Bruckners ottende - 25. april 2014

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus FREDAG 25. APRIL 2014 KL. 19.30 Koncertintro i carl Nielsen Salen 18.30

BRUCKNERS OTTENDE Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Anton Bruckner: Symfoni nr. 8, i c-mol (1824 – 1896)

I. Allegro moderato

II. Scherzo. Allegro moderato; Trio. Langsam

III. Adagio. Feierlich langsam, doch nicht

schleppend

IV. Finale. Feierlich, nicht schnell

Varighed: 85 min.

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.

odensesymfoni.dk

De to mest benyttede versioner af den 8. symfoni fra hhv. 1887 og 1890 er ikke de eneste versioner af symfonien. Der findes versioner, der kom til undervejs – og derudover eftertidens versioner, stykket sammen af dirigenter og musikforskere ud af det materiale, som Bruckner efterlod sig. Aftenens version er 1890-versionen i Leopold Nowaks udgave.

Katedraler og luftkasteller På et fotografi fra 1894 sidder Anton Bruckner ved flyglet i sin lejlighed i Wien. Partiturer ligger spredt ud over møblerne bag ham. Det roder. Et krucifiks titter frem på en skænk. Den aldrende mand sidder i løsthængende og tungt tøj, lidt stift tilbagelænet på sin klaverstol med den ene arm på klavertangenterne og med et træt og opgivende blik ud på fotografen. Eller måske er det bare et tidstypisk blik?

Man kan nemt digte for meget om komponisten Anton Bruckner. Hans liv og musik synes ikke at stemme overens: Mens musikken fører sig frem med stor kraft og rager op i det musikalske landskab som store, stolte katedraler, kæmpede privatmennesket Bruckner med sit selvværd – hele livet. Han stolede ikke på sit talent og reviderede ustandseligt egne værker efter mere eller mindre gode råd fra kritikere og hjælpere. Endvidere forsøgte han op i en høj alder at kurtisere unge, jomfruelige teenagepiger, der ikke ville have med ham at gøre.

Han blev som underviser faktisk anklaget for utilbørlig opførsel. Nej, Bruckner kan ikke have haft det nemt, og man kan udmærket forestille sig, at der var grund til at sende fotografen et næsten opgivende blik. Men man skal ikke tage fejl: Bruckner lod sig ikke knække og knoklede på for at bane vejen for sine mange værker, også selv om omverdenen måske ikke helt forstod kvaliteten af dem.

”Jeg gruer for at tænke på, hvordan denne nyhed vil indvirke på vores ven”, skrev Hermann Levi til Schalck.

De kendte ham jo godt: Bruckner havde det i forvejen svært med sit selvværd, og Levis melding gjorde selvfølgelig ikke livet nemmere for den selvkritiske komponist: ”Jeg torsk!” skrev Bruckner skamfuldt til Hermann Levi om sin 8. symfoni i 1888, - men allerede her var han på vej mod en ny version.

Bruckner brugte nu yderligere år på at revidere den symfoni, han allerede havde brugt flere år på, og dermed blev det den symfoni, det tog ham længst tid at skrive. Ud over at ændre form og instrumentation (tilsatte bl.a. harper og Wagner-tubaer) forkortede Bruckner symfonien: Nu varer den kun 80 minutter! Den er stadig den længste af hans symfonier. Den er også den sidste, da han aldrig færdiggjorde sin 9. symfoni. Derudover har den det største orkester, Bruckner nogensinde anvendte.

Men Bruckner havde brug for superlativer for at udtrykke store følelser. Han har selv beskrevet, hvordan han opbygger en ”dødsforkyndelse” i løbet af første sats, der ender i ren ”overgivelse”. Adagioen, den længste langsomme sats, Bruckner nogensinde komponerede, er én lang himmelstræber, medens sidste sats i massive messingklange skildrer et majestætisk møde, der til en begyndelse kan klinge som ’Star Wars’, men som reelt sætter scenen for

”Halleluja, endelig er den 8. færdig, og min kunstneriske fader (red. Levi) skal være den første til at bevidne dette”.

Hermann Levi havde stået i spidsen for første opførelse af den 7. i München, og Bruckner ønskede nu en opførelse af den 8. Hermann Levi fik symfonien tilsendt, men syntes ikke om den. Fortvivlet skrev Levi til Bruckner-eleven Joseph Schalk om problemerne: Den 8. mindede for meget om den 7., og især sidste sats var som en ”lukket bog” for hofkapelmesteren. Han brød sig ikke om orkestreringen, og trods begejstring for temaerne, forstod han ikke Bruckners kompositoriske arbejde med dem. Han kunne dermed ikke tage den 8. symfoni på programmet. Levi måtte råde Bruckner til at revidere værket:

Alexander Vedernikov

Storladen og langstrakt himmelstræber Den 8. symfoni opstod på et højdepunkt i Bruckners karriere, hvor han endelig havde fået et internationalt gennembrud med sin 7. symfoni (1884). Helt så nemt gik det ikke med den 8. symfoni, hvis tilblivelse indbragte ham skuffelse og kvaler. Nogle snakker endda om depression og selvmordstanker. Han lagde ellers ud med at være i højt humør, da han 4. september 1887 skrev til sin hjælper og vejleder, den højvelborne hofkapelmester i München, Hermann Levi:

Bruckners musik var i mange år ikke for alvor accepteret: Først i 1975 kom den 8. symfoni f.eks. på repertoiret ved Torsdagskoncerterne i Danmarks Radio.

et møde, som det fandt sted mellem den østrigske kejser og den russiske zar ved en fredsslutning i 1850. Meget passende anmodede komponisten Kejser Franz Joseph I om at modtage en dedikation. Kejseren accepterede og betalte ydermere for udgivelsen.

Støtter og kritikere Ved premieren i Wien i 1892 fik den 8. symfoni heldigvis en udmærket modtagelse. På dirigentpodiet stod den anerkendte Hans Richter. Det siges, at Bruckner efter opførelsen stod klar ved sceneindgangen med dampende bagværk til Richter og hans familie af bar taknemmelighed.

Det var vel Bruckners natur med denne ydmyghed. Men Bruckner var nødt til at vise sine støtter taknemmelighed.

Han var nemlig blevet en del af den igangværende strid i Wiens musikliv, hvor fronter var trukket op mellem dem, der støttede den klassiske arv (hos f.eks. Brahms) og de vilde og eksperimenterende komponister (Wagner og Liszt). Bruckner tilhørte den sidste gruppe, hvorfor den anerkendte men superskarpe kritiker, Eduard Hanslick, rakkede flere af Bruckners værker ned. Selvom Hanslick ind imellem fandt den 8. symfoni både frastødende, mærkelig og forlod opførelsen undervejs, var hans anmeldelse alligevel mindre hård end sædvanlig. Ud over de konservative koncertgængere, der valgte at forlade salen under opførelsen, var også trofaste Bruckner-støtter som Johann Strauss (!) og Bruckner-disciplen Hugo Wolf tilstede. Sidstnævnte skrev:

”På trods af dystre forudsigelser (…) var successen uden fortilfælde. En fuldstændig sejr for lyset over mørket (…)

Det var så strålende en triumf som en romersk kejser kunne have ønsket sig det”.

Men privatmennesket Bruckner var ingen romersk kejser, og eftertiden har svært at koble den triumferende musik med den undseelige provins-organist. Måske ligger forbindelsen alligevel klokkeklar i selve Bruckners stræben efter det guddommelige og storladne. Det siges, at Herbert von Karajan, da han skulle opføre symfonien i Bruckners egen kirke, Skt. Florian, i længere tid sad i enrum med Bruckners sarkofag, som han havde fået særlig tilladelse til at besøge inden koncerten. Man spørger sig selv, hvad stjernedirigenten, der var mester i at iscenesætte sig selv, reelt ville få ud af at være i enrum med den ydmyge Bruckners endnu mere ydmyge jordiske rester andet end omtale: Måske findes et svar i et fælles karaktertræk: Deres stræben efter det største. Og skal man ud på den helt lange bjergvandring, som f.eks. at opføre den 8. symfoni, så må man begynde fra et ydmygt udgangspunkt – ellers bliver turen ganske enkelt for kort.

Programnote af Rie Koch

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Odense Symfoniorkester har et omfattende samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS). Samarbejdet omfatter praktikpladser, samarbejdskoncerter, praktik for dirigentuddannelsen på DKDM og koncerter, hvor studerende optræder som solist

med orkestret, f.eks. Grøntsagskoncerter. I sommeren 2013 blev Carl Nielsen Orchestra Academy etableret med det formål at samle og synliggøre de mange samarbejder institutionerne imellem og på sigt danne rammen om nye uddannelsesinitiativer.

MEDVIRKENDE

BLIV NØGLEKUNDE I SÆSON 2014/15 Nøglesalget er startet Køb billet til min. 4 koncerter og få 50 kr. i rabat pr. billet.

Odense Symfoniorkester har netop offentliggjort den kommende sæsons program, som byder på en fantastisk palet af mange slags symfonisk musik. Glæd dig til Alexander Vedernikovs fortolkninger af Mahlers 2. symfoni og opførelsen af Rachmaninovs store korværk Klokkerne med Ekatarinburg Municipal Choir og til en ren Richard Strauss-koncert med bl.a. Vier letzte Lieder. Du kan også høre klassikerne Beethoven, Brahms og Mozart, eksperimenterende musik i DOK5000, en ny julefortælling af Michael Bojesen og operaerne La Bohème og Cosi fan tutte i samarbejde med Den Jyske Opera og meget mere.

DIRIGENT Alexander Vedernikov Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009).I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk, hvor du bliver guidet gennem din bestilling.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mina Fagerlund Hosseini (kontrakt) Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Michal Panasiuk (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Anne Marie Munch Lange (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Karolina Marszalek (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Joke Wijma (kontrakt) Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk