Fantasia britanica - 5. marts 2020

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 5. MARTS 2020 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

FANTASIA BRITANNICA Odense Symfoniorkester Dirigent: Nikolaj Szeps-Znaider Solist: Eugen Tichindeleanu Edward Elgar: (1857 - 1934)

Violinkoncert i h-mol, op. 61

I Allegro II Andante III Allegro molto

Varighed: ca. 50 min.

PAUSE

Carl Nielsen: (1865 - 1931)

Symfoni nr. 2, op. 16,

”De fire temperamenter” I Allegro collerico II Allegro comodo e flemmatico III Andante malincolico IV Allegro sanguineo

Varighed: ca. 34 min.

“England - landet uden musik”. Sådan formulerede musikskribenten Oscar A.H.Schmitz det i starten af 1900-tallet. Verdens største imperium, hvor solen aldrig gik ned, havde på trods af sin storhed og mangfoldige kulturer aldrig formået at præsentere en eneste komponist, der kunne mænge sig med Mozart, Beethoven, Vivaldi, Bach, Verdi, Tjajkovskij, Dvořák eller nogen af de andre store komponister. Men hvis der er én ting, vi har lært i løbet af de sidste par år, så er det, at selvom det engelske folk nogle gange skal bruge meget lang tid på at få taget sig sammen til at gøre noget, så skal de nok ende med at få deres vilje.

Og inden The Beatles, Rolling Stones, Led Zeppelin, Pink Floyd, Queen, David Bowie, Radiohead, The Smiths og mange andre fantastiske engelske musikere definerede lyden, udtrykket og standarden for det 20. århundredes musik, var det selvfølgelig Sir Edward Elgar, der banede vejen for den engelske musik.

Elgar var en autodidakt komponist, hvilket var grunden til, at han havde svært ved at bryde igennem med sin musik. Faktisk var Elgar 42 år, inden han fik sit gennembrud med Enigma-variationerne. To år efter i 1901 cementerede han sit talent med det måske bedste eksempel på en national lyd-identitet med Pomp and Circumstance March 1 & 2. De følgende ti år blev Elgar hædret og slået til ridder.

Siden 1890 havde Elgar, der selv var violinist, forsøgt at skrive en violinkoncert, men han var ikke tilfreds og havde derfor kasseret alle sine forsøg. Det blev dog en anden sag, da den østrigske violinist Fritz Kreisler i 1905 udtalte til den engelsk avis Hereford Times, at

Elgar i hans optik var den største nulevende komponist, og at han så ham på lige fod med Beethoven og Brahms; Kreisler ville bare ønske, at Elgar havde skrevet en violinkoncert. Fem år senere stod Fritz Kreisler med London Symphony Orchestra og Elgar på dirigentpodiet og uropførte Elgars Violinkoncert, der var dedikeret til Kreisler.

Elgar satte en stor ære i at dedikere sine værker til venner, familie og bekendte, men faktisk er dette værk dedikeret til mere end én, for på omslaget står der: “Aqui está encerrada el alma de …..” eller på dansk: “Heri hviler …..s sjæl”. Det har været til stor diskussion, hvem denne “…..” er, for der er mange muligheder med fem bogstaver. Naturligvis Elgar selv, derudover Fritz Kreisler og violinisten “Billy” Reed, der fungerede som konsulenter og sparringspartnere under skriveprocessen. Af de mere romantiske bud har man diskuteret Helen Weaver - Elgars første forelskelse - og selvfølgelig hans kone Alice.

Det bedste bud er nok Elgars veninde og mulige elskerinde, Alice Stuart-Wortley, som han, fordi hun delte navn med hans kone, kaldte Windflower. Elgar skrev i sine breve til Windflower, at hun var inspirationskilden og en slags stedmor til koncerten, og en række af de smukke passager i første sats kalder Elgar for Windflower-temaerne.

Koncerten blev en stor succes og er siden blevet opført og indspillet et utal af gange, bl.a. kan det anbefales at høre den fremragende indspilning med aftens dirigent, Nikolaj Szeps-Znaider, som solist sammen med Sir Colin Davis og Staatskapelle Dresden.

Koncerten er berømt og berygtet for sin krævende

NIKOLAJ SZEPS-ZNAIDER OG EUGEN TICHINDELEANU

fingersætninger, sine talrige brug af dobbeltgreb og sine komplicerede løb, der skal udføres med teknisk præcision og den største emotionelle fordybelse.

Derfor glæder det os, at vi for første gang kan spille den storslåede violinkoncert i sin fulde længde med vores eminente koncertmester, Eugen Tichindeleanu, som solist.

EN LILLE OVERSPRINGSHANDLING

Det er sket så mange gange før og siden i historien; man er i gang med et stort og vigtigt stykke arbejde, og pludselig - på nærmest mirakuløs vis - kommer man i tanke om en arbejdsopgave, der både virker mere overskuelig og langt mere underholdende at foretage sig, end det man var i gang med. Inden man har set sig om, er man i gang med at sætte sine bøger i alfabetisk rækkefølge eller at afrime fryseren.

Hjernen har en sær form for humor, når det gælder overspringshandlinger.

For Carl Nielsen var det operaen Saul og David, der var det helt store projekt i 1901. Men det var svært at få operaen færdig, og Nielsens hjerne vandrede videre mod et nyt og lovende projekt, som kunne agere overspringshandling; et værk, der havde rumsteret hos ham længe, nemlig en symfoni nr. 2.

Det kan måske virke irrationelt og kontraintuitivt at begynde på en ny symfoni, når man er i gang med at skrive sin første opera, men i virkeligheden handler det nok mere om, hvordan man er som person.

Og lige præcis den menneskelige personlighed er hele fundamentet - eller undergrunden - for denne symfoni. Nielsen kan med egne ord forklare, hvordan idéen opstod: Anledningen til Symfonien ‘De fire Temperamenter’ fik jeg for mange Aar siden i en Landsbykro på Sjælland. Der hang på Væggen i det Værelse, hvor jeg sammen med min Hustru og nogle Venner drak et Glas Øl, et højest komisk koloreret Billede, som var inddelt i fire Felter, hvori ‘Temperamenterne’ var fremstillet og forsynet med Titler: ‘Den Koleriske’, ‘Den Sangvinske’, ‘Den Melankolske’ og ‘Den Flegmatiske’.

Kolerikeren var tilhest; han havde et langt Sværd i Haanden, hvormed han fægtede vildt ud i den tomme Luft, Øjnene var i færd med at trille ud af Hovedet på ham, Haaret flagrede vanvittigt omkring hans Ansigt, der var i den Grad foretrukket af Vrede og djævelsk Had, at jeg uvilkårligt brast i Latter.

De andre tre var i samme Stil, og mine Venner og jeg morede os hjerteligt over Billedernes naivitet, deres overdrevne Udtryk og komiske Alvor. Men hvor forunderligt Tingene som tingene ofte kan forme sig. Jeg som havde lèt højt og haanligt af disse Billeder, kom i Tankerne bestandigt tilbage til dem, og en skønne Dag gik det op for mig, at disse tarvelige Billeder dog indeholdt en slags Kerne eller Idé, og - ja tænk - oven i Købet en musikalsk Undergrund! Nogen Tid senere begyndte jeg saa at udarbejde første Sats af Symfonien, men jeg maatte jo passe paa, at den ikke fægtede i den tomme Luft og haabede naturligvis, at mine Tilhørere ikke kom til at le, saa Skæbnens Ironi skulle ramme mig i Sjælen.

De Fire Temperamenter Teorien om de fire temperamenter stammer fra antikken, hvor lægen Hippokrates (og senere Galen)

EUGEN TICHINDELEANU

30. APR - KL 19.30 2020

SÆSON ­PRÆSENTATION

I år fejrer vi sæsonstarten med en stor musikalsk fest, hvor vi disker op med små musikalske appetitvækkere fra koncerterne i sæson 20/21.

Købes billetten hjemmefra, får du desuden et glas bobler med i prisen Varighed: ca. 2 timer (inkl. 20 min. pause) PRIS: 190 KR. NØGLEKUNDE: 140 KR./ STUD./UNG: 80 KR.

ODENSESYMFONI.DK

beskrev forbindelsen mellem de fire elementer (ild, vand, jord og luft), de fire kardinalvæsker (gul galde, slim, sort galde og blod) og de fire temperamenter (kolerikeren, flegmatikeren, melankolikeren og sangvinikeren). Tankegangen kaldtes humoralpatologi, og udgangspunktet var, at de fire elementer skulle være i indbyrdes balance. Når kardinalvæskerne var i ubalance, mente man, at man blev syg. Dette er grunden til, at åreladningen blev opfundet (og hyppigt brugt indtil 1800-tallet); ved at tappe syge folk for blod, troede man, at sygdommen kunne fjernes fra kroppen.

Galen havde en teori om, at én af væskerne altid er dominerende i kroppen, hvilket influerer personens temperament. Kolerikeren (gul galde) er den opfarende, dominerende og viljestærke.

Flegmatikeren (slim) er rolig, tilbageholdende og eftertænksom. Melankolikeren (sort galde) er perfektionistisk, indadvendt og fintfølende. Og sangvinikeren (blod) er sprudlende, selvsikker og imødekommende.

Humoralpatologien er naturligvis forældet den dag i dag, men tanken om menneskets temperamenter lever videre. Især i fiktionen kan det ofte være let at anskue karaktererne ud fra disse temperamenter for at forstå deres dynamik. Hvis vi f.eks. ser på Matador, kan man sikkert hurtigt genkende Mads Skjern som kolerikeren, der sætter ting i gang ved at tromle alle over; han er udadreagerende og utroligt selvtilstrækkelig. Katrine er flegmatisk; hun er kontrolleret og beslutsom, og så sætter hun pris på at bremse kolerikeren, når han går over grænsen. Melankolske Maude er fintfølende, tøvende og perfektionistisk; når tingene begynder at gå en lille smule skævt, vælter hele korthuset - desuden er melankolikeren den, der sætter størst pris på kunst.

Og til slut har vi den sangvinske Gitte Graa, der er ubekymret og nydelsessyg; livet flasker sig altid for hende, og hendes charme og glæde smitter alle omkring hende.

Symfonien Nielsen var, som han skrev, bekymret for, at symfonien skulle blive naiv og karikeret. Men faktisk har han en meget mere moderne tilgang til den menneskelige psykologi end billedet i den sjællandske kro.

Hver sats repræsenterer et af de fire temperamenter, og selvom hver sats har et grundtemperament, der kommer til udtryk fra første takt, så er der en stor grad af plasticitet gennem hele symfonien. I stedet for at bruge kassetænkning arbejder man i moderne psykologi med et mere kontinuerligt spektrum; man er ikke enten introvert eller ekstrovert, man er ikke enten koleriker eller flegmatiker; man befinder sig et sted imellem de to poler. Det er denne tankegang, der gør De Fire Temperamenter til et helstøbt værk. Satserne er ikke endimensionelle; de er nuancerede og lader grundtemperamenterne spejle sig i hinanden.

1. sats, den koleriske, er opfarende og lunefuld.

Symfonien starter i 5. gear. Melodien er fra begyndelsen skubbet til de ubetonede slag, og generelt kan man lægge mærke til, hvor mange optakter, der

er gennem satsen; melodier og motiver er ustyrlige, de kan ikke vente med at komme på slaget, de er allerede i gang med at foregribe slagets gang. Satsen starter i 2/4, men de trioliserede rytmer i blæserne trænger sig hurtigt på, og efter en smuk og rolig melodi hos klarinetten skifter satsen til 3/4, hvor den bryske stemning overtages af et længselsfuldt og idealistisk sidetema. De to sindsstemninger kæmper gennem hele satsen om at få overtaget, og til slut vinder det iltre temperament.

Carl Nielsen brød sig ikke om programmusik, alligevel kunne han sjældent dy sig for at konkretisere sin musik. Således er 2. satsen skrevet med et klart motiv: En 17-18-årig ung mand med himmelblå øjne, der ligger og hviler ved en mole. Alt ånder fred og ro i den vuggende natur, indtil der høres et pludseligt brag fra paukerne, der kunne tyde på, at en tønde fra et nærliggende skib er faldet i vandet tæt på manden.

Men det er hurtigt glemt igen, og vandet bliver atter spejlblankt.

3. sats er så inderligt smuk og stemningsfuld. Nielsen bruger det klassiske seufzer-motiv; altså et motiv, der lyder som et suk (hvor tonen går en halv tone ned).

Motivet blev faktisk præsenteret i begyndelsen af 2. sats, men her kommer det virkelig til sin ret. Efter den smukke indledning i strygerne starter sukkemotivet i oboen, det går videre til det engelske horn og videre til violinerne og klarinetten. Hele satsen centrerer sig om dette klagende motiv, selvom fløjten også åbner op for et lysere og meget mere optimistisk sidetema.

Efter den smukke melankoli slutter vi med 4. satsens balstyriske energi. Satsen beskriver med Nielsens ord: “Et Menneske, som stormer tankeløst frem i den Tro, at hele Verden tilhører ham, og at stegte Duer flyver ham ind i Munden uden Arbejde og Omtanke (…) En eneste Gang synes det alligevel, som om der er mødt ham noget virkelig alvorligt; ihvertfald mediterer han over et eller andet, som ligger hans Natur fjernt, og det synes at paavirke ham saaledes, at Slutningsmarchen vel nok er glad og lys, men dog værdigere og ikke saa fjollet og selvtilfreds som i nogle af de forrige Afsnit af hans Udfoldelse”.

Nielsens store overspringshandling tog et år at skrive og gav en masse stress i slutfasen. Det var færdigt den 22. november 1902. Den 28. november havde Saul og David premiere på Det Kongelige Teater, og 1. december dirigerede Nielsen selv uropførelsen af De Fire Temperamenter. Men hvilket temperament, der er mest tilbøjeligt til at lave sit arbejde færdigt i sidste øjeblik, skal være usagt - især når symfonien er så velskrevet.

Programnote af Jacob Kristensen

Dirigent

Instruktør

Scenograf

Kostumedesigner

Lysdesigner

CLAUS EFLAND

PHILIPP KOCHHEIM

EMILY BATES

MATHILDE GREBOT

IB ASP

Mozart

BORTFØRELSEN FRA SERAILLET

ODENSE KONCERTHUS

20. – 21. MAR. Medvirkende: Lina Johnson / Clara Thomsen, Alexander Geller / Sven Hjörleifsson, Guibee Yang, Andrew Dickinson / Martin Lechleitner, Hakan Tirasoglu, Christoph Gareisen, Odense Symfoniorkester

ODENSESYMFONI.DK

MEDVIRKENDE Nikolaj Szeps-Znaider, dirigent Nikolaj Szeps-Znaider er både kendt som en virtuos violinsolist og som dirigent ved verdens førende orkestre. Fra september 2020 tiltræder han stillingen som chefdirigent ved det franske symfoniorkester Orchestra National de Lyon. OS stiftede bekendtskab med Szeps-Znaider i 1992, da han vandt Den Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence blot 16 år gammel. Szeps-Znaider gør fortsat meget for at give andre unge talenter store chancer, bl.a. gennem sit virke som præsident for Carl Nielsen-Konkurrencen og stiftelsen af Nordic Music Academy. Med denne koncert fortsætter vi samarbejdet med Szeps-Znaider om at opføre og indspille alle Carl Nielsens seks symfonier inden vores 75-års jubilæum i 2021.

Eugen Tichindeleanu, violin Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og hos sin mentor Dmitry Sitkovestky. I perioden 2006-2008 blev han som koncertmester inviteret af symfoniorkestret i Granada, Spanien, og i samme periode arbejdede han med Chamber Orchestra of Europe. Efter tre år hos Orchestre National du Capitole de Toulouse har han arbejdet med London Philharmonic Orchestra og Copenhagen Phil.

Om aftenens koncert udtaler Eugen: Jeg har personligt været betaget af dette fantastiske stykke musik, siden jeg var ung og hørte de legendariske indspilninger af Menuhin, Sammons og Heifetz, som jeg stadig holder meget af i dag. Jeg forelskede mig i stykket og lærte det af lyst og nysgerrighed – jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at spille det - rent faktisk er det ikke længe siden, at jeg rev noderne i stykker og smed dem i skraldespanden; jeg troede aldrig, jeg ville få muligheden for at opføre koncerten. Men lykkens gudinde har samlet stumperne sammen.

Så i aften går en drøm i opfyldelse. At spille koncerten er én ting, men at gøre det sammen med Nikolaj Szeps-Znaider er mere, end jeg havde turde håbe på. Nikolaj er en af de få, der har formået at mestre stykket til perfektion, og det er selvfølgelig en ære og et stort pres at opføre koncerten ved hans side - jeg har uendelig respekt for hans musikalitet.

Vores samarbejde i Odense har været glædeligt og givende siden første dag. Han har givet orkestret nogle af de bedste koncerter, og det er en sand glæde at lave musik sammen med ham.

KOMMENDE KONCERTER BONDEKANTATE OG PELLEGRINI PÅ SPANSK 17. marts 2020 - kl. 19.30 BORTFØRELSEN FRA SERAILLET 20. marts 2020 - kl. 19.30 21. marts 2020 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ 29. marts 2020 - kl. 11.00 H.C. ANDERSEN PRISEN 2020 2. april 2020 - kl. 17.00 BEETHOVEN 250 ÅR 16. april 2020 - kl. 19.30 FAMILIESYMF 17. april 2020 - kl. 17.00 MISSA SOLEMNIS 23. april 2020 - kl. 19.30 BEETHOVEN BEETHOVEN BEETHOVEN 28. april 2020 - kl. 19.30 SÆSONPRÆSENTATION 30. april 2020 - kl. 19.30 NORDEN I VERDEN 7. maj 2020 - kl. 19.30 GRØNTSAGSKONCERT 6. juni 2020 - kl. 11.30 13. juni 2020 - kl. 11.30 24. juni 2020 - kl. 11.30 OPERA PÅ ENGEN 2020 28. juni 2020 - kl. 15.00 MOZARTS REQUIEM 28. januar 2021 - kl. 19.30

1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Buur ** Ivar Bremer Hauge ** Aistė Juodagalvytė Christensen ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova (orlov) Ivaylo Dechkoff ** Karoliina Koivisto ** Kirstine Schneider ** Sonia Wiktoria Zajac ** Rebecca Bove ** Bratsch Rafaell Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Sara Wallin ** Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Mads Stevns Uldall **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Eva Vrtacnik (engelskhorn) ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Tobias Larsen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Audun Larsen ** Malte Magnus Nielsen Vendelby ** Kasper Grøn ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK