Uheldige Helte - 6. februar 2020

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 06. FEBRUAR 2020 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

UHELDIGE HELTE Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Andreï Korobeinikov, klaver César Franck: (1822 - 1890)

Den vilde jæger - Le Chasseur maudit

Varighed: ca. 15 min.

César Franck:

Symfoniske Variationer

I Poco allegro II Molto più lento III Allegro non troppo

Varighed: ca. 15 min.

PAUSE

Igor Stravinskij: (1882 - 1971)

Petrusjka

Varighed: ca. 34 min.

I

II

III

IV

The Shrove-Tide Fair Petrouchka´s Cell The Moor´s Cell The Shrove-Tide Fair (Towards Evening)

Samarbejde med Syddansk Musikkonservatorium

Hvis helten på film er for perfekt, har alle færdigheder uden at lære dem først og aldrig begår fejl, kalder amerikanerne ham eller hende for en ”Mary Sue”.

Og en Mary Sue duer ikke som forbillede – hvis vi skal kunne identificere os med en figur og heppe på hans succes, er han nødt til at indeholde elementer af menneskelighed, kunne fejle, udvise sårbarhed og handle ud fra motiver, vi kan genkende i os selv.

Aftenens koncert byder på to fejlbarlige ”uheldige helte”, sat i musik i hver deres ende af Europa, men bundet sammen af deres billedskabende tonemalerier og deres parisiske premierer – spredt ud over 30 musikhistorisk banebrydende år.

På trods af en tidlig karriere som vidunderbarn, er de fleste enige om, at César Franck i virkeligheden først modnedes som komponist meget sent i livet.

En ellers lovende uddannelse i komposition på konservatoriet i Paris blev afbrudt i utide af Franck senior, som hellere så sin søn som turnerende virtuos i fødelandet Belgien. Det blev dog kun til et par års koncertvirksomhed og resulterede i et uvægerligt brud med faderen, da karrieren som koncertpianist begyndte at halte. Et heldigt biprodukt af koncertårene blev dog et møde med Franz Liszt, der opmuntrede unge César til at fortsætte med at komponere.

Og således var komponistgerningen ikke ganske udslukt, men da Franck flyttede hjemmefra i 1846, var han nødt til også at påtage sig undervisningsarbejde og en stilling som organist i den parisiske kirke

PIERRE BLEUSE

Notre Dame de Lorette. Kort efter blev han udnævnt til ”kunstnerisk repræsentant” for den navnkundige orgelbygger Aristide Cavaillé-Coll (ham, hvis berømte orgel i Notre Dame-katedralen forhåbentlig står til at redde efter den store brand i april 2019) i forbindelse med en forfremmelse til organiste titulaire i kirken Sainte Clotilde. Og derfor er der et ’hul’ på godt ti år i Francks kompositoriske output omkring de unge voksenår, mens han koncentrerede sig om at udbygge sin teknik på orglet.

I samme periode blev han udnævnt til orgelprofessor ved konservatoriet i Paris. Og under kælenavnet Père Franck blev César Franck en elsket og højt respekteret lærer for de studerende, som ad åre kom til at omfatte markante skikkelser som Ernest Chausson og Louis Vierne. Der var spændinger i kulissen – de øvrige fakultetsprofessorer knurrede over, at Franck uofficielt underviste lige så meget i komposition som i orgel, at han ignorerede konservatoriets vedtagne dogmer og tekstbøger, og at han slet og ret var for populær blandt de studerende. Camille Saint-Saëns var i Société Nationale de Musique en af Francks erklærede modstandere. Men Franck var godhjertet og tillidsfuldt disponeret og oplevede selv aldrig andet end, at han blev omfattet ved venlighed og varme af sine kollegaer. Det er i hans sidste årti, 1880’erne, at den kreative åre i César Francks kompositoriske output for alvor skal findes, og til denne periode hører begge aftenens to Franck-værker.

C. FRANCK: LE CHAUSSEUR MAUDIT (DEN VILDE JÆGER) Det symfoniske digt Le chasseur maudit (”Den vilde jæger”) fra 1882-83 er inspireret af en ballade af den tyske 1700-talsdigter Gottfried August Bürger. Franck opsummerer selv historien i partituret: Rhingreven begår den fejl at tage på jagtekspedition en søndag formiddag midt i messen og må lide konsekvenserne i form af et vildt ridt over heden, hvor hesten refuserer, jagthornet svigter, og flammer og dæmoner til sidst jagter den skrækslagne greve, mens han flygter igennem natten. Her har vi i sandhed den første af aftenens ”uheldige helte”. Francks musik illustrerer historien med jagthorn og kirkeklokker i begyndelsen, en hektisk jagtscene i midten og dæmonisk forbandelsesmusik fra basuner og tuba til sidst. På trods af - eller måske på grund af - værkets tonemalende effekter og programmatiske indhold blev Le chasseur maudit aldrig en favorit hos Francks egne studerende, der var mere tiltrukket af hans mindre maleriske værker. Men Le chasseur maudit var et øjeblikkeligt hit hos publikum og er forblevet en populær koncertåbner på programmer verden over.

C. FRANCK: SYMFONISKE VARIATIONER Fra et par år senere, 1885-86, stammer de Symfoniske Variationer – egentlig en slags én-satset klaverkoncert – der ofte bliver betragtet som César Francks mesterværk. Musikalsk står variationerne i gæld både til Francks egen flair for improvisation og indflydelsen fra Liszt, der havde opfundet begrebet ”tematisk metamorfose” – det, at et tema langsomt forvandler sig til et andet, således at stor forandring bliver resultatet af næsten umærkelige ændringer (det var den teknik, som minimalisterne senere trak ud i det ekstreme). I virkeligheden er Francks værk et sæt variationer, indrammet af en introduktion og en finale, der er mere end dobbelt så lang som variationerne i sig selv. Værket indledes af en dramatisk og kontrastfyldt dialog mellem selvsikre og frembrusende oktaver i strygerne og drømmende og tøvende indsatser i klaveret. Disse to modstridende stemmer afløses af et lyrisk tema, som Franck lydefrit uddyber i seks variationer. Finalen, der indvarsles af en lang trille i klaveret godt 12 minutter inde og kun er fjernt relateret til de forudgående variationer, er ren dansemusik og et udtryk for uforfalsket, sprudlende glæde.

Foto: Irene Zandel

ANDREÏ KOROBEINIKOV

2021

MOZARTS REQUIEM

28. JANUAR 2021

REQUIEM I D-MOL, WOLFGANG AMADEUS MOZART

Et af musikhistoriens største mesterværker under ledelse af den klassiske musikquiz-konge, Philip Faber.

Sælges til "Early bird-pris" 260 - 295 kr. indtil primo maj 2020.

ODENSESYMFONI.DK

I. STRAVINSKIJ: PETRUSJKA Selvom Igor Stravinskij i en alder af 28 år var en fuldt udviklet kunstnerisk personlighed, allerede da med et distinkt og unikt musikalsk fingeraftryk, er Petrusjka stadig en ung mands værk. Balletten Ildfuglen havde haft en enorm succes, da Sergej Djagilev (balletimpresario og grundlæggeren af Ballets Russes) producerede den på Paris-operaen, og fra 1910 var Stravinskij en berømthed for resten af sit liv. I den afsluttende fase af orkestreringen af Ildfuglen havde han haft en drøm, hvori han havde bevidnet ”et højtideligt, hedensk ritual: en ring af vismænd, der sad i en cirkelformation og betragtede en ung pige, der dansede sig til døde. De ofrede hende for at formilde forårsguden.” Dette scenario skreg selvfølgelig på at blive sat i musik, og Stravinskij begyndte at komponere. Men han stødte på det prosaiske problem, at han godt nok sagtens kunne spille de komplekse rytmer, han havde hørt for sig i sin drøm, men ikke havde nogen anelse om, hvordan han skulle skrive dem ned. Og mens han umiddelbart havde forestillet sig værket som en symfoni, havde Djagilev helt andre idéer, da han hørte Stravinskijs udkast: Han øjnede straks dens potentiale for at blive formidlet i dans, og ivrig efter at gentage Ildfuglens succes opfordrede han Stravinskij til at arbejde videre på Le sacre du printemps – ”Forårsofferet”.

Stravinskij gik i gang med arbejdet, men havde også i kølvandet på Ildfuglen et konkret savn efter at skrive et koncertstykke for klaver og orkester. ”Jeg så for mig et tydeligt billede af en marionetdukke, der pludselig kommer til live og udtømmer orkesterets tålmodighed med en række djævelske kaskader af arpeggioer [akkordbrydninger]. Orkesteret giver igen med gruopvækkende, gjaldende trompeter. Og resultatet er en forfærdende lyd, der strækker sig til sit yderste og kulminerer i den stakkels dukkes sorgfulde kollaps”. Stravinskij kaldte sin marionetdukke for Petrusjka – en tragisk ”uheldig helt” i skikkelse af en dukke, som kan prygles og ydmyges, men ikke slås ihjel, ikke ulig Pjerrot eller Chaplins lille klovn. Og den musik, Stravinskij beskrev, var den, han spillede for den forbløffede Djagilev, da denne kom på besøg hos komponisten i Lausanne og forventede at finde ham hårdt arbejdende på Le sacre du printemps.

Endnu en gang var Djagilev ikke sen til at se geniet – og mulighederne – i Stravinskijs idéer. De to skitserede konturerne af en ballet, blev enige om et gebyr på 1.000 rubler og lagde scenografi og kostumer i hænderne på den berømte kunstner og scenograf Alexandre Benois, der havde bistået Djagilev ved grundlæggelsen af Ballets Russes, samarbejdet med ham om berømte af produktioner som Sheherazade og Les Sylphides, og i øvrigt elsket dukketeater, siden han var dreng. Stravinskij gik glip af et par ugers arbejdstid, da han blev ramt af nikotinforgiftning i februar 1911, men bortset fra det gik samarbejdet glat, og den 13. juni 1911 var

de sidste takter skrevet og Petrusjka blev uropført til endnu en ubestridelig triumf for Stravinskij. Parisorkesteret krævede godt nok lidt overtalelse til en start, og kort efter forsøgte Wienerfilharmonikerne at sabotere deres premiere. (De kunne jo heller ikke vide, at de skulle se meget større skandaler i øjnene, da Stravinskij vendte tilbage med sit forårsoffer et par år senere).

Handlingen udspiller sig i fire scener, den første og den sidste på markedspladsen foran Admiralitetet i Sankt Petersborg en solrig vinterdag i 1830'erne, og de to midterste i det antropomorfiserede dukketeater.

Vi møder folkemængderne, fulderikkerne, de dresserede bjørne, rivaliserende gadedansere, lirekassemænd, trommeslagere og en gammel tryllekunstner, der kommer ned fra sit teater og præsenterer sine tre dukker: Petrusjka, Ballerinaen og Maureren, som han bringer til live ved at berøre dem med sin fløjte. Og imellem disse tre udspiller sig nu handlingens trekantsdrama, hvor Petrusjka elsker Ballerinaen, som dog er mere tiltrukket af Maureren. Rivaliseringen mellem Petrusjka og Maureren glider i sidste scene over i en kamp imellem Petrusjka og hans livgiver, tryllekunstneren. Petrusjka er måske nok besejret, men vil altid hjemsøge sine banemænd. Stravinskij illustrerer hans tvetydige natur med en række skærende tritonusdissonanser (C-dur samtidig med fis-dur), der må have chokeret publikummet i 1911.

Og når balletten ender, sidder vi tilbage med følelsen af måske ikke at kunne være helt sikre på, hvem der egentlig er virkelig, og hvem der ikke er…?

Programnote af Katrine Nordland

FANTASIA BRITANNICA ELGAR OG NIELSEN

CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS

5. MAR 2020 - KL. 19.30

Dirigent: Nikolaj Szeps-Znaider Solist: Eugen Tichindeleanu Elgar: Violinkoncert i h-mol, op. 61 Nielsen: Symfoni nr. 2, op. 16, ”De fire temperamenter”

Pris: A: 295 - B: 225 - C: 150 kr.

Stud./unge: 80 kr.

ODENSESYMFONI.DK

MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Pierre Bleuse er oprindeligt uddannet violinist, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France. I 2010 begyndte han dog et intenst dirigentstudie hos Jorma Panula i Finland og Laurent Gay i Schweiz. Bleuse har siden stået i spidsen for en lang række orkestre heriblandt Utah Symphony Orchestra, Kungliga Filharmonikerna, Orchestre de Paris og Kinas Nationale Symfoniorkester. Bleuse har desuden været medskaber af Musika Orchestra Academy: en inkubator for musikere og dirigenter.

Pierre Bleuse er trådt til som aftenens dirigent, da vores æresdirigent, Alexander Vedernikov, ikke havde mulighed for at komme grundet sygdom i nærmeste familie. Vi glæder os til at se Vedernikov igen d. 23. april til Beethovens Missa Solemnis.

Andreï Korobeinikov, klaver Andreï Korobeinikov startede med at spille klaver, da han var fem år gammel, og allerede tre år senere havde han sin første professionelle koncert på Baku Musikakademiet i Aserbajdsjan. Han blev optaget på Tjajkovskij-Konservatoriet i Moskva i 2001, og han afsluttede sin uddannelse med de højeste udmærkelser fire år senere, blot 19 år gammel - en bedrift han deler med Sergej Rachmaninov, der præsterede det samme i 1892. Efterfølgende har Korobeinikov deltaget i og vundet en række internationale konkurrencer, og han har desuden efteruddannet sig på Royal College of Music i London. Korobeinikov har optrådt i over 30 lande med et hav af anerkendte dirigenter og orkestre.

KOMMENDE KONCERTER SIGURD OG SYMFONI­ORKESTRET 17. - 21. februar 2020 - kl. 14.00 SØNDAGSMATINÉ 23. februar 2020 - kl. 11.00 TO UDØDELIGE 27. februar 2020 - kl. 19.30 FANTASIA BRITANNICA 5. marts 2020 - kl. 19.30 BONDEKANTATE OG PELLEGRINI PÅ SPANSK 17. marts 2020 - kl. 19.30 BORTFØRELSEN FRA SERAILLET 20. marts 2020 - kl. 19.30 21. marts 2020 - kl. 19.30 SØNDAGSMATINÉ 29. marts 2020 - kl. 11.00 H.C. ANDERSEN PRISEN 2020 2. april 2020 - kl. 17.00 BEETHOVEN 250 ÅR 16. april 2020 - kl. 19.30 FAMILIESYMF 17. april 2020 - kl. 17.00 MISSA SOLEMNIS 23. april 2020 - kl. 19.30 BEETHOVEN BEETHOVEN BEETHOVEN 28 april 2020 - kl. 19.30 NORDEN I VERDEN 7. maj 2020 - kl. 19.30 GRØNTSAGSKONCERT 6. juni 2020 - kl. 11.30 13. juni 2020 - kl. 11.30 24. juni 2020 - kl. 11.30 OPERA PÅ ENGEN 2020 28. juni 2020 - kl. 15.00 MOZARTS REQUIEM 28. januar 2021 - kl. 19.30

1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jacob Buur ** Astrid Mikaelyan ** Agnes Hauge Mortensen *** Sonia Wiktoria Zajac *** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Mojzesova Katerina Jelinkova Ivaylo Dechkoff ** Karoliina Koivisto ** Rebecca Bove *** Emilia Blaszczyk *** Kristýna Duchoňová *** Metia Pi Mørup-Larsen *** Alba Catalan Manzano *** Anna-Barbara Thomsen ***

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Eva Vrtacnik (engelskhorn) ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) (orlov) Lovisa Vikenadler **** Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Christina Andersen ** Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Pedersen Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Pernille Nygaard Nielsen *** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen

Bratsch Rafaell Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Marthe Husum ** Zane Sturme ** Ance Lipste ***

Basbasun Alf Vestergaard Nielsen

Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Gabriella Carvalho Silva Fuglsig *** Hannah Pichler *** Marie Anthonioz *** Paulina Horbach *** Filippa Westerberg ***

Slagtøj Audun Larsen ** Per Børge Jensen ** Jonathan Jakshøj ** Malte Magnus Nielsen Vendelby **

Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Andreas Hjorth Jessen ** Vera Agnete Larsen ***

Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Lovisa Wennesz ** Pauke Thomas Georgi

Celeste Ole Bartholin Kiilerich * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger *** Praktikanter fra SDMK **** Akademistuderende fra Carl Nielsen Orkesterakademi

Aftenens koncert bliver optaget og sendt 10. feb. på DR P2

ODENSESYMFONI.DK