Bachs Påskekantate - 24. marts 2013

Program PALMESØNDAG 24. MARTS 2013 KL. 16.00 Sct. Hans Kirke, Odense

Bachs Påskekantate Johann Sebastian Bach: Kantate nr. 4: (1685-1750) Christ lag in Todesbanden

Sinfonia Versus I (SATB) Versus II (SA) Versus III (T) Versus IV (SATB) Versus V (B) Versus VI (ST) Versus VII (SATB)

Varighed: ca. 25 min.

Violinkoncert i E-dur, BWV 1042

I Allegro II Adagio III Allegro assai

Varighed: ca. 18 min.

Kantate nr. 147: Herz und Mund und Tat und Leben

Koral: Jesus bleibet meine Freude

Varighed: ca. 4 min.

odensesymfoni.dk

Christ lag in Todesbanden, BWV 4 Johann Sebastian Bach (1685-1750) har ikke sat et eneste fingeraftryk på musikhistorien, der ikke bærer præg af hans ubeskrivelige geni. Hans betydning for den protestantiske kirkemusik kan næppe overvurderes, og han er helt uomgængelig som en af alle tiders største komponister af kirkemusik på grund af sin omfattende produktion af værker til højtiderne. Netop påskemusik har vi meget af fra Bachs hånd: Hans passioner og oratorier med temaet Jesu lidelse og død opføres ved påskekoncerter verden over, og af nogle kaldes Bach "Den femte evangelist" med reference til bibelens fire.

Christ lag in Todesbanden (“I dødens bånd vor frelser lå”) er en af Johann Sebastian Bachs mange kirkekantater. Det totale antal er omstridt, da der både er gået et fortvivlende antal kantater tabt med tiden og overleveret værker, hvis tilskrivelse til J. S. Bach er tvivlsom. Bach påstås at have begået i alt fem årgange af kirkekantater – hvilket, hvis man anslår, at der er ca. 60 søn- og helligdage i løbet af et kirkeår, som bekendt beløber sig til omkring 300 værker indenfor denne genre alene. Det er et svimlende antal (dog ikke uset blandt andre produktive barokkomponister, f.eks. G.Ph. Telemann), men desværre er det som sagt langt fra dem alle, der er overleverede. Årgangene

af kirkekantater blev fordelt blandt hans ældste sønner ved komponistens død, og særligt sønnen Wilhelm Friedemann menes at have modtaget mange – og senere afhændet dem til en nu ukendt skæbne. Man må påregne, at de fleste af disse værker er tabt for stedse.

Hvad er så egentlig en kirkekantate?

Den gængse definition, at kantaten er et ”større musikstykke for kor, solosangere og orkester, typisk komponeret til en bestemt, højtidelig lejlighed”, gør os ikke voldsomt klogere og kan være svær at adskille fra definitionerne på de andre store vokalmusikalske former: operaen, oratoriet og passionen. Men hvor operaen i sagens natur inkluderer kulisser, kostumer, et element af skuespil og opføres på en teaterscene, er disse ting ikke en del af hverken kantaten eller oratoriet, som hyppigst opføres i kirken eller koncertsalen. Og hvor kirkekantate og oratorium typisk deler deres bibelske handlings- og tekstindhold, er kantaten typisk en lidt ’mindre’ form, normalt i fire satser og med en indledende sinfonia, hvor oratoriet indledes af en regulær ouverture. Bachs Juleoratorium består f.eks. af seks på hinanden følgende kantater. Ud over sine mange kirkekantater skrev Bach også mange verdslige kantater; berømt er f.eks. ”Kaffekantaten” BWV 211. Det bliver for alvor indviklet, hvis vi også skal definere passionen, som er en musikalsk udsættelse af Jesu lidelseshistorie. Dermed er kantaten Christ lag in Todesbanden, der er skrevet til og om påsken, så at sige en ”passionskantate”; dog ikke baseret direkte på en evangelietekst, som passionerne var, og uden medvirken af en ’evangelist’ som fortællestemme.

Mahan Esfahani

BWV 4, Christ lag in Todesbanden, komponerede Bach altså i anledning af påsken, sandsynligvis i 1707. Den forbindes sædvanligvis med hans flytning fra Arnstadt, hvor han arbejdede som organist ved Neue Kirche, til Mühlhausen, hvor Bach kortvarigt var organist i Blasiuskirken, inden han flyttede til Weimar. Kantaten er altså skrevet af en 22-årig, endnu ugift ung musiker, der havde høje ambitioner for sig selv, men endnu ikke havde fundet et tilfredsstillende ståsted hverken geografisk, privat eller musikalsk. Til trods derfor roses BWV 4 for at være et uhyre modent klingende værk.

Christ lag in Todesbanden er baseret på koralen af samme navn af Martin Luther. Denne koral bruger løs af påskesalmen fra det 12. århundrede, ”Christ ist erstanden”, som i sig selv er baseret på den gregorianske påskesekvens ”Victimae paschali laudes”. Bachs kantate er dermed en koralkantate, hvis syv strofer danner det tekstlige grundlag for hver én sats i kantaten. Denne teknik, per omnes versus, ses i flere af Bachs kirkekantater, men er i øvrigt ikke sædvanlig. Udover brugen af koralens tekst er dens melodi brugt som cantus firmus, dvs. ’fast sang’ eller melodisk forlæg, i alle satser. Kantaten skiller sig i øvrigt ud ved ikke at indeholde recitativer og – ikke overra-

Bestil Odense Symfoniorkesters sæsonprogram 2013/14 på odensesymfoni.dk, så sender vi det til dig med posten.

skende dens tidligere kompositionsår taget i betragtning – ved at være skrevet i en ældre stil, prima prattica, som f.eks. høres ved, at vokalstemmerne er unisont ledsaget af hhv. kornet (sopraner) og tromboner (alt, tenor og bas).

Kantatens syv strofer (og dermed syv satser) er efter den indledende sinfonia arrangeret i en ”palindromisk” form, som – passende for anledningen til påske – skulle lede tanken hen på korsets form: sats: Kor sats: Duet sats: Arie sats: Kor sats: Arie sats: Duet sats: Kor

Bach binder sit værk sammen bl.a. ved, at alle satser har den fælles toneart e-mol, men sikrer i øvrigt en massiv klangrigdom ved at variere besætningen fra sats til sats.

Visse steder ledsages solisterne af blæsere unisont, andre ’kun’ af continuo. I den indledende korsats behandles instrumenterne som individuelle stemmer, hvor de i den afsluttende syvende – som præsenterer koralen i en enkel, firstemmig udsættelse – ledsager vokalisterne unisont. Og hvor Luthers koral er det bærende, melodiske element i alle satser, er den udsat for stadige variationer, hvilket giver hele kantaten et præg af ’tema med variationer’-formen. Læg især mærke til, hvordan hver sats afsluttes med ordet ”Halleluja”, som Bach behandler på en ny måde hver gang – det giver en fornemmelse af ’variationer i variationerne’.

Det dystre tekstindhold til trods er Christ lag in Todesbanden et underskønt og meget tilgængeligt værk, ikke uden optimisme og friskhed, som rummer dobbeltsidigheden i påskens budskab: Nok blev Jesus Kristus henrettet, men han genopstod siden.

Programnote: Katrine Nordland

BWV 4

Christ lag in Todesbanden

Sinfonia

Versus 1 S A T B Christ lag in Todesbanden für unsre Sünd gegeben, er ist wieder erstanden und hat uns bracht das Leben; des wir sollen fröhlich sein, Gott loben und ihm dankbar sein und singen halleluja, halleluja!

Eugen Tichindeleanu

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Versus 2 SA Den Tod niemand zwingen kunnt bei allen Menschenkindern, das macht' alles unsre Sünd, kein Unschuld war zu finden.

Davon kam der Tod so bald und nahm über uns Gewalt, hielt uns in seinem Reich gefangen.

Halleluja!

Versus 3 T Jesus Christus, Gottes Sohn, an unser Statt ist kommen und hat die Sünde weggetan, damit dem Tod genommen all sein Recht und sein Gewalt, da bleibet nichts denn Tods Gestalt, den Stachel hat er verloren.

Halleluja!

Filharmonisk Kor Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 21 år, det har eksisteret.

Versus 4 SATB Es war ein wunderlicher Krieg, da Tod und Leben rungen, das Leben behielt den Sieg, es hat den Tod verschlungen.

Die Schrift hat verkündigt das, wie ein Tod den andern fraß, ein Spott aus dem Tod ist worden.

Halleluja!

Versus 5 B Hier ist das rechte Osterlamm, davon Gott hat geboten, das ist hoch an des Kreuzes Stamm in heißer Lieb gebraten, das Blut zeichnet unsre Tür, das hält der Glaub dem Tode für, der Würger kann uns nicht mehr schaden.

Halleluja!

Versus 6 ST So feiern wir das hohe Fest mit Herzensfreud und Wonne, das uns der Herre scheinen lässt, er ist selber die Sonne, der durch seiner Gnade Glanz erleuchtet unsre Herzen ganz, der Sünden Nacht ist verschwunden.

Halleluja!

Versus 7 SATB Wir essen und leben wohl in rechten Osterfladen, der alte Sauerteig nicht soll sein bei dem Wort der Gnaden, Christus will die Koste sein und speisen die Seel allein, der Glaub will keins andern leben.

Halleluja!

Fra kantate nr. 147: Herz und Mund und Tat und Leben Slutkoral: Jesus bleibet meine Freude, meines Herzens Trost und Saft, Jesus wehret allem Leide, er ist meines Lebens Kraft, meiner Augen Lust und Sonne, meiner Seele Schatz und Wonne; darum lass ich Jesum nicht aus dem Herzen und Gesicht.

Dirigent Mahan Esfahani Opera Today har kaldt Mahan Esfahani ’den førende cembalist i sin generation’ og The Times har omtalt ham som ’udsædvanligt begavet’. Han er den første og foreløbig eneste på sit instrument, som er blevet kåret til BBC Radio 3 New Generation Artist. Iranskfødte Esfahani har studeret på Stanford University i Californien, hvor hans mentor var musikforsker George Houle. Siden fulgte studier hos den australske cembalist Peter Watchorn i Boston og den italienske organist Lorenzo Ghielmi i Milano.

Fra 2008-2011 var han Artist-in-Residence på New College, Oxford. Foruden utallige solokoncerter har Esfani optrådt som instruktør og solist med The English Concert på Lufthansa Festival, Montreals Arion barokorkester og Manchester Camerata. I 2011 gav han den første solooptræden som cembalist nogensinde i BBC Proms’ 116-årige historie ved en udsolgt koncert i Londons Cadogan Hall. Han har siden udvidet sit musikalske virke med dirigentfaget, og det er i denne rolle, vi i dag kan opleve ham i Odense. Esfahani er tilknyttet University of York og Royal Northern College of Music, og i 2010 blev han æresmedlem på Keble College, Oxford (Senior Common Room).

Solist Eugen Tichindeleanu, violin Født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig som solist med Bacau Symphony Orchestra. Eugen Tichindeleanu er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet, Olivier Charlier. Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og især hos hans mentor Dmitry Sitkovestky. Tichindeleanu vandt i 1999 konkurrencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008.

Som solist har han koncerteret i Italien, Frankrig, Japan, Holland, Tyskland, USA, Rusland, Ukraine, Polen, Spanien, Belgien og han har medvirket på flere europæiske festivaler. I perioden 2006-2008 blev han som koncertmester inviteret af symfoniorkestret i Granada, Spanien og i samme periode arbejdede han med Chamber Orchestra of Europe. Efter tre år hos Orchestre National du Capitole de Toulose, har han arbejdet med London Philharmonic Orchestra og Sjællands Symfoniorkester. I foråret 2013 kan han opleves i alt 8 gange som gæstekoncertmester i Odense Symfoniorkester.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Ida Spang-Hanssen (kontrakt) Heidrun Petersen (kontrakt)

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Martin Fajerberg (kontrakt) Malte Bjerkø (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Altino (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Louisa Schwab (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Charlotte Halkier (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant

Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk