Beethovens Tripel - 6. og 7. marts 2014

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 6. marts 2014 kl. 19.30 Fredag 7. marts 2014 kl. 19.30 Koncertintro i CArl Nielsen Salen 18.30

Beethovens Tripel Odense Symfoniorkester Dirigent: Simon Gaudenz Solister: Marianna Shirinyan, klaver. Anthony Marwood, violin.

Torleif Thedéen, cello L. v. Beethoven: Tripelkoncert, op. 56 (1770 - 1827)

1. Allegro

2. Largo

3. Rondo alla polacca

Varighed: ca. 35 min.

PAUSE Joaquín Turina: (1882 - 1949)

Danzas Fantasticas, op. 22 1. Exaltación 2. Ensueño 3. Orgía Varighed: ca. 18 min.

Manuel de Falla: Den trekantede hat - uddrag af suite I & II (1876 - 1946)

Suite I:

Danza de la Molinera, El Corregidor, Las uvas (attacca)

Suite II:

Danza de los vecinos

Danza del Molinero Danza final

Varighed: ca. 17 min.

odensesymfoni.dk

*) For god ordens skyld skal det nævnes, at tripelkoncerter er ganske almindeligt forekommende i barokmusikken, når tre solister optræder foran orkestret. Telemann, Bach og Vivaldi har lavet flere af slagsen for tre violiner, obo, violin, cembalo og andre instrumentkombinationer.

Tripelkoncert

Tripelkoncerten er komponeret i 1804 samtidig med berømte værker som Symfoni no 3 Eroica og klaversonaten Appassionata. Den er i tre satser, og det er værd at bemærke, at anden sats med den smukke cellosolo går lige over i den veloplagte, afsluttende polacca, dans på polsk.

Da Beethoven som ung kom til Wien, var han en sorthåret, karismatisk kunstner, der fik kvinder til at dåne, når han gav den hele armen ved klaveret. Man kunne sagtens tage ham for at være spanier med det udseende og det temperament, han kunne udfolde. Gnistrende, uforudsigelig og med utæmmet energi.

Turina og de Falla Spanien er solskin og varme, appelsiner og oliven, senoritaer, der kaster lynende blikke bag viften og sorthårede mænd, der kan betvinge en tyr og myrde en rival. Spanien har altid været farverig og dragende for nordboere, fordi landet er så anderledes, så fjernt, så eksotisk og fuld af heftigt temperament. Det har kunnet tilbyde alt det, som vi ikke har herhjemme, og som vi måske inderst inde går og savner. Der er meget langt fra en rheinlænderpolka med violin til en flamenco med kastagnetter og gulvtramp. Den dag i dag er det fremmedartet at lægge øre til spansk musik, fordi den netop er så meget sig selv. Den lyder simpelthen spansk, er fuld af markerede rytmer, fuld af bevægelse, fuld af stolthed og meget fysisk.

Sig navnet Tripelkoncert og der kan kun være tale om et bestemt musikværk, nemlig Beethovens koncert for violin, cello, klaver og orkester opus 56 *). Man kunne af titlen tro, at den var tre gange så fin eller god som en solokoncert, men det er ikke tilfældet, selvom ordet har en aura af festivitas, stor buffet og indbudte gæster. Det gode ved det er, at Beethovens koncert lyder af fest og farver. Tripelkoncerten er gennem generationer blevet regnet for Beethoven light, fordi den ikke tilbyder den samme seriøsitet som klaverkoncerterne eller symfonierne. Det kan vi heldigvis være ligeglade med i dag, hvor en komponists værker ikke kvalitetsbedømmes efter en alvorlighedsskala.

De store franske komponister Ravel, Chabrier og Debussy beundrede af samme grund det spanske og lod det farve og inspirere deres egne værker, alt mens de spanske komponister som Albeniz, de Falla og Turina rejste til Paris for at møde den store verden og få testet deres evner på en international scene. Hvor skulle man søge inspirationen - hos Wagner, hos Debussy eller hvor? Et spørgsmål mange komponister har stillet sig selv omkring 1910.

Efter en koncert, hvor Joaquín Turina fik opført en klaverkvintet i klassisk mellemeuropæisk stil, tog Albeniz ham

Det er påfaldende, at der ikke er andre af de store komponister, der har vovet eller følt trang til at skrive en koncert med denne specielle instrumentkombination. Og umiddelbart kan det forekomme som lidt af en magtdemonstration at skabe knap 40 minutters musik, der indbefatter tre solister akkompagneret af et stort symfoniorkester inklusive horn, trompeter og pauker. Et kammerensemble så at sige ”i battle” mod et fuldtonende orkester, og risikoen for at det bliver en larmende og uskøn affære ligger lige for. Men Beethoven ved, hvordan den skal skæres. Han er en mester i at skrive for klavertrio, og han er en mester i at skrive for symfoniorkester.

Og han er udmærket klar over, at det gælder om at skabe gennemsigtighed og vekselvirkning, hvis det skal blive høreværdigt. Klaveret er ikke spilstyrende, som det plejer at være i kammermusik eller solokoncert, men er hele tiden elegant lyttende, opbakkende og medspillende. Det har ganske få store akkordhåndfulde og til gengæld spiller det meget melodi, gerne i oktaver, så budskabet bliver lysende. Violinen tager heller ikke unødigt meget af spotlyset, mens celloen til gengæld gerne fører sig frem med bravour.

Marianna Shirinyan

Man kan godt have hørt og oplevet flere snese af Beethovens væsentligste symfonier, sonater, koncerter, strygekvartetter uden at være stødt på Tripelkoncerten, alene af den grund at den nemt forsvinder i hans imponerende mængde af mesterværker. Men når først man har opdaget denne perle, kan den blive en udsøgt ven, et værk man har lyst til at vende tilbage til tit, fordi musikken funkler, strømmer og smiler så umiddelbart, som det ikke er almindeligt hos den ellers så alvorlige komponist.

Shirinyan med venner Lørdag 8. marts 2014 kl. 15.00 Pro Musica Salen – Odense Koncerthus Joseph Haydn: Klavertrio i G-dur (Ungarese) Antonín Dvorák: Klavertrio nr. 4 i e-mol, opus 90 (Dumky) Johannes Brahms: Klaverkvartet i c-mol Medvirkende: Anthony Marwood, violin. Rafael Altino, bratsch.

Torleif Thedéen, cello. Marianna Shirinyan, klaver Billetter: 125 kr. Nøglekunder: 75 kr

Joaquín Turina (1882-1949) hører ikke til i superligaen af komponister. Han har skrevet et par meget populære guitarstykker, som Andres Segovia gjorde kendt, og aftenens værk Danzas Fantásticas fra 1922 er ubetinget hans hovedværk. Han var født i Sevilla, studerede i Paris, hvor han mødte tidens berømte kunstnere og var derefter i mange år fast tilknyttet konservatoriet i Madrid. Turina rettede sig efter det råd, han fik om at skrive musik baseret på spansk folkemusik og som tydeligt kan høres i aftenens festfyrværkeri for orkester. Det er som at være på rundrejse i Spanien, at opleve de kraftige farver, den brændende sol, de skarpe danserytmer, de optrædendes stolte og ranke holdning, og fest med optog. De tre danse er inspireret af citater fra en roman af Sevilla-digteren Juan Mas, hvor det handler om magi, trylleri og stærke dufte. Første sats Exaltación er en dans fra Aragonien, en jota, der går i valsetakt ¾. Den er kraftbetonet og indbefatter høje spring, hvad man kan fornemme i musikken.

I øvrigt har den stærke mindelser om Chabriers populære tonedigt Espana. Anden sats Ensueño, dagdrømmen, vugger afsted i en fræk 5/8-dels takt. I baskerlandet hedder dansen zortziko, som udføres med kokette sving med hofterne og uforudsigelige stop, når der skal duftes til en rose eller skåles i et glas manzanilla. Den sidste dans, Orgía, er en farruca, der folder sig ud som en heftig flamenco udsat for stort symfoniorkester. Som nævnt havde Turina studeret i Paris, han beundrede Debussy, og det er værd at nyde hans fremragende orkesterbehandling, der er fyldt med koloristiske raffinementer og klangnuancer.

Manuel de Falla (1876 – 1946) blev født i havnebyen Cadiz i det sydlige Spanien, hvor der i dag er skyggefuld plads, teater og museum opkaldt efter ham. Hans kendteste stykke er Ilddansen for virtuost soloklaver eller orkester, den stammer fra balletten El amor brujo. Den berømte russiske balletmand Diaghilev overværede en forestilling med en pantomime med musik af de Falla og bestilte straks et værk hos ham. Det blev til den meget veloplagte og underholdende ballet Den trekantede Hat (1919) bygget over en skælmsk fortælling om mølleren og hans dejlige kone, der driver gæk med byens overhøjhed, byfogeden (corregidoren). Han er en ældre, kvindeglad herre, der ankommer til landsbyen i fuldt skrud og med trekantet hat - symbolet på hans magt og værdighed. Han oplever møllerkonen optræde med en inciterende dans, der gør ham så kulret, at han må have mere af hende. Det lykkes ham dog kun at få fat i de druer (uvas), som hun koket har svinget med, og da han vender sig omkring, er den smukke kvinde forduftet. I det følgende udsættes han for udspekulerede forvekslinger og forbytninger, hvor

Torleif Thedéen

til side og sagde: ’Du må love mig aldrig at skrive den slags musik igen. Du skal bygge din kunst på den spanske folkesang, eller den andalusiske, eftersom du er fra Sevilla. ’Så klart kan det siges, og så var det bare at komme i gang! Og kollegaen de Falla var af samme mening.

han bliver gjort tykt til grin og tilmed iført møllerens tøj anholdes af sine egne mænd. Det hele slutter med, at alle i landsbyen danser, mens en dukke forestillende corregidoren kastes op i luften. Balletten, der er i to akter, havde ved premieren scenografi af selveste Picasso og opføres for sjældent i forhold til, hvor velfungerende en forestilling den er, fuld af gnistrende musik, en veldrejet handling og spektakulære danse.

Den spanske forfatter Pedro Antonio de Alarcón (18331891) skrev i 1874 skælmeromanen El sombrero de tres picos, hvor der gøres tykt nar af myndighederne. I 1898 kunne historien opleves som opera i Det Kgl. Teater i København med musik af kapelmester Frederik Rung og tekst af Einar Christiansen. Romanen blev oversat til dansk som Den trekantede hat i 1912 (seneste oversættelse fra 1972). Den østrigske komponist Hugo Wolf gik en årrække og var fascineret af historien, der udmøntede sig i hans eneste opera Der Corregidor, førsteopført i Mannheim 1896.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Ugens musiker Pierre Guis, violin Han er Odense Symfoniorkesters franske violinist, der op til flere gange har stået som solist foran sit eget orkester. Han er en særdeles aktiv kammermusiker og er ofte at finde i Pro Musica programmerne, hvor han opsøger musikalske virtuose udfordringer. Pierre Guis

Medvirkende Simon Gaudenz, dirigent I 2009 vandt Simon Gaudenz ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse for dirigenter i Europa. Som internationalt efterspurgt dirigent bliver han inviteret af førende orkestre, bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Bayerische Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, Zurich Tonhalle Orchestra, Deutches Symphonie Orchester Berlin m.fl. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Fra 2004-2011 var han kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel. Senest er han fra 2012/13 udnævnt til chefdirigent for kammerorkestret Hamburg Camerata.

Gaudenz har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg.

Marianna Shirinyan, klaver Siden Marianna Shirinyan i 2006 modtog ikke mindre end fem priser i den prestigefulde ARD Musikwettbewerb i München, har hun været en efterspurgt koncertpianist og kammermusiker. Hun har optrådt i radio- og tvtransmissioner for bl.a. DR, Bayerische og Norddeutsche Rundfunk, BBC, Tele Madrid m.fl. Hun har ofte været solist med orkestre i sit fødeland, Armenien, samt over det meste af Europa, hvor hun har spillet med bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Oslo Filharmonikerne, Göteborg Symfoniorkester, Münchner Symphoniker, Collegium Musicum Basel samt symfoniorkestrene i Odense, København, Århus, Sønderjylland, Trondheim og Kristiansand. I 2010 modtog hun som den første nogensinde DR's nye klassiske kunstnerpris, P2 Prisen. Marianna Shirinyan er født i 1978 i Yerevan, Armenien. Hun begyndte at spille som 7-årig og startede på Tjajkovskij musikskolen i sin hjemby. I 1997 tog hun til Komitas Music College for at studere hos Igor Javrian og to år senere til Hamburg hos Mathias Weber.

Hun færdiggjorde studierne på Musikhochschule Lübeck hos Konrad Elser i 2007 med topkarakterer. Tilknytningen til Danmark kom i stand, da Marianna i en årrække var medlem af Esbjerg Ensemble.

holder af at opdage og spille klassiske værker, der er gået i glemmebogen eller er skrevet af ukendte komponister.

Han er konservatorieuddannet i Aix-en-Provence og siden på Brussel Royal Conservatory of Music, hvor han har studeret violin hos Adam Korniszewski og kammermusik hos Serge Bémant. Herefter spillede Pierre i Orchestre Régional de Cannes, indtil han i 2007 flyttede til Danmark for at spille i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester.

Læs portrætserien på odensesymfoni.dk

Anthony Marwood, violin Han betragtes som en af sin generations mest fremtrædende violinister og har gennem sin karriere fået en stribe violinkoncerter skrevet til sig. Internationalt er han anerkendt som både solist og instruktør. Han har været solist med orkestre som Boston Symphony, LA Philharmonic, St Louis Symphony, the Philharmonia Orchestra, Englands BBC-orkestre, the City of Birmingham Symphony Orchestra, New Zealand Symphony og Sydney Symphony og har arbejdet med dirigenter som Valery Gergiev, Sir Andrew Davis, Douglas Boyd, Yan Pascal Tortelier m.fl. Han samarbejder løbende med førende ensembler i hele verden, bl.a. Academy of St. Martin i Fields, det australske kammerorkester Les Violons du Roy og det irske Chamber Orchestra, hvor han også har været kunstnerisk leder. Fra 1995-2012 var han medlem af Florestan Trio med Susan Tomes og Richard Lester. I 2006 vandt han Royal Philharmonic Society Instrumentalist of the Year Award. Anthony Marwood er uddannet på Royal Academy of Music og Guildhall School of Music and Drama i London, hvor han studerede hos Emanuel Hurwitz og David Takeno.

Torleif Thedéen, cello Gennem de sidste 25 år har cellisten Torleif Thedéen spillet i førende koncertsale på alverdens kontinenter.

Han har været solist med de største orkestre som London Philharmonic, Royal Philharmonic, City of Birmingham Symphony Orchestra, BBC Philharmonic, Hallé Orchestra, Vienna Symphony, Dresden Staatskapelle samt symfoniorkestrene i Oslo, Stockholm, Helsinki m.fl. Thedéen har arbejdet med dirigenter som bl.a. Salonen, Järvi, Venzago, Saraste, Litton, Oramo, Vänskä, Elder, V. Neuman, Segerstam og Berglund. Han er også en hyppig gæst på festivaler som Schleswig-Holstein, Salzburg, Utrecht, Prag Spring, Dubrovnik, Verbier Festival m.fl. Siden 1986 har Thedéen været aktiv i studiet, hvor han har indspillet for store pladeselskaber som BIS, CPO, DECCA, EMI og Deutsche Grammophon. Indspilningen af Sjostakovitjs koncerter har bl.a. indbragt ham prisen ’Cannes Classical Award’ (1995). Indspilningen af J.S. Bachs suiter for solocello blev kåret som Editors Choice af BBC Music Magazine. Siden 1996 har Thedéen som professor været tilknyttet Edsberg Musikinstitut i Stockholm, hvorfra han også selv er uddannet og studerede hos professor Frans Helmerson.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen (orlov) Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) Jevgenij Skuratovskij (kontrakt) Niels Levinsen (kontrakt) Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Victor Sørensen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Anne Marie Munch Lange (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Christina Andersen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Ulrik Kofoed Hansen (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Theis Stoico (kontrakt) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Thomas Guldborg (kontrakt)

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk