Tornerose - 4. april 2013

Program TORSDAG 4. APRIL 2013 KL. 19.30 Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Koncertintro kl. 18.30 i Carl Nielsen Museet

TORNEROSE Peter I. Tjajkovskij: Koncertfantasi, opus 56 (1840-1893)

I Quasi Rondo - Andante mosso

II Contrastes - Andante cantabile / Molto vivace

Varighed: ca. 31 min.

P A U S E

Peter I. Tjajkovskij:

Tornerose, opus 66 - balletsuite Satser udvalgt af A. Vedernikov I II III IV V VI VII VIII

Introduction, Marche Pas de six Valse Pas d'action Entr'acte Pas de caractère Finale

Varighed: ca. 43 min.

odensesymfoni.dk

Mozart var den komponist, Tjajkovskij beundrede allermest. Han tøvede ikke med at kalde Mozart for "musikkens Jesus". Til gengæld kunne han ikke lide Wagner, som kedede ham.

"Ruslands musikalske folkesjæl i vesteuropæisk-romantisk dragt".

Citatet danner overskrift til artiklen om Peter Iljitj Tjajkovskij (1840-1893) i den store bog, MUSIKKENS VERDEN, der udkom i 1950'erne. Helt markant får Tjajkovskij her en solid omtale over adskillige sider. Tjajkovskij er så populær, at flere af hans værker har publikum udover vante lyttere og koncertgængere til klassisk musik.

Da Peter Tjajkovskij var 10 år gammel, kom han på kostskole i Skt. Petersborg. Lærerne dér beskrev ham som sympatisk og meget følsom. En aften, da han for første gang nogensinde oplevede et symfoniorkester spille, gjorde det så stort indtryk på ham, at det holdt ham vågen hele den følgende nat. Hans far havde besluttet, at sønnen skulle studere jura, men lod ham samtidig få musikundervisning. Unge Peter viste nu ikke synderlige tegn på musikalsk talent, og da faderen engang spurgte Peters musiklærer, om han troede, sønnen skulle beskæftige sig med musik, var svaret et klart nej!

En dårlig embedsmand Da Peter Tjajkovskij havde taget sin embedseksamen, fik han arbejde i et ministerium, uden dog at interessere sig synderligt for jobbet. Hans musikinteresse var meget stærkere, og han gik ofte til koncert og opera. Da han var 21, skrev han således til sin søster: "Ved aftenbordet blev mit musikalske talent drøftet. Far mente, at det endnu ikke var for sent for mig at studere musik. Hvor ville det være herligt, hvis det passer! Men sagen er den, at omend jeg virkelig havde talent, så ville dette vel næppe lade sig udvikle. Man har gjort mig til en ministeriel embedsmand, tilmed en dårlig af slagsen".

Da der var gået fire år i ministeriet, indså Tjajkovskij at det var musikken, der var hans passion.

På konservatoriet Da Tjajkovskij kom på konservatoriet, gik det pludselig meget hurtigt. Han gik til musikken med stor iver og ihærdighed. I et nyt brev til søsteren, skrev han: "Jeg er begyndt at studere kontrapunkt og gør hurtige fremskridt! Hvem ved, måske kan jeg om tre år gå i teatret og opleve en opera af mig selv" I 1866 overtog Tjajkovskij en stilling som teorilærer ved konservatoriet i Moskva. Samtidig startede han arbejdet med sin første symfoni. Han havde ikke held med sine tidlige værker. Kun to af satserne fra denne første symfoni blev opført, og hans første opera blev hurtigt taget af programmet igen. Selv ouverturen Romeo og Julie gjorde

ingen lykke. Det gjorde den til gengæld sidenhen.

Melankoli og tvangstanker Tjajkovskij blev i løbet af nogle år en af Ruslands mest estimerede komponister. Alligevel blev han ikke et lykkeligt og harmonisk menneske: Hans homoseksualitet, som samtiden fordømte, og som han selv skammede sig over, forværrede hans melankoli, hans tvangstanker og hans sjælelige uligevægt. Et hastigt ægteskab i 1877 blev også en fiasko for ham. Efter det søgte Peter Tjajkovskij trøst i rejser (bl.a. til USA i 1891) og i et specielt og utraditionelt bekendtskab med en rig enke, Nadezjda von Meck. Indtil 1890 havde han vedligeholdt en lang og meget fortrolig korrespondance med hende, som gjorde ham økonomisk uafhængig - på hendes betingelse: At de aldrig mødtes!

Tjajkovskijs død skyldtes selvmord efter anklage for et forhold til en ung mand. Måske drak han med vilje kolerainficeret vand. Det er aldrig blevet slået fast.

Musikken Tyngdepunktet i Tjajkovskijs store og meget alsidige produktion ligger i hans orkestermusik og sceniske værker.

Han skrev koncertouverturer, bl.a. Romeo og Julie (1869) og den populære 1812-ouverture (1880) og solokoncerter, bl.a. den meget berømte klaverkoncert i b-mol (1875).

Centralt står også hans seks symfonier, især de tre sidste, hvori hans overspændte følelser ofte får stærkt og emotionelt udtryk. Tjajkovskij har desuden komponeret operaer og ikke mindst ganske meget balletmusik. En kunstart, som måske ikke generelt har nydt den store respekt, men det fik Tjajkovskij ændret på.

Nikolai Demidenko

Peter Tjajkovskij – romantiker fra Rusland

Nøglesalget til Odense Symfoniorkesters koncerter i sæson 2013/14 begynder mandag 22. april 2013 kl. 10.00.

Læs mere på odensesymfoni.dk

Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren er værker, der i dag figurerer på linje med symfonier og instrumentalkoncerter i koncertsalene og på CD. Til gengæld er Tjajkovskijs kor- og kammermusik næsten glemt. Det samme gælder stort set hans musik for soloklaver. Det er i de store besætninger han med kraft har skrevet sig ind i musikhistorien. Tjajkovskij var en stor melodiker. Hans værker er gennemsyret af både originale og sangbare temaer.

Tornerose Balletten Tornerose havde premiere i Skt. Petersborg i 1890. Tjajkovskij havde sat de første skitser på nodepapiret i vinteren 1888-89 og var startet med at instrumentere værket i maj 1889. Allerede seks år efter var balletten på La Scala i Milano og derefter i en lang række opsætninger i Europa og USA. Tjajkovskij oplevede dog ikke selv denne succes, da han døde i 1893.

Koncertfantasien – igen på repertoiret Tjajkovskijs Koncertfantasi er skrevet i løbet af sommer og tidligt efterår, 1884. Den blev uropført i Moskva året efter. I de følgende 20 år blev den opført mange gange, sidenhen forsvandt den fra koncertrepertoiret. Men i de senere år er der flere pianister og orkestre, der har taget den på programmet igen. Det er første gang, Odense Symfoniorkester præsenterer værket.

Tornerose er Tjajkovskijs længste ballet. Uden pauser spiller den udfoldede version cirka 3 timer. Sidste år indspillede dirigenten, Neeme Järvi, værket i sin helhed. Men som regel - og det gælder også ved denne aftens koncert - hører vi Tornerose-musikken i uddrag, i suiter. Ved premieren blev balletten overværet af blandt andre Zar Alexander III. Han kaldte musikken: "meget fin". Tjajkovskij havde håbet på en noget større anerkendelse fra zarens side.

Fantasien starter legende, lys og let. Med smukke temaer og lyriske passager. Her aner man intet om komponistens konfliktfyldte sind. Men det kommer. Cirka fem minutter inde i værket spiller klaveret solo, og her kommer konflikterne tydeligt frem. Med voldsomme kraftudladninger og mørke, næsten smertefulde temaer. Det er i kontrasten mellem dette smukke, lyriske og det konfliktfyldte, at Tjajkovskij skabte sin stærke musik.

Tjajkovskijs dejlige musik har også fundet vej ind i tvserien Matador. Hans nok allermest populære musik er de indledende minutter af hans klaverkoncert i b-mol. Og den lader Kristen Skjern som om, han dirigerer, da den ligger på grammofonen i et afsnit af Matador.

Programnote af Per Wium

Ugens musiker Valeria Stadnicki, violin Hun er rundet af den virtuose russiske violinskole, og har fulgt sit åbenlyse talents vej. Som blot 5-årig startede Valeria Stadnicki på musikskolen for særligt begavede børn, og herefter uddannede hun sig på det statslige musikkonservatorium i Skt. Petersborg. Karrierens vej førte til

Danmark, hvor Valeria fortsatte sine studier hos professorerne Milan Vitek og Peder Elbæk på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har assisteret i Radiosymfoniorkestret i København og blev i 2001 fastansat i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe. Når Valeria ikke spiller på sin violin, holder hun af at bage til tonerne af Astor Piazzolla.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

MEDVIRKENDE Dirigent

SOLIST

Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009.

Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for høj kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, bl.a. London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

Nikolai Demidenko, klaver Den russiskfødte britiske pianist Nikolai Demidenko begyndte at spille klaver som 5 årig. På Gnessin Musikskole havde han Anna Kantor som lærer, og siden blev han uddannet på konservatoriet i Moskva, hvor han studerede hos Dmitri Bashkirov. Hans springbræt til en international karriere blev finalekoncerterne i Montreal (1976) og Tjajkovskij konkurrencen i Moskva (1978). I 1985 turnerede han med Moskvas Radiosymfoniorkester, som for alvor introducerede ham til vesten, især til England, der siden 1990 har været hans hjemland. Som koncertpianist har Demidenko en international karriere af høj kaliber.

Han har koncerteret med mange af de største europæiske orkestre og dirigenter og har været solist ved talrige koncerter i London’s Wigmore Hall, Barbican Centre Hall og South Bank Centre. Gennem årene har han haft tætte samarbejder med St. Petersburg Filharmonikerne, Yuri Temirkanov samt en række russiske kunstnere, der også er bosat i London, bl.a. pianisten Dmitri Alexeev, cellisten Leonid Gorokhov og New Hermitage String Trio.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Vakant

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Martin Fajerberg (kontrakt) Malte Bjerkø (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Louisa Schwab (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt

Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant

Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk