Valkyrien og Parsifal - 29. og 30. marts 2012

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:04

Side 1

PROGRAM Torsdag 29. marts 2012 kl. 19.30 · Rød serie Fredag 30. marts 2012 kl. 19.30 · Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense KONCERTINTRO KL. 18.30 I CARL NIELSEN MUSEET

Valkyrien & Parsifal Richard Wagner: (1813-1883)

Valkyrien 1. akt - I Hundings hytte Siegmund: Stig Fogh Andersen Sieglinde: Stephanie Friede Hunding: Pavlo Hunka Varighed: 60 min.

PAUSE

Parsifal 2. akt - I Klingsors trylleslot Parsifal: Stig Fogh Andersen Kundry: Stephanie Friede Klingsor: Pavlo Hunka Varighed: 65 min.

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.

Musik og begejstring for alle

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:04

Side 2

Af danske opsætninger af Ringen kan nævnes Den Jyske Operas i 1980’erne (Hoffmeyer/Cristofoli). 2006 lancerede Den Kongelige Opera (Holten/Schønwandt) The Copenhagen Ring (DVD 2008).

WagNEr uNDer HUden Få komponister har så mange fans og fjender på én og samme gang som Wagner. Adskillige operaelskere har også svært ved at knække koden: Hvordan kan folk holde ud at sidde i timevis og lytte til ulideligt langt udtrukne dialoger? Hvad er det, der gør, at fornuftige mennesker forsvinder ind i en verden af valkyrier og gralsriddere? Svære spørgsmål, der tåler nogle betragtninger.

Jeg steg selv på ”Wagner-toget” i 1980’erne, da Den Jyske Opera satte Wagners Ringen op. Jeg var på 7. klasse-praktikophold og fulgte noget så forskelligt som prøveforløb på operette i dagtimerne, alt imens aftenerne var helliget Wagners Ragnarok. Trods en del musik i bagagen havde Wagners verden indtil da været lukket land for mig, men det blev aftenerne, der vandt! At sætte sig ind i mørket – ved scenemesterens lille pultlys eller ude blandt publikum – blev som en rejse ud i et land, jeg aldrig havde besøgt før: Harmonierne i musikken, den nærmest psykedeliske scenografi og sangere, der svedte og sang så heftigt, at spyttet gnistrede i projektørerne. En teenager fik boostet sit verdenssyn og kom tilbage fra praktikophold med en snert af Brünhilde under brystet.

Stephanie Friede, sopran

Tilfældet Wagner Men det kræver mod at stille sig op i brynje til kamp mod ”Wagner-fornægtere”: Kritikken af hans værker har igennem tiderne været hård og vedholdende. Den berømte filosof, Friedrich Nietzsche, gav nogle bud på betagelsen af Wagners univers. Han havde selv været beruset af musikteatret; var ven af Wagner-familien og følte, at Wagners

odensesymfoni.dk

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 3

Friedrich Nietzsche: Tilfældet Wagner. Et musikantproblem.

Udkommet på dansk med forord af Peter Thielst på DET lille FORLAG i 2011.

musik gav kunsten mening i en tid med teaterscener præget af vaudeville og operette. I løbet af sit liv tog han dog stadig mere afstand fra Wagners univers, som han mente var ren forførelse, og i 1888 udkom han med skriftet Tilfældet Wagner, hvori han beskriver det dekadente og degenererede i værkerne: Wagner undergraver livet og ophøjer døden med asketiske værdier og længslen efter det hinsides tilsat en fims af hellighed. Med teatret som instrument bliver Wagner en smitsom sygdom af ondartet karakter, og musikken i sig selv bliver en kunst i at lyve.

Nietzsches kritik stod ikke alene i eftertiden: Wagner blev Adolf Hitlers yndlingskomponist. Mange vil indvende, at komponisten ikke selv kunne gøre for eftertidens brug af hans musik, alligevel har Hitlers fascination og brug af musikken givet den et mørkt skær og gjort os bevidste om, hvordan musik kan misbruges til folkeforførelse. Også Wagners egne antisemitiske udtalelser giver musikken et lidet flatterende skær, selv når man tager i betragtning, at antisemitisme på hans tid var udbredt.

Stig Fogh Andersen, tenor

Richard – Master of Fantasy eller musikrevolutionær?

Så hvorfor fascinationen af Wagner i 2012? Som svar kunne man nævne den fascination, der også præger dyrkelsen af J.K. Rowlings Harry Potter eller Tolkiens Ringenes Herre: Paralleluniverser med egne regler og moralske kodeks, som ligger langt fra en virkelighed uden storladne oplevelser af guddommelig karakter. Wagners værker rummer også denne altopslugende fantasy-fortælling. Instruktøren Kasper Holten beskriver således Wagners storværk, Ringen, som kraftfuldt musikteater. Men mange Wagner-fans vil indvende, at der er særligt én stor forskel på ”almindelige” fantasy-universer og på Wagners verden: Musikken.

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 4

Wagners toner bliver i dag også dyrket uden teater: På radio, cd, slidte grammofonplader og i koncertsale.

Måske vender Wagner sig i sin grav: Det forenede drama, Gesamtkunstværket, mangler. Men ved at lytte uden iscenesættelse får man musikken rent og kan

Valkyrien – 1. akt Ved at lytte til 1. akt af Valkyrien får man en lille bid af storværket Ringen, der består af fire operaer med ca. 15 timers musik. Wagner påbegyndte Ringen, da han var 35 år og afsluttede det næsten tredive år senere. Han skrev selv teksten, som han baserede på et 1200-tals tysk helteepos blandet med nordisk mytologi og islandske sagaer til en fortælling om guders og heltes kamp om Nibelungens Ring: En magisk ring, der kan give magt over hele verden.

Ringens anden opera, Valkyrien, er især baseret på den islandske Vølsungsaga.

Pavlo Hunka, baryton

I 1. akt møder vi Siegmund på flugt. Uvidende havner han i en fjendes hus (Hundings) men træffer bare den ulykkelige kone hjemme, Sieglinde, som hjælper ham. Hunding kommer tilbage og må følge lovene ved at give den fremmede fjende nattely. Siegmund og Sieglinde finder ud af, at de er søster og bror, og efter at Siegmund har bevist sit værd ved at hive sværdet, Nothungen, ud af et asketræ, stikker det nu forelskede søskendepar af. 1. akt ender således lykkeligt, men familieforviklingerne fortsætter resten af operaen. 1. akt er som én lang symfonisk sats, der indleder med at skildre Siegmunds flugt. Klimaks nås, da sværdet hives ud af stammen, og undervejs støder man på utallige musikalske henvisninger til Ringen generelt: Wagners berømte ledemotiver, der stadig dyrkes og diskuteres.

1. akt har kærlighedsmotiver, der blomstrer melodiøst mellem Siegmund og den medfølende Sieglinde, alt imens rytmer og mørke klange dominerer, når Hunding er i fokus. Indimellem lyser et såkaldt sværdmotiv også op i trompeterne, mens det berømte valkyrieridt med valkyriernes ”Ho-jo-to-ho” dog har hjemme i 3. akt af operaen.

odensesymfoni.dk

Kaunas' Statskor

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 5

dermed opdage, at musikken også ”kan selv” og måske forstå, hvorfor Wagner står som en central komponist i 1800-tallets musikhistorie: En nyskaber af harmonier, musikalske idéer og med en storslået sans for klangmuligheder hos både sangere og orkester.

Parsifal – 2. akt Med historien om Parsifal gik Wagner også tilbage i tiden ved at bruge 1200-tals digteren Wolfram von Eschenbachs historie om Arthurs ridder Parsifal og dennes søgen efter det spyd, som blev brugt til at stikke Jesus med. Det blev Wagners sidste afsluttede opera, som han kaldte en slags helligt festspil til indvielse af scenen. Udover forbindelser til gralsriddere rummer værket buddhistisk-filosofiske tanker om reinkarnation og selvfornægtelse.

2. akt foregår på paladset tilhørende den af gralsordenen afviste ridder Klingsor. Det er ham, der har udfordret gralsridderne, da han tilegnede sig det hellige spyd ved at få gralsriddernes konge, Amfortas, forført og dernæst såret med spyddet. Sagnet går, at en ung tåbe, oplyst af medfølelse, vil bringe det tilbage og hele såret. Klingsor ser, at en ung mand nærmer sig hans palads og sender sine blomsterpiger ud for at lokke ham. Han sender også hende, der forførte Amfortas: Kundry. Hun er forbandet og bundet til Klingsor som slave. Det lykkes hende ikke at forføre den unge mand, Parsifal, og Klingsor kommer frem for at kaste spyddet mod den unge mand, men Parsifal får fat i det og slår korsets tegn – og med det styrter Klingsors palads i grus. Sidste akt bruges på at få spyddet hjem til rette ejermand. Mens Nietzsche var fuld af foragt over for de livsfornægtende kyskhedsidealer i handlingen, havde han ingen indvendinger imod musikken: Noget af det bedste, Wagner havde skrevet!

Programnoter af Rie Koch

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 6

Kenneth Larsen, klarinet Det stod tidligt klart, at Kenneth Larsen var et stort naturtalent på klarinet. Allerede som 16 årig blev han optaget på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Jens Schou. Og kort tid efter sin musikpædago-

Dirigent Alexander Vedernikov Chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden 2009. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har Alexander Vedernikov formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009). Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, heriblandt London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra, Washington DC m.fl.

soliSTer Stephanie Friede, sopran Stephanie Friede er født i New York. Hun er uddannet på The Julliard School of Music i sin fødeby og på Oberlin Conservatory of Music, Ohio. Stephanie Friede er en efterspurgt sopran med stor succes på mange af de førende operascener. I 2011 sang hun sin første Elektra på operaen i Graz, en rolle hun skal synge på Covent Garden i 2013, og i februar debuterede hun som Turandot i Sevilla. Wagners store kvindepartier udgør en vigtig del af Stepanie Friedes repertoire. Her kan f.eks. nævnes Brünhilde i Siegfried og Sieglinde i Valkyrien, partier som hun synger på bl.a. Zürich Operaen og Deutsche Oper Berlin. På Festspillene i Bayreuth debuterede hun sidste år som Venus i Tannhäuser.

Stig Fogh Andersen, tenor Stig Fogh Andersen er en af verdens mest efterspurgte Wagner-sangere. Han debuterede på Det Kgl. Teater i 1978, hvor han har sunget en lang række Wagner-partier som titelpartierne i Lohengrin, Tannhäuser, Tristan og Isolde, Parsifal samt Walther von Stolzing i Mestersangerne og Siegmund i Valkyrien. Herhjemme er han i øjeblikket aktuel i titelrollen i Parsifal på Det Kgl. Teater. Han har sunget hovedparten af Wagners store tenorpartier på de førende operahuse i New York, Zürich, Berlin, München, Houston, London, Tokyo, Helsingfors, London, Buenos Aires, Torino, Amsterdam, Chicago og Berlin. Han har desuden sunget Florestan ved festspillene i Bregenz samt i Århus, Zürich og München, tenorpartiet i Mahlers Das Lied von der Erde i Edinburgh og har medvirket i Schönbergs Gurrelieder i Tivoli under Marek Janowski. Stig Fogh Andersen debuterede som operainstruktør i 2006 med Lorentzens Kain og Abel på Det Kgl. Teater og har siden også iscenesat Wagners Tristan og Isolde. I 2008 iscenesatte han opsætningen af Wagners Ragnarok på

odensesymfoni.dk

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 7

giske eksamen vandt han en plads i Odense Symfoniorkester. Efter en veloverstået diplomeksamen i 1993 rejste Kenneth til Wien, hvor han studerede ved Musikhøjskolen hos Peter Schmiedl. Kenneth er en særdeles aktiv kammermusiker, som spænder vidt.

I sæson 12/13 kan han bl.a. opleves til en meditativ matinékoncert.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Den Ny Opera i Esbjerg og sang desuden selv Siegfrieds parti. I 2010 iscenesatte han musicalen Sweeney Todd på Odense Teater.

Pavlo Hunka, baryton Den internationalt anerkendte britiske basbaryton slutter sig til Odense Symfoniorkesters stjernecast af internationalt efterspurgte Wagner-sangere. Pavlo Hunka praktiserede som advokat, før han påbegyndte sin sangeruddannelse på Royal Northern College of Music i Manchester, England. Hans karriere tog fart på operaen i Basel, hvor han sang en lang række basbarytonpartier, mens han sideløbende studerede hos Maria Sandulescu. Siden har han sunget på de førende operahuse i Paris, Wien, München, Firenze, Amsterdam, Salzburg, Madrid og Moskva.

Udover Wagner omfatter hans repertoire mange russiske og italienske basbarytonroller. Som barn af en engelsk mor og en ukrainsk far, påbegyndte han i 2004 indspilningsprojektet: ’Ukranian Art Song Project’, som vil forevige ca. 1000 ukrainske folkesange.

kor Kaunas' Statskor Det litauiske nationalkor, Kaunas Statskor, blev grundlagt i 1969, men blev først internationalt kendt i 1982 efter opførelsen af Mikis Theodorakis’ Spring Symphony i Berlin og Paris. Da Litauen genvandt sin selvstændighed efter jerntæppets fald, fik korets koncertaktiviteter en international opblomstring, ikke mindst foranlediget af samarbejdet med dirigent Lord Yehudi Menuhin, som i 1994 udtalte: ”På mine rejser i de baltiske lande stod det klart for mig, at deres niveau for korsang er af meget høj standard (…) jeg har haft den store fornøjelse at arbejde med Kaunas Statskor i Argentina og Tyskland. Det lille land har et kunstnerisk potentiale i verdensklasse, og det er imponerende, at det kan influere verdens musikkultur”. Til koncerten med Odense Symfoniorkester medvirker 30 damestemmer fra Kaunas Statskor.

BlomSTerpiger Kristine Becker-Lund, sopran Uddannet i solistklassen på Det Fynske Musikkonservatorium (2001) og Det Kgl. Teaters Operaakademi hos Kirsten Buhl Møller (2004). Debuterede i 2003 på Det Kgl. Teater i rollen som Barbarina i Mozarts Figaros Bryllup.

Vivian Holmberg, sopran Uddannet fra Operahögskolan i Stockholm i (2011). Er pt. ansat på Den Kgl. Opera i Stockholm, hvor hun i løbet af sin første sæson bl.a. synger partiet som Frasquita i Bizet's Carmen og Chloe i Spar Dame af Tjajkovskij.

Program 29-3:Layout 1

13/03/12

14:05

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Jette Jokumsen (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen (orlov) Janus Mogensen (kontrakt) Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk