Pro Musica - 22. januar 2013

Pro Musica Tirsdag 22. januar 2013 kl. 19.30 Pro Musica Salen – Odense Koncerthus

PROGRAM

Francis Poulenc: Klaver sekstet (1899-1963) 1. Allegro vivace

2. Divertissement

3. Finale Medvirkende: Lucia Klonner, fløjte. René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Susanne Skov, horn.

Karolina Bogus, klaver.

Edvard Grieg: (1843-1907)

Sonate i a-mol for cello og klaver, opus 36 1. Allegro agitato 2. Andante molto tranquillo 3. Allegro molto e marcato

Medvirkende: Michaela Fukacová, cello. Renata Ardasevová Lichnovská, klaver

PAUSE

W.A. Mozart: (1756-1791)

Strygekvartet nr. 15 i d-mol KV 421 1. Allegro moderato 2. Andante 3. Menuetto: Allegretto 4. Allegretto ma non troppo

Medvirkende: Stinus Christensen, violin. Pierre Guis, violin. Luminita Marin Christensen, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello

odensesymfoni.dk

TÆT PÅ

DEN SELVLÆRDE, ALDRIG UNDERSPILLENDE, ÆSTETISKE POULENC …. og hans muntre sekstet for piano og blæserkvintet Francis Poulenc er noget af et fænomen i fransk musik. Hans musik er livlig, smuk, fuld af store følelsesudsving, henter inspiration fra mange usædvanlige steder, fx fransk cabaret, og den er netop så æstetisk tilfredsstillende og ofte uproblematisk, at højpandede skønånder har haft lidt svært ved at acceptere ham som den fremragende komponist, han er. Så skrev han heldigvis operaen ’Karmelitternes Dialoger’, hvor nonner efter tur bliver halshugget, og det gav stødet til, at mange begyndte at se bagud i hans produktion for at opdage, at han var meget mere seriøs, end de havde drømt om. Nu er hans plads på parnasset ubetvivlelig. Han blev født i 1899

og blev en af fornyerne i det tyvende århundrede.

Han havde egenskaber, der ikke er almindelige for succesfulde kunstnere: Han spillede bridge, elskede hunde og havde et middelstort mindreværdskompleks, som han kom over ved at være usædvanlig tæt knyttet til sine kunstnervenner i Paris. Så tæt, at det kunne lamme ham, hvis en af dem døde, og det skete flere gange. Venskaberne var også med til at indrullere ham i kunstnergrupper som Les Nouveaux Jeunes (Erik Satie) og kort efter Les Six (Jean Cocteau), sidstnævnte sammenslutning navngivet efter adressen på maleren Emil Lejeunes studie i Montparnasse, 6 Rue Huygens, hvor en række af Poulenc’s tidligere værker blev uropført i 1917 og de følgende år. 1917 var også året, hvor Poulenc påkaldte sig Igor Stravinskijs interesse med ’Rapsodie Nègre’, som Stravinskij selv fik befordret i trykken. Stravinskijs neoklassicisme er det stilistiske forbillede for første sats af Sekstet for klaver og blæserkvintet fra 1932 (revideret i 1939).

Tempobetegnelsen er allegro vivace, men musikken er karakteristisk i sine meget store udsving. Såvel i tempi som i følelser fra boblende fryd og humor til nostalgisk melankoli, ofte med et strøg af parisisk cabaretmusik. I øvrigt angivet emfatisk af komponisten: ’meget munter’, ’meget tør’, ’meget sødt og melankolsk’ og sågar ’sæt ikke tempoet ned – kør fortsat løs’. Oboen introducerer det smukke tema i anden sats, hvorefter det sendes på elegant rundtur til de øvrige instrumenter, og man kan mærke sig, at nok er det et værk for piano og fem blæsere, men de samarbejder alle seks i stedet for, at blæserne illustrerer pianoets spil. Tredje sats har et jazzet tema og afrunder godt et kvarters ren musikalsk fryd.

TÆT PÅ

Xanthe Arthurs

CELLOSONATEN, DER SKAL BESKYTTES MOD KOMPONISTENS EGEN BEDØMMELSE … men som har fantastisk norsk temperament, Sturm und Drang Ind imellem er det ikke til at forestille sig, hvad der udløser inspiration, og hvad der kan få en kunstner til at gå i stå i præstationsangst. Edvard Grieg fik ganske let fjernet mange af de sten, der besværliggjorde andres vej til toppen. Violinisten Ole Bull overbeviste hans forældre om, at han skulle sendes til musikkonservatoriet i Leipzig og uddanne sig.

Siden mødte han i København Rikard Nordaak (’Ja,

vi elsker dette landet’), der styrkede hans selvtillid, samt J. P. E. Hartmann og Niels W. Gade, som han blev hyldet entusiastisk sammen med i Studenterforeningen. Allerede i 1868 skrev han sin klaverkoncert, og han blev af Stortinget tildelt et statsligt rejselegat på anbefaling af Franz Liszt i et stærkt rosende brev. Fra 1874 fik han 1600 kr. årligt i statsstipendium og komponerede de følgende år bl.a. musik til Per Gynt sideløbende med flere succesfulde koncertturneer rundt i Europa, der lærte at elske hans kompositioner. Så meget, at da han i 1880 udbad sig et forskud på 1000 Mark fra sit musikforlag i Leipzig, Peters, modtog han omgående 3000 Mark med besked om at sende alt, hvad han overhovedet kunne komponere – hvorefter han næsten gik i stå.

To år som dirigent for Bergens symfoniorkester kostede store kræfter (’Blæserne slår mig ihjel!’), og leveringspresset gjorde resten. Mellem de kompositioner, der trods alt så dagens lys, var violoncelsonaten, ’- som jeg selv ikke sætter så højt, fordi den ikke betegner noget fremskridt i min udvikling.’ En hård dom over et dejligt værk, hvor tredje sats måske trækker gamle travere af stalden uden at være dårlig, mens de to første satser er vidunderlige. Første sats, allegro agitato, er rendyrket norsk natur i ’Sturm und Drang’-udgave med voldsomme følelser i spil og flere højdepunkter. Især spændingsstigningen til en kulmination, der udløser en flot cello-kadence. For at bringe satsen videre kommer klaveret rullende ind under celloen på fascinerende vis. Anden sats, andante molto, er så smuk, at man måske forstår,

TÆT PÅ

DEN ENESTE ’HAYDN-KVARTET’, DER STÅR I MOL … og beretningen om et utroligt forhold mellem to mestre Omkring nytår 1785 arrangerede Mozart i Wien to strygekvartet-aftener, hvor instrumenterne ikke blev spillet af de ypperste virtuoser, men alligevel af musikere, publikum endnu hellere ville høre.

Alle fire var fejrede komponister. Carl Ditters von Dittersdorf var hofkomponist på slottet Johan-

Pierre Guis

Michaela Fukacová

at Grieg var lidt ærgerlig over ikke at kunne afslutte sin sonate lige så originalt og ildfuldt, som den blev indledt. Det skal ikke forhindre os i at nyde værket, som han tilegnede sin bror John, der var en dygtig amatørcellist – det havde han trods alt næppe gjort, hvis ikke han var lidt tilfreds med værket. Det er også en stor anbefaling, at Michaela Fukacova har det blandt sine foretrukne værker.

nesberg og spillede den ene violin. Den böhmiske komponist Johann Baptist Vanhal, hvis violinkoncert Mozart havde været solist i nogle år tidligere, stod med sin cello, mens Joseph Haydn spillede den anden violin, og Mozart tog sig af bratschen! De fire komponister spillede bl.a. nogle af de seks kvartetter, som Mozart tidligere på året havde sendt til Haydn med en tilegnelse, hvor det bl.a. hed: ’Under Deres seneste ophold i hovedstaden udtrykte De, min kære ven, personligt Deres anerkendelse af disse kompositioner. Deres venlige omtale har opmuntret mig til at præsentere dem for Dem og får mig til at håbe, at De ikke synes, at de er Deres gunst helt uværdig.’

Luminita Marin Christensen

Mozarts far Leopold var i Wien til begge kvartetkoncerter og refererede bagefter i breve, at Haydn efter den ene koncert havde sagt til ham: - Jeg siger til Dem i Guds nærvær og som en ærlig mand, at Deres søn er den største komponist, jeg nogensinde har kendt personligt eller af navn. Han har smag, og, hvad der er vigtigere, han ved alt om at komponere.

Haydn var da 53 og Mozart 29, og deres venskab er usædvanligt, fordi tidens største mestre traditionelt konkurrerer. Haydn og Mozart inspirerede hinanden. Beethovens strygekvartetter fra 1785 viser inspiration fra Mozart, som til gengæld begyndte at skrive strygekvartetter, efter at Haydn havde reformeret genren. Mozart videreudviklede den også, som de seks tilegnede kvartetter vidner om og hos mange blev upopulære på grund af. Mozart brød såvel med opbygning som med rytmer og klange, og en ungarsk fyrste blev fx så rasende, da han blev klar over, at det, hans musikere spillede, ikke var befængt med trykfejl, men Mozarts faktiske noder, at han rev partituret i stykker; og et italiensk nodetrykkeri sendte partituret retur for at få rettet de åbenlyst forkert stukne noder! Kvartetten i D-mol har ikke de voldsomste eksempler, men fx indledes første sats med et distinkt tema, der i satsens løb gradvist opløses under behandling i de enkelte instrumenter; og som også dukker op på forskellig vis i de tre andre satser, hvilket også er helt nyt.

Der knytter sig flere anekdoter til kvartetten, som i 1783 med Mozarts ord var ’resultat af et langt og besværligt arbejde’. Han havde mod Leopolds vilje giftet sig med sangerinden Constanze von Weber, som (version 1) var syg, så han afbrød sit arbejde hver gang, hun besværede sig over sine smerter; eller (version 2) i naboværelset havde veer under fødslen af parrets første barn. Hver gang, hun skreg under en særligt voldsom ve, kom der i anden sats en opadgående bevægelse i violinerne!

Programnoter af Svend Novrup

René Højlund Rasmussen

MEDVIRKENDE Lucia Klonner, fløjte Født i Østrig. Uddannet på Bruckner Konservatorium i Linz og på Universitetet for Musik og Billedkunst i Graz. Har siden studeret på Musikhochschule Rheinland-Pfalz hos Prof. Dejan Gavric. Fra 2005-2008 fortsatte hun sin uddannelse på Folkwang Musikhøjskole i Essen, Tyskland. Har spillet i Odense Symfoniorkesters fløjtegruppe siden 2008.

René Højlund Rasmussen, klarinet Uddannet i København og efter en periode i Den Kgl. Livgarde ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989. René har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder, senest i januar 2012, hvor han sammen med Svante Wik var solist i Koncertstykker for klarinet, bassethorn og orkester.

Xanthe Arthurs, fagot Født i Storbritannien og uddannet på Royal Northern College of Music og i Schweiz ved konservatorierne i Lausanne og Genève hos Kim Walker og Roger Birsting. Har assisteret i Orchestre de la Suisse Romande, Chambre de Lausanne og Orchestre de Genève. 2. fagottist i Odense Symfoniorkester siden 2009.

Susanne Skov, horn Uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Guildhall School of Music and Drama. Har siden diplomeksamen i 2002 arbejdet freelance som hornist og de senere år ofte optrådt som solist og i forskellige kammermusikalske sammenhænge, bl.a. i hendes egen horn/harpe duo, Duo Sonora samt i Ensemble Hovaldt.

Karolina Bogus, klaver Født i Polen. Uddannet på Paderewski Academy of Musica i Poznan, Polen. Modtog i 2002 Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium. Debuterede i 2006 fra solistklassen. Medvirker jævnligt ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter.

Michaela Fukacová, cello Født i Tjekkiet, uddannet i Brno og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 1986 afsluttede hun sin uddannelse med en sensationel debut, der gjorde hende til en af Danmarks mest efterspurgte solister. Har vundet priser i flere internationale konkurrencer. Solocellist i Odense Symfoniorkester siden 2001.

Renata Ardasevová, klaver Født i Tjekkiet. Uddannet fra konservatoriet i Ostrava og på Janácek Academy og Music and Performing Arts, hvor hun studerede klaver og komposition. Er i dag en efterspurgt solist og kammermusiker, der har givet koncerter over det meste af Europa. Sammen med sin mand, Igor Ardasev, har hun dannet duoen Duo Ardasev.

Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos Prof. Peder Elbæk og i Finland på Sibelius Akademiet hos Prof. Seppo Tukiainen. Har deltaget i masterclasses i Danmark og udlandet. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000.

Pierre Guis, violin Født i Frankrig. Uddannet i Aix-en-Provence og Bruxelles, hvor han bl.a. har studeret kammermusik hos Adam Koniszewski og Serge Bémant. Kom fra en stilling som 2. violinist i Orchestre Régional Cannes, før han blev ansat i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester i 2007.

Luminita Marin Christensen, bratsch Født i Rumænien. Uddannet på Musikakademiet i Bukarest hos Valeriu Pitalac og i Tyskland hos Hartmut Thode. Kom til Odense Symfoniorkester fra en stilling i Sao Paulo Symfoniorkester i Brasilien.

Siden 2003 ansat som 2. solobratschist i Odense Symfoniorkester.

Anna Dorothea Wolff, cello Født i Tyskland. Uddannet på New England Conservatory i Boston hos Laurence Lesser og Colin Carr og i London hos William Pleeth. Har tidligere spillet i Chamber Orchestra of Europe og som barokcellist i Musica Antiqua Köln. Ansat som 3. solospiller i 2003 og siden 2009 som 2. solocellist i Odense Symfoniorkester.

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk