Udstillingsbilleder - 13. og 14. februar 2014

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 13. Februar 2014 kl. 19.30 Fredag 14. Februar 2014 kl. 19.30 Koncertintro i CArl Nielsen Salen 18.30

Udstillingsbilleder Odense Symfoniorkester Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Henrik Hou Feddersen, trompet.

Jakob Weber, vibrafon. Toms Timofejevs, kontrabas.

Maria Eshpai, klaver

Modest Musorgskij: Udstillingsbilleder (1839 – 1881)

1. Promenade – Dværgen (Gnomus)

2. Promenade – Det gamle slot

3. Promenade – Tuillerierne

4. Bydlo

5. Promenade – Kyllingernes dans i

æggeskallerne

6. Samuel Goldenberg og Schmuyle

7. Markedet i Limoges

8. Katakomberne

9. Hytten på hønsefødder (Baba Yaga)

10. Den store port i Kiev

Varighed: ca. 32 min.

PAUSE Nikolai Miaskovskij: Symfoni nr. 21, opus 51 (1881 – 1950)

Varighed: ca. 13 min.

Andrei Eshpai: (f. 1925)

Concerto Grosso for trompet, vibrafon, kontrabas og klaver

Varighed: ca. 14 min.

odensesymfoni.dk

Den Store Port i Kiev

Modest Musorgskij (1839-1881) Musorgskij var en letbevægelig komponist med et sjældent talent, men også en uhelbredelig alkoholiker, der levede et kaotisk, alt for kort liv. Som medlem af Balakirevs cirkel stræbte han efter at skrive musik, der vakte genklang hos det russiske folk.

Mange af hans værker var dog ufærdige ved hans død eller blev fuldendt af velmenende venner på måde, der nok ikke afspejler Musorgskijs oprindelige hensigt.

Kilde: Aschehougs bog om klassisk musik

Hytten på Hønsefødder

RUSSISK MUSIKHISTORIE

komponister som Kabalevsky og Khatchaturian, men i samtiden var han en ledende Sovjet-komponist. Også uden for landets grænser slog hans navn an: I et CBSprogram i USA fik man lytterne til lave en top-10 over nye klassiske komponister: Miaskovskij kom med blandt Sjostakovitj, Sibelius og Kreisler. Miaskovskij gjorde sig umage for at undgå konfrontationer med sovjetstyret, skrev blandt andet hyldest til Stalin, til Luftvåbnet og musik inspireret af tanken om kollektivt landbrug. Han modtog som ingen anden komponist hele seks Stalinpriser! Alligevel kritiserede partiet ham for at være for følelsesladet i sit tonesprog, og han var blandt de komponister, som i 1940’erne blev anklaget for formalisme.

Miaskovskijs produktion er omfattende og især hans 27(!) symfonier står centralt. Ikke så sært, at Miaskovskij er blevet kaldt ”den russiske symfonis far”. Den 21. blev skrevet til Chicago Symfonikernes jubilæum i 1940. Den fik sin førsteopførelse hjemme i Moskva og en Stalin-pris med i bagagen.

Ud over kanten For mig er musikkens force enkel: Dér, hvor ordene hører op, begynder musikken. Når ubeskrivelig smerte eller lykke rammer, beskriver musikken det hele. Det russiske folks historie med et brutalt zarstyre afløst af et endnu mere diktatorisk kommunistisk regime, har sat sit præg på russisk musikhistorie. Netop Odense Symfoniorkester og chefdirigent Alexander Vedernikov giver os en unik mulighed for at få et intenst indblik i den musik, der river os ud af dagligstuehyggen og ud på det store følelseshav i mødet med russiske komponister, der måske har set døden i øjnene: Miaskovskij, der som soldat i 1. verdenskrig fik granatchok for derefter at se Den Røde Hær likvidere sin far; eller Musorgskij, der som 13-årig kom på kadetskole, hvor alkohol var en fast del af kulturen, og som derfor tidligt lagde grunden til at blive så dybt alkoholisk, at han i perioder var nærmest sindssyg. Der er indimellem tunge og skælvende skæbner bag musikken.

I skyggen af Den Røde Hær Mens Musorgskij udelukkende oplevede store samfundsomvæltninger under zaren, så oplevede Nikolaj Miaskovskij overgangen fra det gamle zarstyre til sovjettiden. Det var ikke for sarte sjæle. Slet ikke, når man som lille havde mistet sin mor og senere var blevet sendt til fronten som soldat i 1. verdenskrig og fået granatchok.

Miaskovskij oplevede sin far blive aflivet af bolsjevikkerne og måtte tage sig af sin søsters familie, da hendes mand begik selvmord. Er der noget at sige til, at russisk musik indimellem har en intensitet, der rækker ud over dagligstuehygge?

Miaskovskijs karriere i hæren var egentlig planlagt, men da han hørte Tjajkovskijs Pathetique-symfoni, besluttede han sig endeligt for at blive komponist. Efter studier i Sankt Petersborg, hvor han bl.a. havde den anerkendte lærer Rimskij-Korsakov, underviste han selv ved konservatoriet i Moskva. I dag er han mest kendt som lærer for

Toms Timofejevs

Karsk og storladen Musorgskijs mest kendte værk, Udstillingsbilleder, indeholder typiske Musorgskij-træk: Kærlighed til russisk folkemusik, ortodoks kirkemusik og det storladne. Han skrev Udstillingsbilleder i forbindelse med en mindeudstilling om vennen, maleren og arkitekten Viktor Hartmann, og på den måde følger musikken et program, hvor man ser på Viktor Hartmanns billeder ét for ét med en spadseretur, promenade-toner, imellem. Musikken ligner egentlig ikke billederne. Hartmanns tegninger og akvareller synes ikke nær så karske, groteske og storladne, som Musorgskijs musik lyder, når han skildrer Hytten på Hønsefødder, Dværgen eller Den Store Port i Kiev. Flere har orkestreret Musorgskijs mesterværk for klaver, men det er Ravels perfekt orkestrerede version, der har vundet indpas i flest koncertsale.

Nikolaj Miaskovskij (1881-1950) Miaskovskij var fra 1911 og frem til sin død professor i komposition ved konservatoriet i Sankt Petersborg. Her mødte han Sergej Prokofjev, der var elev og blev hans ven for for livet.

Den 10 år ældre komponist Nikolai Miaskovskij delte Prokofjevs smag for den nye musik. De spillede deres værker for hinanden og inspirerede og kritiserede hinanden. Det venskab var vigtigere for Prokofjevs udvikling end hans lærere.

Kilde: musikpaatvaers.dk

Jakob Weber

Mari El Aftenens sidste komponist, Andrei Eshpai, voksede op i Sovjettiden, hvor han blandt andet studerede i Moskva hos Katchaturian og Miaskovskij, såmænd! Men ophav og hjemstavn spiller også en stor rolle i Eshpais musik.

Familien Eshpai er et kendt navn i den lille republik (føderationssubjekt) i Rusland, der ligger ved floden Volgas bredder og bærer navnet Mari El. Det mariske folk har en historie, som på mange måder adskiller sig fra resten af Ruslands. Det var det folk, som også slog sig ned i Ungarn og Finland. Dvs. at det oprindelige sprog, som man endnu kan møde, og folkekultur og folketone i Mari El adskiller sig fra det russiske. Andrei Eshpais far var én af områdets første klassiske komponister, der som en anden ungarsk Bartók indsamlede egnens folkesange for at bruge dem i såkaldt klassisk sammenhæng. På den måde voksede Andrei Eshpai måske nok op i revolutionens skygge men med en stor skattekiste af folkemusik i baghaven. Til trods for krigstjeneste under Stalin i 2. verdenskrig med dertilhørende gru og rædsler, følger Mari El med som en drøm af idyl i megen af Andrei Eshpais musik. Som

mange andre komponister skrev også Andrei Eshpai musik til styret, blandt andet en kantate, Lenin er blandt os, for kor og orkester, men det er relativt få værker, det drejer sig om. Udover den russiske arv fra komponister som Sjostakovitj og Khatchaturian blev Eshpai dybt optaget af de nye toner, der kom vestfra: Jazz’en, Ravels raffinerede orkestrering og Bartóks brug af folkemusik. Derfor er det ikke nemt at genrebetegne hans værker, der i øvrigt dækker alt fra kammermusik, soloværker, symfonier til opera og ballet. Det er første gang, at hans Concerto Grosso spilles i Danmark for fuld besætning.

Dansk forbindelse Den 88-årige Andrei Eshpai bor i Moskva og skriver stadig musik. Han har et barnebarn, der er pianist - i Danmark!

Maria Eshpai flyttede for nogle år siden hertil for at studere hos professor Anne Øland i Århus. Med sig tog hun bedstefaderens musik, som hun har været med til at udbrede herhjemme: ”Den er lyden af min barndom. Jeg tror næsten, jeg kendte den, inden jeg blev født”. Maria Eshpai fortæller om kvaliteterne ved bedstefaderens musik: Temperament, smukke melodier, fede harmonier og en enkel opbygning, som gør den nemmere at gå til. ”Han plejer at sige, at musikken ofte kommer til ham om natten. Han skal bare skrive den ned!” siger Maria Eshpai.

Som pianisten indleder hun Concerto Grosso og igennem stykket skal hun passe klangligt ind i de forskellige konstellationer: Som solist, som kammermusiker og flette sammen med orkesterklangen. Stykkets største udfordring for pianisten ifølge hende selv.

Over stok og sten Ud over Maria Eshpai er aftenens solister fra Odense symfoniorkesters egne rækker: ”Jeg glæder mig vanvittigt meget til at spille som solist”, siger trompetist Henrik Hou Feddersen. ”Og så er jeg spændt på publikums reaktion, for det er lige på og hårdt og indimellem kraftigt med en slags alle-mod-alle”, griner Henrik. ”Jeg har virkelig tænkt meget over, hvilken genrebetegnelse man kunne give musikken, for det er en slags crossover med meget jazz’ede fraser, og så er det det hurtigste, jeg nogensinde har spillet”, slutter Henrik, der ser frem til ikke bare at være solist, men som også glæder sig til at være det i selskab med de andre udvalgte fra Odense Symfoniorkester.

Programnote af Rie Koch

Ugens musiker Jan Erik Schousboe, violin Han er forberedt til fingerspidserne og har en engageret og seriøs tilgang til alt, hvad han kaster sig over. Jan Erik er uddannet ved DKDM som elev af prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann og med efteruddannelse i Tel Aviv hos tidl. koncertmester i Israel

MEDVIRKENDE Alexander Vedernikov Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (20012009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. I november 2013 debuterede han på The Metropolitan Opera, New York (Eugene Onegin). Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

SOLISTER Henrik Hou Feddersen, trompet Gennem sin karriere som trompetist har Henrik Hou Feddersen en imponerende orkestererfaring, der udover flere danske symfoniorkestre og teatre også tæller Musikkorps Fyn (1994-97), Klüvers Bigband (1994-2007), Tip Toe Bigband, Blues Brothers Souvenir Show, Kansas City Stompers, Elvis and the Devils, Sigurd Barrett and the Cigars m.fl. Siden 2007 har Henrik Hou været ansat i trompetgruppen i Odense Symfoniorkester og har senest været solist med orkestret ved en open air koncert i 2008. Henrik Hou er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og har siden studeret hos Pierre Thaibaud i Paris og hos James Watson i London. Gennem årene har han undervist på musikkonservatorierne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.

Philharmonic Orchestra, Chaim Taub. Blev i 1997 ansat i Odense Symfoniorkester og beklædte indtil udgangen af 2011 stillingen som 3. solospiller i 2. violingruppen. I samarbejde med daværende domorganist Freddy Samsing tog Jan Erik i 2001 initiativ til oprettelsen af Odense Domkirkes Kammerorkester, der i en periode på 10 år regelmæssigt gav koncerter i Domkirken. Varetager i øjeblikket formandsrollen for Odense Symfoniorkesters musikere.

Læs portrætserien på odensesymfoni.dk

Jakob Weber, vibrafon Jakob Weber er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 1999 blev han kontraktansat i Det Kgl. Kapel og har siden spillet med alle de danske landsdelsorkestre.

Hans karriere har bragt ham vidt omkring. Han har bl.a. spillet i Carnegie Hall og på eksotiske steder som Hawaii og i Fjernøsten. Jakob har været ansat som paukist i Guangzhou Symphony Orchestra i Kina samt indspillet cd’er med bl.a. Pierre Boulez og Claudio Abbado. Som kammermusiker har han en professionel karriere med stor bredde. I 2010 stiftede han Kinky Kapelle. Jakob har været solojanitshar i Odense Symfoniorkester siden 2009. Sidst han var solist med Odense Symfoniorkester var i november 2011 i Nørgaards For a Change.

Toms Timofejevs, bas Toms Timofejevs er født og opvokset i Ventspils, Letland. Senere flyttede han til hovedstaden Riga, hvor han blev optaget på Letlands Musikakademi som elev hos Sergejs Brinums. I øjeblikket følger han kandidatuddannelsen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han har Michal Stadnicki som lærer. Sideløbende har Toms studeret hos Gottfried Engels i Köln, Tyskland. Udover Odense Symfoniorkester har Toms orkestererfaring fra Sønderjyllands Symfoniorkester, Latvian National Symphony Orchestra og fra forskellige projekter i Letland – både med klassisk musik og jazz. Det er første gang, Toms Timofejevs er solist med Odense Symfoniorkester.

Maria Eshpai, klaver Hun har fået topkarakter ved Tjajkovskij-konservatoriet i Moskva. Hun har spillet solokoncert i St. Martin in the Fields i London. Og hun stod bag Carl Nielsen Klaverfestivalen i Aarhus i 2012. Maria Eshpai, som er barnebarn af Andrei Eshpai, har fulgt undervisning hos professor Anne Øland og debuterede fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i november 2013.

Eshpai begyndte at spille klaver som 5 årig og kom på en specialskole for særligt talentfulde børn i Moskva. I 2005 blev hun optaget på Tjajkovskij konservatoriet, og i 2006 vandt hun den internationale NLPS-festival i London. I 2011 debuterede hun som solist i Moskva Filharmoniens kammersal. I 2012 modtog hun Harby fondens legat.

Samme år var hun solist med Randers Kammerorkester.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) Jevgenij Skuratovskij (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jakub Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Josephine Blaaman Petersen (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Christina Andersen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted David Roode (kontrakt) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Thomas Guldborg (kontrakt)

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk