Musikalsk Makkerpar - 8. september 2011

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:10

Side 1

PROGRAM TORSDAG 8. SEPTEMBER 2011 KL. 19.30 Carl Nielsen Salen ¡ Odense Koncerthus Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30

MUSIKALSK MAKKERPAR Felix Mendelssohn Bartholdy: (1809-1847)

Trompetouverture, C-dur, opus 101

Varighed: 8 min.

Ludwig van Beethoven: (1770-1827)

Klaverkoncert nr. 1, C-dur, opus 15 I Allegro con brio II Largo III Rondo. Allegro

Varighed 37 min.

PAUSE

Robert Schumann: (1810-1856)

Symfoni nr. 2, C-dur, opus 61 I II III IV

Sostenuto assai Scherzo. Allegro vivace Adagio espressivo Allegro molto vivace

Varighed: 37 min.

Musik og begejstring for alle

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:10

Side 2

"Hold øje med ham; en dag vil han få verden til at tale om sig" Mozart, da han hørte den 17-årige Beethoven spille

Ungdomsværker

Marianna Shirinyan

Hvornår topper en komponist?

Der er ingen regler eller standardsvar på spørgsmålet om, hvornår en komponist topper. Der er komponister, som skaber deres mest markante værk som ganske unge. Og der er komponister, som bliver bedre og bedre og topper musikalsk som aldrende. En gruppe som engelske Procol Harum har eksisteret siden midten af 1960'erne, og gruppen er stadig på farten og giver koncerter. Deres største hit er indiskutabelt sjæleren A whiter shade of pale, som i øvrigt harmonisk er stærkt inspireret af Johann Sebastian Bach. A whiter shade of pale er gruppens allerførste singleplade-udspil og ligger dermed først i starten af deres snart 50 år lange karriere. Men de har ikke kunnet overgå sig selv siden debuten. En af de nulevende komponister, der ofte har fået sin musik spillet af Odense Symfoniorkester, er Anders Koppel.

Han udtrykker det sådan her:

odensesymfoni.dk

30/08/11

12:10

Side 3

per morten bye

Program 8-9:Layout 1

”Med hensyn til tidlige værker er jeg i den situation, at to tidlige værker - nr. 4 og nr. 21 i min liste over partiturværker, der tæller 150 numre - er mine suverænt mest opførte værker: Toccata, der bliver spillet konstant over hele verden, og min 1.marimbakoncert, der er blevet opført langt over 300 gange.

Men det betyder til gengæld ikke, at jeg betragter de to stykker som mine to bedste værker, selvom jeg stadig er glad for de to stykker. Jeg er helt sikker på, at jeg hele tiden bliver en dygtigere komponist og reviderer derfor fra tid til anden mine ældre værker med den viden, jeg har nu. At være komponist er for mig en livslang uddannelse - der er hele tiden nye lag gemt i det, man kan kalde mysteriet musik” Anders Koppel

Ludwig van Beethoven Beethoven kunne overgå sig selv igen og igen! Hans musik udviklede sig hele tiden. Der er stor forskel på hans tidlige og sene klaversonater. Hans symfonier udvikler sig også over tid. Således sprænger den niende symfoni, som var hans sidste, rammerne for, hvad en symfoni er, både hvad angår varighed og besætning.

Den 9. symfoni spiller over en time, og i sidstesatsen er der både sangsolister og kor, og dermed også tekst.

I aften skal vi lytte til et tidligt værk af Beethoven.

Hans 1. klaverkoncert er komponeret, da han var midt i tyverne, længe før han blev døv, og denne lidelse gjorde ham på én gang bitter og stædig. Klaverkoncerten er meget enkel og temmelig lang. Den er enkel, fordi dens temaer og klange er enkle, melodiøse og nemme at lytte til. Der er ikke de store overraskelser, musikken flyder harmonisk og smukt. Og så er den usædvanligt lang af et ungdomsværk at være. Den spiller næsten 40 minutter. Tager man tidlige værker af komponister som f.eks. Haydn og Mozart, har disse ofte en varighed på under 20 minutter.

I de klassiske instrumentalkoncerter, f.eks. klaverkoncerter, støder vi på ordet kadence. Dels kan ordet betyde selve slutningen af en sats eller et forløb. Men ordet kadence er også betegnelsen for den passage, hvor solisten spiller alene og kan brillere med sin tekniske kunnen: Det virtuose sted. Ofte - og især dengang - improviserede solisten. Men de fleste komponister, også Beethoven, har nedskrevet en kadence, så solisten selv kunne vælge. I tilfældet Beethovens 1. klaverkoncert skrev komponisten faktisk hele tre kadencer. En kort, en ikke helt færdiggjort, og en lang. Ved koncerten i aften spiller Marianna Shirinyan den lange kadence – den synes hun bedst om.

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:11

Side 4

Schumann er måske den mest flygtige komponist i den romantiske periode, og hans musik er skiftevis fabulerende, indadvendt og bombastisk. Han er provokerende original, ofte umedgørlig, og indfangede som ingen anden den uskyldige ånd i den tidlige tyske romantiske litteratur.

Kilde: Aschehougs bog om klassisk musik

Robert Schumann Robert Schumann blev kun 46 år. Han døde som sindssyg på et privatasyl for sindslidende. Her havde han selv valgt at lade sig indlægge i sine sidste leveår. Han komponerede især klavermusik og lieder (sange med klaverledsagelse). Han var sammen med Frantz Schubert den helt store romantiske lied-komponist. Han skrev i langt mindre grad orkesterværker. Til gengæld er disse blevet populære, især hans a-mol klaverkoncert, som er en af de mest elskede og mest spillede klaverkoncerter overhovedet. Det blev til fire symfonier. I aften skal vi lytte til hans 2. symfoni fra årene 1845-46.

Da var Schumann i midten af 30'erne og havde haft nervesammenbrud. I 1843 blev Schumann lærer ved musikkonservatoriet i Leipzig, men han var ikke god i jobbet. Han var sky, indadvendt og led af et vanskeligt sind. Fra 1850 var han stadsmusikdirektør i Düsseldorf, og det gik helt galt. Han havde ikke evner som leder og hans sindslidelser blev værre. I 1854 forsøgte han at tage sig af dage ved at kaste sig i Rhinen. Der er ingen tvivl om, at de stærke følelser og kontraster i hans musik stammer fra hans konfliktfyldte sind.

Schumann har sagt sådan om sin 2. symfoni:

”Jeg skitserede den, mens jeg var psykisk meget lidende. Ja, jeg kan vel sige, at det ligesom var åndens modstand, som her har spillet ind, og hvormed jeg prøvede at bekæmpe min tilstand.

Førstesatsen er opfyldt af denne kamp og den er lunefuld og genstridig” Robert Schumann

odensesymfoni.dk

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:11

Side 5

Programmet til denne koncert foregriber et meget spændende CD-indspilningsprojekt, hvor vi dels har indledt indspilningerne af de fire Schumann-symfonier og dels har påbegyndt en CD med ouverturer af Mendelssohn, altsammen dirigeret af Simon Gaudenz Finn Schumacker

Spørgsmålet er så, om vi kan høre det i musikken. Kan vi høre, at Schumann var sindslidende? Kan vi opleve hans indre konflikter og oprøret i hans sind i musikken?

Jeg synes, at jeg kan høre det i førstesatsen. Den kommer forsigtigt og lidt tøvende i gang. Den har mange løse ender i de første minutter. Temaer og stemninger, der går forsigtigt i gang, og pludselig kommer der så nogle overbevisende og selvsikre steder. Der er hele tiden dynamiske udsving, altså stor forskel på stille og kraftige passager. Men måske er det efterrationalisering og fordi jeg ved, at Schumann var sindslidende.

Det er bl.a. det, der er så spændende ved musik. Det kan opleves på mange forskellige måder. Og alt efter om man kender forhistorien eller ej, kan man som lytter også opleve det helt forskelligt.

Klaveret Beethoven komponerede én opera, og Schumann slet ingen. Han skrev rigtig mange sange med klaverledsagelse. Og netop klaveret kom til at betyde afgørende meget for de to komponister, der begge skrev klaverkoncerter - Schumann dog kun en, der til gengæld er blandt de mest spillede overhovedet. Begge har ligeledes skrevet en lang række værker for soloklaver. Lige fra de allernemmeste små stykker - tænk blot på Beethovens Für Elise - til de mest vanskelige og krævende værker i klaverlitteraturen. Man har kaldt Beethovens klaversonater for "det nye testamente”, hvor det "gamle" var Bachs Das Wohltemperierte Klavier. Beethovens sonater for klaver er en rejse gennem musik fra ganske enkle temaer og satser til komplekse og virtuose kompositioner. De to komponister var i øvrigt ganske interessante for datidens klaverbyggere, som

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:11

Side 6

Blå serie byder på programmer med klassisk symfonisk musik. Du kan høre værker af bl.a. Mozart, Beethoven, Schumann og Dvorák samt bestllingsværker af de svenske komponister Sven-David Sandström og Christian Lindberg.

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

ofte kæmpede om at vinde komponisternes gunst. Der lå en stor reklameværdi i, at de store komponister spillede på et bestemt fabrikat. Et klaver skulle være solidt bygget dengang. Når instrumenterne skulle med på rejse, gik det hårdt for sig, så det at kunne fabrikere et solidt instrument var en kvalitet i sig selv.

Aftenens koncert indledes med et kort værk af Mendelssohn. Det er ikke et af de mest spillede stykker af Mendelssohn, da det er en sjældent opført trompetouverture. Felix Mendelssohn Bartholdy blev født i Hamborg og levede kun fra 1809 til 1847. Da han var helt lille, flyttede familien til Berlin og i 1816 blev Mendelssohn og hans tre søskende døbt. I den forbindelse blev navnet Bartholdy føjet til. Der var mange kulturpersonligheder, der besøgte det Mendelssohnske hjem, og disse besøg og disse personer inspirerede den unge Mendelssohn og var med til at gøre ham til et reflekterende og kreativt menneske. Selv om Mendelssohn levede kort, komponerede han mange værker og i mange forskellige besætninger.

Programnoter af Per Wium

DIRIGENT

Simon Gaudenz

Simon Gaudenz, dirigent Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent er en internationalt efterspurgt dirigent, som har modtaget en lang række priser. I 2009 vandt Simon Gaudenz ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemmeste udmærkelse for dirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:11

Side 7

Download programnoten Til alle koncerter udgiver Odense Symfoniorkester et gratis program. Alle programmer til koncerter i vores abonnementsserier kan downloades fa dage for koncerten. Programmerne er forfattet af Odense Symfoniorkesters erfarne musikformidlere.

han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Han har dirigeret førende orkestre, bl.a. Bayerische Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, og arbejder regelmæssigt med store solistnavne som Gidon Kremer, Barbara Bonney, Victoria Postnikova, Andreas Brantelid m.fl. Simon Gaudenz har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel.

soliST

Marianna Shirinyan

Marianna Shirinyan, klaver Marianna Shirinyan er født i Armenien, men har boet i Danmark siden 2003, hvor hun blev ansat i Esbjerg ensemble. Hun begyndte at spille klaver som 7-årig og er uddannet i Hamburg og på Musikhøjskolen i Lübeck, hvor hun studerede hos Konrad Elser. Hendes karriere blev for alvor skudt i gang, da hun i 2006 var prisvinder ved den internationale ARD Musikkonkurrence i München. Siden har Marianna Shirinyan vundet adskillige internationale konkurrencer. I Danmark har hun bl.a. modtaget Musikanmelderringens kunstnerpris ved en koncert i Tivoli og i 2010 modtog hun P2 Prisen, DR’s nye klassiske kunstnerpris. Marianna Shirinyan har optrådt som solist med en lang række førende tyske og danske orkestre, heriblandt Odense Symfoniorkester. Derudover har hun som kammermusiker medvirket i flere Pro Musica koncerter.

I udlandet har Marianna Shirinyan blandt andet spillet sammen med stjernemusikere som violinisterne Ilya Gringolts og Midori.

Program 8-9:Layout 1

30/08/11

12:11

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Vakant Vakant Sofie Spanget Takkula (kontrakt) Mette Spang Hanssen (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Judy Hunskjær Olsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Vakant Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mads Bückert (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Tom Timofejevs (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk