Pro Musica - 9. april 2019

PRO MUSICA LYSETS OG MØRKETS MESTRE

TIRSDAG 9. APRIL 2019 KL. 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS W. A. Mozart: (1756-1791)

Fløjtekvartet nr. 1, D-dur, KV. 285

I Allegro II Adagio III Rondeau

Varighed: ca. 14 min.

Medvirkende: Lucia Klonner, fløjte; Ivaylo Dechkoff, violin; Esther Mielewzcyk, bratsch; Mette Spang-Hanssen, cello August Klughardt: (1847-1902)

Schilflieder Op. 28

I Langsam, träumerisch II Leidenschaftlich erregt III Zart, in ruhiger Bewegung IV Feurig V Sehr fuhig

Varighed: ca. 15 min.

Medvirkende: Pina Mohs, obo; Marius Ungureanu, bratsch; Anne Mette Stæhr, klaver PAUSE

Dmitrij Sjostakovitj: (1906-1975)

Trio nr. 1 i c-mol, op. 8 Varighed: ca. 12 min.

Medvirkende: Sofie Qvamme, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Karolina Bogus, klaver Dmitrij Sjostakovitj:

Sonate for bratsch og klaver op. 147 I Moderato II Allegretto III Adagio

Varighed: ca. 32 min.

Medvirkende: Rafaell Altino, bratsch; Karolina Bogus, klaver

WOLFGANG AMADEUS MOZART (1756-1791): FLØJTEKVARTET NR. 1 I D-DUR, KV 285 (1777) Det vrimlede med amatørfløjtenister i 1700-tallet. Blandt de mest berømte var Kong Frederik den Store af Preussen og Kong George III af Storbritannien. Derfor var det prestigefyldt for europæiske komponister at skrive fløjtemusik. Kunne man lokke de royale fløjtenister til at spille værkerne, var rigdom og berømmelse i hus.

Mozarts komponerede fire fløjtekvartetter for fløjte, violin, bratsch og cello. Altså en strygekvartet med fløjte i stedet for førsteviolin. Fløjtens rolle er dog så fremtrædende, at værkerne snarere bør sammenlignes med fløjtekoncerter end med strygekvartetter. Det er simpelthen musik, der skal vise fløjtens virtuose, brillante og krystalklare karakter.

Og missionen lykkes til perfektion for Mozart.

Fløjtekvartet nr. 1 blev komponeret under et ophold i Mannheim i 1777. Bestillingen kom fra en lokal fløjtenist, men værket blev hurtigt Frederik den Stores yndlingsværk. Siden da har kvartetten været et hovedværk for alverdens fløjtenister.

Den solskinslyse førstesats er rendyrket spilleglæde. Fløjten er konstant i centrum, og hovedtemaet er blandt Mozarts mest veloplagte melodier overhovedet.

Andensats er en vemodig serenade. Strygernes delikate pizzicato akkompagnerer fløjtens længselsfulde evighedsmelodi, hvis klangskønne elegance vækker mindelser om J.S. Bachs smukkeste satser. Uden pause bryder finalen ud. Den sprudlende, legesyge sats er gnidningsfri perfektion, som kun Mozart kunne komponere det.

LUCIA KLONNER

PINA MOHS

AUGUST KLUGHARDT (1847-1902): SCHILFLIEDER, OPUS 28 (1872) Tysk senromantik har massevis af komponister, som i dag er næsten glemt. August Klughardt er blandt de bedste af dem. Det beviser hans mirakuløst smukke Schilflieder for obo, bratsch og klaver.

Schilflieder betyder Sivenes Sange og bygger på et digt af Nikolaus von Lenau af samme navn. Klughardts værk er ganske vist uden sang. Alligevel står hele digtet noteret over noderne i partituret. Formålet er at understrege vigtigheden af komponistens litterære inspirationskilde overfor musikerne.

Værkets fem satser er musikalske beskrivelser af en vandrers indtryk en aften i naturen.

Den drømmende førstesats beskriver solnedgangen: ”derovre går solen ned og den trætte dag falder i søvn”. Den lidenskabelige andensats beskriver skyerne, der trækker sig sammen, idet det trækker op til regn. Tredjesats er en længselsfuld kærlighedsserenade: ”på hemmelige skovstier, går jeg i solnedgangen og tænker på dig”. Fjerdesats beskriver en sommerstorm: ”sorte skyer samler sig i solnedgangen. O, hvor den bistre vind raserer”. Finalesatsen er en sansemættet beskrivelse af stemningen efter stormen: ”månen spejler sig i det blikstille vand og væver sine lyserøde roser i sivenes grønne krans”.

DMITRIJ SJOSTAKOVITJ (1906-1975): SONATE FOR BRATSCH OG KLAVER, OPUS 147 (1975) Morendo er den musikalske terminologi for Hendøende. Alle tre satser i Sjostakovitjs Sonate for bratsch og klaver slutter med betegnelsen Morendo. Symbolikken er skåret ud i pap.

Sonaten slutter ikke, den dør. Det samme gjorde Sjostakovitj selv få dage efter færdiggørelsen. Sonaten blev komponistens allersidste værk, og han vidste godt selv, at hans dage var talte. Sonaten er en afsked med livet.

Sjostakovitjs dybt originale og personlige tonesprog har gjort ham til en af det 20. århundredes hyppigst spillede komponister. Hans musik vidner om et liv præget af undertrykkelse og dødsangst i Sovjetunionens mest rædselsfulde årtier. Livet igennem frygtede Sjostakovitj, at regimets vagthunde dømte ham til deportation, eller det der var værre. Sjostakovitj udviklede sig til et paranoidt nervevrag. Hans liv var et helvede, og hans sene værker er alle resignerende kommentarer til den brutale verden, som han på en gang klamrede sig til og ønskede at forsvinde fra.

Dødssyg af kræft blev Sonate for bratsch og klaver Sjostakovitjs sidste kunstneriske kraftanstrengelse. Døden er allestedsnærværende i musikken. Den mørkt klingende bratsch forbliver næsten permanent i det dybeste register. Stemningen er dyster, tonematerialet sparsomt. Det er som om, Sjostakovitj kun ytrer det allermest nødvendige i sit musikalske testamente.

SOFIE QVAMME

Førstesats åbner gådefuldt med tyste pizzicato-knips på bratschens løse strenge. Klaverets legato-melodi står i skarpest tænkelige kontrast. Og selvom rollerne byttes rundt flere gange, så mødes instrumenterne aldrig om den samme spillestil. Det er afmagt og isolation sat i musik. Andensats er på overfladen en livlig dans. Men stærke artikulationer, rytmisk intensitet og aggressive dobbeltgreb bevidner, at det snarere er en dødedans.

Den kolossale finalesats er blandt Sjostakovitjs mest introverte og resignerende satser overhovedet. Tiden står stille. Mørke, sorg, angst, død. Undervejs citerer Sjostakovitj flere berømte værker. Mest iørefaldende er begyndelsen på Beethovens Måneskinssonate, som vender tilbage flere gange. Beethoven var Sjostakovitjs store forbillede. Måneskinssonaten er blandt Beethovens mest dystre værker. Ligeledes høres citater fra russiske værker, der beskæftiger sig med en ubarmhjertig skæbne og nært forestående død: Tjajkovskijs Symfoni nr. 4, Rakhmaninovs sang Skæbnen og Sjostakovitjs egen Symfoni nr.

5. Resultatet er svimlende stærkt. På en gang et bittert og afklaret sidste farvel.

Og så slutter det hele med en ren C-dur-klang. Den lyseste og simpleste harmoni af alle.

Komponisten, der levede så angstfuld og horribel en tilværelse, afslutter sit livsværk med et mildt og afklaret suk. Omsider venter den endelige fred.

Programnote af Mathias Hammer

MEDVIRKENDE: Lucia Klonner, fløjte Født i Zwettl, Østrig. Uddannet på Anton Bruckner Konservatorium i Linz og på Universitetet for Musik og Billedkunst i Graz. Fra 20052008 fortsatte hun sin uddannelse på Folkwang Musikhøjskole i Essen, Tyskland hos Prof. Gunhild Ott. Har vundet 1. og 2. pris som solist og kammermusiker ved konkurrencen Prima La Musica samt 2. pris og specialprisen ved konkurrencen Gradus ad Parnassum. Lucia har spillet i Odense Symfoniorkesters fløjtegruppe siden 2008.

Ivaylo Dechkoff, violin Startede sin uddannelse i Blagorodna Tanevas violinklasse og fortsatte på Hochschule für Musik und Darstellende Kunst “Mozarteum” hos professor Ruggiero Ricci. Leder af 2. violingruppen fra 2002-2012 i Orquestra de Cambra de l’Empordà og Orquestra Filharmónica de Catalunya. Spiller ofte på kontrakt ved Odense Symfoniorkester .

Esther Mielewzcyk, bratsch Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist.

Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester.

Pina Mohs, obo Har studeret ved Musikkonservatorium i Hannover og er uddannet ved Musikkonservatorium i Rostock i 2014. Hun tager p.t. en master ved Universität der Künste Berlin. Pina har spillet i flere orkestre bl.a. NDR Radiophilharmonie og Essener Philharmoniker. Pina blev fastansat hos OS i 2018.

Marius Ungureanu, bratsch Som bratschist har han været ansat som alternerende stemmeleder i Tonhalle-orkestret i Zurich, Freiburg Symfoniorkester og Zurichoperaen, og han har turneret med Bamberg Symfoniorkester og Chamber Orchestra of Europe. Den rumænske komponist Dan Dediu har skrevet to bratschkoncerter og flere kammermusikværker til ham. Siden 2010 har han spillet som alternerende solobratschist i Aalborg Symfoniorkester

Anne Mette Stæhr, klaver Solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i 1993. Har desuden studeret i Paris og Freiburg samt hos Dietrich FischerDieskau i München. Udover at varetage mange solist- og kammermusikopgaver er Anne Mette Stæhr akkompagnatør og repetitør, bl.a. for musikkonservatorierne, landsdelsorkestrene og Den Jyske Opera.

Sofie Qvamme, violin Har afsluttet bachelor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København hos Johannes Søe Hansen. Derudover har hun gået på Edsberg Musikinstitut i Stockholm hos prof. Per Enoksson. Efter at have studeret på Edsberg, startede hun på kandidat igen på DKDM, hos prof.

Serguei Azizian. Nu går hun på solistklassen på SDMK i Odense. Sofie vandt tuttiplads i 1.- violingruppen i Odense Symfoniorkester 2014.

Karolina Bogus, klaver Født i Polen. Uddannet på Paderewski Academy of Musica i Poznan, Polen. Modtog i 2002 Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006. Medvirker jævnligt ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter.

Rafaell Altino, bratsch Rafaell begyndte sine musikalske studier i sit hjemland Brasilien. Som 17-årig flyttede han til USA. Han har en bachelorgrad fra New England Conservatory of Music i Boston og en kandidatgrad fra Juilliard School of Music i New York. Hans kammermusiksamarbejder omfatter kunstnere som Nikolaj Znaider, Benjamin Schmid, Ilya Gringolts, Antonio Meneses, Andreas Brantelid, Roland Pöntinen, Marianna Shirinyan samt Henschel og Miró strygekvartetten. Rafaell har en forkærlighed for ny klassisk musik; i februar udgav han en cd med nykomponeret musik for bratschen – en cd, der indløste ham ikke mindre end 6 hjerter i Politikens anmeldelse. I dag får han dog lov til at udfolde sig i et lidt mere klassiske repertoire.

Den 26. april kan Rafaell opleves som solist sammen med både Odense Symfoniorkester og den anerkendte violinist Benjamin Schmid i Benjamin Brittens Dobbeltkoncert for violin og bratsch.

26. APR 2019

Dirigent: Kerem Hasan Solister: Benjamin Schmid, violin, Rafaell Altino, bratsch

STRYGERDUETTER OG DET SYMFONISKE BRUS O D E N S E SY M FO N I O R K E ST E R - O D E N S E KO N C E R T H U S Benjamin Britten: Dobbeltkoncert for violin og bratsch / Arthur Benjamin: Romantisk Fantasi Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 5, e-mol, Op. 64

ODENSESYMFONI.DK