Åbningskoncert - 6. og 7. september 2012

Program TORSDAG 6. SEPTEMBER 2012 KL. 19.30 FREDAG 7. SEPTEMBER 2012 KL. 19.30 Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Koncertintro kl. 18.30 – Carl Nielsen Museet Samarbejdskoncert med syddansk musikkonservatorium og skuespillerskole

ÅBNINGSKONCERT Richard Strauss: Hornkoncert nr. 2 (1864-1949) I Allegro attacca

II Andante con moto

III Allegro molto

Varighed: 25 min.

PAUSE

Ein Heldenleben Symfonisk digt. Opus 40 Helten Heltens modstandere Heltens livsledsagerske Helten på slagmarken Heltens skaberværk i fredstid Heltens afsked med livet

Violinsolo: Gæstekoncertmester Eugen Tichindeleanu

Varighed: 40 min.

odensesymfoni.dk

”Der findes ikke abstrakt musik; der er god musik og dårlig musik. Hvis den er god, betyder den noget” Richard Strauss

Glæden ved klangen af et horn Da Richard Strauss var lille, var der særligt to af hans reaktioner på musikinstrumenter, som hans far og mor erindrede tydeligt sidenhen: Hvis lille Richard hørte en violin, græd han.

Hvis han hørte et horn, smilede han.

Dét med hornet havde han bestemt ikke fra fremmede. Hans far spillede horn i hoffets orkester.

Mange dengang mente, at faderen var tidens allerstørste hornist. Faderen hed Franz Strauss, og ligesom sønnen Richard blev han, i datidens målestok, en meget gammel mand. Franz Strauss blev 83 år. Richard Strauss var 85 år gammel, da han døde i 1949.

Richard Strauss komponerede ofte med hornet som soloinstrument, og det blev da også til to egentlige koncerter for horn og orkester. Den første komponerede han, da han var en ung mand. Den anden som gammel. Hornkoncert nr. 2, som vi skal høre i aften, komponerede han i krigstiden, i 1942.

Hornkoncert nr. 2 I den indledende sats er hornsolisten med fra første sekund. I det hele taget er der ikke mange takter og sekunder, uden at vi hører soloinstrumentet.

Stefan Dohr

Første sats er meget melodisk. Der er ikke bare én melodi eller ét tema, men en række melodier, der ligger usædvanligt smukt for instrumentet. Det er

©Isaka

tydeligt, at musikken er komponeret af en person, der holder af hornet.

I anden sats er der mere orkestersolo og nogle overraskende og meget effektfulde harmoniske ryk. Det harmoniske og det klanglige er centralt for Strauss.

Han kan som få komponister ”male” med akkorderne. Der er en ophøjet ro i slutningen af denne langsomme sats. Denne ro er en kontrast til det, der skal ske, når vi møder tredje sats.

I tredje sats er stikordet livlig. Musikken lever og bevæger sig, og som i første sats er hornet stærkt dominerende. Musikken lyser op her i den afsluttende sats af Strauss’ alderdomsværk. Hornet er som nævnt ganske dominerende i Strauss’ 2. hornkoncert. Vi hører mange sider af instrumentet. Fra det smukke og lyriske til det pågående, ja næsten ’snerrende’.

Om at spille Strauss I forbindelse med forberedelsen til koncertintroduktion og programnote har jeg været i kontakt med to af musikerne i Odense Symfoniorkester tilbage i juli måned. Philip Sandholt Herup, som spiller i orkestrets horngruppe, og Henrik Skotte Larsen, solooboist i Odense Symfoniorkester.

Her fortæller de om deres forhold til Richard Strauss og hans musik: Henrik Skotte: Ud over at komponere var Strauss også selv dirigent, så han stod ofte foran, når hans egen musik skulle spilles. Han havde sin egen stil,

Anbefalinger Hvis du blev begejstret for aftenens to fantastiske værker af Richard Strauss, vil jeg anbefale, at du også lytter til disse to værker:

Ein Heldenleben, symfonisk digt for orkester af Richard Strauss, afsluttet 1898 og uropført året efter under komponistens ledelse. I seks satser skildrer musikken et helteliv med dets kampe, skaberværk og sejr. De talrige citater fra egne værker lader ane, at helten er Strauss selv.

• •

Kilde: Den Store Danske Gyldendals åbne Encyklopædi

Vier Letzte Lieder (Fire sidste sange), 1948 Eine Alpensinfonie (Alpesymfonien), 1915

og selvom hans musik mange steder er stor og svulstig, dirigerede han altid med små bevægelser, og den ene hånd i lommen. En dirigent skal ikke svede, mente han.

Philip Sandholt: Det samme gør sig ikke gældende for musikerne i orkestret. Der er sved på panden i tiden op til prøvearbejdet. Hans musik er utrolig smuk og velklingende, men hundesvær at lære.

Strauss vidste alt om de enkelte orkesterinstrumenters formåen, og han gik helt ud til kanten af det mulige, når han komponerede.

Faktisk bruger man også tit nogle af de rigtig ”lede” uddrag af Strauss’ musik, når man afholder ansættelseskonkurrencer i symfoniorkestrene og skal høre, om folk kan flytte fingrene - og det er ikke sjældent, at det netop er i disse uddrag, at fårene skilles fra bukkene. Men selv om det er svært, så glæder man sig altid enormt meget, når Strauss er på plakaten. Det er en skøn udfordring, og når det hele lykkes til koncerten, bliver man helt høj!

Henrik Skotte: Ja, det er fantastisk musik og helt utrolig komplekst. I Strauss’ partiturer sker der rigtig mange ting på samme tid. Det er faktisk en af de komponister, hvor det er allervigtigst ikke at tage sig nogen som helst musikalske friheder som orkestermusiker. Man skal spille præcis den rytme og den dynamik, som er angivet i stemmen. Ellers passer orkestrets tandhjul ikke sammen, og det hele falder fra hinanden.

Philip Sandholt: Ein Heldenleben er også svær, men sjov for hornister at spille, fordi gruppen er så stor i det værk. Den indeholder nogle meget vanskelige passager og spænder over et stort register.

Henrik Skotte: Det er respektindgydende musik at skulle spille for alle orkestermusikere. Det kræver stor forberedelse, men belønningen er tilsvarende stor: Jeg glæder mig enormt meget til at få lov til at spille Strauss. Musikken er fantastisk - nærmest filmisk.

Philip Sandholt: Mange nutidige komponister har også ladet sig inspirere af hans musik, og især i filmmusik kan man ofte genkende hans særlige klangtæppe. I filmen Rumrejsen år 2001 er det simpelthen Strauss’ egen musik fra tonedigtet Also Sprach Zarathustra, der er den indledende og effektfulde musik.

Ein Heldenleben Dette værk er bjergtagende!

Ikke anmasende, ikke voldsomt, ikke pompøst. Det danske ord, som ifølge min overbevisning beskriver det bedst, er netop bjergtagende. Jeg tør også vove et par bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

Richard Strauss kunne sit kram. Han var stærk i sine virkemidler. Og dem er der mange af her. Der er stærke, originale og fremaddrivende melodier.

Der er store opbygninger fra det helt tyste til det meget kraftige. Altså store dynamiske forskelle og kontraster. Der er selve instrumenteringen, altså den måde Strauss virtuost skriver for orkestret og dets mange instrumentgrupper på. Her var han en af de bedste.

Og så er der harmonierne. Måden, han harmoniserer på, er både frisk og overraskende og til tider gribende smuk. Selv hvis vi hørte Ein Heldenleben spillet på et opretstående klaver, ville vi få en stor oplevelse. Det harmoniske arbejde i værket er fantastisk flot.

Værket er ganske langt. Strauss giver sig god tid.

Især mod slutningen, hvor de sidste 4–5 minutter er en lang, rolig forberedelse af den allersidste akkord.

Og mens vi har haft adskillige harmoniske overraskelser og finurligheder i løbet af værket, så vælger Strauss – næsten som en overraskelse i sig selv – at slutte på en stor og helt ren dur-akkord.

Programnoter af Per Wium

Ugens musiker

i Odense, Aarhus og Hvidovre i 80´erne. Musik fylder lige så meget i Hannas private liv som i hendes professionelle virke. Hun spiller bl.a. ofte med både inden- og udenlandske venner fra et langt musikerliv. Som 15-årig blev hun optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun er uddannet. I 1974 blev hun ansat i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester, og 4 år senere konkurrerede Hanna sig over i 1. violingruppen.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

DIRIGENT

SOLIST

Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af de sidste fire år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for høj kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, bl.a. London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

Stefan Dohr, horn New York Chronicle har udråbt Stefan Dohr til ’King of his Instrument’ og fremhæver Berlinerfilharmonikernes solohornist for sin perfekte teknik og intonation og smukt artikulerede hornspil. Dohr har studeret på musikhøjskolen i Essen og Köln, før han i en alder af 19 år blev solohornist ved Frankfurter Operaen. Siden fulgte engagementer som solohornist ved Festspillene ved Bayreuth, Orchestre Philharmonique de Nice og Deutsches Symfonie Orchester Berlin, før han i 1993 blev udnævnt som solohornist i Berlinerfilharmonikerne. Som solist har han spillet under store dirigenter som Daniel Barenboim, Bernard Haitink, Christian Thielemann, Ingo Metzmacher og Claudio Abbado.

Parallelt med sin passion for det klassiske og romantiske repertoire med hornkoncerter af Mozart, Haydn og Strauss, er Dohr tiltrukket af ny musik af komponister som Ligeti, Knussen og Kirchner. Som kammermusiker optræder han på internationale musikfestivaler og har medvirket i mange forskellige besætninger med kendte kolleger som Maricio Pollini, Lars Vogt, Kolja Blacher, Ian Bostridge m.fl.

Dohr er desuden medlem af det succesfulde ensemble Wien-Berlin, der samler solister fra Filharmonikerne i Wien og Berlin.

Stefan Dohr

Alexander Vedernikov

Hanna Gaarn Larsen, violin For Hanna Gaarn er bredden og dybden vigtig som musiker. Derfor har hun også udover at have været en af de faste støtter i Odense Symfoniorkester i næsten 40 år - spillet i Aarhus Symfoniorkester og medvirket som scenemusiker på teatrene

©Rittershaus

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Emilia Wareborn (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Mihai-Bogdan Fagarasan (kontrakt) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolaj Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris De Rijbel (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk