Viva Italia - 11. og 12. november 2010

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 1

Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

VIVA ITALIA

Torsdag 11. november 2010 kl. 20.00 · Rød serie Fredag 12. november kl. 20.00 · Hvid serie Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Salen Dirigent: Giancarlo Andretta Solist: Massimo Quarta, violin Respighi: Pini di Roma Respighi: Concerto Gregoriano Respighi: Feste Romane Billetpriser: 80-215 kr.

Billettelefon 63121314

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 2

Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Liisi Kedik (kontrakt)

Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Svend Winsløv Philippe Muriset * Pavel Dolinsky (orlov) Anna Pettersson Heikki Takkula

Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Jan Mathiasson

Basbasun Jesper Rosenkilde

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Knud Erik Jørgensen * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn)

Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt)

Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mikkel Burchardt (kontrakt)

Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 3

Program Ottorino Respighi: (1879-1936)

Pini di Roma Symfonisk digt for orkester (1924) I Allegretto vivace I pini di Villa Borghese II Lento Pini presso una catacomba III Lento I pini del Gianicolo IV Tempo di Marcia I pini della via Appia Varighed: ca. 22 min.

Concerto Gregoriano For violin og orkester (1921) I Andante tranquillo/Allegro molto moderato II Andante espressivo e sostenuto III Finale (Alleluja). Allegro energico Varighed: ca. 31 min.

PAUSE

Feste Romane Symfonisk digt for orkester (1928) I II Il III IV La

Moderato/Molto allegro Circenses Doloroso e stanco Giubileo Allegro giocoso L'Ottobrata Vivo Befana

Varighed: ca. 26 minutter

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 4

Tilbage til fremtiden Italien har været dominerende på det musikalske landkort igennem århundreder med fyrstehoffers madrigalkunst, barokke violinvirtuoser og med smægtende tenorer i populære operaer. Aftenens program er fra en tid, hvor italiensk musik ikke satte dagsordenen.

Ottorino Respighi (1879-1936) var ud af den såkaldte 80’er-generation af komponister fra o.1880, der fulgte i kølvandet på operakoryfæer som Verdi og den næsten samtidige Puccini. En generation, der voksede op i et krigshærget Europa og med diktator Mussolini i spidsen for landet. Mange komponister rundt om i Europa søgte helt nye veje i kaos og byggede musikken op ved hjælp af matematiske formler eller andre tonesystemer til erstatning for den gamle musikalske ”verdensorden”. Respighi gik en anden vej for at få inspiration: Tilbage i tiden - til gammel kirkemusik og barokkens mestre. Det passede godt ind i Mussolini-tidens Italien, hvor Respighi var velanset, hvilket indimellem har givet Respighi et bagstræberisk ry, og det er i dag kun en brøkdel af hans store produktion, der bliver opført jævnligt.

Med på noderne?

Men Respighi var en del af sin samtid. En tid, hvor Stravinskijs berømte Sacre du printemps førte til skandale, og hvor Richard Strauss lod orkesterklangen nå nye højder med en opera som Rosenkavaleren. Respighi selv fik opført balletmusik i London med Diaghilevs legendariske Ballet Russes, og han opsøgte de nye klange og sugede orkestermusikken til sig. Bl.a. fik han undervisning af den russiske mester Rimskij-Korsakov, da han i en periode arbejdede som violinist ved Marinskij Teatret i Skt. Petersborg. Respighi kom også til Berlin, inden han for alvor vendte tilbage til det, der skulle blive hjembyen: Rom. Her blev han professor i komposition og stadig mere fokuseret på at

finde frem til en italiensk symfonisk stil. En stil, der hverken skulle være populær opera eller ”uforståelig” atonal musik, som han ikke brød sig om, og som han sammen med italienske musikkollegaer angreb i et manifest fra 1932. Men hvad var det så, Respighi ville? Ønsket om en italiensk stil førte ham tilbage til fortidens mestre som f.eks. Monteverdi. Han tog værkerne ned fra de støvede hylder og gav dem en ny ”sound”, der passede til moderne koncertsale med arrangementer, der gjorde hans evne til at orkestrere internationalt kendt. Johann Sebastian Bachs værker fik nyt ”liv” i USA med Respighis hjælp, og selv en ”ny” komponist som Rachmaninov bad ham orkestrere egne klaverkompositioner. Respighi selv skrev værker påvirket af de gamle mestre i det, der bliver kaldt ”neoklassisk” stil, men han gav også et bud på en ny musikalsk stil, som man kan høre det i hans symfoniske digte, der skildrer Rom: Et orkestralt sansebombardement, der tager lytteren med på rejse i den gamle by til forskellige steder og tider.

Turen går til Rom Roms Fontæner (1916), første del af den såkaldte romerske trilogi, blev gennembrudsværket.

Efterfølgerne kom i hhv. 1924 (Roms pinjer/ Pini di Roma) og 1928 (Romerske fester/Feste Romane). Med Rom-trilogien viste han sine orkestreringsevner, der har givet ham tilnavnet af at være Italiens Richard Strauss, og verdens dirigentlegender, især landsmanden Toscanini, promoverede musikken. De symfoniske digte blev Respighis visitkort til verden og er det sta-

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 5

dig: Her får man en ”Turen går til Rom” for hele orkesterpaletten!

I værket Roms pinjer (1924) står pinje-fyrretræerne som tavse vidner til forskellige scenarier: Børnene leger sanglege i pinjelunden ved Villa Borghese (1. sats), en scene, der skifter umærkeligt og får en hel anden dyster karakter, da vi nærmer os pinjerne ved katakomberne (2. sats). Her lyder gammel salmesang fra undergrunden som sørgetoner. Herefter går turen videre til pinjetræerne ved Janiculum-højen (3. sats), hvor luften sitrer i fuldmånelys, og en nattergal synger. Alle disse beskrivelser er ud fra Respighis egne introduktioner i partituret, og som noget nyskabende i 1924 inkluderer partituret også elektronik, idet der i satsens sidste takter skal anvendes en ægte ”kunstig” nattergal: En grammofonplade med fugleoptagelse. Den idylliske 3. sats bliver afbrudt af marchtempo: Sidstesatsen skildrer en tåget morgen på den gamle romerske vej, Via Appia, hvor en romersk legion i triumf marcherer mod magtcentrum: Kapitol-højen med trompetfanfarer.

Der er også masser af pompøs messingklang i de Romerske fester (1928). I 1. sats, Circenses, bliver fanfaren uhyggelig skinger og sætter rammen for gladiatoragtige kampe mellem vilde dyr og kristne martyrer i Roms Circus Maximus. 2. sats, Giubileo, foregår i det kristne Rom med pilgrimmenes salmesang og procession. Med 3. sats, l’Ottobrata, er vi til romersk høstfest med folkesang og kærlighed i luften, mens sidste sats, La Befana, skildrer en herligt kaotisk helligtrekongersfest på Piazza Navona med indslag af dans, sang og gøgl i et ”brag” af en fest! En orkestral udfoldelse af dimensioner, der efter sigende fratog Respighi lysten til at skrive for stort orkester umiddelbart efter…

Viva Italia!

Begejstringen for det antikke, militæret og Rom gør det ikke svært at forstå, at Respighis musik faldt i diktator Mussolinis smag, og Respighi var velanset komponist i fascist-Italien. Da BBC for nogle år siden portrætterede komponisten i en radioserie blev sammenkædningen af diktaturet og Respighi så kraftig, at den officielle Respighi-forening følte sig nødsaget til at tage afstand på foreningens hjemmeside. Nogle har faktisk ment, at komponistens mere militaristiske toner indimellem er et syrligt satirisk angreb på diktaturet.

Men måske er den italienske kampånd noget vi andre bare ikke helt opfatter på samme måde som italienerne, der først fik ét Italien efter samlingen i 1871, hvilket også satte sig spor i kampberedt musik af Verdi; og italienerne fejrer stadig 2. juni, Republikkens Dag, med manér: Militærparader, kampvogne og strudsefjer. En Viva Italia-tradition, som danskere med hang til piccolofløjter og nuttede bjørneskindshuer måske har svært ved at forstå?

Concerto Gregoriano Rom-værkerne er Respighis mest opførte værker, mens man ikke så ofte får mulighed for at høre hans Concerto Gregoriano (1921). Det var hans 3. violinkoncert, som han skrev få år efter han var blevet gift med sangerinden og den tidligere elev, Elsa Olivieri-Sangiacomo.

Hun havde introduceret ham for ét af sine specialer: Gregoriansk sang, som netop i begyndelsen af 1900-tallet var blevet genopdaget i Italien. Elsa havde været med på bølgen og Respighi bad hende ofte nynne melodierne.

Så mens andre komponister på denne tid brød med musikkens dur-mol-univers og søgte moderne atonale veje, gik Respighi tilbage til gamle kirketonale melodier. Efter sigende rummer de fleste af hans værker efter 1920 spor af gregorianik, men violinkoncer-

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 6

ten har decideret det kirketonale som grundlag, men stadig med 1900-tals orkesterlyd og harmonier, der har oplevet 1. verdenskrig.

De tre satser er delvist traditionelt opbygget med en langsom 2. sats og en hurtig 3. sats, men hvor man normalt forventer en mere bravouragtig 1. sats, så er der en anderledes eftertænksom tone i begyndelsen, hvor det kirketonale også er meget udpræget, inden orkestret folder sig ud i raffinerede orkesterklange. 2. sats indeholder også en af de gamle kirkemelodier, en påske-sekvens, mens 3. sats, der er mere udadvendt, bygger på et Halleluja.

Respighi anbefaling Respighis produktion er stor: Klaver-, kammer-, orgel-, ballet-musik samt f.eks. sange og opera. Lyt f.eks. til gennembrudsværket Fontane di Roma/Roms fontæner, 1. del af Romtrilogien, der indbragte ham international succes samt det populære orkesterværk Antiche Danze et Arie med afsæt i italienske renæssancetoner.

Programnoter af Rie Koch

Frit Valg Sammensæt din egen favoritserie og få 15% rabat Selvom sæsonen er i fuld gang, kan du stadig opnå abonnementsfordele og få 15% rabat på køb af dine koncertbilletter. Med serien ’Frit Valg’ kan du sammensætte din egen yndlingsserie med minimum 5 koncerter og få 15% rabat. Du vælger frit blandt alle vores koncerter (ikke Den Jyske Opera).

OBS: Salg af 'Frit Valg' sker kun ved personlig henvendelse på telefon 70 20 20 96. Den personlige betjening er din sikkerhed for, at du får de bedste ledige pladser i salen.

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 7

Giancarlo Andretta, dirigent Italieneren Giancarlo Andretta har været chefdirigent i Aarhus Symfoniorkester siden efteråret 2003. Han er uddannet først i hjemlandet i klaver, orgel og komposition og siden i Wien i orkesterledelse og korrepetition Praxis.

Giancarlo Andretta begyndte sin karriere som Solo-korrepetitor og Studieleder ved Wiener Staatsoper og Salzburg Sommerfestspiele.

Dertil var han Studieleder på enkeltproduktioner ved Wiener Konzerthaus, O.R.F Wien og Opera Bastille Paris. I 1994 blev han chefdirigent på operaen i Graz, en post han beklædte indtil 1996, hvor han blev chefdirigent og kunstnerisk leder af Orchestra del Teatro Olimpico i Vicenza indtil 2003. Ved siden af dette var han i 1999 til 2001 chefdirigent for Orchestra Filarmonia Veneta. I 2003 blev han chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester, og han har i august 2007 forlænget sin kontrakt med Aarhus Symfoniorkester frem til 2012.

Giancarlo Andretta har optrådt som gæstedirigent i koncert- og operahuse over hele Europa. Af andre aktiviteter kan nævnes, at Giancarlo Andretta har afholdt flere masterclasses, bl.a. i København, og han har gennem flere år været gæsteprofessor i klaver og korrepetition Praxis ved Musikakademiet i Wien. Derudover har han været dirigent på adskillige CD-produktioner. Giancarlo Andretta blev i foråret 2005 udnævnt til professor i direktion ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Massimo Quarta, volin Den amerikanske Record Guide har beskrevet Massimo Quarta som ’indbegrebet af elegance’. Hans berømte indspilning af den originale version af Paganinis 24 Capricer sætter standarden og er ydermere spillet på Paganinis egen Guarneri Del Gesú violin fra 1742 med tilnavnet “Cannone”. Quartas revolutionerende tilgang til virtuos italiensk musik har vundet et stort publikum verden over og er rost i høje vendinger i den internationale presse. Quarta fik sit internationale gennembrud i 1991, da han vandt den prestigefyldte Nicolo Paganini Internationale Violin Konkurrence’ i Genova. Som en følge af denne ekstraordinære succes, begyndte han sin internationale karriere. Quarta blev for nylig udnævnt til Leder af Fondazione ICO “Tito Schip” i Lecce, og er desuden professor ved Conservatorio della Svizzera Italiana, Lugano.

Program online 11-11 violin:Layout 1

20/10/10

12:22

Side 8

På genhør til Søndagsmatiné Gratiskoncert Søndag 14. november 2010 kl. 11.00 Carl Nielsen Museet · Odense Koncerthus Claude Debussy: Sonate Medvirkende: Pierre Guis, violin.

Ole Kiilerich, klaver Eugéne Ysaÿe: Solosonate Solist: Jovana Vukušić, violin Ludwig van Beethoven: Sonate for violin og klaver nr. 3 i G-dur Medvirkende: Gitana Balaban, violin.

Britt Krogh Grønnebæk, klaver.

TRASH Familiekoncert Lørdag 20. november 2010 kl. 11.30 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Peter Ettrup Larsen TRASH: Simon Sigfusson, Jesper Mikkelsen og Thomas Hamilton Billetpriser: Børn kr. 50,-. Voksne kr. 100,-

Pro Musica koncert Tirsdag 23. november 2010 kl. 20.00 Pro Musica Salen · Odense Koncerthus Gustav Mahler: Klaverkoncert i a-mol Medvirkende: Hana Kovać, violin.

Heikki Takkula, cello. Gertrud Ludwig, bratsch. Karolina Bogus, klaver Alexander Borodin: Strygekvartet nr. 2 i D-dur

Medvirkende: Gitana Balaban, violin.

Ulf Jeppesen, violin. Gregory Aronovich, bratsch. Katarina Bundgaard, cello Antonín Dvořák: Klavertrio i f-mol Medvirkende: Pierre Guis, violin.

Anna Dorothea Wolff, cello. Ole Kiilerich, klaver

Odense Proms Torsdag 25. november 2010 kl. 20.00 Fødselsdagskoncert Fredag 26. november 2010 kl. 20.00 Carl Nielsen Museet · Odense Koncerthus Dirigent: Luke Dollman Solist: Niklas Sivelöv, klaver Værker af Edward Grieg, Sir Henry Wood, Edward Elgar m.fl.

Billetpriser: 80-215 kr.

Se alle vores koncerter på odensesymfoni.dk