Pro Musica - Dvorak og Hartmann - 18. januar 2022

PRO MUSICA DVOŘÁK & HARTMANN 18. JAN 2022 19.30 - PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Emil Hartmann: (1836 - 1898)

Serenade i A-dur, op. 24

I Idyl II Romance III Rondo. Finale

Varighed: ca. 19 min.

Medvirkende: Kenneth Larsen, klarinet; Mette Spang-Hanssen, cello; Christina Bjørkøe, klaver

Antonín Dvořák: (1841 - 1904)

Klavertrio nr. 1 i B-dur, op. 21

I II III IV

Allegro molto Adagio molto e mesto Allegro scherzando Allegro vivace

Varighed: ca. 33 min.

Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole Bartholin Kiilerich, klaver.

Bemærk der vil ikke være pause mellem de to værker

NÅR MUSIKKEN GÅR I ARV Hartmann-slægten er et ikonisk familiedynasti i den danske musikhistorie og tæller indtil videre hele syv generationer af komponister, musikere og kunstnere. Emil Hartmann finder vi i den fjerde generation, og han er naturligvis søn af én af de mest betydningsfulde komponister i 1800-tallet, nemlig J.P.E. Hartmann, der blev definerende for den klassiske musik og det nordiske tonesprog, og som skrev et hav af berømte værker, hvoraf de mest genkendelige i dag bl.a. tæller korværket Vølvens Spådom og melodierne til sangene I sne står urt og busk i skjul og Blomstre som en rosengård. Udover at være komponist var gamle Hartmann også organist ved Københavns Domkirke, komponist ved det danske hof i flere generationer, professor ved Københavns Universitet og lærer og direktør på Musikkonservatoriet. Desuden arbejdede han tæt sammen med de store danske kunstnere som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger og August Bournonville, ligesom også Franz Liszt og Clara Schumann besøgte det Hartmannske hjem.

Så Emil Hartmann voksede op i et hjem, hvor de musikalske fingerfærdigheder allerede var gået i arv i flere generationer, hvor faderen selv stod i spidsen for den musikalske undervisning, og hvor omverdens forventninger til én måske kunne overgå rimelighedens grænser. At Emils mor, Emma Hartmann, også komponerede, og at hans søstre Anna og Sophie giftede sig med henholdvis August Winding og Niels W. Gade, gjorde det bestemt ikke nemmere at skille sig ud som faderens retmæssige kunstneriske arvtager - som H.C. Andersen skrev i sin dagbog: “Gamle Hartmann er født komponist, unge Hartmann er opdraget til det”.

Gennem hele sin karriere - som organist og komponist/dirigent - var dette noget, Emil Hartmann konsekvent måtte kæmpe med, og den danske presse havde en tendens til at negligere hans evner og i stedet henvise til hans mere berømte ophav, selvom han dog ofte modtog publikums anerkendelse. I Tyskland var det dog en anden sag, og her oplevede han større succes med sine kompositioner og koncertturnéer, hvor det tydelige nordiske tonesprog vandt både publikum og anmeldernes hjerter - Emil var da heller ikke for fin til at sende de rosende ord hjem til de københavnske aviser for at vise, hvor uretfærdigt den danske anmelderstand behandlede ham. Emil Hartmann sikrede sig økonomisk gennem sit job som organist ved Johanneskirken i København (og senere Christiansborg Slotskirke), men han formåede dog alligevel at komponere en impone-

rende mængde værker inden for langt de fleste genrer, bl.a. balletmusik, flere operaer og syngespil, scenemusik, kor- og orkesterværker, en stor mængde kammermusik og ikke mindre end syv symfonier.

Aftenens værk blev opført første gang i 1877 med komponisten selv ved klaveret. De to første satser, Idyl og Romance, er lyriske og smukke stykker, der viser, at Emil Hartmann havde en helt naturlig forståelse for at skrive henrivende, romantiske temaer, og finalesatsen er en længselsfuld rondo.

Hartmanns liv var tumultarisk, og når man hører den smukke musik, er det svært at koble med hans efterladte breve, og mange af de beretninger, hans familie og bekendte kan berette. Her får man et helt andet indtryk af en temmelig psykisk ustabil mand, der flere gange var indlagt på nervesanatorium og det psykiatriske hospital Oringe. Hans breve til konen Bolette skifter mellem at være dybt hengivne og meget formynderiske og kontrollerende - og hans søn Rudolph har beskrevet, hvordan Emil ofte gik omkring i hjemmet og slog en pisk mod jorden for at afreagere, mens han dagdrømte om, at slagene gik ud over bl.a. musikkritikeren Robert Henriques. De bearbejdede breve kan opleves i brudstykker i Inger Sørensens bog om Emil Hartmanns liv, som bestemt er en læsning værd!

Men mon ikke, at Hartmanns musikalske færdigheder tydeligt taler sit eget sprog, når vores musikere folder denne skønne perle ud for øjnene og ørerne af jer? Og mon ikke, at musikken lyder særlig skøn i aften, hvor vi nu igen kan mødes i Pro Musica Salen og lade os opsluge af musikken?

METTE SPANG-HANSSEN

ET AFGØRENDE ÅR 1875 blev et skæbnesvangert år for Antonín Dvořák. Efter i en årrække at have arbejdet som organist med en meget begrænset indkomst lykkedes det efter gentagende forsøg for Dvořák at modtage et stort arbejdslegat, som gjorde ham mere økonomisk uafhængig og gav ham tid til at fokusere på sine kompositioner og direktion, ligesom både han og hans kone Anna begge kunne indstille deres karrierer som henholdsvis organist og kirkesanger. Juryen, der bevilligede legatet, bestod, udover de to chefdirigenter fra Wiens Statsopera, af den magtfulde musikkritiker Eduard Hanslick (der var en hård dommer over for især Wagner, Bruckner og Franz Liszts musik, som han ikke mente havde den klassiske musiks finesse og elegance som hos f.eks. Mozart og Beethoven) og af komponisten Johannes Brahms. At komme i kridthuset blandt dette selskab, og samtidig få et mere stabilt økonomisk fundament, åbnede helt nye døre for Dvořák, og han opbyggede hurtigt et tæt venskab med Brahms, der blev en mentorskikkelse for ham - ligesom Robert og Clara Schumann havde været for den unge Brahms. Efter kort tid introducerede Brahms også Dvořák for sin musikforlægger Fritz Simrock, der blev Dvořáks primære forlægger gennem resten af hans karriere. Det var på Simrocks forlag et par år efter, at Dvořáks “Slaviske Danse”, gav ham det store gennembrud som komponist både i hjemlandet og i resten af verden. Året 1875 blev altså helt afgørende for Dvořáks glorværdige karriere, og det var også i dette år, at han for alvor fandt sin egen kompositoriske stemme. Det var nemlig i 1875, at han skrev sin 2. strygekvintet, 1. klaverkvartet, 5. symfoni og sin Serenade for strygere i E-dur. Dvořák var faktisk så produktiv i denne periode, at han færdiggjorde et andet værk

samme dag som hans Serenade for strygere, og det er dette stykke, der afslutter aftenens koncert, nemlig hans Klavertrio nr. 1.

Faktisk er det slet ikke hans egentlige første klavertrio, for Dvořák havde allerede et par år forinden skrevet to andre klavertrioer, som han dog ikke mente var gode nok, og de blev derfor destrueret. Og selvom det altid er trist at vide, at en tonetryllekunstner som Dvořák kunne have beriget os med endnu flere magiske værker, så er hans 1. klavertrio dog en fantastisk officiel debut.

1. satsen byder på den helt store musikalske farvepalette, hvor de gode melodier står i kø i strygerne, hvor klaveret både er hæsblæsende, vildt og elegant som en balletdanser i et hækkeløb, og hvor de varme og spændstige harmonier er så genkendelige og typiske for Dvořák og hans senere værker.

2. satsen er meget mere flydende, melankolsk og med et snert af ambivalent optimisme, inden 3. satsen skifter stil til en legende scherzo, der måske nærmere kunne kategoriseres som en bøhmisk polka - her skinner Dvořáks forkærlighed for folkemusikken, som han senere skulle gøre til sit tydeligste kendetegn, klart igennem. 4. sats slutter elegant og virtuost; og hvis 1. satsen var hækkeløb, er vi her nok nærmere over i kongens efterfølger, og de gennemgående kanon-temaer afslutter på smukkeste vis Dvořáks fantastiske, første klavertrio.

God fornøjelse med aftenens koncert! Og dejligt at have jer tilbage i salen.

ESTHER MIELEWCZYK OG OLE BARTHOLIN KIILERICH

MEDVIRKENDE Esther Mielewczyk, violin Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist.

Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester.

Ole Bartholin Kiilerich, klaver Uddannet i solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium. En alsidig performer og kammermusiker, der flere gange har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester.

Ole er nu ansat i Odense Symfoniorkester som producent og musikformidler.

Kenneth Larsen, klarinet Optaget på Det Fynske Musikkonservatorium som 16-årig, hvor han studerede hos Jens Schou. Kort tid efter sin pædagogiske eksamen vandt han en plads i Odense Symfoniorkester. Efter sin diplomeksamen i 1993 fortsatte han studierne ved Musikhøjskolen i Wien hos Peter Schmiedl. Har været solist med Odense Symfoni-orkester og Radiounderholdningsorkestret. Han er en aktiv kammermusiker, ikke mindst som medlem af Trio Chalumeau.

Christina Bjørkøe, klaver Elev hos Therese Koppel (1978-1990). Siden fulgte studier hos Seymour Lipkin på Juilliard School, New York og hos Anne Øland på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede som solist i 1997. Vandt førstepræmie i Steinway-konkurrencen i 1987 og 1990. Har gjort karriere som solist og kammermusiker i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig og USA. Christina Bjørkøe har bl.a. indspillet Carl Nielsens samlede klaverværker, som indbragte hende P2-prisen.

20. JAN 2022

Dirigent: Anna-Sophie Brüning Solist: Henrik Skotte, obo

FRA EN FORÅRS­ MORGEN O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R - O D E N S E KO N C E R T H U S L. Boulanger: D’un matin de printemps / A. Marcello: Obokoncert L. Farrenc: Symfoni nr. 3

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK

KOMMENDE KAMMERKONCERTER SØNDAGSMATINÉ Nielsen, Piazzolla m.fl

6. feb. 2022 - kl. 11.00 10. fe PRO MUSICA KAMMERATERIER Ravel, Mortensen og Schubert

1. mar. 2022 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ

FABER FEJRER MOZART ODENSE KONCERTHUS 27. JAN 2022 Kl. 19.30

Brahms og Nielsen

24. apr.2022 - kl. 11.00 PRO MUSICA RAVEL OG ANDERSON Roikjer, Ravel og Anderson

3. maj 2022 - kl. 19.30

PRO MUSICA FJERNE HIMMELSTRØG Weigl, Koppel, Granados, de. Falla og Piazzolla

27. sep. 2022 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ

Martinů, Rota og Prokofjev

2. okt. 2022 - kl. 11.00 SØNDAGSMATINÉ

MOZART FYLDER 266 ÅR Derfor har vi lavet en helt særlig og meget spontan koncert sammen dirigent og musikquiz-konge, Phillip Faber, hvor vi kaster os over nogle af vores yndlingsværker af Mozart PRIS: 200 KR.

Mozart, Grieg og Widor

13. nov. 2022 - kl. 11.00 PRO MUSICA SCHUBERTS ROSAMUNDEKVARTET Roikjer, Beethoven og Schubert

22. nov. 2022 - kl. 19.30

BESTIL BILLETTER PÅ ODENSESYMFONI.DK