Schuberts ufuldendte - 7. april 2011

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 1

PROGRAM Torsdag 7. april 2011 kl. 20.00 · Rød Serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet

SChuBERTS UFuLDENDTE Franz Schubert: (1797-1828)

Musik anvendt til skuespillet "Rosamunde, prinsesse af Cypern" Ouverture Skrevet til melodramaet ”Trylleharpen" Balletmusik nr. 1 Allegro moderato Andante un poco assai Balletmusik nr. 2 Andantino

Varighed: ca. 23 min.

Nikolai Miaskovskij: (1881-1950)

Cellokoncert, c-mol, opus 66 I Lento ma non troppo II Allegro vivace Cadenza / Lento come prima

Varighed: ca. 27 min.

PAUSE

Franz Schubert:

Symfoni nr. 8, h-mol "Den ufuldendte" I Allegro moderato II Andante con moto

Varighed: ca. 24 min.

Musik og begejstring for alle

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 2

"Franz Schubert skrev nogle af den klassiske musiks smukkeste melodier, og hans tragisk tidlige død undsiges konstant af hans livsfrodige musik. Han var modnet som komponist allerede som 17-årig, og hans mange værker er præget af en usædvanligt letflydende musik og en rigt varieret musikalsk forestillingsevne" Kilde: Aschehougs bog om Klassisk Musik

Schuberts musik til Rosamunde … et elendigt teaterstykke, der inspirerede Franz Schubert til udødelig musik I 1823 fik Helmine von Chezy’s makværk af et teaterstykke Rosamunde – Fyrstinden af Cypern blot nogle få opførelser på Theater an der Wien. Teksten er, formentlig meget nådigt, gået tabt, men stykket huskes, fordi Franz Schubert (1797-1828) skrev næsten en times musik til det, som den dag i dag regelmæssigt opføres, bl.a. en ouverture, flere hyrdemelodier, to balletter og mellemaktsmusik. Kompositionerne opføres i dag sjældent samlet, og det er meget almindeligt, at man som ved denne koncert kun spiller ouverturen og de to stykker balletmusik. Pudsigt nok er det ikke den ouverture, der blev brugt oprindeligt, men ouverturen til en opera, som Schubert aldrig fik opført, Trylleharpen.

THOMAS GEORGI

Om det var Schubert selv, der foreslog det, vides ikke, men efter nogle år begyndte man at bruge denne ouverture i stedet for en anden ouverture, Schubert havde lånt af sig selv, ouverturen til Alfonso og Estrella. Årsagen til udskiftningen kan være, at ouverturen til Trylleharpen blev publiceret sammen med Rosamundemusikken, og så greb en dirigent chancen og tog den, han bedst kunne lide. Schubert brugte siden temaerne fra Rosamunde-musikken flere gange i sine kompositioner, bl.a. i kammermusik.

odensesymfoni.dk

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 3

1823 var i øvrigt et annus horibilis for Schubert, som efter længere tids hospitalsophold var ruineret. Et musikforlag betalte ham et stort beløb for rettigheder til alle hans tidligere sange, men det hjalp kun lidt. Han forsøgte sig uden succes med musik til flere teaterstykker, og midt i det hele satte han musik til Wilhelm Müllers digtcyklus Die Schöne Müllerin og skrev sange som Der Zwerg, men de blev ikke ’opdaget’ ved udgivelsen. Det kom siden.

Nicolai Miaskovskij, som fik Stalinprisen seks gange… men som sovjetsystemet ikke anede, hvad de skulle stille op med Det var ikke let at være kunstner i det socialistiske Sovjetunionen, hvor kunstens berettigelse lå i at støtte systemet og højne moralen hos landets indbyggere.

Af naturlige årsager var det ikke kunstnernes ide om det sublime, men samtidig havde Sovjetunionen en interesse i at fremvise et højt kulturelt niveau over for resten af verden. Derfor var de vigtigste kunstnere skiftevis inde i varmen og modtog fornemme priser. F.eks. fik Miaskovskij ikke mindre end seks Stalinpriser.

Han var dog under skarp beskydning fra styret, f.eks.

12. februar 1948, hvor regeringsorganet Pravda skrev, at ’kammeraterne D. Sjostakovitj, S. Prokofiev, A. Khathathurian, V. Sjebalin, G. Popov, N. Miaskovskij m.fl., … hvis værker er stærkt præget af nyere, modernistisk borgerlig musik i Europa og USA, hvor den afspejler den borgerlige kulturs hensygnen, en fuldstændig fornægtelse af musikkens kunst, en blindgyde.’ Sådan en salve førte som regel til, at kunstnerne for at kunne producere videre lovede bod og bedring, og blandt Miaskovskijs værker kan man f.eks. finde en hyldest til den røde hærs luftvåben: ’Flyvemaskinerne er i luften’.

Men når Miaskovskijs musik er bedst, er den bare musik. Det er tilfældet i den cellokoncert, han i 194445 skrev til Sviatoslav Knusjtevitj, der var solist ved premieren. Den er i to satser, og karakteristisk er, at mange ikke vil kunne huske temaerne, men til gengæld hurtigt vil kunne genkalde sig stemningen. Det er ikke usandsynligt, at verdenskrigen præger indhol-

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 4

det, der virker dybt melankolsk i første sats. Starten på anden sats med en dramatisk cellosolo river op i sindstilstanden for at falde tilbage i temaerne fra første sats i en overmåde smuk afslutning. Stor kunst med almenmenneskeligt, ikke-kommunistisk, indhold.

Schuberts ufuldendte - der måske ikke er så ufuldendt endda …. men det har ikke noget at gøre med det ufuldendte De fleste komponister efterlader sig ufuldendte kompositioner ved deres død, men mange omstændigheder gør Schuberts Symfoni nr. 8 til noget specielt. Den blev skrevet i 1822, hvor to satser blev færdiggjort i løbet af en måneds tid, og en tredje blev skitseret som klaverstemme. Schubert døde seks år senere.

Hvorfor blev den ikke færdiggjort?

I 1823 forærede Schubert sin komposition til Musikselskabet i Graz, hvis medlem, Anselm Hüttenbrenner, fik den i varetægt. Det holdt han hemmeligt ved Schuberts død. Ja, faktisk i 37 år til 1865, hvor dirigenten Johann Herbeck opdagede, at den fandtes, og spurgte

odensesymfoni.dk

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 5

Schubert døde i en ung alder, men var uhyre produktiv. Han er især kendt for sine Lieder, som han skrev omkring 600 af.

Derudover ni symfonier (herunder den berømte Ufuldendte Symfoni), operaer, klavermusik, kammermusik og kirkelige korværker.

efter den. Hvorfor dette hemmelighedskræmmeri? Var det fordi, Hüttenbrenner havde fået en symfoni i fire satser, men var ’kommet til’ at forlise de to? Et mysterium som dette er guf for musikhistorikere, og der er mange forskellige teorier. En tredje teori har været, at Schubert blev deprimeret over, at tredje sats var ved at blive så dårlig i forhold til de to første; en fjerde, at han simpelthen fandt ud af, at symfonien kun skulle have to satser, fordi de i sig selv var fuldendte, og han kun af konventionelle årsager tog tilløb til en tredje sats. Den sidste teori hævdes ikke mindst af historikere og romantikere, der sammenholder symfonien med et tankespind, Schubert tidligere havde nedskrevet med blyant. Det ligner overspændt bjergmandsromantik á la Tieck og Novalis, men kan kombineres med kompositionen af Den Ufuldendte på underfundig vis.

Man kan selv vælge, hvad man vil tro, men musikken vil være den samme for alle. Man har forsøgt at færdiggøre tredje sats og sågar at komponere en fjerde, men det er ufint mod komponisten, og de to færdiggjorte satser er blandt de mest spillede koncertværker for sig selv. Normale førstesatser er hurtige – det er denne ikke, men den er indtagende melodisk, kærtegner strygerne, lader temaerne cirkulere virtuost mellem instrumenterne og har nogle sindsoprivende tutti. De to satser har næsten samme tempo, men mens første sats er i den meget usædvanlige toneart h-mol, er den anden i den lyse D-dur og klinger trøstigt ud.

Programnoter af Svend Novrup

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:09

Side 6

"Jolanthe er en af mine yndlingsoperaer! Den hører til blandt de sjældent opførte operaer, og derfor glæder jeg mig særligt til denne koncertopførelse med Odense Symfoniorkester, som vi laver i samarbejde med Operaen i Trondhjem" Alexander Vedernikov, chefdirigent Jolanthe: torsdag 5. maj og fredag 6. maj 2011 kl. 20.00

Medvirkende Alexander Vedernikov, dirigent Den russiske maestro og store musikpersonlighed Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall og Kennedy Centret i Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, senest London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, Orchestra Verdi, Milan, City of Birmingham Symphony og the National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

ALEXANDER VEDERNIKOV

Alexander Kniazev, cello Født i Moskva. Begyndte at spille cello som 6-årig med Alexander Fedorchenko som lærer og er uddannet fra konservatoriet i Moskva i 1986. Fortsatte med at studere hos den berømte organist Galina Kozlova og dimitterede som organist fra Nishny-Novgorod Konservatoriet i 1991.

Hædret med flere priser, bl.a. Den Nationale Cello Konkurrence i Vilnius (1977), Den Internationale Cello Konkurrence i Cassado (1979), Den Internationale Tjajkovskij Konkurrence i Moskva (1990) og UNISA Kon-

odensesymfoni.dk

29/03/11

10:09

Side 7

Alexander Kniazev

Program 7-4:Layout 1

kurrencen i Pretoria (1992). Kniazev har arbejdet med kendte dirigenter som E. Svetlanov, Y. Temirkanov, M. Rostropovitch, Y. Bashmet, V. Fedoseyev, M. Shostakovitch, N. Järvi and K. Mazur. Som solist har han givet koncerter med the Royal Philharmonic Orchestra of London, the Bavarian Radio Orchestra, Göteborgs Symfoniker, Het Resedentie Orchest, Orchestre National de France and the Prague Philharmonic Orchestra. Kniazev underviser desuden på konservatoriet i Moskva og giver masterclasses i både Europa og Asien.

PÅ GENHØR TIL Franske Fristelser Torsdag 28. april 2011 kl. 20.00 Fredag 29. april 2011 kl. 20.00 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Johannes Gustavsson Solister: Gitta-Maria Sjöberg, sopran David Danholt, tenor Maurice Ravel: Alborada del Gracioso Ib Nørholm: Symfoni nr. 12 (uropførelse) Claude Debussy: Iberia Jolanthe Torsdag 5. maj 2011 kl. 20.00 Fredag 6. maj 2011 kl. 20.00 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Inna Los, Mikhail Gubsky, Mikhail Kit, Mikhail Backhtadze, Valery Alexeev, Evgenia Segenyuk, Vitaly Panfilov, Pjotr Migunov Kor: Filharmonisk Kor

Gallakoncert med Sarah Chang Onsdag 13. april 2011 kl. 20.00 Dirigent: Giordano Bellincampi Solist: Sarah Chang, violin Billetpriser: kr. 100-240 Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

Program 7-4:Layout 1

29/03/11

10:10

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt) Anne Hall (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Freya Willemoes Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Andreas Jul Nielsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Nicolai Slaatto (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk