Mariinskij-koret - 1. og 2. marts 2012

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 1

PROGRAM Torsdag 1. marts 2012 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus KONCERTINTRO KL. 18.30 I CARL NIELSEN MUSEET Fredag 2. marts 2012 kl. 19.30 Konservatoriets Koncertsal · Frederiksberg

MARIINSKIJ-KORET Peter Tjajkovskij: (1840-1893)

Slavisk March, opus 31 Varighed 10 min.

Sergej Tanejev: (1856-1915)

Johannes af Damaskus, opus 1 Kantate for blandet kor og orkester I Adagio non troppo II Andante sostenuto III Fuga. Allegro Varighed 25 min.

PAUSE

Peter Tjajkovskij:

"Den gyldne sky på klippen" (1887) Digt af M. Lermontov (1841) "Nattergalen" (1889) Tekst: komponisten

Sergej Tanejev:

Opus 27, nr. 4 "Se, hvilken tåge" (1909) Digt af J. P. Polonskij Serenade (1877) Tekst: Afanasij Fet Varighed 13 min.

Peter Tjajkovskij:

"Moskva" Kantate (1883) for soli, kor og orkester I Indledning og kor. Andante religioso II Arioso. Moderato con moto III Kor. Allegro IV Monolog og kor. Moderato-largo V Arioso. Andante molto sostenuto VI Finale. Moderato con moto Varighed 22 min.

Musik og begejstring for alle

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 2

I følelserNEs vold I de følelsesmættede og melodiøse symfonier synes Tjajkovskij at krænge sin inderste sjæl ud. Men Tjajkovskij skrev også patriotiske bestillingsværker: Hans 1812-ouverture er det mest kendte, men også i 1876, da Serbien lå i krig med osmannerne, understøttede Tjajkovskij med Slavisk March, opus 31 den panslaviske bølge, som ramte Rusland, og som gødede jorden, da russerne selv gik i krig mod tyrkerne. Værket var bestilt af en russisk musikforening til en velgørenhedskoncert for serbiske soldater, og Tjajkovskij fik et begejstret publikum op af stolene, da han både havde inkluderet zarhymne og serbiske folkemelodier.

MARIINSKIJ-KORET

Russisk stil I Skt. Petersborg residerede komponistgruppen De Fem, der ønskede en ny russisk musikstil i kontrast til den akademiske tradition i Vesten. Tjajkovskij var ikke én af disse. Han var professor i Moskva og havde andre internationalt anlagte folk omkring sig: Ikke mindst pianist-/komponistbrødrene Nikolaj og Anton Rubinstein, der grundlagde konservatorierne i hhv. Moskva og Skt. Petersborg. Med til deres kreds hørte den unge komponist Sergei Tanejev, som studerede komposition hos Tjajkovskij. Tanejev havde også en drøm om at finde frem til en ægte russisk stil. Men hvor De Fem i Skt. Petersborg fjernede sig fra den europæiske tradition, så tog Tanejev udgangspunkt i et gammelt europæisk kompositionsprincip som kontrapunkt, som man især havde brugt i vestens renæssancemusik, og som J.S. Bach senere rendyrkede. Tanejev brugte den gamle teknik på ortodoks kirkemusik og russiske folkemelodier for på denne måde at skabe ny russisk musik.

odensesymfoni.dk

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 3

Tanejevs navn dukker ofte op, når forfatteren Leo Tolstoys Kreutzer-sonaten nævnes. Heri udfordrer Tolstoy ægteskabelig kærlighed. I 1890’erne kom Tanejev i forfatterens hjem, hvor dennes hustru blev forelsket i komponisten og derved forårsagede drama.

Efter sigende fattede komponisten ikke, hvad der foregik.

Nørd med drama i kulissen Tanejev, der i dag synes næsten ukendt, var i sin samtid kendt som virtuos pianist og teoretiker. En nørd, der bedst slappede af med studier i matematik, filosofi eller esperanto. Han var afholdsmand og ikkeryger, der venligst bad sine gæster ryge ved det åbne køkkenvindue, hvilket næppe har været sædvane i 1880’ernes Moskva. Han blev aldrig gift, men boede sammen med sin barnepige og viede sit liv til gerningen som musiker, konservatorielærer og ikke mindst til sine kontrapunktiske studier, som han brugte i egne kompositioner og behandlede i større afhandlinger. Selvom Tjajkovsjkij var forbløffet over, at Tanejev fandt så meget nydelse i at beskæftige sig med de gamle kompositionsteknikker, respekterede han Tanejev og brugte hans vejledning, som han også frygtede.

Historien går, at Tjajkovskij kom til Tanejev med sin femte symfoni, hvorefter Tanejev gennemgik den for ”fejl”, hvilket fik Tjajkovskij til at smide manuskriptet på gulvet og gå. Tanejev sagde da: ”Peter Tjajkovskij tager alting så nær. Det var trods alt ham selv, der bad om min mening!”

Tanejev fik æren af at uropføre flere Tjajkovskij-værker, og han transskriberede også flere af mesterens symfonier for 4-hændigt klaver. Som komponist arbejdede Tanejev mange år i det skjulte. Først efter næsten 40 værkers tilblivelse, i 1884, dirigerede han endelig det, han valgte at kalde Opus 1: Johannes af Damaskus.

Johannes af Damaskus Værket for orkester og 4-stemmigt kor bygger på et lille uddrag af et længere episk digt af Aleksei K. Tolstoy om den byzantinske 700-tals-teolog, Johannes af Damaskus. I dette uddrag beskrives, hvordan den vild-

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 4

Tjajkovskij kaldte Tanejev den russiske Bach og mente, Tanejevs problem var mangel på selvværd: Stol på dig selv! Rank ryggen, hvis du vil, at andre skal vise dig respekt!

farne bønfalder sine brødre om at anråbe Herren: “Tag imod Din hensovende tjener i Dine salige boliger”, når basunerne forkynder dommedag, hvilket blæserne gør i sidste del af værket. Musikalsk fornemmer man Tanejevs interesse for gammel polyfon stil, men værket klinger også romantisk à la Brahms. Tanejev var efter sigende ingen fan af Brahms, men begge havde interessen for de gamle mestre, og det er måske det, man kan høre.

Alexander Vedernikov

Zar, kirke og kunst I 1881 besteg Zar Alexander III den russiske trone med den oprindeligt danske prinsesse Dagmar ved sin side.

Med sig på tronen havde han også ønsket om at styrke alt russisk, der stod svagt op imod den buldrende økonomi i et industrialiseret Vesteuropa. Den talstærke russiske landbefolkning var uuddannet, og nye idéer fra Vesten havde givet grobund for revolutionære tanker og adskillige attentatforsøg på Alexander III’s far, den forholdsvis reformvenlige Alexander II. Det lykkedes oprørere at få bomberamt zaren i 1881, og den nye zar fik dermed et ultimatum: Enten skulle han levere flere reformer eller også slå hårdt ned. Alexander III valgte en stram kurs og fik yderligere støtte af den ortodokse kirke til dette. Samtidig med en reformfjendtlig indenrigspolitik industrialiseredes større byer, og kunst og kultur blomstrede i fine kredse. Zarens ballet og opera fik Mariinskij Teatret som fast scene, og i teatersæsonen kastede det overdådigt renoverede teater glans over zaren.

odensesymfoni.dk

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 5

Sergei Leiferkus, baryton

Kroningen Alexander III’s kroning fandt sted i 1883, og i den forbindelse opførtes Tjajskovskijs Moskva Kantate til tekst af Apollon Majkov. Tjajkovskij skrev den på rekordtid.

Han modtog bestillingen i marts og måtte herefter afbryde andet arbejde for at nå deadline blot få uger efter. Det lykkedes, og Tjajkovskij skrev mange år senere til en bekendt, at Majkovs inspirerende tekst var altafgørende for, at han nåede det og har udtalt: ”og jeg regner den blandt mine bedste kompositioner”.

Værket for kor, orkester og solister skildrer mongolernes hærgen i Moskva i 1100-tallet: Den klagende stemning indleder værket (1. sats), mens byen lyser som en stjerne i den mørke nat (2. sats). Kampen går i gang, og mongolerne drives ud, hvorefter Kreml glitrer med sine gyldne løgkupler (3. sats). Historiens vingesus breder sig, når barytonen bebuder, at selvom Rom og Konstantinopel faldt, skal Moskva bestå som kristen høj borg beskyttet af sin frelser og kriger (4. sats). En opofrelse, der uddybes af mezzosopranen (5. sats), inden alle hylder zaren (6. sats).

Efterspil Tjajkovskij og Tanejev forblev venner til Tjajkovskijs død i 1893. Efter at have ledet konservatoriet i en årrække, brugte Tanejev nu mere tid på at komponere men underviste stadig elever som f.eks. Rachmaninov og Scriabin, inden han trak sig fra konservatoriet og fokuserede på pianistgerningen som følge af 1905-revolutionen. Han døde i 1915 af et hjertetilfælde i kølvandet på en lungebetændelse, han havde pådraget sig i forbindelse med Scriabins begravelse.

Programnoter af Rie Koch

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 6

Marina Skuratovskaia, violin Det er en dedikeret og dreven violinist med russiske aner, der sidder på 4. koncertmesterpladsen i Odense Symfoniorkester.

Marina Skuratovskaia er født og uddannet i Ukraine og kom til

Dirigent Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009.

I maj 2011 forlængede han sin kontrakt frem til sæsonen 2013/14. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af de tre år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense og Danmark på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, senest London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

kor Mariinskij Teatrets kor Mariinskij-koret fra Skt. Petersborg er en del af Mariinskij Teatret, som er en af verdens mest berømte operaog balletscener. Mariinskij-koret er et enestående kor, ikke kun på grund af korsangernes meget høje kunstneriske niveau, men også på grund af korets historie, der er tæt vævet sammen med udviklingen i det russiske musikliv. En del af korets succes kan også tilskrives en omhyggelig bevarelse af gamle russiske kortraditioner. Da Mariinskij Teatret i midten af det 19. århundrede iscenesatte uropførelser af berømte operaer af Borodin, Mussorgskij, Rimskij-Korsakov og Tjajkovskij, blev de store korscener opført af Mariinskij-koret. I dag deltager koret fortsat regelmæssigt i Mariinskij Teatrets operaproduktioner, men giver også egne koncerter. Repertoiret spænder fra russiske og udenlandske klassikere til kantater, oratorier og a cappella sange. Koret har turneret i hele Rusland, Finland, Schweiz, Storbritannien, Frankrig, Italien, Israel og kan nu opleves i Danmark med Odense Symfoniorkester for første gang.

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 7

orkestret fra en plads som solospiller i Kievs Kammerorkester. Allerede i en meget tidlig alder gav hun koncerter i sit hjemland, hvor hun blev hædret med et diplom i Den Internationale Mozart Festival i det tidligere Sovjetunionen i 1991. Marina kan ofte opleves som kammermusiker ved matiné- og Pro Musica koncerterne.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

soliSTer Oksana Volkova, mezzo-sopran Den minskfødte mezzo-sopran, Oksana Volkova, er medlem af Akademiet ved Bolsjoj Teatret i Moskva. Hun har vundet flere nationale og internationale sangkonkurrencer, herunder førsteprisen ved den XXII internationale M. Glinka konkurrence og den internationale Antonín Dvorák konkurrence. Hendes operarepertoire omfatter titelrollen i Carmen, Konschakovna i Prince Igor, Marina Minischek i Boris Godunov, Suzuki i Madama Butterfly, Liubasha i Zarens Brud, Olga i Eugene Onegin m.fl. Hendes koncertrepertoire omfatter Mozarts Requiem, Verdis Requiem, Tjajkovskijs Moskva Kantate og Prokofievs Alexander Nevsky. I denne sæson debuterer hun på Metropolitan Opera, New York som Maddalena i Rigoletto.

Oksana Volkova, mezzo-sopran

Sergei Leiferkus, baryton Født i Skt. Petersborg. En af de russiske kunstnere, som først brød igennem i vesten. Siden sin debut med Berliner Filharmonikerne i begyndelsen af 80’erne, har han optrådt på verdens førende operascener og med symfoniorkestre verden over, bl.a. Royal Opera House, Covent Garden, Wiener Staatsoper, Opera Bastille, Paris, La Scala Milano, Wigmore Hall, London, San Francisco Opera, Metropolitan Opera, New York, og Holland Opera, Amsterdam. Leiferkus har optrådt med orkestre som London Symphony, Boston Symphony, New York Philharmonic og Philadelphia Orchestra og mange flere. Gennem sin mere end 40 år lange scenekarriere, har han sunget en lang række russiske og italienske roller, bl.a. Scarpia i Tosca, Iago i Othello, ypperstepræsten i Samson og Dalila og titelrollen i Simon Boccanegra.

Program 1-3:Layout 1

16/02/12

12:09

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Jette Jokumsen (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen (orlov) Janus Mogensen (kontrakt) Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk