Lazarev på podiet - 7. og 8. november 2013

Program Torsdag 7. november 2013 kl. 19.30 Fredag 8. november 2013 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus Koncertintro i Pro Musica Salen kl. 18.30

Lazarev på podiet Dirigent: Alexander Lazarev Solist: John Kruse, klarinet Peter Tjajkovskij: Stormen, opus 18 (1840-1893)

Varighed: ca. 18 min.

Jesper Koch: (1967- )

Lonesome (uropførelse)

Varighed: ca. 18 min.

Koncert for klarinet, strygere, harpe og slagtøj

PAUSE Igor Stravinskij: (1882-1971)

Feens kys I Prologue II A Village Fête III By the Mill IV Pas de deux V Epilogue (Berceuse of the eternal Dwellings) Varighed: ca. 45 min.

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

odensesymfoni.dk

Jesper Koch (f. 1967) er en komponist, der føler sig godt tilpas i gamle former som strygekvartet, orkesterværk og koncert. Det er her, han skaber sine nye, raffinerede og fantasifulde klanguniverser med en duft af impressionisme og senromantik. Lige siden han var dreng, har musikken været en dragende og magisk verden, hvor han kunne gå på opdagelse og føle sig tryg. Eventyret og den gode historie er vigtige inspirationskilder, og de fleste af hans værker har poetiske titler som f.eks. Remembrance

(1998) for strygekvartet, eller Snedronningen (2004) for orkester. Han fik sit gennembrud som komponist i 1998 med værket Alice Under Skies, inspireret af Alice i Eventyrland. I november 2011 uropførte Odense Symfoniorkesters første solocellist Michaela Fukacová hans cellokoncert Soundscapes med Sønderjyllands Symfoniorkester. I 2004 indspillede Odense Symfoniorkester Orkesterværker af Jesper Koch på cd under ledelse af Justin Brown.

En spritny klarinetkoncert Uropført af orkestrets tidligere soloklarinettist John Kruse

ter, og solisten er med hele tiden, der levnes ham ikke et eneste hvil. Derfor har John Kruse købt nye løbesko i sommer, så han kan være i topform, når han skal spille den nye koncert.

Komponisten Jesper Koch ringede en dag til John Kruse og sagde: ”Jeg tror, der er en klarinetkoncert på vej”. Som var det en lykkelig fødsel, der var nært forestående, blev John Kruse meget glad og svarede, at den ville han glæde sig til og meget gerne uropføre.

”Den kan minde om Aaron Coplands Klarinetkoncert, der i sin tid blev skrevet til Benny Goodman. Der er lange lyriske passager, og der er steder, der kan minde om bebop jazz a la Charley Parker”.

Efter John Kruses mening er det vigtigt at støtte det nye og nærmest et borgerligt ombud at opføre nye værker af nulevende komponister. De to har ved flere lejligheder arbejdet tæt sammen. Dels ved indspilning af cd med værker af Jesper Koch med Odense Symfoniorkester, og dels i forbindelse med Carl Nielsen Klarinetkonkurrencen 2009, hvor han komponerede det obligatoriske værk: Stykket alle medvirkende klarinettister skulle spille.

Klarinetkoncerten er for et orkester bestående af strygere, harpe og slagtøj. Der er således ingen blæsere med som solisten eventuelt skal konkurrere med eller spille op mod. På sin vis er klarinetten helt alene i verden, uden ligesindede, familie eller venner. Den ensomme klarinet, der sender sine tanker, melodier og følelser ud, stiller spørgsmål og får svar - eller får intet svar. På samme måde som mennesker gør, når de føler sig alene.

”Jesper skriver imødekommende og forståelig musik, det er ikke abstrakt”, siger John Kruse. Til gengæld er det en krævende koncert at gennemføre. Den varer 20 minut-

Jesper Koch kalder af samme grund sin koncert Lonesome.

Ensomheden er en følelse, som alle kender til, siger han.

Alting omkring solisten skifter hele tiden, og han forholder sig til det. Klarinetten er efter Jesper Kochs mening den blæser, der kan mest og har det største temperament.

Den kan klage, synge, lege, fjolle, skrige, - den kan det hele. I koncerten er den for det meste indadvendt, hvilket betyder, at vi ikke kommer til at møde instrumentets hysteriske sider. Klarinetkoncerten er i en sats og udfolder sig som et tema med mange variationer.

Læs mere om klarinetkoncerten Lonesome i Jens Povlsens interview med Jesper Koch i musikmagasinet Klassisk fra november i år.

John Kruse

H.C. Andersen og Shakespeare fornemmes H.C. Andersen og Shakespeare står i baggrunden og smiler medvidende i de andre af aftenens værker. De er ikke personligt til stede, men deres ånd fornemmes.

Tjajkovskij var ved flere lejligheder stærkt tiltrukket af Shakespeares dramatiske univers, dels i orkesterfantasien Romeo og Julie og dels i ouverturen Hamlet. Med aftenens værk er musikkens baggrund det romantiske drama The Tempest, Stormen.

Shakespeares skuespil er inspireret af et virkeligt forlis, hvor en række mænd måtte tilbringe måneder på en ø, mens de byggede nye skibe, der kunne bringe dem videre.

I skuespillet Stormen møder vi hertugen Prospero, den smukke Miranda, der til sidst bliver gift med sin Ferdinand, og ikke mindst luftånden Ariel, der på anfordring kan sætte en orkan i gang. Et stykke om livet på øen, mange års venten, intriger og magtkampe, havets rasen og to unges kærlighed.

Tjajkovskij sætter hele teatermaskineriet i gang med sin suveræne orkesterbehandling. Vi mærker bølgernes

Den kan være som balsam for sjælen, og så kan den lyde som usmurte sporvognsskinner.

Carl Nielsen om klarinetten

rullen, der er uvejr på vej, der er regnskyl, vindstød og brusen. Og naturligvis den blide afveksling med fred og ro, idyl, kærlighed og lykke. Den store altfavnende og medrivende melodi, som han er mester i, bliver vi naturligvis ikke snydt for. Det er bare bedre end på film.

Fantasiouverturen er bygget op som en symfoni i fire dele uden pauser indimellem.

Isjomfruen og bortfører ham til de kolde bjerge, hvor hun giver ham endnu et kys, hvorpå han dør. Egentlig en meget sørgelig historie, som kan tolkes som kunstneren, der fra sin spæde barndom er blevet belønnet, men samtidig forbandet af sit store talent. Han kan ikke leve frit, og han er ikke i stand til at elske som andre. Stravinskij valgte handlingen med Tjakovskij i tankerne.

Når der står Stravinskij i programmet, ved vi aldrig, hvad der kan ske. Heftige rytmiske, provokerende klange, orkesterraffinementer, russiske folkemelodier, tolvtonemusik, kubistiske og tørre akkorder. Han var til det hele, og gennem sit lange liv prøvede han det hele. Han kom til Paris i 1910 som ung spire og lagde verden for sine fødder med musik til balletterne Ildfuglen og Petrusjka, og han rystede den selvsamme verden med det vanvittige, epokegørende værk Sacre du Printemps. Rystelser, der endnu ikke helt har fortaget sig. I 1920'erne gled han ind på andre spor og skrev en musik, der var mere tidløs, fortættet og objektiv som Symfoni i C eller oratoriet Oedipus Rex.

Feens kys er musik af den dansende, imødekommende og legende Stravinskij. Som en del af sin hyldest udvalgte han en række klaverstykker og sange af Tjajkovskij, som han indvævede i værket. Balletten er i fire scener, der som i eventyret foregår mellem bjergene, ved møllen og i landsbyen.

Den store russiske danser, Ida Rubinstein, var en initiativrig kvinde, som bestilte en spansk ballet hos Maurice Ravel, hvilket resulterede i Bolero (1928), som hun dansede solo i som flamencodanserinde. Ved samme tid henvendte hun sig til Stravinskij og bad ham skrive musikken til en ballet til minde om Tjajkovskij, som var et ikon for alle russiske kunstnere i eksil. Stravinskij tog imod opgaven og fandt i reolen H.C. Andersens eventyr, hvor han valgte Isjomfruen som udgangspunkt for ballettens handling. Lidt usædvanligt for eventyrdigteren er historien henlagt til de schweiziske alper med landsby, bønder og bjergbestigning. Balletten fik titlen Feens kys eller på fransk La baiser de la Fée og havde premiere i Paris 27. november 1928.

I H.C. Andersens historie møder vi Rudy, som for mange år siden mistede sin mor ved en ulykke. Hun holdt sit barn i sin favn, men før de styrtede i afgrunden kom Isjomfruen og reddede Rudy ved at give ham et kys på panden. Han møder sidenhen Babette, og de to bliver forelskede i hinanden, men da de skal giftes, kommer

Scene 1. Vuggesang i stormen. En mor vugger sit barn og vil have ham til at sove. Feens ånder kommer og fjerner drengen, og feen kysser ham på panden. Barnet går afsted og leder efter sin mor.

Scene 2. Fest i landsbyen. Bondedans til tonerne af et landsbyorkester. En ung mand og hans forlovede er med.

Hun forlader pladsen for en stund, og feen kommer forklædt som sigøjner. Hun spår ham stor lykke og glæde med sin kæreste.

Scene 3. Ved møllen. Feen fører den unge mand hen til møllen, hvor hans forlovede leger med sine venner. Feen forsvinder. Alle danser, og pigen går hen for at tage sit brudeslør på.

Scene 4. Feen dukker op igen iført brudeslør. Den unge mand tror, at det er hans brud og betror hende sin kærlighed. Feen flår sløret af, og han indser sin store fejltagelse. Han er magtesløs overfor feens overnaturlige evner.

Hun bærer ham bort til landet hinsides tid og sted, og de to kommer til syne i det høje med den uendelige himmel bag ved. Hun kysser ham til tonerne af vuggesangen, der lød i begyndelsen.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Danmarks første orkesterakademi oprettes i Odense.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og Odense Symfoniorkester har indgået et visionært samarbejde om landets første orkesterakademi. Det har fået navn efter Fyns berømte komponist Carl Nielsen: Carl Nielsen Orkesterakademi. Med etableringen af Carl Niel-

sen Orkesterakademi skabes en styrket relation mellem Odense Symfoniorkester og SMKS, der har til hensigt at sikre et tæt og forpligtende samarbejde til fælles gavn for parterne samt at bidrage til en kvalitetsorienteret udvikling af orkesterkulturen i Danmark. Orkesterakademiet sættes i værk fra og med sæson 2014/15.

MEDVIRKENDE Dirigent

Solist

Alexander Lazarev Alexander Lazarev dirigerede Odense Symfoniorkester for første gang i 1977, hvor han kort forinden havde vundet 1. plads og guldmedalje ved den internationale Karajankonkurrence i Berlin. Siden er det blevet til mere end 55 koncerter foran Odense Symfoniorkester. Fra 1987-1995 var Lazarev både chefdirigent og kunstnerisk leder af Bolshoj Teatret i Moskva. Hans lederskab markerede en periode med stor udadvendt aktivitet for teatret, hvor han stod i spidsen for en række berømmede produktioner og prestigefulde turnéer. Fra 1992-1995 var han første gæstedirigent for BBC Symphony Orchestra og fra 19972005 chefdirigent for Royal Scottish National Orchestra. Siden 2008 har han været chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester og har regelmæssigt dirigeret Philharmonia Orkestret i London og Skt. Petersborg Filharmonikerne. Lazarevs repertoire spænder fra det 18. århundrede til avantgarde. Listen over verdens førende orkestre, som han har dirigeret, er lang og tæller bl.a.

Berliner Philharmoniker, Munchner Philharmoniker, Bavarian Radio Symphony, Royal Concertgebouw, Orchestra Filarmonica della Scala, Orchestra dell’Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Orchestre National de France, Oslo Filharmonien, Sveriges Radios Symfoniorkester, NHK Symphony, Cleveland Orchestra, Montreal Symphony og London Philharmonic.

John Kruse, klarinet John Kruse er 1. soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Han blev ansat i 2005 efter 16 år som førsteklarinettist i Odense Symfoniorkester. Han begyndte sine studier ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1980 hos soloklarinettist Jens Schou. I 1984 fortsatte han med at studere på Pariserkonservatoriet hos professor Guy Deplus. Efter endt uddannelse har han søgt inspiration hos store musikerpersonligheder som f.eks. Michel Arrignon og Hans Deinzer.

I 1987 blev John Kruse ansat i Det Kgl. Kapel og i 1989 udnævnt til soloklarinettist i Odense Symfoniorkester.

John Kruse har indspillet adskillige cd’er, bl.a. ny dansk musik for klarinet, Messiaens ’Kvartet til Tidens Ende’, al Mozarts musik for bassethorn og senest Mozarts og Nielsens koncerter for klarinet og orkester. Han har modtaget Jacob Gade-legatet og Holger Bruusgaards Legat og har siddet i juryen ved de første fire Carl Nielsen Internationale Klarinetkonkurrencer. John Kruse har været solist med Det Kgl. Kapel, Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, DR's Symfoniorkester samt det tjekkiske kammerorkester. Derudover er John Kruse medlem af Den Fynske Blæserkvintet og Trio Chalumeau, som bl.a. har kunnet opleves ved Odense Symfoniorkesters matinekoncerter. I sommeren 2011 var han solist i Carl Nielsens klarinetkoncert i forbindelse med Det Kgl. Kapels turné til New York.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jakup Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila (kontrakt) Karin Dalsgaard (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Elisabeth Gibbs (kontrakt) Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Thea Iselin Øyhus-Revlin (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Søren Sloth (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mathias Reumert (kontrakt) Jesper Frederiksen (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Ved koncerten torsdag den 7. november 2013 fejrer Odense Symfoniorkester sin 67 års fødselsdag.

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk