Lazarev & Joyce Yang - 1. og 2. december 2011

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 1

PROGRAM Torsdag 1. december 2011 kl. 19.30 · Blå serie Fredag 2. december 2011 kl. 19.30 · hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30

Lazarev & Joyce Yang Franz Liszt: (1811-1866)

Prometheus Symfonisk digt nr. 5

Varighed: ca. 12 min.

Peter Tjajkovskij: (1840-1893)

Klaverkoncert nr. 1, b-mol, opus 23 I Allegro non troppo e molto maestoso II Andantino simplice III Allegro con fuoco

Varighed: ca. 33 min.

PAUSE

Antonin Dvořák: (1841-1904)

Symfoni nr. 9, e-mol, opus 95 "Fra den nye verden" I Adagio/Allegro molto II Largo III Scherzo. Molto vivace IV Allegro con fuoco

Varighed: ca. 40 min.

Musik og begejstring for alle

18/11/11

11:46

Side 2

JOYCE YANG

Program 1-12:Layout 1

Foto: Oh Seuk Hoon

FRA DEN NYe VERDEN Fødselar og lidende oprører Flere komponister og digtere har været inspireret af den gamle græske fortælling om den oprørske titansøn Prometheus, der snød guderne og især Zeus ved bl.a. at tilvejebringe mennesket ild. Zeus straffer undervejs Prometheus ved bl.a. at binde ham til et bjerg, hvorefter Zeus sender en ørn til stedet for at flå Prometheus’ lever ud, men leveren vokser ud nat efter nat, og Zeus frigør til sidst den lidende Prometheus.

Hans oprørske natur har optaget komponister som Beethoven, Scriabin og dette års 200-års-fødselar, Franz Liszt, der skrev sit Prometheus-værk i 1850 i forbindelse med en festival for digteren Johann Gottfried Herder, som generationer inden havde skrevet stykket ”Der entfesselte Prometheus” (den befriede Prometheus). Liszt forsynede stykket med en dramatisk ouverture og kor undervejs, og det er ouverturen, der har fundet vej til vore dages koncertsale som et symfonisk digt.

Foto: Oh Seuk Hoon

Større bliver det ikke Victor Borge sætter sig til det store Bösendorfer-flygel.

Bagved sidder The Muppet’s baby-orkester med kazoo, rangler og guitar – og sammen skal de opføre Tjajkovskijs 1. klaverkoncert! Det er selvfølgelig dømt til at gå galt, for hvad laver kazoo, rangler og babyer i den mest romantiske klaverkoncert med de berømte klaverakkorder i begyndelsen, der signalerer dramatik og

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 3

”Jeg har været fan af Tjajkovskijs 1. i mange år. Jeg synes, det er et både scene- og publikumsvenligt værk. Det rummer så mange vidunderlige momenter, der folder sig ud efter hinanden. Jeg føler, at dette værk er som en lang rejse med uendeligt mange oplevelser undervejs” Joyce Yang Læs hele interviewet på odensesymfoni.dk

Hoon

patos?! Situationen havde absolut ikke været ligeså morsom med en klaverkoncert af Chopin, Mozart eller Beethoven. Dels fordi Tjaikovskijs koncert er så koncentreret storladen, at kontrasten til baby-dukke-orkestret bliver evident, og dels fordi andre koncerter slet ikke har den samme signalværdi – alle kender begyndelsen af Tjaikovskijs 1. klaverkoncert, som vel er den mest populære i sin genre og i øvrigt enhver ung stjernepianists ønskedrøm af en virtuoskoncert at kunne udfolde sig i.

Ligesom koncertens udtryk var Tjaikovskij en komponist i sine følelsers vold. Den blev til umiddelbart efter en depressiv periode i komponistens liv og dens tilblivelse blev turbulent. Tjaikovskij ville tilegne pianisten og vennen Nicolai Rubinstein sit værk, men responsen var ikke positiv: Da han juleaften 1874 gennemspillede sin komposition var reaktionen tavshed fra pianisten. Tjaikovskij har selv siden beskrevet, hvordan han efter den larmende tavshed blev kritiseret sønder og sammen og opfordret til at skrive koncerten om. Den i forvejen labile Tjaikovskij blev rasende og lovede, at alt skulle forblive som det var – og trykt som sådan.

Det blev således, og koncerten fik succes det efterfølgende år med den berømte pianist og dirigent Hans von Bülow som solist i stedet – og med opsigtsvækkende kritikerord som vild, mærkelig, ekstremt svær og ultramoderne. Tjaikovskij tog nu mange år senere koncerten frem igen til revision, men da var Rubinstein blevet omvendt og en varm fortaler for værket, som han tog på sit program. Rubinstein havde måske indset, at koncerten kunne promovere hans egne koncerter, og han vænnede sig måske til de heftige harmoniske skift og afvigelser fra den gængse måde at skrive koncerter på. Én af de ting, der undrer musikforskerne er, at det prægnante tema i begyndelsen ikke vender tilbage i løbet af koncerten. Hvad flere forskere har peget på i stedet, er at melodi-mesteren Tjaikovskij gør brug af folkemelodier: Blinde tiggeres sang, en fransk folkesang, en ukrainsk folkesang og kosakdans. Melodier med fællestræk, der derved skaber en rød tråd gennem værket.

Tjaikovskijs 1. klaverkoncert blev ikke hans eneste: I 1979-80 skrev han sin 2. klaverkoncert, som pianisten Nicolai Rubinstein denne gang insisterede på at uropføre – måske som et plaster på såret for de hårde ord tidligere. Men denne gang døde Rubinstein inden uropførelsen. Tjaikovskijs 1. klaverkoncert fik fornyet

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 4

Lyt til flere af Dvořáks amerikanske værker: Udover den 9. symfoni Fra den nye verden (1893), skrev han også sin såkaldt amerikanske strygekvartet i F-dur op. 96, en sonatine i G-dur op. 100 samt en strygekvintet i Esdur op. 97

opmærksomhed i 1958, da den amerikanske pianist Van Cliburn midt under den Kolde Krig vandt noget så ærkesovjetisk som den internationale Tjaikovskij klaverkonkurrence med bl.a Tjaikovskijs koncert på programmet. Spørgsmålet om at lade en amerikaner vinde konkurrencen måtte omkring den sovjetiske leder, der dog mente, at den bedste skulle vinde – og Van Cliburn løb af med sejren. Koncerten kunne hermed få æren af at bygge bro i en kold tid. Det har således vist sig, at hverken internationale konflikter, kazoo, rangler eller babyer kan få bugt med den melodiøse koncert, der dog kan vippe en hærdet pianist som Victor Borge af klaverbænken under indledningsakkorderne…

En ny verden?

1890’ernes New York var i voldsom udvikling og lokkede i tusindvis af immigranter til den pulserende storby, hvor man også havde Metropolitan Operaen og New York Philharmonic. Også komponisten Antonin Dvořák (1841-1904) fik i 1892 et tilbud, han ikke kunne afslå: Dvořák forlod Prag og det tjekkiske landskab for at blive vellønnet direktør for konservatoriet i New York. Det vil sige: Først var han ikke videre forhippet på at drage af sted, men konservatoriet insisterede, tilbød 15,000 dollars årligt og fire måneders ferie.

Dvořák bed på krogen, og det på trods af, at han hermed forlod sit elskede land, venner og familie: Fire børn blev hjemme hos svigermor, medens resten af dem kom med Hr. og Fru Dvořák til den nye verden.

Med stillingen ved konservatoriet i New York frem til 1895 fik han en musikalsk indsprøjtning med alt fra

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 5

Kirkekoncerter Lad julestemningen indfinde sig med Odense Symfoniorkester Messias: 7. - 8. dec. 2011 kl. 19.30, Odense Domkirke Christmas Carols: 14. -15 . dec. 2011 kl. 19.30, Odense Domkirke Køb billet på odensesymfoni.dk (kr. 125,-)

cowboy-dans til afro-amerikansk musik. I et avis-interview gav han udtryk for, hvordan en amerikansk kompositions-tradition skulle baseres på ”negrenes” melodier, og konservatoriet sørgede for at optage studerende af begge køn og blandet ud fra en etnisk betragtning. Én af Dvořáks studerende var søn af en frigiven slave, en studerende, der introducerede ham for spirituals og sange fra plantagerne, og efter sigende studerede Dvořák også de indfødte indianeres sange. Den 9. symfoni fik – umiddelbart før partituret blev trykt – påtagnet en hilsen ”fra den nye verden”.

Dette har ledt til diskussioner af, i hvor høj grad Dvořák reelt var under indflydelse af amerikanske melodier i sit arbejde, eller om han bare gav sine ”tjekkiske” melodier lidt farve af ”den nye verden”.

Man kan sagtens forestille sig ét af temaerne i første sats er den afro-amerikanske spiritual, ”Swing Low, Sweet Chariot”, ligesom andensatsen kunne lyde som en spiritual (Dvořáks sats blev senere omarbejdet til en spiritual-klingende sang, ”Goin’ Home”), og tredjesatsen bobler af indiansk dans, om man vil. Men en anmelder fra New York Herald var ikke i tvivl efter symfoniens debut i Carnegie Hall i 1893: Det er muligt, at ånden er indiansk, men stemningen er böhmisk. Dr. Dvořák kan ikke frigøre sig mere fra sin nationalitet end en leopard kan ændre sine pletter!

Sandheden er måske, at værket er ”multinationalt” – og dette kunne i virkeligheden være essensen af den nye verden?

Programnoter af Rie Koch

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 6

UGENS MUSIKER Odense Symfoniorkester er ”mit” orkester, siger svenskfødte Mats Hedelius, som er den udenlandske musiker, der har været længst i Odense Symfoniorkester.

Han har været en del af obogruppen i snart 38 år, hvor orke-

Dirigent

Alexander Lazarev

Alexander Lazarev Alexander Lazarev er en af Ruslands førende dirigenter. Han dirigerede Odense Symfoniorkester for første gang i 1977, hvor han kort tid forinden havde vundet 1. plads og guldmedalje ved den internationale Karajan-konkurrence i Berlin. Siden er det blevet til mere end 55 koncerter foran Odense Symfoniorkester. Fra 1987 til 1995 var Lazarev både chefdirigent og kunstnerisk leder af Bolshoi Teatret i Moskva. Hans lederskab markerede en periode med stor udadvendt aktivitet for teatret, hvor han stod i spidsen for en række berømmede produktioner og prestigefyldte turnéer. Fra 1992-195 blev han gæstedirigent for BBC Symphony Orchestra og fra 1997-2005 chefdirigent for Royal Scottish National Orchestra. Siden 2008 har han været chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester, og i de senere år har han regelmæssigt dirigeret Philharmonia Orkestret i London og St. Petersborg Filharmonikerne. Hans repertoire spænder fra det 18. århundrede til avantgarde. Listen over verdens førende orkestre, som han har dirigeret, er lang og tæller bl.a. Berliner Philharmoniker, Münchner Philharmoniker, Bavarian Radio Symphony, Royal Concertgebouw, Orchestra Filarmonica della Scala, Orchestra dell’Accademia Nazionale di Santa Cecilia, Orchestre National de France, Oslo Filharmonien, Sveriges Radios Symfoniorkester, NHK Symphony, Cleveland Orchestra, Montreal Symphony og London Philharmonic.

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 7

stret er vokset fra 58 til 73 musikere. Mats er kendt som en fornem fortolker af de mange engelskhornsoloer, der findes i det symfoniske repertoire. Han har studeret hos Radiosymfoniorkestrets legendariske solooboist, Jørgen Hammergaard på Musikhögskolan i Malmø.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

soliST

Foto: Larry Ford

Joyce Yang, klaver Joyce Yang startede med at spille klaver, da hun var fire.

I sine barneår vandt hun flere klaverkonkurrencer i sit fødeland Korea, og som 10-årig startede hun på musikskolen ved Korea National University of Arts. I 1997 flyttede hun med sin familie til USA, hvor hun blev optaget på The Juilliard School i New York, hvor hun fik Dr. Yoheved Kaplinsky som lærer. I løbet af sit første år på Juilliard, vandt hun konkurrencen Pre-College Division, og i 1999 vandt hun Philadelphia Orchestra’s Greenfield Competition, som medførte, at hun i en alder af 12 år optrådte som solist med Philadelphia Orchestra. Joyce Yang fik for alvor international opmærksomhed, da hun som 19-årig vandt Sølvmedalje ved den 12. Internationale Van Cliburn Klaverkonkurrence i juni 2005. Hun havde på dette tidspunkt kun lige afsluttet sit første år på Juilliard og kunne som den yngste vinder i konkurrencens historie føje yderligere to priser til sin samling. Med prisen fulgte et 3-årigt engagement med koncerter over hele USA og en CD-indspilning. Siden fulgte koncerter med førende orkestre i Asien og USA, bl.a. i Lincoln Center og Kennedy Center, New York. I 2006 debuterede hun med New York Philharmonic i Avery Fisher Hall og udgav samme år sit debutalbum med værker af Bach, Liszt, Scarlatti og den australske komponist Carl Vine. Hun færdiggjorde sin eksamen på Juilliard i 2010 og modtog samme år to priser: Avery Fisher Career Grant og Arthur J. Rubinstein prisen. I maj 2011 blev hun hædret med Juillliard skolens pris til alumner, den årlige William Petschek Piano Recital Award. I september 2011 udgav hun soloalbummet ’Collage’. Joyce Yang, som har været Steinway artist siden 2008, har bopæl i New York.

Program 1-12:Layout 1

18/11/11

11:46

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Jakup Lützen Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell (kontrakt) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Judy Hunskjær Olsen (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk