Sange fra Den Danske Filmskat - 31. oktober og 1. november 2012

Program Onsdag 31. Oktober 2012 kl. 19.30 Torsdag 1. november 2012 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus

Sange fra den danske filmskat Kai Normann Andersen: Odds 777 (Medley af James Price) Kai Normann Andersen: Der var engang Sven Gyldmark:

Er du dus med himlens fugle

Kai Normann Andersen: Alle går rundt og forelsker sig Bent Fabricius-Bjerre:

Nattens sidste cigaret

Bent Fabricius-Bjerre:

Forelsket i København

Kai Normann Andersen: Musens sang Kai Normann Andersen: Løft din hat og sving din stok Kai Normann Andersen: Gå ud og gå en tur

PAUSE James Price:

Et ”Leth” medley

Sven Gyldmark:

Du er min øjesten

Kai Normann Andersen: Stemningsmelodien Kai Normann Andersen: Gå med, gå med!

Kai Normann Andersen: Undskyld, Hr. Bent Fabricius-Bjerre:

Duerne flyver

Bent Fabricius-Bjerre:

Jeg sætter min hat som jeg vil

Kai Normann Andersen: Den allersidste dans

odensesymfoni.dk

Ifølge Caspar Phillipson er Duerne flyver en sang, der tager fat i grundessensen af det at være et menneske: Livet går, og måske når man ikke det, man gerne vil. Vi skal forholde os til, at vi omgiver os med dem vi elsker samtidig med, at vi også er alene som mennesker.

Dansk tonefilm Sangene fra den danske filmskat er nogle af de melodier, som flest danskere husker. Ikke nødvendigvis fordi de har set filmene, men fordi de har hørt sangene utallige gange. I flere årtier, efter at filmene var taget af plakaten, blev sangene spillet i Danmarks Radio. Dermed har en stor del af befolkningen med stor sandsynlighed skrålet med på Kai Normann Andersen og Sven Gyldmarks uforglemmelige strofer, eller blot lyttet til Liva Weel, Poul Reichhardt, Bodil Kjer, Poul Bundgaard, Hans Kurt, Maguerite Viby, Hans W. Petersen og alle de andre stemmer, der satte præg på denne særlige tid, hvor der blev sunget flittigt i danske film. På et tidspunkt mistede genren sit tag i biografpublikummet, men musikken blev ved med at lyde og er i dag et levende bevis på, at Danmark havde nogle komponister, der kunne måle sig med det store udland.

Sorgløshed Man bliver i godt humør alene ved at læse titler på mange af sangene: Det er sommer, det er sol, og det er søndag, Er du dus med himlens fugle og Jeg sætter min hat som jeg vil.

Teksterne er fulde af glæde, forelskelse, vilje og sniger sørgmodigheden sig ind, er det ikke uden et håb - om ikke i teksten så i musikken.

Der er noget ubekymret over melodierne fra den tidlige danske filmskat, og det står i skarp kontrast til den tid, de blev til i. De trange økonomiske kår i 1930’erne og besættelsestiden i 1940’erne var ikke en fest for de fleste. Det gjorde godt at gå indenfor i biografmørket og glemme hverdagens trængsler for en stund. Flere film rummer ulykkelig kærlighed, men selv her har melodierne en vis sødme. Tænk blot på sangen Glemmer du?, der er Liva Weels rørende sang om kærligheden til godseje-

ren, som hun tror ikke vil have hende. Mange af sangene ligger i traditionen fra den tyske schlager og den engelske vaudeville. Nogle af sangene lyder som var de taget direkte ud af en operette. Det gælder Er du dus med himlens fugle fra Vagabonderne på Bakkegården fra 1958, og Løft din hat og sving din stok fra Mød mig på Cassiopeia fra 1951.

Dansk muscialfilms guldalder var en tid, hvor det stadig var helt naturligt at skrive en melodi i valsetakt, hvilket sange som Den allersidste dans og Forelsket i København er gode eksempler på. Sorgløsheden kulminerer nærmest i i filmen Far til Fire fra 1953. Musikken er af Sven Gyldmark, der med sikker hånd skrev melodier som Det er sommer det er sol og Bornholm, Bornholm, Bornholm.

Jazzen trænger sig på Jazzen er ny og lidt for hot i de tidlige tonefilmsår - tænk bare på det ramaskrig der var, da PH ville putte jazzmusik på Danmarksfilmen. Men swingrytmen sniger sig stille og roligt ind under huden på komponisterne, og sangene bliver mere jazzede i løbet af 50‘erne og 60‘erne. I 1965 kom Landmandsliv i biografen med musik af en nu ældre Kai Normann Andersen. Han havde ikke helt overgivet sig til jazzen, men man kan godt med nogen ret hævde, at en sang som Undskyld Hr. må jeg byde Dem et kirsebær er en jazzmelodi på trods af det rene strygerakkompagnement, der er lagt på den flirtende scene mellem Lone Hertz som den unge kokkepige, der lokker den ældre Helge Kjerulff Schmidt med mere end et rødt bær. I 1967 kom Klaus Rifbjergs musical Jeg er sgu min egen med musik af Bent Fabricius Bjerre, og her var jazzen udtalt. Filmen skulle vise, at vi også i Danmark kunne lave en moderne filmmusical.

Den kostede enorme summer og gav et stort underskud, men vi synger stadig med på Jeg sætter min hat som jeg vil, der blev sunget med et frækt glimt i øjet og stemmen af Daimi. Bent Fabricius Bjerre står også for en af de mest lumre melodier i dansk filmhistorie. En vampet Birgitte Price synger Nattens sidste cigaret i filmen Helle for Helene.

Tandlægefruen keder sig i ægteskabet, og skriver på en roman om Hollywoodstjernen Patricia. Hun slår hovedet

"Titte til hinanden" fra 1932 er Danmarks første tonefilmsschlager.

under et biluheld, og tror derefter at hun er romanens figur, der er en forførerisk natklubsangerinde. Dæmpet strygerakkompagnement i sovekammerstil med kælent klaverspil udgør en genre for sig, der går under navnet lummerjazz. Det er fuldstændig gennemført og viser, at vi herhjemme - i hvert fald på musiksiden - kunne gøre Hollywood det efter.

Nattens sidste cigaret er godt nok skrevet til en kvindestemme, men Caspar Phillipson var ikke i tvivl om, at han havde lyst til at synge den. James Price synes kun det var sjovt, eftersom den var skrevet til hans mor.

Men det er ikke sorgløshed og jazz det hele. Bent Fabricius Bjerres Duerne flyver har en arketypisk visekarakter, der brændemærker lytteren.

Danmarks første bud på en Hollywoodkomponist Det siges om Kai Normann Andersen, at han kunne have gjort karriere i Hollywood, men han ville hellere blive hjemme. Der er ingen tvivl om, at der er så store kvaliteter i hans melodier, at han sagtens kunne måle sig med de store drenge i Californien.

Kai Normann Andersen var bankuddannet, men kastede sig hurtigt over musikken og begyndte at virke som kapelmester fra 1919. Han brød igennem ved Scala Revyen 1924, da sangen Du gamle måne stjal opmærksomheden.

Han blev hurtigt en efterspurgt revykomponist, og da tonefilmen kom frem i 1930‘erne, fik han nogle meget produktive år. Mange af de populære lystspilfilm, med bl.a. Liva Weel og Marguerite Viby i hovedrollerne, havde melodier af Kai Normann Andersen.

Titte til hinanden (1932) er fra filmen Skal vi vædde en million?, hvor Marguerite Viby og Hans W. Petersen sidder

i en bil i et af Nordisk Films studier og smiler og synger og vipper frem og tilbage, mens landevejen kører på en skærm bag ved. Senere kommer sange som Gå med i Lunden, Glemmer du, Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes, Man bli'r så glad når solen skinner og Pige træd varsomt. En sang som Alle går rundt og forelsker sig kunne lige så godt være skrevet af Irving Berlin på den anden side af Atlanten, eller hvis Kai Normann Andersen havde taget den med til Disney, så var den blevet en tegnefilmsklassiker på linje med When You wish upon a star. Han arbejder på højtryk med sange til lærredet i både 30‘erne og 40‘erne.

Antallet af filmmelodier aftager noget i løbet af 50‘erne, hvor vi finder en af hans sødeste sange: Musens sang fra Mød mig på Cassiopeia - en sang der i princippet kunne være skrevet af Mozart, hvis denne havde levet på et andet tidspunkt. Opbygningen er så klassisk, som den kan være. Kai Normann Andersen blev ved med at lave musik til film ind i 60‘erne. Han dansede den allersidste dans i 1967, og efterlod sig over 900 melodier. En god håndfuld er medtaget i Kulturkanonen fra 2006, der forhåbentlig sikrer, at skolebørn i dag også får kendskab til hans ørehængere.

- og så er der bare én ting at sige inden koncerten: Syng med!

Programnote af Carsten Wolf Andersen

Fødselsdagskoncert Ved koncerten onsdag den 31. oktober 2012 fejrer Odense Symfoniorkester sin 66 års fødselsdag.

Ugens musiker Jakob Weber, slagtøj Det er en passioneret og seriøs solojanitshar med stort drive, der siden 2009 har stået i spidsen for slagtøjsgruppen i Odense Symfoniorkester. I flere år har han været et engageret medlem af programudvalget ligesom han er en af Odense Symfoniorkesters værter

på Radio Klassisk. Jakob er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og blev i 1999 kontraktansat i Det Kgl. Kapel. Siden har han været paukist i Guangzhou Symphony Orchestra og har spillet med alle danske orkestre.

Som kammermusiker har Jakob en professionel karriere med stor bredde. Han har bl.a. stiftet Kinky Kapelle i 2010. Privat er Jakob nybagt far til tvillinger og er tosset med tegneserier.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Medvirkende

SOLISTER

James Price, dirigent

Birthe Kjær Dannede som barn i 1960 Sunshine Trioen sammen med to drenge. I 1968 kom det store gennembrud, da hun med sin første single Arrivederci Franz strøg direkte ind på en 1. plads på den nystartede Dansktoppen. Herefter fulgte det ene Dansktophit efter det andet, bl.a. Sommer og Sol, Tennessee Waltz og Den Knaldrøde gummibåd – sange, som i dag er næsten mere populære end dengang i 70’erne.

Gennem 80’erne og 90’erne fik hun hits med sange som Av min arm, Alle verdens glæder, Den første dag i resten af mit liv og Som en fugl i det fri. Sidstnævnte var titelmelodien på en cd, som indbragte hende en Grammy. 80’erne stod i Dansk Melodi Grand Prix’s tegn: I 1980, 1986 og 1987 indtog hun en 2. plads, og i 1989 kom endelig sejren med sangen Vi maler byen rød, som blev nr. 3 i Det Internationale Melodi Grand Prix. Sideløbende med udgivelsen af en omfattende diskografi har hun optrådt på revy- og teaterscenen samt medvirket i flere tv-programmer, senest som vært med Felix Schmidt på DR til Dansk Melodi Grand Prix i 2009. Den 1. september 2008 fejrede Birthe Kjær sin 60 års fødselsdag samt 40 års plade jubilæum, som blev markeret med en koncertturné rundt til 21 udsolgte koncerthuse. I 2010 udgav hun cd’en Smile med sange, hun længe havde drømt om at synge.

Komponistuddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1984. Sammen med sin bror, Adam Price, har han skrevet seks musicals: Tordenskiold, Livsens Ondskab, De Tre Musketerer, Robin Hood, Naboerne samt Trold kan tæmmes.

Dertil kommer talrige kompositioner, som de to brødre har skrevet til revy, teater, radio og tv. James Price har været kapelmester og arrangør ved stribevis af teaterforestillinger og musicals, bl.a. for Cirkusrevyen siden 2002.

Han har også komponeret filmmusik til f.eks. To som elsker hinanden, Nissen hos Spækhøkeren m.fl. Ud over sin store passion for musik og scenekunst er James Price kendt som tv-kok fra programmet Spise med Price med sin bror som medvært. For øjeblikket er han aktuel i DR’s madprogram Price og Blomsterberg. James Price er den ældste søn af skuespilleren og sceneinstruktøren John Price og skuespillerinde og instruktør Birgitte Price.

Caspar Phillipson Uddannet ved Skuespillerskolen på Aarhus Teater i 1995, hvor han var tilknyttet til 2001. Fra begyndelsen af sin karriere har Caspar Phillipson med sin stærke sangstemme og klassisk smukke ydre passet perfekt til helterollerne i musicals og komedie.

På den danske teaterscene huskes han især for sine hovedroller i Les Miserables, Arsenik og Gamle Kniplinger, West Side Story, Elsk mig i Nat, Lyset over Skagen og Mød mig på Cassiopeia m.fl. I 2010 spillede han hovedrollen Archibald Craven i musicalen The Secret Garden på Edinburgh Festival Theatre, som senere opførtes i Toronto, Canada. Phillipson har medvirket i en række spillefilm, bl.a. Flammen og Citronen (2008) og senest spiller han Thorkild Hansen i filmen om forfatteren, Den Milde Smerte, der får premiere 2014. Han har lagt stemme til et væld af tegnefilm, bl.a. mangafiguren Son Goku i Dragon Ball-serien. På tv er han med i bl.a. Borgen og Livvagterne, og i sidste års britiske julekomedie Lapland for BBC. Som solist har han bl.a. optrådt med DR Radiounderholdningsorkestret samt ved swingkoncerter med Tivoli’s Bigband.

Odense Symfoniorkester 1. violin Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Sidsel Most (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Michael Halén (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk