Beethoven 250 - 3. og 4. december 2020

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 3. DECEMBER 2020 KL. 19.30 FREDAG 4. DECEMBER 2020 KL. 19.30

BEETHOVEN 250 ÅR Odense Symfoniorkester Dirigent: Lan Shui Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 3, Eroica (1770 - 1827) I Allegro con brio

II III IV

Marcia funebre: Adagio assai Scherzo: Allegro vivace Finale: Allegro molto

Varighed: ca. 47 min.

Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 5,

Skæbnesymfonien

I Allegro con brio

II Andante con moto III Allegro IV Allegro

Varighed: ca. 31 min.

I november sidste år var jeg i gang med at læse om Den Spanske Syge, der havde hærget Danmark, mens Sergej Rachmaninov boede i Gentofte. Mange af Rachmaninovs koncerter blev aflyst (ligesom mange andre institutioner blev lukket ned), og jeg var ret chokeret over, hvor voldsomt en sygdom kunne ramme et moderne samfund.

Det var dengang for 12 måneder siden, hvor Corona for de fleste var en middelmådig mexicansk øl med en limeskive i, og håndsprit var noget, man til nød kunne overveje at bruge på en campingtur. Nu sidder vi så her og fejrer Beethovens 250-års fødselsdag.

Festen er blevet rykket et halvt år, vi har delt den i to, og gæsterne er omringet af tomme stole; det er alt sammen noget, der er helt intuitivt i dag.

De af jer, der har købt billetter til aftenens koncert som en del af vores seriesalg, kan måske også huske, at navnet på serien var: “Skæbnens Veje”. Og skæbnen er altså det ultimative omdrejningspunkt, når vi i aften skal nyde to af musikhistoriens største sym-

fonier. I en tid, hvor vi pludselig finder heltefigurer i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, og hvor skæbnen ikke banker på døren, men i stedet holder pressemøder i spejlsalen, kan vi med helt friske øjne og ører opleve Ludwig van Beethovens største klassikere med fornyet energi.

WUNDERKIND 2.0

Selvom vi var nødt til at rykke koncerten fra april til december, gør det bestemt ikke fødselsdagsfejringen mindre rettidig - tværtimod. For på trods af at Beethoven er en af de største komponister i musikhistorien, har der hersket usikkerhed omkring, hvornår han er født, men man mener dog, at han er født dagen før sin dåbsdato - altså den 16. december 1770.

Og faktisk er det ikke kun datoen, men også årstallet der har været debatteret, for Beethoven var flere gange i løbet af sit liv i tvivl om, hvor gammel han egentlig var. Dette skyldtes uden tvivl, at hans far, Johann van Beethoven, der var ansat som tenorsanger ved hoffet i Bonn, af al magt forsøgte at lukrere på sin søns musikalske begavelse. Inspireret af den

store begejstring for barnestjernen Mozart, blev unge Ludwig præsenteret som Mozarts virtuose arvtager, og for at gøre hans talenter mere fremtrædende blev der pyntet lidt på hans alder, så den knap otteårige Beethoven pludselig kun var seks år gammel til sin første offentlige koncert.

Der kan siges meget negativt om Johann - både som musiker, underviser og far - men han fik dog ret i, at Ludwig ville komme til at følge i Mozarts fodspor; og senere hen ville han også bane vejen for helt nye musikalske retninger og plante sine fødder solidt i musikhistorien.

Alt efter hvilken Beethoven-biografi, man graver frem, er der delte meninger om, hvorvidt Beethoven og Mozart nåede at møde hinanden. Nogle påstår, at Beethoven tog til Wien som 17-årig, hvor han skulle have spillet for den store komponist. Andre kan ikke finde et eneste konkret bevis på, at de nogensinde skulle have krydset hinandens veje. Mozart dør i 1791, da Beethoven er 21 år gammel. Året efter flyttede Beethoven til Wien, hvor han blev boende resten af sit liv. Her havde han mulighed for at få undervisning af en af de mest betydningsfulde og toneangivende komponister overhovedet, nemlig Joseph Haydn.

Beethoven fik at vide, at hvis han anstrengte sig nok, kunne han “modtage Mozarts ånd gennem Haydns hænder”.

Og den formulering er meget beskrivende for Beethovens wienerklassiske udtryk i de efterfølgende år.

Men i 1804 opstod et musikalsk vendepunkt, der for alvor cementerede Beethovens musikalske vokabularium og gjorde et irreversibelt indtryk på den klassiske musik.

NOGET OM HELTE

Beethovens tredje symfoni er et STORT mesterværk.

Alene varigheden på over 50 minutter vidner om, at det er musik af en helt anden kaliber end forgængernes, der som oftest varede omkring 20 minutter. Det er fantastisk historiefortælling; Beethoven udforsker sine motiver og temaer, mens han elegant bevæger sig ind og ud af sine narrativer; han har en større besætning end sine kompositoriske forbilleder, og hans

Foto: Heartpatrick.com

LAN SHUI

leg med harmoni og dissonans gør, at hans sprog er mere nuanceret og innovativt end nogensinde før.

Musikken er insisterende fra første sekund; som lyn fra en klar himmel hamrer orkestret to Es-durakkorder ud, og så er scenen sat til en symfoni, der sitrer af heltemod, revolution og frihedsidealer.

Symfoniens heroiske musik var nemlig tiltænkt én meget bestemt og revolutionær herre; nemlig Napoleon. Symfoniens oprindelige undertitel var da også “Bonaparte” - en titel som Beethoven med voldsom hidsighed kradsede ud af partituret, da Napoleon udråbte sig selv som kejser i 1804. Nu var Napoleon ikke længere billedet på den store samlende, humanistiske og republikanske forgangsperson, men blot en dødelig tyran.

1. satsens gennemgående tema, som vi får præsenteret af celloerne i tredje takt, indkapsler Beethovens overgang fra wienerklassikken til noget nyt. Melodien er let og lige ud af landevejen - faktisk minder den i de første par takter til forveksling om ouverturen til Mozarts syngespil “Bastien und Bastienne”, men efter disse fire takter træder tonen C# frem i melodien;

en tone, der ikke harmonisk hører hjemme i den toneart, som vi kun lige akkurat er blevet præsenteret for. Selvom tonen og akkorden ikke er disharmonisk, er det tydeligt, at Beethoven ønsker at vise, at det tonale korthus kan kollapse når som helst, og vi hele tiden er på gyngende grund i symfonien; de skæve akkorder og rytmiske figurer støder konstant sammen og udgiver voldsomme mængder af energi. Det er tonerne af noget storslået! Det er heltens fødsel og farefulde kampe; det er sværdene, der tordner mod skjoldene.

Hvis første sats bliver hørt som heltens tilblivelse, så bliver 2. satsens begravelsesmarch uden tvivl hørt som heltens død. Men Beethoven er hverken banal eller endimensionel; når musikken er trist, er den alvorlig, men følsom, og når den er moduleret til dur, er melankolien kun et par takter væk.

I slutningen høres marchens klagetema en sidste gang, men stakåndet og forpustet, inden musikken tungt udånder.

Døden og sorgen erstattes i tredje sats af et opløftende billede: fejringen og hyldesten af den forevigede helt og frihed, hvis minde lever videre. Oboens svage, men distinkte klang begynder fortællingen, men inden længe udbasuneres melodien triumferende gennem hele orkestret med de dansante rytmer - og Beethoven sætter prikken over i’et med den knivskarpe horntrio, der på majestætisk vis forkynder det smukke budskab!

Fjerde sats starter i et hæsblæsende tempo for strygerne, men så går det helt i stå. Måske er heltemodet forsvundet? Et skælmsk pizzicato-ostinat, der udvikler sig til en call-and-response-leg med blæserne, begynder stille og roligt at bygge et musikalsk skelet op, selvom det virker lidt diffust. Det er først, når blæserne for alvor sætter ind, at puslespillets brikker falder på plads, for pludselig står en ny heroisk melodi på spring til at afslutte historien. Melodien har Beethoven både brugt i sin Eroica-variationer op. 35 og som finale i balletten Prometheus. Den musikalske hilsen til Prometheus, der stjal ilden fra guderne og dermed delte den guddommelige kraft og indsigt med mennesket, er den perfekte slutning på heltehistorien. Når de sidste triumferende akkorder lukker symfonien, har én af musikhistoriens mest banebrydende symfonier oplyst os med sin enestående hyldest af humanismen - og så behøver vi heldigvis ikke en femte sats, hvor helten åbner Pandoras æske.

SKÆBNEN

På engelsk er der to forskellige ord for skæbne: “fate” og “destiny”. Fate er den deterministiske skæbne; det forudbestemte, som man ikke kan gøre noget ved. Det er nornerne i den nordiske mytologi og moirerne i den græske. Destiny er derimod den voluntaristiske skæbne; menneskets vilje til at brolægge sin egen vej med valg og handlinger.

Da Beethoven i 1802 skrev sit senere så berømte Heilligenstadt-testamente, hvor han udtrykker sin sorg over sin tiltagende døvhed, og hvor han lader til at være så knækket, at han ligefrem overvejer at begå selvmord, så er det virkelig den barske skæbne, der har tvunget ham i knæ. Og når man hører det berømte åbningsmotiv i den 5. symfoni, så er det svært ikke at høre skæbnen, der banker på.

Den korte rytmiske figur ”kort-kort-kort-laaaang” er blevet et af de mest genkendelige stykker musik, og det er helt utroligt, hvordan Beethoven bruger det på fantasifulde måder især i første sats, men også gennem resten af symfonien. Det er det mest simple fundament, som Beethoven bygger de smukkeste akustiske kunstværker ud af. Rytmens skæbnesvangre lyd blev naturligvis også forstærket, da den blev brugt af BBC under 2. verdenskrig til deres nyhedsudsendelser, og hvis man har hørt frihedsbudskabet og “Her er London”, så har man sikkert også hørt trommerne, der spiller den genkendelige rytme - rytmen er nemlig også morsekoden for bogstavet ‘V’, der stod for “Victory”.

UDSTILLINGS­ BILLEDER CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS

21. JAN 2021 23. JAN 2021 LGT

UDSO

Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Jean-Efflam Bavouzet, klaver I. Stravinskij: Pulcinella Suite M. Ravel: Klaverkoncert i G-dur M. Musorgskij: Udstillingsbilleder

Foto: Kire Ivanov

Pris: A: 350 - B: 310 - C: 270 kr.

Stud./unge: 90 kr.

BESTIL BILLETTER PÅ

ODENSESYMFONI.DK

Anden sats er et forfriskende pusterum oven på førstesatsens intensitet. Den resignerede start udvikler sig til stor optimisme i C-dur. I tredje sats vender skæbnemotivet fra første sats dog tilbage i forskellige afskygninger; både med dødelig alvor, men også helt sart, og efter den imponerende fuga bliver satsen helt afdæmpet og går nærmest på listefødder. Åndehullet vokser i de sidste takter op til et mægtigt brøl, der går direkte attacca over i fjerde sats’ jublende afslutning, hvor c-mol nu er helt udskiftet til C-dur. Skæbnen er besejret. De tidligere motiver flettes sammen, og bemærk især, hvordan Beethoven bevidst leger med vores forventning om, hvornår symfonien er slut - den ene gang vender han ligefrem tilbage til tredjesatsens hovedtema. Beethoven trykker på alle sine kunstneriske knapper mod slutningen; tempoet stiger, rytmerne får pludselig en helt ny facon, og den insisterende banken fra førstesatsen erstattes af de forsonlige hammerslag!

Beethoven endte med at tage skæbnen i egen hånd.

Han kæmpede sig igennem sin dårligdom og efterlod på trods af dette noget af verdens mest imponerende musik og budskabet om, at der altid er lys for enden af tunnelen.

Programnote af Jacob Kristensen MEDVIRKENDE Lan Shui, dirigent Lan Shui er født i Hangzhou i Kina i 1957 og har studeret på konservatorier i både Shanghai, Beijing og Boston og har bl.a. fået undervisning af Leonard Bernstein.Lan Shui har været chefdirigent for både Singapore Symphony Orchestra (1997-2019) og Copenhagen Phil (2007-2015) og er udnævnt som æresdirigent hos begge orkestre. I øjeblikket er han kunstnerisk rådgiver og 1. gæstedirigent ved National Taiwan Symphony Orchestra. I løbet af sin karriere har han dirigeret en lang række af orkestre over det meste af verden, bl.a. Los Angeles Philharmonic, Deutsches Symphonie-Orchester, hr-Sinfonieorchester og Orchestre National de France.

KOMMENDE KONCERTER MESSIAS (UDSOLGT) 16. december 2020 - kl. 19.30 CHRISTMAS CAROLS 18. december 2020 - kl. 19.30 (udsolgt) 19. december 2020 - kl. 15.00 (udsolgt) 19. december 2020 - (ekstra koncert) NYTÅRS­KONCERTER (UDSOLGT) 7. januar 2021 - kl. 19.30 9. januar 2021 - kl. 15.00 12. januar 2021 - kl. 19.30 15. januar 2021 - kl. 19.30 16. januar 2021 - kl. 19.30 UDSTILLINGS­BILLEDER 21. januar 2021 - kl. 19.30 (udsolgt) 23. januar 2021 - kl. 19.30 FAMILIESYMF 22. januar 2021 - kl. 17.00 SØNDAGSMATINÉ (UDSOLGT) 31. januar 2021 - kl. 11.00 NIELSEN OG EN SKÆRSOMMERNATS DRØM 4. februar 2021 - kl. 19.30 VALENTINSFAVORITTER 12. februar 2021 - kl. 18.00 12. februar 2021 - kl. 20.30 (ekstra koncert) HISTORIEN OM EN SOLDAT 23. februar 2021 - kl. 19.30 P2 PRISEN 2021 26. februar 2021 - kl. 19.30 RHAPSODY IN BLUE – TIPTOE & OS 4. marts 2021 - kl. 19.30 MOZARTS JUPITERSYMFONI 11. marts 2021 - kl. 19.30

1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide ** Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Agerskov Buur **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (orlov) Karen Marie Sørensen **

2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Alba Catalan Manzano ** Ivaylo Dechkoff **

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)

Bratsch Rafaell Altino * Marie Louise Broholt Jensen Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Eva Vrtacnik (engelskhorn) ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Ulrik Kofoed Antonsen ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen

Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen (orlov) Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Marie Louise Lind ** Mihai Fagarasan ** Filippa Westerberg **

Tuba Carl Boye Hansen

Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Matilde Zeeberg **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Vakant

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK