En aften i Wien - Gallakoncert - 14. og 15. december 2013

Program Fredag 14. dec. 2012 kl. 19.30 Lørdag 15. dec. 2012 kl. 15.00 Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Koncertintro 1 time før koncertstart i Carl Nielsen Museet

EN AFTEN I WIEN Dirigent: Ola Rudner Solister: Henriette Bonde-Hansen, sopran. Bo Skovhus, baryton.

Johann Strauss: Flagermusen: (1825-1899) Ouverture

Urduet: Dieser Anstand

Johann Strauss: Wienerblod:

Das eine kann ich nicht verzeih’n

Vals

Emmerich Kálmán: Grevinde Maritza: (1882-1953) Komm' Zigan

Emmerich Kálmán: Czardasfyrstinden:

Forspil til 2. akt

Heller Jubel PAUSE Franz Lehár: (1870-1948)

Greven af Luxemborg: Introduktion Renés entré Angéles entré 1. akts finale Nr. 11: Duet Nr. 14: Tréfle incarnat Valse-intermezzo Nr. 21 Duet

odensesymfoni.dk

De store Johann Strauss-valse kan sammenlignes med det bedste, der er skrevet i Wien. Komponisten Johannes Brahms sagde engang, at han ville ønske, at det var ham, der havde skrevet Strauss-valsen ”An der schönen, blauen Donau”.

Wiener-operettens magi

I vores saglige og nøgterne nutid er der ikke megen plads til sødme og charme, men længslen efter magien er noget grundlæggende i mennesket. I aften kan vi hengive os til nogle af de dejlige toner, der med stor livskraft har overlevet gennem mere end 100 år, og Henriette BondeHansen og Bo Boye Skovhus har om nogen fornemmelse for den særlige wienerstil.

Inspirationen fra 1800-tallets Wien For nutidens mennesker er operetten en drøm, en euforisk fornemmelse af en livsstil, der eksisterede i det gamle Østrig-Ungarske kejserdømme under salig kejser Franz Joseph og kejserinde Sissi. Operette-musikkens sødme sniger sig ind i øre og hjerte med charme og dejlige melodier, og for os ser vi det gamle Wiens gyldne sale, damernes udsøgte kjoler, silke, diamanter og elegante herrer i kjole og hvidt. Livet er berusende, man danser og spiller op til de smukke kvinder, drikker for meget champagne og hengiver sig til musikkens magi. I virkeligheden kommer inspirationen fra Offenbachs pariseroperetter.

Det var dem, der satte gang i wiener-komponisterne, hvor man her fandt sin egen stil præget af østrigsk folketone og wiensk sentimentalitet. Men vi skal ikke glemme, at de store operettekomponister løftede genren op til den dejlige kunstart, der blev forløberen for den moderne musical.

Bo Skovhus

Johann Strauss: Flagermusen og Wienerblod Ouverturen til operetten Flagermusen er et musikalsk mesterværk i sig selv, og den indleder en af operettelitteraturens mest elskede operetter overhovedet. Vi er her midt i wiener-operettens glansperiode omkring 1874 med en handling, der foregår i flotte sale, udstyret med strålende krystallysekroner. Vi er blandt det bedre borgerskab, her er maskeballer, erotisk flirt og masser af champagne. Det leende Wiens livsglæde er her bevaret for eftertiden i ¾ dels takt til Johann Strauss’ smægtende toner. Hovedpersonen er den rige Gabriel von Eisenstein, en levemand og libertiner, der i virkeligheden er på vej til en uge i fængsel, men på grund af gode forbindelser til fængslets direktør får han lov til, inden afsoningen, at deltage i den russiske prins Orlofsky’s maskebal. Helt uventet møder han her sin hustru Rosalinde, der er maskeret som ungarsk grevinde. Han genkender hende ikke og kan ikke lade være med at kurtisere den smukke tilslørede kvinde. Rosalinde går med på spillet og lader sig forføre af sin mands repeter-ur, som han bruger for at komme i kontakt med hende.

Johann Strauss skrev valsen Wienerblod i 1873. Han var nu en verdensberømt komponist og behøvede ikke længere at tænke så meget på det økonomiske. Nu kunne han lade lysten og inspirationen drive værket. I de år hævede Strauss wienervalsen op i en højere sfære. I stedet for enkle valse og polkaer skrev han tonedigte af udsøgt kunstnerisk kvalitet. Her skildrer han Wiens musikalske puls, der udtrykker overvældende livsglæde, men også med stænk af vemod, der giver musikken dybde og udtryk, så den rammer vore følelser. Valsen Wienerblod er et typisk eksempel på et stykke musik, der med stor livskraft har overlevet sin samtid. Operetten Wienerblod er fra 1899. Et teater i Wien bestilte en ny Strauss-operette, men Johann Strauss var på det tidspunkt 74 år gammel og havde ikke længere kræfter til så stor en opgave. Han foreslog, at dirigenten Adolf Müller skulle sammensætte et partitur af tidligere Strauss kompositioner. Det var et godt valg. Müller havde sans for den særlige wienerstil, så derfor lyder Wienerblod som en ægte Strauss operette.

Handlingen foregår under Wiener-kongressen i 1815.

Her møder vi grev Zedlau og hans kone Gabriele, der er kommet lidt på afstand af hinanden i ægteskabet, men via wienervalsens smægtende toner bringes de sammen igen. Det kraftfulde og glødende, lidenskabelige wienerblod er essensen af selve Wiens sjæl. Alle må overgive sig

De første årtier af det 20. århundrede han man kaldt operettens sølvalder. Guldalderen sluttede omkring år 1900. I sølvalderen er det først og fremmest Emmerich Kálmán og Franz Léhar, der dominerer.

Operetten Grevinden Maritza er en perlerække af iørefaldende melodier, tungsindige zigeunersange og ungarsk folketone. Grevinden har rejst rundt i verden og vender nu tilbage til sit fædreland Ungarn. Den berømte Komm Zigany synges af Maritza’s elskede, en forarmet greve, og den blev først indlagt i operetten, efter at den var skrevet færdig. Og så blev den operettens største schlager.

og grevinden slutter med ordene: ”Nu vil jeg rigtig more mig, hvor er det herligt igen at være i Wien.”

Emmerich Kálmán: Grevinde Maritza og Czardasfyrstinden Kálmán blev født i Ungarn i 1882 og døde i Paris i 1953.

Det er den ungarske folketone, der er grundtonen i hans værker. Hans medstuderende i Budapest var Béla Bartók og Zoltán Kodály. Senere flyttede Kálmán til Wien, hvor han i 1915 fik en kæmpesucces med sin første operette Czardasfyrstinden. Kálmán var jøde, og efter den tyske annektering af Østrig i 1938 måtte han forlade Wien, for simpelthen at redde sit liv. Først gik turen til Paris og i 1940 til USA, hvor han dirigerede og komponerede underholdningsmusik. Allerede i 1945 vendte han tilbage til Europa og boede henholdsvis i Paris og Wien. Kálmán’s musik er fyldt med umiddelbar livsglæde, men som menneske var han lettere depressiv og indadvendt, i modsætning til sine livsglade operetter.

Czardasfyrstinden er også meget ungarsk i sit tonesprog.

Her er zigeunertoner og medrivende danse, her er Puszta, paprika og smagen af den søde Tokaier vin. Premieren i Wien i 1915 blev en kæmpesucces, men der havde været mange besværligheder inden. Kálmán var her, midt under første verdenskrig, på højden af sin berømmelse.

Hovedpersonen er den fejrede sangerinde Sylvia, også kaldet Czardasfyrstinden. Hendes partner er den komiske grev Boni. Han er playboy og priser de smukke kvinder fra Chantant.

Franz Lehár: Greven af Luxemburg Franz Lehár (1870-1948) repræsenterer operettens såkaldte sølvalder. Han var en meget produktiv komponist og Den glade enke og Smilets land har været publikums yndlinge fra første øjeblik. Greven af Luxemburg er fire år yngre end genistregen Den glade enke fra 1905. Hovedpersonen grev René er levemand og livskunstner. Handlingen foregår i Paris og i de scener, vi skal høre i aften, møder vi greven, der er til skuespillerinden Angèle Didiers afskedsforestilling. Lidet anende at han tre måneder senere bliver gift med Angèle. Operetten opføres ikke så meget mere, og det er egentlig synd. Den er fyldt med iørefaldende melodier og en charmerende handling omkring det erotiske spil mellem mand og kvinde i det højeste samfundslag.

Henriette Bonde-Hansen

Programnote af Hans Skaarup

MEDVIRKENDE Ola Rudner, dirigent Aftenens dirigent svenskfødte Ola Rudner startede sin karriere som højprofileret violinist. Han har bl.a. vundet Paganini konkurrencen og har assisteret for den legendariske Sandor Vegh. Han var desuden koncertmester for orkestre som Camerata Salzburg, Volksoper Wien og Wiens Symfoniorkester. I 1990’erne blev han kendt som en karismatisk dirigent, bl.a. for alle de svenske og australske orkestre, Wiens Kammerorkester, Islands Symfoniorkester og siden 1995 Philharmonia Wien, hvor han var kunstnerisk leder. Hans dirigentdebut var med Göteborgs Symfoniorkester og Sveriges Radiosymfoniorkester. Fra 1993-98 var Rudner kapelmester på Wiens Volksoper. Fra 2001-2003 var han chefdirigent for Tasmaniens Symfoniorkester og debuterede som operadirigent i Australien i 2001. Siden 2009 har han været chefdirigent for Wüttermbergische Philharmonie Reutlingen.

Henriette Bonde-Hansen, sopran Hun fik sin internationale debut på La Monnaie Operaen i Bruxelles og har siden sunget mere uden for de danske grænser end inden for, især de fransksprogede scener har haft bud efter hende. Siden Henriette BondeHansen debuterede på Den Jyske Opera i 1993 som Adele i Flagermusen, har hun gennemgået en kunstnerisk

udvikling, der internationalt placerer hende centralt i det lyriske sopran-fag. Hun har optrådt på en lang række danske og udenlandske scener som bl.a. Sophie i Rosenkavaleren, Adina i Elskovsdrikken, Julie i Gounods Romeo og Julie og Susanna i Figaros Bryllup, og hun er lige så efterspurgt som koncertsanger. I udlandet har publikum kunne opleve hende i Frankrig, Chile, Spanien, Schweiz, Tyskland, England og Canada. Henriette Bonde-Hansen er født og opvokset på Fyn. Egentlig sangundervisning kom først efter gymnasiet, hvor hun studerede hos Bodil Øland i København. Herefter uddannede hun sig ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og OperaAkademiet i København.

Bo Skovhus, baryton I en alder af blot 25 år debuterede Bo Skovhus på Volksoper Wien i titelrollen i Mozarts Don Giovanni. Dette blev startskuddet til en international karriere, hvor han siden har begejstret publikum verden over i mange af operalitteraturens store barytonpartier. I 1991 debuterede han på Staatsoper Wien og i 1998 på Metropolitan Operaen. I dag er han fast gæst på de store opera- og koncerthuse i Europa, USA og Japan, dog med en særlig tilknytning til de østrigske og tyske operahuse. Bo Skovhus’ vidtfavnende repertoire spænder fra operetter af Lehár og Johann Strauss d.y. over barytonpartier i operaer af Mozart, Richard Strauss og Wagner. Han regnes som en af sin generations førende liedfortolkere og har været akkompagneret af førende pianister som Helmut Deutsch, Christoph Eschenbach og Daniel Barenboim. Han har desuden indspillet en lang række CD’er fra opera-, koncert-, og liederrepertoiret. Bo Skovhus er født og opvokset i Ikast.

Han er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og på OperaAkademiet i København og har studeret sang i New York. I 2012 blev han tildelt DR P2’s Kunstnerpris.

Odense Symfoniorkester 1. violin Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Sidsel Most (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Michael Thrane (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk