Fra en forårsmorgen - 20. januar 2022

FRA EN FORÅRS­MORGEN 20. JAN 2022 19.30 - CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS Odense Symfoniorkester Dirigent: Anna-Sophie Brüning Solist: Henrik Skotte, obo Lili Boulanger: (1893 - 1918)

D’un matin de printemps Varighed: ca. 5 min.

Alessandro Marcello: Koncert for obo og str., d-mol (1686 - 1739) I Andante e spiccato

II Adagio III Presto

Varighed: ca. 12 min.

Louise Farrenc: (1804 - 1875)

Symfoni nr. 3

I II III IV

Adagio - Allegro Adagio cantabile Scherzo. Vivace Finale. Allegro

Varighed: ca. 40 min.

Bemærk, der vil ikke være pause i koncerten

Der er ingen tvivl om, at de værker, vi kender godt, og som er klassikere på repertoiret ved orkesterkoncerter, er blevet det, fordi de har musikalsk kvalitet og originalitet. Ingen kan påstå andet om de store værker af Beethoven, Bach, Mozart, Händel, Brahms, Tjaikovskij og mange, mange flere, som ofte er på koncertprogrammerne.

Men det betyder ikke, at der er lighedstegn mellem popularitet og kvalitet. Der er værker af høj kvalitet, med charmerende, dybsindige og rørende musikalske udtryk, som vi af en eller anden grund aldrig hører. Hvis man har en vis alder, vil man kunne huske radioprogrammet ”Hvorfor hører man aldrig?”, og nogle gange kan man virkelig undre sig over de værker, der IKKE bliver programsat. Hvem kender fx Max Bruchs fabelagtige Koncert for To Klaverer? Ikke mange. Men hans violinkoncert er elsket og ofte spillet. Nogle gange er det næsten som om, det er tilfældigt, hvad der bliver populært, og hvad der glemmes.

Ved denne koncert spilles to værker, der ikke ofte programsættes og et enkelt, der måske ikke ses så ofte på programmet, men som er et vaskeægte obo-hit, nemlig Marcellos Obokoncert.

Velkommen til en koncert, der måske kan være med til at give gamle værker ny status som klassikere!

EN FORÅRSMORGEN Musikken her er blid, forførende og frisk som et blidt vindpust ved stranden en tidlig forårsmorgen. Som i al forførelse er der også en antydning af mørke, eller i hvert fald dunkelhed, som de sidste af nattens skygger, der forsvinder mellem træerne inden lyset, vinden og morgenens friskhed får overtaget. At dette værk er det sidste, som Lili Boulanger nåede at skrive inden sin død som 24-årig, er næsten ikke til at fatte. Den skønhed, friskhed og fejende livsglæde blev komponeret på et tidspunkt, hvor hun knap selv var i stand til at skrive noderne.

Ligesom det gør ondt i hjertet at tænke på, hvad Mozart kunne have skrevet, hvis han var blevet mere en 35 år gammel, hvis han havde nået at høre Beethovens værker, hvis han havde nået at skrive den Shakespeare-opera (Stormen), som han nævnte i sine breve, ja, så gør det ondt at tænke på, hvad Lili Boulanger kunne have opnået, hvis hun var blevet ældre. Uden at sammenligne deres talent og geni, så var Lili Boulanger, som den første kvindelige modtager af den prestigefulde Prix de Rome (der er en pris uddelt i Frankrig til et længere studieophold i Rom) i en alder af 19 år, et helt usædvanligt musikalsk begavet menneske. Hun var vidunderbarn og modtog undervisning, fra hun var et helt lille barn, for hendes forældre var begge musikere og opdagede hurtigt hendes overvældende talent.

På det punkt ligner hendes barndom Mozarts og Mendelssohns.

Kunne Lili Boulanger have ændret musikhistorien i det 20. århundrede, ikke alene med de værker hun selv kunne have komponeret, men ved at være en kvindelig komponist, som rollemodel for komponister i hele verden? Havde vores egne komponister som f.eks.

Nancy Dalberg haft mulighed for at blive accepterede, hvis Lili Boulanger havde haft den strålende karriere som komponist, der lå foran hende, og som alle forudså? Hvis hendes

ANNA-SOPHIE BRÜNING

musik havde haft mulighed for at udvikle sig op gennem det 20. århundrede, og hun havde haft mulighed for at sætte sit præg på den moderne musiks udvikling – havde musikhistorien så set markant anderledes ud? Det er ren spekulation, men kvaliteten af de værker, hun nåede at skrive i sit korte liv med kronisk sygdom, er ikke til diskussion, og det er en fornøjelse at kunne præsentere D’un matin de printemps for publikum her i Odense.

Det er et kort værk, som begynder hvirvlende og sitrende som fuglesangen, der starter, før de første forårssolstråler viser sig på himlen. Men så vælder strålerne frem, jager de sidste tøvende skygger væk, som man aner knap to minutter inde i værket. Skyggerne får lov at blive hængende et lille minuts tid, og efter en stille violinsolo, der skubber skyggerne blidt afsted, så smiler varmen, de bløde kærlige luftstrømme og forårssolen igen.

Alt i alt godt fem minutters ren klangnydelse med stærk formsans og vidunderlig udnyttelse af orkestrets mange facetter.

Ja, det kunne virkelig have været spændende at høre, hvad Lili Boulanger ville have komponeret, hvis hun var blevet ældre.

HENRIK SKOTTE

HJERTESKÆRENDE ELEGANT Koncertens andet værk har en af Odense Symfoniorkesters egne musikere som solist. Vi er stolte af at have musikere i orkestret, der i hver sæson sætter deres præg på vores liste over solister, og i aften er det solooboist Henrik Skotte, der er solist i Alessandro Marcellos Obokoncert i d-mol. Elegance og hjerteskærende kan godt lyde som to ord, der står i modsætning til hinanden, for elegance opfattes som regel som overfladisk, og hjerteskærende er lige det modsatte af overfladisk. Men lyt til musikken her. Det er, som ens hjerte bliver flået op i midtersatsen efter allerede at være blevet bearbejdet i førstesatsen og syet sammen igen af den strømmende, elegante sidstesats. Det er virtuos, inderlig og yndefuld musik, som netop de bedste barokkoncerter er.

Marcello var adelsmand i Venedig, og lige netop Venedig var barokkens vugge for nogle af de fineste og mest berømte solokoncerter. En solokoncert er (ofte) et værk, der består af tre satser: en hurtig, en langsom og en endnu hurtigere. Der skal være plads til at vise, at solisten behersker instrumentet med autoritet (første sats), er en følsom og mangefacetteret musiker (anden sats) og en virtuos, der kan spille så tonerne sprudler (tredje sats). Præcis sådan er Marcellos obokoncert, og sådan er også de endnu mere berømte solokoncerter fra Venedig: Violinkoncerterne Vivaldis De fire Årstider.

Marcellos Obokoncert var i sin tid så berømt og elsket, at selveste Johann Sebastian Bach lavede arrangementer af den. ”MERE MENDELSSOHNSK END MENDELSSOHN” Det er den britiske musikskribent Tom Service, der i en artikel om Louise Farrencs Symfoni nr. 3 skriver, at tredjesatsen ”Out-Mendelssohns Mendelssohn himself”. Det er ikke helt forkert, og han påstår også, at der ikke er noget i Farrencs symfonier, der står tilbage for de

langt oftere spillede fire symfonier af Mendelssohn. Det er også svært at være uenig med ham om den påstand, og det afføder så spørgsmålet om, hvorfor Farrencs symfonier er så sjældent spillede. Det har selvfølgelig noget med hendes køn at gøre, det kommer man nok ikke uden om, men derudover er der stadig markant mere tysk musik på vores koncertprogrammer end fransk, og selvom Farrencs værker blev opført i hendes levetid, hvor hun var en anerkendt professor på konservatoriet i Paris, ja, så gled de i glemmebogen derefter. Køn og nationalitet har ikke været til Farrencs fordel, men nok til Mendelssohns.

Det prøver vi at gøre noget ved i denne koncert, hvor musikken er klar, charmerende og med mange kontraster og lag, man kan gå på opdagelse i – lige som en god symfoni skal være.

Der er fire satser i symfonien, som i mange klassiske og romantiske symfonier, og Farrenc følger også den sædvanlige ”skabelon” ved at have en vægtig 1. sats med kontrasterende musikalske idéer. Anden-satsen begynder med en smuk solo i klarinetten som indledning til et smukt romantisk forløb. Tredje sats er hurtig – og altså i Services ord mere Mendelssohn end Mendelssohn selv, nok med henvisning til de fjerlette teksturer og det musikalske vid. Sidste sats er den mørkeste og har mest drama. I alle fire satser er der dog fællestræk: Farrencs musik er fuld af stærke melodier og smukke temaer.

Programnote af Trine Boje Mortensen, musikchef

MEDVIRKENDE Anna-Sophie Brüning, dirigent Anna-Sophie Brüning begyndte sin karriere i 1999 som koncertmester ved Lübeck Teater, mens hun samtidig uddannede sig som dirigent. Anna-Sophie Brüning har dirigeret en lang række anerkendte orkestre særligt i Tyskland, bl.a. Düsseldorfer Symphonikern, Nordwestdeutschen Philharmonie, Nürnberger Philharmonikern, Brandenburger Symphonikern, Stuttgarter Kammerorchester og det Polske Kammerorkester. Sammen med dramatikeren og instruktøren Paula Fünfeck og musikforlaget Boosey & Hawkes har hun lavet særlige bearbejdninger af operaer for familier, som er oversat til flere sprog og vist på operahuse over hele Europa.

Henrik Skotte, obo Odense Symfoniorkesters egen solooboist Henrik Skotte er uddannet af Ole-Henrik Dahl og Bjørn Carl Nielsen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med videre studier hos Gordon Hunt i London og Jacques Tys i Paris. I 2000 vandt Henrik stillingen som soloengelskhorn i Det Kgl. Kapel, og efter fem år i orkestergraven stod han så at sige op af graven og konkurrerede sig ind i Odense Symfoniorkester til sin nuværende stilling som solooboist. Henrik underviser endvidere i obo på Syddansk Musikkonservatorium.

FABER FEJRER MOZART ODENSE KONCERTHUS 27. JAN 2022 Kl. 19.30

MOZART FYLDER 266 ÅR Derfor har vi lavet en helt særlig og meget spontan koncert sammen dirigent og musikquiz-konge, Phillip Faber, hvor vi kaster os over nogle af vores yndlingsværker af Mozart PRIS: 200 KR.

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK

MIND THE MUSIC KON CE R T PAK K E MED 6 KONCERTER

RUSSISK KAVALKADE – 3. februar BRAHMS OG BLEUSE – 3. marts GUIDE OG ENIGMA – 28. april PSYKE – 22. september SCHEHERAZADE – 13. oktober MAHLER OG JARRELL – 1. december Samlet pris for pakken: 1550 kr.

Spar 390 kr. i forhold til normalpris.

I samarbejde med

BESTIL BILLETTER PÅ

ODENSESYMFONI.DK