukt formede pseudo-cellokoncert. Således er det altså fortsat den cello-optimerede udgave, der spilles – også i aften.

Tjajkovskij var livet igennem meget betaget af den ‘uskyldsrene’ tid i 1700-tallet og beundrede åbenlyst Mozart og Haydn, og i Rokokovariationerne er han gået hele vejen og har både komponeret et tema à la 1700-tallet, lavet en klassisk variationssats som i ‘gamle dage’, samt orkestreret værket for et ensemble som på Mozarts tid. Det sidste har ydermere den åbenlyse fordel, at celloen, der ikke har violinens mulighed for at løfte sig over hele orkestret, kan komme til sin ret som det forrygende soloinstrument, det faktisk er.

Tjajkovskijs fine, gammeldags tema får en fornem behandling og forvandler sig undervejs til en smægtende arie, en livlig dans og en virtuos slutspurt og efterlader ikke så meget som skyggen af spor efter den sindsstemning, Tjajkovskij befandt sig i under kompositionsprocessen.

RACHMANINOV: SYMFONI NR. 1 ”Hvis der var et konservatorium i helvede, og hvis en af dets talentfulde elever skulle komponere en programsymfoni baseret på historien om Egyptens ti plager, og hvis han så komponerede en symfoni som hr. Rachmaninovs, så ville han have opfyldte sin opgave på glimrende vis og ville glæde indbyggerne i Helvede.”

Sådan lød den ætsende anmeldelse af den purunge Sergej Rachmaninovs 1. symfoni. Det var den toneangivende anmelder og medlem af ‘de mægtige fem’, César Cui, der på denne måde fik udskammet det hidtil så selvsikre vidunderbarns første forsøg udi det symfoniske. Og selv om Cui som førende medlem af den konservative elite i Skt. Petersborg per definition var modstander af alt, der kom fra Moskva, og alt, der var for moderne, så kan det undre, at man på en så perfid måde kan have brug for at jorde en ung, håbefuld komponistspire. Og man kan kun glæde sig over, at historiebøgerne endte med at give ham en gedigen lussing og gav både Rachmaninov og hans første symfoni den berettigede oprejsning - især med tanke på, hvordan de hårde ord påvirkede den unge komponist: i tre år efter uropførelsen, der i øvrigt blev fremført af et stærkt underprøvet orkester under ledelse af en tydeligt beruset Alexander Glazunov, skrev han ikke så meget som en tone!

Han sank ned i en dyb depression, der fratog ham enhver lyst ved både livet og arbejdet, og på vej ned i en hastigt nedadgående spiral, godt hjulpet på vej af alkohol, indså hans familie, at han havde brug for hjælp; og gennem intensiv hypnoseterapi hos den banebrydende Dr. Nicolai Dahl genvandt han langsomt troen på egne evner, kæmpede sig tilbage til livet og gav verden sin 2. klaverkoncert, da han endelig brød igennem depressionens kulsorte mur. Resten af sin tilværelse kæmpede han med at holde sig på afstand af de mørke tanker, der ligesom for Tjajkovskij blev en livslang uønsket følgesvend. De mange smukke toner i aftenens koncert reflekterer således både en bevidst afstandtagen fra depressionens dybe huller, samt en bekræftelse af kunstens og livets evindelige kamp mod psykens mørkere sider - og de glimtvise sejre.

Programnote af Ole Bartholin Kiilerich

MEDVIRKENDE Yi-Chen Lin, dirigent Yi-Chen Lin er født ind i en musikfamilie i Taipei i Taiwan. Hendes familie flyttede til Wien, da hun var 8 år gammel, og her begyndte hun at modtage undervisning i først violin og siden klaver, som hun har vundet flere internationale konkurrencer med.

Efterfølgende voksede hendes interesse for direktion, mens hun studerede ved Universität für Musik und darstellende Kunst Wien, og i 2009, blot 24 år gammel, debuterede hun som dirigent i den berømte Goldener Saal i Wiens Musikverein. Har siden dirigeret en imponerende række af orkestre, bl.a. Tonhalle Orchestra Zurich, HR-Sinfonieorchester, Slovenian Philharmonic Orchestra, Orquestra Sinfónica Portuguesa, Orquesta de la Comunidad de Madrid og Vienna Chamber Orchestra.

Yi-Chen Lin har desuden en stor kærlighed for at dirigere operaer, og hun har siden sæson 20/21 været kapelmester og assistent for chefdirigenten på Deutsche Oper Berlin.

Jonathan Algot Swensen, cello Jonathan forelskede sig i celloen, da han som seksårig hørte sin far dirigere Elgars Cellokoncert, og det var da også dette ikoniske værk, som han selv spillede til sin egen debutkoncert med det portugisiske orkester Orquestra Sinfónica do Porto Casa da Música, i en alder af blot 20 år. Jonathan har vundet en lang række priser, bl.a. førstepriser ved Young Concert Artists International Auditions og Khachaturian International Cello Competition i 2018 samt Windsor International String Competition 2019. Han har ligeledes modtaget både Jacob Gades og Léonie Sonning talentpriser. Jonathan har trods sin unge alder allerede spillet med en imponerende række af orkestre over hele verden ligesom han også er en flittig kammermusiker, der rejser verden rundt, selvom han også finder tid til at optræde i Danmark, bl.a. til Copenhagen Summer Festival og Hindsgavl Festival.

Mia Kristina Hansen, formand for SIND Mia Kristina Hansen blev valgt som formand for SIND på landsmødet i 2021.

Hun har arbejdet som socialpædagog i socialpsykiatrien siden 2014.

Formand og medstifter af Foreningen for børn med angst. Hun har gennem flere år i pressen, på sociale medier og ved møder været særdeles synlig i debatten om bedre forhold for mennesker, der er ramt af sindslidelser, og for deres pårørende.

Hendes ambition for SIND: At forsætte væksten i landsforeningens synlighed, indflydelse og vifte af tilbud til mennesker, der er ramt af sindslidelser, og deres pårørende.

OM SIND SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende.

På landsplan er hovedparten af medlemmerne og de aktive i SIND typisk pårørende, professionelle, psykisk sårbare eller andre, der interesserer sig for psykisk sundhed.

SIND er tværpolitisk og samler alle typer medlemmer med interesse for sindslidelser og sindslidendes forhold.

SIND fungerer både som brobygger mellem de daglige oplevelser i psykiatrien og de informationer, som embedsmænd og politikere baserer beslutninger på. SIND hjælper også, når den enkelte familie eller sindslidende pludselig står i en svær situation.

SIND støtter og driver fx tilbud om dialog, information, juridisk bistand, uddannelse og rådgivning samt meningsfuldt samvær med ligestillede. Dertil kommer oplysningsarbejde og politisk indflydelse.

SIND bruger blot få penge på løn. SIND drives især af flere hundrede frivillige, der – under professionel vejledning – står for arbejdet som foreningsaktive, rådgivere, besøgsvenner, bisiddere, foredragsholdere mm.

SIND bruger mange ressourcer på at hjælpe dem, som skal hjælpe andre. Frivillige tilbydes oplæring, kurser og løbende støtte i forbindelse med deres indsats. Pårørende får bl.a. hjælp via rådgivning, foredrag og informationsmaterialer. SIND inspirerer også sine omgivelser med konferencer og ekspertise.

Mere end en tredjedel af medlemskontingentet går direkte videre til arbejdet i SINDs regioner og lokalafdelinger. Desuden støttes det lokale arbejde via projekter, materialer og en andel af de tips- og lottomidler, Landsforeningen modtager.

24. FEB 2022

Dirigent: David Danzmayr Solist: Camilla Tilling, sopran

2X MAHLER ALMA OG GUSTAV

Foto: Maria Östlin

O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R - O D E N S E KO N C E R T H U S A. Mahler: Fem lieder, arr. Jorma Panula G. Mahler: Symfoni nr. 4

ODENSESYMFONI.DK