Rach 3 - 2. og 3. februar 2012

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:17

Side 1

PROGRAM TORSDAG 2. FEBRUAR 2012 KL. 19.30 · BLÅ SERIE fREDAG 3. FEBRUAR 2012 KL. 19.30 · HVID SERIE CARL NIELSEN SALEN · ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO I CARL NIELSEN MUSEET KL. 18.30

RACH 3 °: Bohuslav Martinu (1890-1959)

Symfoni nr. 6 "Fantaisies Symphoniques" I Lento/Andante moderato II Allegro III Lento/Allegro

Varighed: ca. 25 min.

PAUSE

Sergej Rachmaninov: (1873-1943)

Klaverkoncert nr. 3, opus 30 I Allegro ma non tanto II Intermezzo. Adagio III Finale. Alla breve

Varighed: ca. 39 min.

Musik og begejstring for alle

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:17

Side 2

RacHManinov og Martinů Rachmaninov Man leder forgæves efter komponisten Sergej Rachmaninov i Povl Hamburgers 'Musikkens historie'. Til gengæld er der et stort opslag om den russiske komponist i den mere populært anlagte 'Musikkens verden'.

Rachmaninov deler vandene, og har altid været mere populær hos publikum end hos teoretikerne og forskerne. Måske fordi han skrev gammeldags for sin tid.

I et citat udtrykte han sig ret præcist herom: "Jeg føler mig som et genfærd, der vandrer i en verden, der er blevet fremmed. Jeg kan ikke opgive min gamle skrivemåde, jeg kan ikke lære den nye."

Mikhail Rudy

Rachmaninov blev født i 1873 i Novgorod og døde i Californien, 1943. Allerede da Rachmaninov var 12 år, kom han på konservatoriet i Moskva. Her lærte han Tjajkovskij at kende, og det blev så at sige Tjajkovskijs musikalske linie, han førte videre i sin egen musik. Da Rachmaninov var 20 år, komponerede han det stykke musik, som for altid er forbundet med ham, og som er hans mest populære: klaverpræludiet i cis-mol. Livet var dog ikke lutter medgang for unge Rachmaninov – tværtimod. Da han var 26 år, havde han en optræden i London, der ikke var nogen succes, og hjemme i Rusland gik det heller ikke godt. Hans første symfoni blev en fiasko. Han opgav for en tid at komponere og søgte læge pga. depression. Nogle venner fik ham overtalt til at lade sig behandle med selvsuggestion og hypnose.

Og det fik ham i gang med at arbejde med en ny klaverkoncert, nemlig nummer to i rækker af fire. Den blev uropført i London i 1901. Rachmaninov var selv solist, og det blev en kæmpe succes. Både anmeldere og publikum elskede den! Rachmaninovs 2. klaverkoncert er én af de mest spillede og indspillede klaverkon-

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 3

”Jeg lavede en opdatering på min facebook profil om, at jeg var i gang med at skrive om Rachmaninovs 3. klaverkoncert. Den resulterede i et væld af kommentarer. Det gennemgående træk var en fascination af og kærlighed til netop denne klaverkoncert.”

Per Wium

certer overhovedet. Nu var Rachmaninov populær og eftertragtet, både som komponist og som pianist.

Forlænget prøvetid I 1909 skrev han den koncert, vi hører i aften: Klaverkoncert nr. 3. Han var selv solist ved premieren i USA i november 1909. Han øvede sig på et lille klaver, mens han sejlede over Atlanten. I januar 1910 spillede han igen koncerten, denne gang sammen med New York Filharmonikerne under ledelse af komponisten og dirigenten Gustav Mahler. Mahler var begejstret for værket og forlangte forlænget prøvetid med orkester og solist.

Under den russiske revolution i 1917, rejste Rachmaninov til Skandinavien. Han boede faktisk i Klampenborg ved København en periode. Siden boede Rachmaninov i USA, hvor han som nævnt døde i 1943.

Rachmaninov havde ikke meget tilovers for ny og moderne musik. For ham udsprang det at komponere af en indre trang, en trang til at give udtryk for sine følelser. I travle perioder havde Rachmaninov 70 koncerter om året. Han var en meget stor klavervirtuos, hvilket tydeligt ses i hans klaverkompositioner, som netop er virtuost anlagt. Udover at værkerne kræver et stort solistisk format, så kræver de ofte også meget store hænder. Rachmaninov havde selv kæmpe hænder. Han kunne nå en oktav plus en sekst. Det er cirka 25 procent mere end andre pianister med store hænder. ’Shine’ Rachmaninovs 3. klaverkoncert spiller en stor rolle i filmen ’Shine’, der er baseret på pianisten David Helfgotts liv. I sin omtale af filmen skriver anmelderen Jesper Eising bl.a.: ”David vokser op i Australien under fattige kår i en familie totalt domineret af den polsk fødte far, Peter Helfgott. David er en talentfuld pianist, og han presses frem af faderen, der som barn aldrig selv fik lov til at spille musik (...) David bryder efter flere forsøg fri af faderens stadig mere tyranniske lænker og tager til musikkonservatoriet i London. Her vil han lære at spille komponisten Rachmaninovs 3. klaverkoncert det sværeste musikstykke, der findes. Under musikprofessoren Cecil Parker’s kyndige og bestemte vejledning kæmper han dag ud og dag ind med klaveret. Ved afslutningskoncerten i Royal Albert Hall leverer han sit livs optræden og får så et alvorligt sammenbrud.

Mange års psykiske lidelser og familiemæssig undertrykkelse vælter ned over ham.”

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 4

”Kunstneren er på evig jagt efter meningen med livet, både hans egen og menneskehedens.

Den evige jagt på sandheden med det hele.” ° Bohuslav Martinu

Musikken Magien starter allerede i de første sekunder af første sats. Orkester lægger nogle bløde klange ud, og klaveret spiller et helt enkelt og smukt tema. Et tema, man kan nynne med på, og som bliver hængende i sjælen der er en ganske særlig atmosfære over musikken.

Snart bliver klaverstemmen virtous og fantastisk levende. Klaverkoncerten er et ”udstyrsstykke", som mange pianister har været ved at knække nakken på.

Men musikken er mere end udvendig virtuoseri. Den har indhold, saft og kraft.

Cirka tre minutter inde i 1. satsen har orkestret en længere passage, som danner optakt til efterfølgende vekselvirkning mellem orkestret og klaverstemmen.

Den ene eftertænksomme og smukke melodi følger den anden. Det helt særlige ved denne klaverkoncert af Rachmaninov er faktisk, at den er melodisk, emotionel og samtidig storladen og virtuos. Den er det hele på én gang.

Som en anmelder i sin tid bl.a. skrev:

"Rachmaninovs 3. klaverkoncert afspejler de allerbedste sider af hans kreative kraft - den musikalske tankes oprigtighed, enkelthed og klarhed” ° Martinu ° blev født i en lille tjekkisk by 8. deBohuslav Martinu cember 1890. Han studerede kortvarigt på musikkonservatoriet i Prag, men ingen dér betragtede ham som særlig talentfuld. Til gengæld blev han siden betragtet som den vel nok største tjekkiske komponist, særlig kendt for kammermusik og orkestermusik, 15 operaer

odensesymfoni.dk

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 5

° i Paris og en række balletter. Fra 1923 boede Martinu og blev inspireret af byens komponister, og af jazzen, som havde sat sit præg på musikken i den franske ho° sig for en periode i vedstad. I 1941 bosatte Martinu USA. Han døde 28. august, 1959 i en lille by uden for Basel. ° har i et interview fortalt, hvad der har haft Martinu indflydelse på hans udvikling:

”Foruden de klassiske komponister, som mange holder af, vil jeg nævne Corelli, Scarlatti og de engelske madrigal-komponister. Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der har bidraget til at danne min personlighed, vil jeg sige, at ALT har bidraget til dette! Einstein, Smetana, Dvořák, Paris – det er kunstnerens eget 'livsproblem', som man ikke selv kan definere klart og tydeligt. I virkeligheden tror jeg faktisk ikke, at vi ved så meget om hvad der er vores personlighed, dette vil jeg hellere overlade til psykologerne.”

°s musik fanger og fænger fra første takt, fra Martinu første sekund. Dette gælder bestemt også hans symfoni nr. 6, som er hans sidste symfoni (1951-53). Musikken er i gang og udvikler sig hele tiden. Den er dramatisk, visse steder som underlægningsmusikken °s musik behøver til en spændende film. Men Martinu ikke billeder, den fungerer i høj grad i sig selv, på forunderlig vis ny og nysgerrig samtidig med, at den er melodisk og smuk. Kontraster er ofte et godt virkemid° er en mester i kontraster. del i musik. Martinu Programnoter af Per Wium

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 6

UGENS MUSIKER Finn Christensen har gennem sin snart 25 år lange karriere i Odense Symfoniorkester haft slagtøjet i centrum. Han er uddannet musikpædagog og slagtøjsspiller fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i Køben-

Dirigent Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009.

I maj 2011 forlængede han sin kontrakt frem til sæsonen 2013/14. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af snart tre år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense og Danmark på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov varet tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, senest London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

odensesymfoni.dk

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 7

havn. I 1979 blev han ansat som solojanitshar i slagtøjsgruppen - en plads i orkestret, som kræver, at musikeren mestrer adskillige instrumenter til perfektion. I 2009 overlod han solopladsen til næste generation og spiller i dag ved hans side. Udover sit mangeårige virke i orkestret, ejer og driver Finn Christensen firmaet Dan Percussion, der forhandler håndbyggede pauker i verdensklasse til symfoniorkestre i hele verden.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

soliST Mikhail Rudy, klaver Aftenens solist er født i Rusland og uddannet på konservatoriet i Moskva, hvor han studerede hos Jacob Flier.

Han debuterede i vesten med en opførelse af Beethovens Tripelkoncert med Mstislav Rostropovich og Isaac Stern i anledning af fejringen af Marc Chagalls 90 års fødselsdag. Fra starten af 1980’erne strømmede invitationerne fra vesten ind til den russiske pianist, og det satte tidligt en global standard for en karriere som internationalt efterspurgt klaversolist. Mikhail Rudy debuterede i USA med the Cleveland Orchestra under Maazel, på Salzburg Festival under Herbert von Karajan og i London med London Symphony Orchestra. Han har spillet med verdens førende orkestre, bl.a. Berlin Staatskapelle, Boston Symphony Orchestra, Dresden Staatskapelle, Philharmonia Orchestra, BBC Symphony, NHK Tokyo, Orchestra Sinfonica Nazionale della RAI di Torino, Orhcestra National de France m.fl. Han har modtaget en række internationale priser, heriblandt førsteprisen ved Marguerite Long konkurrencen i Paris og Grand Prix Liszt i Budapest. Blandt hans mange anmelderroste CD-indspilninger fra EMI, er indspilningen af Rachmaninovs komplette værker for klaver og orkester med St. Petersborg Philharmonic/ Mariss Jansons.

Program 2-2:Layout 1

18/01/12

14:18

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Jette Jochimsen (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk