Beethoven og andre musiske rejser - 29. november 2018

Foto: Nikolaj Lund

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS TORSDAG 29. NOVEMBER 2018 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

BEETHOVEN OG ANDRE MUSISKE REJSER Odense Symfoniorkester Dirigent: Conrad van Alphen Solister: Trio con Brio: Soo-Jin Hong, violin; Soo-Kyung Hong, cello; Jens Elvekjær, klaver.

Felix Mendelssohn: (1809 - 1847)

Meeresstille und glückliche Fahrt, op. 27

Varighed: ca. 12 min.

Ludwig van Beethoven: Tripelkoncert, C-dur, Op. 56 (1770 - 1927) I Allegro

II Largo III Rondo alla polacca

Varighed: ca. 33 min.

PAUSE

Andy Pape: (f. 1955)

Rejsen Frem (uropførelse)

I Euterpe – musikken II Thalia – komedien III Kalliope – modet IV Terpsichore – dansen V Urania – naturen VI Erato – kærligheden VII Kleio – historien VIII Melpomene – tragedien IX Polyhymnia – fællesskabet

Komponisten taler kort før udvalgte satser.

Varighed: ca. 45 min.

Det hører til sjældenhederne, at vi kan opleve en nyskrevet dansk symfoni, ikke kun her i Odense, men i det hele taget. Aftenens hovedværk er amerikanskfødte, men pæredanske, Andy Papes store, nye opus omhandlende alle livets rejser, både de fysiske, mentale og følelsesmæssige. Det er stor musik, der ikke er bleg for at kæle for øregangene, men ej heller for at ruske op i os, få os til at trække på smilebåndet eller tage fat dér, hvor det gør allermest ondt. Glæd dig til at blive ført gennem dusinvis af fynske (livs)historier med komponisten selv ved roret og på scenen efter pausen. Men først en rejsebeskrivelse af lidt ældre dato: Når man i dag læser titlen på aftenens ouverture, Meeresstille und glückliche Fahrt, så vil man uvægerligt se det stille vand for sig som noget godt og tro, at der er lykkelig rejse, fordi der er stille; der hersker ro og ingen fare. Men sådan var det ikke på Mendelssohns eller Goethes tid. Enhver, der har læst Carsten Jensens roman Vi, de druknede, kan levende se det dødsensstille hav omkring sig (fra den scene, hvor sommerfuglene lander i øjnene på besætningen for at drikke ferskvand); i tiden inden kunstig fremdrift kunne et blikstille hav være den visse død for det søfarende folk. Det er vinden, der sikrer den gode tur.

CONRAD VAN ALPHEN

Den store tyske digter Johann Wolfgang von Goethe havde selv haft en sådan skræmmende oplevelse med et dødt hav ud for kysten ved Capri i 1787, og det skildrede han i de to digte Meeresstille og Glückliche Fahrt.

Digtene, med deres store modstilling af energier, gav inspiration til adskillige samtidige komponister, men både Beethoven, Schubert og Mendelssohn måtte lide dén tort at blive totalt ignoreret af den store, gamle digter, som vist mente, at hans bevingede ord overhovedet ikke havde brug for musikalsk ledsagelse. Mendelssohn mente på den anden side, i stil med hans Lieder ohne Worte, at musikken ikke havde brug for ordene, og i modsætning til sine forgængere skrev han således i 1828 en rent musikalsk udgave af de billedskabende digte: Strygerne indleder med statisk skønklang: man fornemmer, at det er smukt, men ubevægeligt og dermed potentielt farligt. Brisen ankommer med solofløjten, og herfra går det i stadig tiltagende fart mod land og lise, og vi fornemmer, at vi kommer helt i sikker havn, når vi hilses af trompeternes fanfare, der byder skib og mandskab velkommen ind fra det farlige hav, inden vi tilbydes et sidste blik på det stille.

Glückliche Fahrt Die Nebel zerreissen, der Himmel ist helle, und Aeolus löset das ängstliche Band.

Es säuseln die Winde, es rührt sich der Schiffer.

Geschwinde! Geschwinde!

Es teilt sich die Welle, es naht sich die Ferne.

Schon seh’ ich das Land!

Wolfgang von Goethe, 1796

Meeresstille Tiefe Stille herrscht im Wasser, ohne Regung ruht das Meer, und bekümmert sieht der Schiffer glatte Fläche ringsumher.

Keine Luft von keiner Seite!

Todesstille fürchterlich!

In der ungeheuern Weite reget keine Welle sich.

Foto: Ron Rutten

Beethoven havde som sagt også, allerede i 1815, prøvet kræfter med Goethes to digte, og resultatet var en vidunderlig lille kantate af højeste karat, som desværre næsten aldrig bliver spillet, da den kræver omtrent samme udtræk som hans 9. symfoni, men kun varer små 9 minutter; ikke just noget økonomisk valg i programlægningen. Det er dog virkelig ærgerligt, for den lille perle er fuldt på højde med det allerbedste fra mesterens hånd (lytteanvisning hermed givet videre). Beethoven havde sendt sit fremragende værk til Goethe, men fik ikke svar, og selv om han rykkede for en reaktion, kom der aldrig nogen; tænk at have klasse til at ignorere Beethoven!

TRIO CON BRIO

Foto: Nikolaj Lund

Men i mange andre henseender havde Beethoven held med sine tilegnelser og indsmigrende kompositioner, og det er aftenens næste stykke et pragteksemplar på. Da Ærkehertugen af Østrig, den purunge Rudolph, dukkede op blandt klavereleverne hos Beethoven, vidste han, at han havde nået de højeste cirkler. Den unge mand var et yderst behageligt bekendtskab, og dertil faktisk en talentfuld musiker.

For at få den unge pianist til fremstå i det bedst mulige lys, komponerede Beethoven et bravourstykke til ham, som han lige netop kunne overkomme i en alder af 16 år: en usædvanlig koncert med hele tre solister, hvor klaverstemmen var forklædt så godt i de to andre solostemmers virtuositet, at den unge mand

fremstod som en lysende stjerne på tangenterne.

Koncerten har på ingen måde de andre instrumentalkoncerters kompleksitet eller dybde, men når den forløses af en pragtfuldt sammenspillet klavertrio som i aften, så fremstår den som en funklende perle i sit sande antræk: som en klavertrio med højtaler i form af et orkester. Så nyd samspillet mellem disse blændende musikere og den særlige lyd af forstærket kammermusik – og læg især mærke til cellistens heroiske indsats.

Beethoven og Rudolph forblev i øvrigt nære venner til komponistens død. Ærkehertugen, der også senere blev ærkebiskop, var uden sammenligning Beethovens største støtte, både økonomisk og åndeligt, og så store og vægtige værker som 4. og 5. klaverkoncert, klaversonaterne "Das Lebewohl" og "Hammerklavier", violinsonaten i G-dur, klavertrioen "Ærkehertugen", Missa solemnis og ikke mindst Beethovens allersidste fuldførte værk, strygekvartetten "Grosse Fuge" er tilegnet den fornemme ven og elev - i øvrigt den eneste, Beethoven nogensinde underviste i komposition. Og havde det ikke været for Rudophs utrættelige arbejde for at fremme Beethovens karriere, så havde vi nok haft betragteligt færre værker at glæde os over fra den store mesters hånd – og aftenens særegne trippelkoncert var startskuddet til at dette. Så også herfra skal lyde en dybfølt tak til den talentfulde, unge adelsmand, der i øvrigt døde alt for tidligt af et svagt hjerte kun 4 år efter sit store idol, men som evigt lever videre i nogle af de største værker på det klassiske repertoire.

Programnote af Ole Bartholin Kiilerich Andy Pape skriver om REJSEN FREM: ”For mere end 2 år siden blev Statens Kunstfond og Odense Symfoniorkester enige om at ansætte mig som huskomponist i forbindelse med projektet ”Musiske Rejser”. Kernen i projektet var at lave et cyklisk forløb, hvor musik blev skabt på baggrund af fynboernes historier. Det cykliske består dels i, at ens historie kommer tilbage til én (og andre) igennem musikken – men også i den måde, vi indsamlede historierne på. At historier, som blev til musik kunne inspirere til nye historier, som blev til ny musik.

Vi startede således i januar 2017 med at arrangere et spisefællesskab for musikere fra Odense Symfoniorkester. Vi samlede 19 historier over et godt måltid mad, og de blev omdannet til et værk for kammerorkester, ”Rejsen Tilbage”. Dette værk, sammen med anden musik, ledsagede de egentlige 7 spisefællesskaber som fandt sted i Faaborg, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Vollsmose, Odense og Glamsbjerg i november 2017. Her samlede vi over 150 historier, som jeg har forvandlet til den ni-satsede symfoni ”Rejsen Frem”.

Ni satser, fordi projektets titel, ”Musiske Rejser”, for mig handler om rejsen med muserne. Disse ni græske gudinder, som siges at have med alt det, vi kunne kalde ”inspiration” at gøre. Et begreb, som de fleste længes efter at finde.

De ca. 150 historier har jeg grupperet hos de ni musers spidskompetencer: musikken, komedien, modet, dansen, naturen, kærligheden, historien, tragedien og fællesskabet. Nogle af historierne er blevet ret ”ordret” oversat til musik, såsom Jørgens historie om radiogrammofonmøblet, som han voksede op med, og hvis lyd symfonien indledes med, eller Hannes historie om sit elskede klaver, som nærmest har fulgt hende hele livet, men som måtte kasseres til sidst, da klaverstemmeren nægtede at stemme det mere. Eller Pouls meget kortfattede men dybfølte kærlighedserklæring til klokketårnet i Faaborg. Lyden af den historie kommer i sidste sats; Polyhymnia.

Nogle af historierne er mere abstrakte i deres oversættelse. Som f.eks. Britts tragiske historie om sin elskede mand, Jørgens alt for tidlige død, som har fået klang i ottende sats, Melpomene. Eller Sannis historie om sin autistiske søn i fjerde sats, Terpsichore.

Nogle af historierne har inspireret mig til en enkelt sats, nogle breder sig over flere satser, for eksempel Channs historie om at komme til Danmark som bådflygtning fra Vietnam i 1980erne, som rummer både mod, kærlighed og historie. Jeg kan blot sige at alle 150 historier er med i musikken på én eller anden måde, og jeg tror, at selv om man ikke har været med til at fortælle en historie ved vores syv spisefællesskaber, vil man kunne finde sine egne historier i musikken. For musikken kan rumme mange historier på en gang, og i modsætning til det talte sprog er musikken ikke nogen entydig størrelse. Noget, som kan være en tiltrængt oase i vores kontrollerede og rationelle hverdag.

God lytning, og fortæl endelig den historie, du hører, til én, der er dig nær.”

MEDVIRKENDE Conrad van Alphen, dirigent Den hollandske/sydafrikanske dirigent Conrad van Alphen er lige så kendt for sin iværksætterånd og grundige forberedelse som for sin følsomhed, visioner og friskhed. Conrad blev født i Pretoria, Sydafrika, i 1963. Efter musikstudier her flyttede han til Holland i en alder af 26 år, hvor han fik stilling som bassist ved radiosymfoniorkestret i Hilversum og Beethoven Akademiet, Antwerpen. Samtidig studerede han direktion hos Eri Klas og Roberto Benzi.

Som gæstedirigent arbejder Conrad sammen med nogle af verdens mest anerkendte orkestre, som Montreal og Svetlanov Symfoniorkester, Bruxelles, Bogotá og Moskva Philharmonics, Bochumer Symphoniker samt Symfoniorkesteret i Gran Teatre del Liceu i Barcelona. Ved begyndelsen af det nye årtusinde grundlagde Conrad Sinfonia Rotterdam, hvor han fortsat er chefdirigent og kunstnerisk leder.

Orkesteret spiller koncerter i de Doelen i Rotterdam, i Nieuwe Kerk i Haag og i Royal Concertgebouw i Amsterdam. Under Conrads ledelse er det blevet et internationalt anerkendt ensemble, har lavet anerkendte indspilninger og har turneret i Mexico, Brasilien, Colombia, Chile og Rusland.

Trio con Brio anerkendes som en af verdens førende klavertrioer og kan snart fejre 20 års jubilæum. I den anledning udgiver Orchid Classics en indspilning af Beethovens komplette klavertrioer. I samme anledning er trioen i denne sæson Ensemble in residence hos OS. Trioen blev skabt ud fra en ide om "musikalske par" - af de to koreanskfødte søstre, Soo-Kyung Hong (cello) og Soo-Jin Hong (violin), med Soo-Kyung og hendes mand, den danske pianist Jens Elvekjær. De blev hurtigt kendte for deres friske og moderne tilgang til kernerepertoire og vandt næsten alle de store konkurrencer for klavertrio. I dag spiller de regelmæssigt i verdens førende koncertsale blandt andre Carnegie Hall, Lincoln Center, Wigmore Hall, Berlin Pierre Boulez-Saal, Concertgebouw og mange flere. SooJin spiller på en Andrea Guarneri violin og Soo-Kyung spiller på en Grancino cello. Jens er Danmarks første Steinway-pianist.

Andy Pape, komponist Født 1955 i Hollywood, Californien, flyttede Andy Pape til Danmark i 1971. Pape har studeret ved Musikvidenskabeligt Institut i København 197577, og derefter komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium under prof. Ib Nørholm, og afsluttede med diplomeksamen i 1985. Andy Pape har været leder for musikafdelingen på Kunsthøjskolen i Holbæk 1987 – 1993. I øjeblikket arbejder han udelukkende som freelance komponist. Andy Pape har modtaget impulser mange steder fra, og i hans musik kan spores påvirkninger fra så forskellige områder som avantgarde, performance theatre, jazz- og rockmusik. Det at mestre flere genrer må siges at være en af Papes varemærker. Pape har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1987 såvel som i 1993. Han har også modtaget Edition Wilhelm Hansen komponistpris 1994. Pape har været Randers Statsensembles huskomponist i sæsonen 2003-2004. Pape har været huskomponist hos Den Fynske Opera i perioden 2011-2014. Stillingen afsluttedes med helaftensoperaen ”Andre Bygninger”, som vandt Reumertprisen for bedste opera, 2015.

MUSISKE REJSER Tak til Thomas Pape og Bo Thaysen Lerche for deres hjælp med at optage lyden af Faaborg Klokketårn Rejsen Frem: Tilegnet, med kærlighed, den tiende muse; min egen Lisbeth. /Andy Projektet er støttet af:

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Sigrun Edvaldsdottir ** Aisté Juodagalvyté ** Emily Fowler ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Vakant Jevgenij Skuratovskij ** Raimund Eckertz ** Veronika Mojzesova** Ivaylo Dechkoff ** Katerina Jelinkova ** Bratsch Rafaell Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen (orlov) Malte Bjerkø ** Cello Michaela Fukačová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula (orlov) Anne Hall ** Mihai Fagarasan ** Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs (orlov) Maria Frankel Poul Jensen Find * Jens Krøgholt Andreas Hjort Jessen **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (orlov) Julia Bremm ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Maria Lundbak ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Leo Ferris Gomez ** Horn Tone Sundgård Anker Vakant Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Andrius Ksanas ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen (orlov) Jakob Sandberg ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Vakant Joost Schelling ** Pauke Thomas Georgi Slagtøj Finn Christensen Kasper Grøn ** Malte Magnus Nielsen Vendelby ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger Projektleder (Musiske Rejser) Stinne Sønderkjær Vium

DR P2 SENDER KONCERTEN LIVE

ODENSESYMFONI.DK