Pro Musica - Melodisk Overskud - 24. september 2019

PRO MUSICA MELODISKE OVERSKUD

TIRSDAG 24. SEPTEMBER 2019 KL. 19.30 - PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Francis Poulenc: (1899-1963)

Sonata for Horn, Trompet og Basun FP33a

Varighed: ca. 8 min.

I II III

Allegro moderato (Grazioso) Andante (Très lent) Rondeau (Animé)

Medvirkende: Tone Sundgård Anker, horn; Per Morten Bye, trompet; Robert Holmsted, basun Camille Saint-Saëns : (1835-1921)

Tarantella for fløjte, klarinet og klaver, op. 6 Varighed: ca. 6 min.

Dmitrij Sjostakovitj : (1906-1975)

Fire valse for fløjte, klarinet og klaver, op. 97c

I II III IV

Spring Waltz. Allegretto Waltz Scherzo Waltz. Tempo di valse Waltz Charmaine. Allegretto

Varighed: ca. 10 min.

Medvirkende: Rune Most, fløjte; René Højlund Rasmussen, klarinet; Ida Hovalt Jensen, klaver PAUSE

Ludwig van Beethoven: (1770-1827)

Klarinettrio i B-dur, ”Gassenhauer”, op. 11 I Allegro con brio II Adagio III Tema. Pria ch’io l’impegno. Allegretto

Varighed: ca. 21 min.

Medvirkende: Ida Franck Holm, cello; René Højlund Rasmussen, klarinet; Ida Hovalt Jensen, klaver W. A. Mozart: (1756-1791)

Strygekvartet nr. 19 i C-dur ”Dissonans”, KV 465

Varighed: ca. 30 min.

I Adagio - Allegro II Andante cantabile III Menuetto & Trio IV Allegro

Medvirkende: Stinus Christensen, violin; Jan Erik Schousboe, violin; Martin Jochimsen, viola; Martin Høier, cello

FRANCIS POULENC (1899-1963): SONATE FOR HORN, TROMPET OG BASUN, FP33A (1922) Franske Francis Poulenc var ikke som de andre komponister. Sonater for klaver og strygeinstrumenter kedede ham. Han udforskede hellere utraditionelle instrumentkombinationer og komponerede både sonater for to klarinetter, for klarinet og fagot og sonaten for de tre messingblæsere horn, trompet og basun.

Sonatens tre korte satser har en fransk lethed over sig. Velklang, gode melodier og pudsige indfald, som er blottet for mellemkrigstidens drama og drabelige dissonanser.

Førstesats er et lille potpourri over charmerende dansesatser. Andensats er en sød vuggevise, der bygger på temaer fra førstesats. Finale-rondoen er lys og elegant dansemusik, men har også humor, der giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvorfor er der ikke andre komponister, der har komponeret kammermusik for horn, trompet og basun

ROBERT HOLMSTED

CAMILLE SAINT-SAËNS (1835-1921): TARANTELLA FOR FLØJTE, KLARINET OG KLAVER, OPUS 6 (1857) En Tarantella er en traditionel italiensk dansesats. Ifølge myten kan den energiske og tempofyldte dans uddrive giften fra et bid fra en fugleedderkop (tarantula). Det tror man på, når man hører franske SaintSaëns Tarantella. 6 minutters hvirvlende djævelskab med hektiske skalaløb, arpeggioer, maniske triller og primale skrig. Alt sammen indpakket i indtagende melodier og humoristisk lethed.

RUNE MOST

Et simpelt firetakters tema kører i ring i klaveret. Blæserne sætter ind med spjættende tonekaskader. Selv i den lyriske midtersektion er der konstant et instrument, der farer op og ned ad tonestigen.

Det må forblive ubesvaret, om det lykkes at få edderkop-giften ud. Faktisk vides det ikke, hvorfor Saint-Saëns i en alder af 22 år komponerede sin Tarantella. Svaret er måske, at han simpelthen holdt af ensatsede karakterstykker. Tarantella er i familie med både hans mere berømte Dance Macabre, Rondo Capriccioso og Havanaise.

DMITRIJ SJOSTAKOVITJ (1906-1975): FIRE VALSE FOR FLØJTE, KLARINET OG KLAVER, OPUS 97C (1955) Sjostakovitj er i dag bedst kendt for sin gribende orkester- og kammermusik.

Men hjemme i Sovjetunionen var han i sin egen levetid ligeså berømt som filmkomponist. Sjostakovitj elskede film. Som ung blev han ligefrem fyret som stumfilmsakkompagnatør, fordi han var så fortryllet af en Hollywood-komedie, at han glemte at spille klaver undervejs.

Sjostakovitj komponerede selv musik til 36 spillefilm. Og i 1955 genbrugte han egne filmmusik-temaer til sine Fire valse for fløjte, klarinet og klaver. Filmene er for længst gået i glemmebogen, men musikkens billedskabende, lyriske og charmerende elementer er stadig værd at lytte til.

LUDWIG VAN BEETHOVEN (1770-1827): KLARINETTRIO I B-DUR, ”GASSENHAUER”, OPUS 11 (1797) Gassenhauer er en østrigsk betegnelse for en simpel melodi, som menig mand nynner på gaden (Gasse). En populær Gassenhauer I Wien anno 1797 stammede fra et i dag glemt syngespil af Joseph Weigl.

Beethoven var kommet til Wien få år tidligere og kæmpede ihærdigt for at skabe sig en karriere i musikkens hovedstad. Han vidste, at det ville vække genklang og begejstring at basere sin musik på en Gassenhauer. Det opnåede Beethoven med sine cirkusagtigt muntre variationer over Weigls Gassenhauer i klarinettrioens tredjesats. Om end de to indledende satser rummer en større musikalsk tyngde og kontrastrigdom, så hører også de til blandt Beethovens letteste og mest Mozart-inspirerede satser overhovedet.

Beethoven fortalte efterfølgende, at han blot havde komponeret klarinettrioen for at tjene nogle hurtige penge og få wiener-publikummet til at more sig. Missionen lykkedes, og lige siden har alverdens musikelskere moret sig over at nynne med på Weigls elskelige Gassenhauer.

RENÉ HØJLUND RASMUSSEN

MARTIN JOCHIMSEN

WOLFGANG AMADEUS MOZART (1756-1791): STRYGEKVARTET NR. 19 I C-DUR ”DISSONANS”, KV 465 (1785) ”Hvis Mozart skrev det, mente han det nok sådan”. Komponisten Joseph Haydn tog heldigvis Mozart i forsvar. For indledningens snigende toner skærer så dissonerende mod hinanden, at musikforhandlere sendte partituret retur til forlaget med besked om, at noden indeholdt trykfejl! Indledning har sidenhen givet strygekvartetten sit tilnavn ”Dissonans”. Og Mozart må have glædet sig over Haydns accept, for han havde nemlig tilegnet strygekvartetten til ”Min kære ven Haydn”.

På trods af at Haydn var 24 år ældre end Mozart, var venskabet varmt og respekten stor.

Haydn kaldte Mozart ”Den største komponist der nogensinde har levet”. Og Mozart forgudede Haydns musikalske landvindinger, ikke mindst Haydns banebrydende strygekvartetter, som inspirerede Mozart til selv at prøve kræfter med den ædle genre.

Dissonanskvartetten er blandt Mozarts mest berømte strygekvartetter. De fire satser rummer en klassisk Haydn’sk form og elegance, men Mozart tilfører også genren en grænsesøgende inderlighed, som Haydn næppe ville kunne have fundet på.

Efter den opsigtsvækkende indledning udfolder sig en traditionel og veloplagt sonatesats. Den langsomme andensats er blandt Mozarts mest beåndede overhovedet.

Tredjesats er en nobel menuet. Og finalen sætter et fejende punktum. Dissonanserne vender ikke på noget tidspunkt tilbage. Og det passede nok Haydn godt, selvom han valgte at acceptere den kradse indledning.

MEDVIRKENDE Tone Sundgård Anker, horn Født i Trondheim og uddannet instrumentalpædagog, orkester-, solist- og kammermusiker i Norge, Tyskland og Schweiz hos bl.a professor Francis Orval. Solohornist i Odense Symfoniorkester siden 1996, hvor hun også flere gange har optrådt som solist. Tone har i mange år undervist på Odense Musikskole, MGK, Det Jyske Musikkonservatorium samt Syddansk Musikkonservatorium.

Per Morten Bye, trompet Som 19-årig fik Per Morten Bye stillingen som alternerende solotrompetist i Århus Symfoniorkester. Fra 1996 til 2007 var han 1. solotrompetist i Det Kgl. Kapel kun afbrudt af et år som 1. solotrompetist i Malaysian Philharmonic Orchestra (2001-2002). Siden 2007 har Per Morten været 1. solotrompetist i Odense Symfoniorkester. Han har undervist på Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Robert Holmsted, basun Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med solistdebut i 1996 fra Syddansk Musikkonservatorium, hvor han selv underviser nu.

Robert blev ansat i Odense Symfoniorkester som 2. basun i 1992 og blev to år efter solobasunist. Han har været solist med Odense Symfoniorkester adskillige gange og han har assisteret i et af verdens absolut bedste symfoniorkestre: Berliner Philharmonikerne.

Rune Most, fløjte Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Karl Lewkovitch og hos Prof. Lóránt Kovács i Budapest. Debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1990. Solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og underviser på Syddansk Musikkonservatorium.

Formand for Odense Symfoniorkesters Pro Musica-serie René Højlund Rasmussen, klarinet Uddannet i København og efter en periode i Den Kgl. Livgarde ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989. René Højlund har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder, senest til ‘Grøntsagskoncert’ i august 2017. Han modtog Sydbanks regionale Musikpris i 2010 og Sydbanks nationale musikpris i 2011.

Ida Hovalt Jensen, klaver Uddannet klassisk pianist med diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Ida Hovalt Jensen er en meget flittig benyttet akkompagnatør ogkammermusiker. Hun er en engageret underviser og har været dommer i Steinway klaverkonkurrence flere gange. Hun er ydermere uddannet organist og korleder og er ansat som organist ved Vor Frue kirke, Svendborg og underviser på Svendborg musikskole.

Ida Franck Holm, cello Uddannet fra Det Kongelige- og det Fynske Musikkonservatorium i 1987.

Samme år vandt hun en orkesterplads i Aarhus Symfoniorkester, hvor hun spillede i ca. 20 år, samtidig med at hun underviste og spillede i mindre ensembler og til konkurrencer i udlandet. Ida er nu bosat på Østfyn, hvor hun bl.a. er en del af Ensemble Trialog og FranckDuo. Derudover underviser hun på musikskoler, Ollerup Efterskole og på Syddansk Musikkonservatorium.

Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos professor Peder Elbæk og i Finland på Sibelius Akademiet hos professor Seppo Tukiainen. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000.

Jan Erik Schousboe, violin Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. Blev i 1997 ansat som 3. solospiller i Odense Symfoniorkesters andenviolingruppe.

Martin Jochimsen, viola Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001. Har spillet i flere københavnske orkestre og ensembler, bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005.

Martin Høier, cello Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Torleif Thedèen og på Sibelius Akademiet hos Martti Rousi. Martin har som freelance musiker spillet i alle de københavnske orkestre og været kontraktansat i Odense Symfoniorkester i lange perioder. Han arbejder i det daglige som organist og er tillige ansat som cellolærer på Odense Musikskole og MGK. Efter koncerten inviterer Pro Musica og Odense Symfoniorkesters kunstforening til fernisering og et glas vin.

KOM TIL EN HELT NY KONCERT, DER STØTTER DET VIGTIGSTE, VI HAR I ODENSE SYMFONIORKESTER: VORES MUSIKERE.

Vær med til at støtte en af OS og få en unik koncertoplevelse.

EN AF OS TORSDAG 21. NOVEMBER 2019 KL. 19.30 CARL NIELSEN SALEN - ODENSE KONCERTHUS Dirigent: Eugen Tichindeleanu Solister fra OS: Sofie Qvamme, violin

Victor Sørensen, bratsch

Ragnhildur Josefsdottir, fløjte

Victor Koch Jensen, trompet

Ole B. Kiilerich, klaver

KØB BILLETTER PÅ: ODENSESYMFONI.DK Koncertens overskud går til Odense Symfoniorkesters Studie- og Udviklingsfond.

Fonden har til formål, at støtte de til enhver tid fastansatte orkestermusikere i forbindelse med studieture eller anden form for efter- eller videreuddannelse enten her i landet eller i udlandet Koncerten er lavet i samarbejde med Odense Symfoniorkesters Venner.

24. - 31. OKTOBER 2019

ODENSE I N T E R N AT I O N A L E

O R G E L F E S T I VA L 7 G R AT I S K I R K E K O N C E R T E R 3 KO N C E R T E R M E D E N T R É - M AS T E R C L AS S E S - O R G E L K LU B

facebook.com/OdenseInternationaleOrgelfestival Festivalen er støttet af Frobeniusfonden, Augustinus Fonden, Toyota-Fonden og Odense Kommunes Musikpulje