Nytårskoncert - 4., 5. og 10. januar 2013

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Fredag 4. Jan. 2013 kl. 19.30 Lørdag 5. Jan. 2013 kl. 15.00 Torsdag 10. Jan. 2013 kl. 19.30

Nytårskoncert Dirigent: David Riddell Solister: Louise Fribo, Mads Knarreborg og Preben Kristensen Konferencier: Preben Kristensen Jacques Offenbach: Ouverture - Orfeus i underverdenen

Olympias arie - Hoffmans Eventyr John Williams: Tema fra Schindler’s List Bricusse/Newley: Feelin’ good Dave Dreyer: Me and my Shadow A. Lloyd Webber: All I Ask of You - Phantom of the Opera Love Never Dies - Phantom of the Opera 2 Diverse: Sommer i Tyrol - potpourri

PAUSE Richard Rodgers: Ouverture - South Pacific Twin Soliloquies - South Pacific Some Enchanted Evening A. Lloyd Webber: Too Much in Love to Care - Sunset Boulevard Giuseppe Verdi: Di Provenza il Mar - La Traviata Frank Wildhorn: This is the moment - Jekyll and Hyde Wally Harper: It’s Better With A Band Oscar Hammerstein: You’ll never walk alone - Carousel

odensesymfoni.dk

Temaet fra Schindlers Liste er en af de smukkeste og mest hjertegribende violinmelodier, der er skrevet i nyere tid, og violinister verden over har for længe siden taget John Williams’ tema til sig.

Sunset Boulevard er som enkeltproduktion den eneste af Lloyd Webbers musicals, der ikke har givet overskud.

Det har de andre til gengæld. Der findes ikke andre musikdramatikere, der som Lloyd Webber er blevet milliardærer på at skrive musik.

Nytårskoncert 2013 Odense Symfoniorkester

En nytårskoncert skal være som et festfyrværkeri.

Odense Symfoniorkester leverer krudtet og skyder tre af tidens store sangstjerner til himmels. Programmet er en perlerække af musikdramatiske hits fra de sidste 100 år og lidt til.

Dave Dreyers 1927 hit Me and my Shadow er en rigtig sød og charmerende swingduet, hvor de to sangere skiftes til at synge henholdsvis lange og hurtige toner, når de ikke lige synger sammen. De fleste duetter er for en kvindestemme og en mandestemme, men Dreyers sang er en lille genistreg. Det en sang med et indbygget dramaturgisk kneb: To herrestemmer synger sangen om manden og hans skygge. ”De andre kan rende mig, for vi har os” som teksten lyder med et glimt i øjet.

Melodien til Schindlers Liste stammer fra Steven Spielbergs 1993 film om den tyske forretningsmand, der gjorde det til en mærkesag at redde jøder under 2. verdenskrig.

Temaet minder os dels om livets skrøbelighed, dels om viljestyrke, og opfordrer til sammenhold i en mørk tid.

Phantom of the Opera er til stadighed en af de mest populære musicals overhovedet. Den har været i gang lige siden premieren i både West End og på Broadway. Lloyd Web-

Louise Fribo

Offenbach har leveret nogle af de mest charmerende sange fra den fransksprogede opera i slutningen af 1800-tallet. Dukkens arie fra Hoffmanns Eventyr er et godt eksempel. I operaen skal hovedpersonen igennem flere forelskelser. En for hver akt. Den første er Olympia. En skøn kvinde, men hun er ikke helt almindelig. Det er nemlig en livagtig dukke, der både kan synge og danse.

Eneste hage er, at hun skal trækkes op flere gange i løbet af sangen. Her viser Offenbach sin sans for scenisk humor, og i dag kan vi oven i købet grine lidt af tidens fascination af mekanik.

ber slog i 2006 sin egen tidligere rekord. Dengang var det musicalen Cats, der med 18 års uafbrudte shows var den længstlevende musical. Musicalen er baseret på en fransk fortælling fra 1911, der først kørte som føljeton i en avis og siden blev til en bog. Historien er både lavet som stumfilm i 1925, som farvefilm i 1962, og den første musical blev lavet i midten af 70’erne. Men den helt store succes kom med Lloyd Webber’s udgave i 1986. I begyndelsen af sin karriere var Lloyd Webber inspireret af Broadwaykomponister fra de gyldne år før 2. verdenskrig, hvor det var kortere numre, men Fantomet og hans senere værker har været gennemkomponerede, som man kender det fra Wagners operaer.

Sunset Boulevard er Lloyd Webbers udgave af Billy Wilders film noir fra 1950 om den falmede stumfilmsstjerne Norma, der drømmer om et comeback. Hun ser sin chance i den mislykkede manuskriptforfatter Joe, der flytter ind og ender med at blive en holdt mand. Han er i virkeligheden forelsket i den jævnbyrdige Betty, der gerne vil gengælde hans kærlighed, men naturligt nok finder det underligt, at han bor hos den fallerede Norma. Betty bliver hans redning, og deres kærlighed bliver beseglet i sangen Too much in love to care.

Feelin’ Good stammer fra musicalen The Roar of the Greasepaint—the Smell of the Crowd fra 1965 af makkerparret Anthony Newley og Leslie Bricusse. En komedie, der gør grin med det engelske klassesystem. Musicalen blev en fiasko, da den første gang blev sat op i London. Det er fristende at konkludere, at englænderne ikke var klar til

at blive gjort grin med, eftersom den blev et kæmpehit på den anden side af Atlanten. Den engelskfødte sangskriver og dramatiker Leslie Bricusse endte selv med at flytte til USA. Frank Wildhorn er en af de nyere vanvittigt populære sangskrivere på Broadway. Han fik det helt store gennembrud med musicalen Jekyll and Hyde i 1990 og har været oppe på at have tre shows kørende på én gang, men han er også berygtet for at have skrevet et af Whitney Houstons allerstørste hits Where do broken hearts go. This is the moment beskriver det tidspunkt, hvor Dr. Jekyll blander sin mixtur og giver sig selv indsprøjtningen med den fatale konsekvens, at han bliver forvandlet til et ondsindet alter ego.

Sangen It’s better with a band er skrevet af en af Broadways centrale skikkelser gennem tre årtier. Wally Harper var både komponist, koreograf, dirigent, direktør og musikalsk rådgiver på mange Broadway produktioner.

Sangen er i virkeligheden en måde at præsentere de enkelte instrumenter på i et orkester, for teksten beder hele tiden om et instrument ad gangen – først bassen, så trommerne, klarinetten, saxofonen, basunen, fløjten osv.

Pointen er, at en sang måske er god, men det er bedre med et band.

Preben Kristensen

Det er svært at bide skeer med Richard Rodgers. Han skrev over 900 sange og 43 musicals til Broadway. Jazzmusikere spiller stadig hans melodier. South Pacific er en af hans og makkeren Hammersteins mest populære overhovedet.

Den udspiller sig på en sydhavsø, hvor den udstatione-

Mads Knarreborg

Nytårskoncerten slutter med en sang, som de fleste i dag kender som en fodboldsang. Det er nemlig den som Liverpools fans synger, så stadion runger.

rede amerikanske sygeplejerske Nellie forelsker sig i den midaldrende franske plantageejer Emile, der i forvejen har nogle børn af blandet race, hvilket hun har lidt svært ved at acceptere. Musicalen behandler racespørgsmål meget direkte og fik en Pulizterpris i 1950 - året efter den blev sat op. I sangen Twin Soliloquies føler Emile og Nellie hinanden på tænderne og håber, at den anden gengælder følelserne. De mødtes ved et officersbal, hvor de dansede, og det husker Emile med sangen Some enchanted evening.

Nytårskoncerten tager forskud på det store Verdi år. I 2013 fylder den italienske operakomponist 200 år. Di Provenza il Mar er en arie fra operaen La Traviata, der vel nok er Verdis mest populære opera gennem tiderne. En klassisk historie om to, der elsker, men ikke kan få hinanden på grund af klasseskel. Violetta er kurtisane og Alfredo af ædel familie. Alfredos far overtaler Violetta til at forlade Alfredo, og han prøver at trøste sin søn med sangen om de skønne tider, de har haft som familie i Provence. Man kan ligefrem høre truslen mellem linierne. Hvis du vælger skøgen, bliver du gjort arveløs.

You’ll never walk alone er pudsigt nok slet ikke en engelsk sang. Den stammer fra Broadway musicalen Carousel af Richard Rodgers og Oscar Hammerstein. Musicalen blev filmatiseret, men det var efterkrigstidens store stjerner som Judy Garland og Elvis Presley, der for alvor gjorde melodien kendt og elsket. Liverpools fans tog den til sig i begyndelsen af 1960’erne kort efter, at den Liverpool baserede popgruppe Gerry and the Pacemakers havde spillet sangen til tops på de engelske hitlister. I dag synger Liverpools hooligans sangen før hver kamp, og på den smedejernslåge, hvor tilskuerne går ind til kampene på Anfield stadium, kan de se titlen på sangen. Løsrevet fra fodbold og handling i musicalen har melodi og tekst en trøstende og kærlig karakter, der virker som en stor omfavnelse.

Hvad enten du er Liverpool-fan eller blot vil ønske alle omkring dig et Godt Nytår, så er det tilladt at synge med!

Programnote af Carsten Wolf Andersen

Odense Symfoniorkester – et af Danmarks fem landsdelsorkestre - er et ambitiøst, visionært og kreativt symfoniorkester med 73 musikere fra 17 forskellige nationer. Med den internationalt anerkendte russiske maestro Alexander Vedernikov har orkestret sat Danmark på det symfoniske verdenskort.

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

DIRIGENT

David Riddell Aftenens dirigent er født i Elgin, Skotland. Han er uddannet ved University of St. Andrews og University of Edinburgh samt i direktion på Guildhall School of Music and Drama i London. David Riddell bor i Danmark og er musikchef for Randers Kammerorkester samt kunstnerisk leder af Aarhus Sommeropera. Han er en hyppig gæstedirigent for de fleste danske orkestre og har dirigeret talrige operaproduktioner på Den Jyske Opera og Aarhus Sommeropera. Internationalt har han dirigeret i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Estland, Norge, Sverige og Island. David Riddell er desuden aktiv som komponist, arrangør og underviser.

SOLISTER Preben Kristensen De fleste kender Preben Kristensen fra hans tid i Linie 3, men han er meget mere end en forrygende entertainer. Talentet er mangesidigt med stor musikalitet, flot lys baryton, en grundtone af humor og en præcis replikturnering.

Hans karriere begyndte i 1978, hvor han blev uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Her mødte han Anders Bircow og Thomas Eje, og sammen fik de i 1980 et stort gennembrud som Linie 3, der gennem 25 år har optrådt med musikalske shows. Preben Kristensen har været på rollelisten i en perlerække af teaterstykker, film, tv, revyer, lystspil, operaer og musicals. Han er ridder af Dannebrog og har modtaget adskillige hæderspriser.

Louise Fribo Den danske sopran, som i øjeblikket har succes som Christine i Det Ny Teaters opsætning af Lloyd Webber musicalen Love Never Dies, er en kunstner med mange facetter. I 2004 debuterede Louise Fribo på Det Kgl. Teater som Barbarina i Figaros Bryllup og internationalt som Zerbinetta i Richard Strauss’ Ariadne på Naxos på Operaen i Lübeck.

Hun er uddannet på Bush Davies School i England og på OperaAkademiet i København. Udover opera og musicals, heriblandt 700 CATS shows i London, har hun medvirket i flere film og tv-produktioner, hvor hun b.la. har arbejdet med Lars von Trier. I de seneste år har hun sunget på førende operascener, bl.a. Volksoper Wien, Staatsoper Hamburg, Deutsche Oper am Rhein, Opera National de Lyon, og Operaen i København. For nylig har hun indspillet CD’en Look With Your Heart med Odense Symfoniorkester.

Mads Knarreborg, skuespiller Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2004. Her medvirkede han bl.a. i forestillinger som Busters Verden, Kender du Svimmel? og Midt om Natten.

Er kendt som en alsidig skuespiller fra både film, tv, og teater- og musicalscenen. Han fik sit store gennembrud med musicalsuccesen The Producers på Det Ny Teater i 2006, hvor han spillede Leo Bloom.

For denne rolle modtog han en Reumert Talentpris med begrundelsen: ”Han er velsyngende, flot dansende og vittig.” På Gladsaxe Teater spillede han Horatio i Hamlet (2007). I musicalen Evita (2012) spillede han rollen som Ché Guevara.

CD-indspilningen Look with your heart - Louise Fribo sings Andrew Lloyd Webber -sælges i foyeren i pausen og efter koncerten.

Pris kr. 150,CD'en kan også købes på odensesymfoni.dk

Odense Symfoniorkester 1. violin Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Sidsel Most (kontrakt) Martin Fajerberg (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Louisa Schwab (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Natalie Harris (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Sune Wedam (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk