Mozarts sidste symfonier - 13. september 2012

Program Torsdag 13. september 2012 kl. 19.30 CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO KL. 18.30 – CARL NIELSEN MUSEET

MOZARTS SIDSTE SYMFONIER W. A. Mozart: Symfoni nr. 39, Es-dur, KV 543 (1756-1791)

I Adagio/Allegro

II Andante con moto

III Menuetto. Allegretto

IV Finale. Allegro

Varighed: 29 min.

Symfoni nr. 40, g-mol, KV 550

I Molto Allegro

II Andante

III Menuetto. Allegretto

IV Allegro assai

Varighed: 28 min.

PAUSE

Symfoni nr. 41, C-dur, KV 551

”Jupiter-symfonien”

I II III IV

Allegro vivace Andante Cantabile Menuetto. Allegretto Molto Allegro

Varighed: 27 min.

odensesymfoni.dk

Originale Mozart-kugler kan bl.a. købes i Fürsts konditori Getreidegasse nr. 47, Salzburg, eller bestilles på konditoriets hjemmeside (dog ikke maj-september, da varme udgør en fare for kvaliteten!)

Mozart-kugler og –myter Mozart bliver ofte afbildet på glittet papir, og går man rundt i fødebyen Salzburg, kan man slet ikke undgå den glittede Mozart: Chokoladeæsker i udstillingsvinduerne glimter om kap i guld,- og sølvpapir for at kapre kundernes opmærksomhed. I Danmark er vi flasket op med Mozartkugler i guldpapir, men i Salzburg kan man finde den originale i sølvpapir med tykkere mørk chokolade omkring marcipanmidten, sådan som konditor Fürst lavede sin kugle opkaldt efter det berømte bysbarn. At Mozart i virkeligheden ikke brød sig om Salzburg, mærker man ikke i byen, hvor hans Geburtshaus er en stor attraktion.

Ligesom det kan være svært at hitte den ægte Mozartkugle, er det svært at finde den ægte Mozart.

Forskere og forfattere er gået i mesterens fodspor.

Ofte ender tykke bøger om den verdensberømte komponist med at være glittet lovprisning af det geniale vidunderbarn, uden at vi nødvendigvis får mere at vide om manden bag værkerne. Men Mozart bliver ved med at fascinere, og især hans sidste leveår har holdt gang i myterne: Hvorfor blev han syg? Hvordan døde han? Ubesvarede spørgsmål, der stadig lader os sultne efter smagen af ægte Mozart.

Med på noderne eller spillefugl?

Mozart bor det sidste tiår af sit liv i byen Wien. I midten af 1780’erne når han toppen af sin karriere.

Det meste af tiden arbejder han som freelancekomponist og skriver stort set alt på bestilling.

Han ryster klaverkoncerter ud af ærmet, ofte med ham selv som stjernesolist. Han underviser til høje summer og er kendt for sine operaer. Men i den sidste del af tiåret sker der et dyk i efterspørgslen: Mozart er stadig stjerne, men sælger ikke billetter på samme niveau. Skifter de modebevidste wienere smag? Dyrker han for mange følelsesladede ”molklange”, hvor adelen hellere vil boltre sig i ubekymrede dur-tonearter? Eller er der bare mindre behov for musik, efter at kejseren har påbegyndt en krig mod tyrkerne og på den måde giver adelen økonomisk hovedpine?

I juni 1788 har hovedpinen bredt sig til Mozart, der opsøger en gammel frimurerven, tekstilforhandler J. M. Puchberg, og beder denne om penge. Flere ”tiggerbreve” følger, hvilket har styrket myten om, at Mozart lever sine sidste år i fattigdom. Det lader nu ikke til at være tilfældet, men udgiftsniveauet er højt hos familien Mozart, hvor man, udover at spise og drikke godt, gerne omgås fine folk og har brug for dyrt tøj, pæne sko og tjenestefolk. Derudover er Mozarts kone ofte syg og tager på dyre kurophold.

Når pengene i regnskabet stadig ikke passer, kan

Få et modspil til Milos Formans film Amadeus fra 1984: Læs Mozarts samlede breve udgivet på dansk af Peter Dürrfeld. Gyldendal 2005.

det hænge sammen med en anden side af Mozart: Han elsker at spille – også andet end musik. Rygterne vil vide, at han måske spiller hasard. Det er forbudt i Wien, men er det derfor, han mister store summer på rekordtid? Han har altid haft svært ved at holde på penge. Far Leopold havde sørget for, at drengen i sine unge år var ledsaget på turnéer, så honorarerne ikke forsvandt mellem fingrene på knægten. Men i 1788 er der ikke mere en Leopold til at holde den nu granvoksne Mozart i ørene. Sommeren 1788 er Mozart-familien flyttet ud af centrum i Wien til en fredeligere og billigere adresse. Her er arbejdsro, men der mangler stadig penge til husleje, og midt i det hele dør en spæd datter. Det er i denne sommer, at Mozart begynder at tigge penge.

Men det er også i løbet af denne sommer, at han bl.a. skriver sine tre sidste symfonier, Sommersymfonierne.

Kronen på værket På mindre end par måneder bliver det til tre stort anlagte symfonier, der svinger fra det majestætiske og pompøse til det følelsesmættede og rørende. At påvise en sammenhæng mellem Mozarts privatliv og symfonierne er ikke helt nemt, når han fremviser så mange slags følelser i de tre værker, som for eftertiden står som kronen på værket udi genren.

Vi ved ikke, hvorfor han skriver dem, eller om han

får dem hørt. Nogle mener, de bliver til ud fra et kunstnerisk behov, men den teori passer dårligt ind i Mozarts vane med at skrive på bestilling. Det er mere sandsynligt, at han skriver dem til en planlagt koncertserie i Wien eller er med i planerne om en turné til London eller Paris, hvor man betaler godt for symfonier.

Om symfonierne er tænkt som et sæt ved vi ikke, men Mozart kan være blevet inspireret af Haydns Paris-symfonier (nr. 82-87), der udkommer året før i Wien, og Mozarts symfonier har flere ligheder med Haydns mht. satstyper og tonearter.

Valg af toneart er ikke tilfældigt på den tid. Man mener, at tonearter rummer forskellige følelser.

Toneart hænger også sammen med kombination af instrumenter, som igen er knyttet til udtrykket.

Nr.39 Es-dur KV543 Mozart færdiggør den i de sidste dage af juni måned 1788. Den står i Es-dur, som af flere i tiden betegnes som en heroisk og højtidelig toneart. Det ophøjede fornemmer man fra symfoniens start, hvor Mozart lægger ud i en stil, der minder om franske barokouverturer. Han har brugt klarinetter i stedet for oboer, og det mærker man f.eks. i menuetten, hvor de nærmest danser en østrigsk ländler.

Ugens musiker Luminita Marin Christensen, bratsch Luminita er uddannet bratschist på Musikakademiet i Bukarest, Rumænien.

Allerede inden hun var færdiguddannet, blev hun tilbudt en kontrakt som tutti-spiller og senere vandt hun en konkurrence om at blive 1. solobratschist i

Nr.40 g-mol KV550 Allerede en måned senere er Mozart færdig med sin store g-mol-symfoni, der sidenhen er blevet så kendt, at selv mobiler kan den! De fleste af Mozarts symfonier står i dur. Kun to står i mol - i g-mol. Nr. 40 er den største og mest kendte. Generelt anser man g-mol for at være følelsesmættet, og der er hverken gnistrende trompeter eller pauker med i symfonien. Til gengæld må 3. satsen, menuetten, have lydt lidt bizar i samtiden: Den kradser og bider fra sig på en helt anden måde, end små dansante Haydn-menuetter plejer at gøre.

Nr.41 C-dur Jupiter KV551 Ikke mange uger efter kan Mozart krone sit symfoniske oeuvre med den store C-dur-symfoni. C-dur regnes på den tid for at være en majestætisk og ”ren” toneart, som Mozart f.eks. også valgte til sin Kroningsmesse KV317. Tilnavnet Jupiter var ikke Mozarts idé men sandsynligvis en titel, London-impresarioen J.P. Salomon senere gav den med på vejen. Men navnet på en romersk himmelgud passer fint til den pondus, som symfonien udstråler. Ikke mindst er sidste sats blevet fremhævet, fordi Mozart her demonstrer beherskelse af kompositionsteknikker som f.eks. kontrapunkt med stort overskud.

Mozart ender ikke sit liv som sin sidste symfoni. Der er ikke meget fysisk overskud i 1791. Men myten om en fattig Mozart kan vi lægge ned: At han begraves i fælleskakt uden pragt skyldes en kejserlig forordning, der gælder alle i hans stand. Det lykkes ham i øvrigt inden sin død at få en fast, fin stilling som Domkapelmester i Wiens Stefansdom. Men udnævnelsen sker i hans dødsår, og forgængeren dør først over et år senere. Hermed går både samog eftertid glip af en mester i tjeneste, hvilket igen efterlader os med en bitter smag i munden.

Programnoter af Rie Koch

symfoniorkestret i São Paulo i Brasilien, hvor hun blev i 6 år. I den periode kom Rafael Altino på en tre måneders kontrakt i Sao Paulo og fortalte, at der var en åben stilling i Odense. Den søgte og fik Luminita. Således gik det til, at hun i 2003 blev 2. solobratschist i Odense Symfoniorkester. Privat er Luminita gift med Stinus Christensen, som spiller i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Dirigent Simon Gaudenz

Simon Gaudenz har været Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent siden 2010. I 2009 vandt han ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse for dirigenter i Europa. Som internationalt efterspurgt dirigent bliver han inviteret af førende orkestre, bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Bayerisches Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radio-Sinfonieorchester Stuttgart, Tonhalle Orchester Zürich, Deutches Symphonie Orchester Berlin m.fl. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Fra 20042011 var han kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel. Senest er han fra 2012/13 udnævnt til chefdirigent for kammerorkestret Hamburg Camerata. Gaudenz arbejder regelmæssigt med store solistnavne som Gidon Kremer, Barbara Bonney, Victoria Postnikova, Arabella Steinbacher, Andreas Brantelid m.fl. Han har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt)

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Sidsel Most (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy

Trompet Per Morten Bye Joris De Rijbel (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk