Pro Musica - 10. april 2018

PRO MUSICA

– RUSSISKE FORBINDELSER OG FRANSK VEMOD TIRSDAG 10. APR 2018 KL. 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Sergei Rachmaninoff: Trio élègiaque nr. 1 i g-mol I Lento Lugubre (1873-1943)

Varighed: ca. 14 min.

Medvirkende: Kazimierz Skowronek, violin; Katarina Bundgaard Altino, cello; Karolina Bogus, klaver Claude Debussy: (1862-1918)

Sonate for fløjte, bratsch og harpe L. 137

I Pastorale. Lento, dolce rubato II Interlude. Tempo di menuetto III Finale. Allegro moderato ma risoluto

Varighed: ca. 17 min.

Medvirkende: Rune Most, fløjte; Martin Jochimsen, bratsch; Maria Boelskov Sørensen, harpe PAUSE Pjotr Tjajkovskij: (1840-1893)

”Souvenir de Florence” sekstet op. 70 i D-dur

I II III IV

Allegro con spirito Adagio cantabile e con moto Allegretto moderato Allegro con brio e vivace

Varighed: ca. 34 min.

Medvirkende: Eugen Tichindeleanu, violin; Sofie Qvamme, violin; Marius Ungureanu, bratsch; Victor Sørensen, bratsch; Michaela Fukačová, cello; Katarina Altino, cello

SERGEJ RACHMANINOFF (1875-1943): TRIO ÉLÈGIAQUE NR. 1 I G-MOL (1892) Rachmaninoff er den største komponist, der nogensinde har levet. I hvert fald målt i centimeter fra fodsål til pandeben. To meter russisk jernmand med en næve så enorm som en sibirisk skovhuggers. På klaveret kunne Rachmaninoff spille en oktav plus en sekst i ét greb. Han øvede sig 10-12 timer hver dag. Aldrig for sjov. Altid for alvor. Russisk selvhøjtidelig alvor.

Men bag det barske russiske ydre gemte sig en sårbar kunstnersjæl. For sådan er den russiske mentalitet også. Folkemusikken står i mol, tragedien ligger på lur. Trio Élègiaque stiller maksimale tekniske krav til musikerne. Men bag det virtuose ydre, gemmer sig et elegisk mørke. Strygerne danner bagtæppe for klaverets afgrundsdybe klagesang.

Et lysere alternativ foreslås. Men ak, det hele ender 12 minutter senere i en formørket begravelsesmarch. Det er og bliver musik med dødsfald i ascendanten.

Rachmaninoffs store idol var Tjajkovskij, der havde komponeret en klavertrio så storladen og elegisk, at den russiske folkesjæl fosser ud af hver eneste takt. Rachmaninoffs klavertrio har ikke bare den hjertegribende atmosfære til fælles med Tjajkovskijs Klavertrio. Hovedtemaet er direkte hentet i mesterens værk. Dette er en hyldest til Tjajkovskij.

En dødsmærket hyldest.

Tjajkovskij døde året efter. Samtidig blev Rachmaninoff ramt af den depression, der forplantede sig i hans musikalske DNA resten af livet. Man skulle tro, at den store russer tog forskud på sorgerne i ungdomsværket Trio Élègiaque.

KAZIMIERZ SKOWRONEK

RUNE MOST

CLAUDE DEBUSSY (1862-1918): SONATE FOR FLØJTE, BRATSCH OG HARPE, L. 137 (1915) 1915 var et hårdt år for Debussy. 1. Verdenskrig rasede om ørerne på ham, og han havde fået konstateret den kræftsygdom, der få år senere kostede ham livet. Sonate for fløjte, bratsch og harpe klinger heller ikke lige så luftig og ubekymret, som Debussys tidligere værker. Impressionismen har fået rynker i panden.

Førstesats er som en uvirkelig drøm. Det er, som om substansen udebliver. Alt er fragmentarisk og dør ud, før det for alvor får liv. Andensats er mere bekymringsløs. Men hvor er fundamentet og instrumenternes fællesskab? Tredjesats er den mest genkendelige Debussy-sats. De asiatiske skalaer, luftige klange og uforudsigelige rytmiske mønstre får periodisk lov at titte frem. Men det ændrer ikke på, at sonaten er et udtryk for Debussys sene stil, der er så alvorstung og hjertegribende.

Den overraskede også ham selv: ”Musikken rører mig. Den er skrevet af en Debussy, jeg ikke kan genkende.”

PIOTR TJAJKOVSKIJ (1840-1893): ”SOUVENIR DE FLORENCE”, STRYGESEKSTET I D-MOL, OP. 70 (1890) Tjajkovskij var gift én gang. Ægteskabet varede tre uger. Det eneste Tjajkovskij tog med derfra var et nervesammenbrud. Giftermålet var nemlig hans desperate forsøg på at skjule sin livslange hemmelighed: Han var homoseksuel. Tre uger efter vielsen i 1877 gik Tjajkovskij i hundene, forsøgte selvmord og blev sendt på rekreation i Italien. Han så aldrig hustruen igen.

Og så førte miseren alligevel to gode ting med sig: Tjajkovskij grundlagde en livslang kærlighed til Italien, og en anden kvinde fik medlidenhed med ham. Hun hed Nadezhda von Meck, og hun blev kvinden i hans liv. Nadezhda von Meck var en stenrig enke og mæcen, der ville støtte den nødstedte komponist både moralsk og økonomisk. De sidste 15 år af Tjajkovskijs liv var von Meck hans nærmeste sjælsbeslægtede. Han betroede sig til hende, komponerede sine storværker til hende og nød godt af hendes rundhåndede donationer.

Hun kendte Tjajkovskij bedre end nogen anden. Hun vidste, at deres forhold ikke måtte blive fysisk. Derfor var betingelsen for hendes venskab, at de to aldrig skulle mødes. I 15 år var de i daglig kontakt, men de mødtes aldrig. Hun ville ikke se ham i øjnene. Tjajkovskij accepterede gladelig. Hun var en kvinde lige efter hans hoved!

I pauserne i arbejdet med sine skæbnebetonede symfoniske storværker, tog Tjajkovskij til Italien, nød vinen, varmen og anonymiteten. Nadezhda von Meck finansierede turene og krævede intet til gengæld. I 1890 gik turen til Firenze. Alt var fryd og gammen indtil von Meck skrev, at hun var syg. Tjajkovskij ville glæde hende med kammermusik, der kunne

spilles hjemme i hendes herskabelige stuer. Hjemvendt fra Italien og med støvlelandets indtryk til op over begge ører, komponerede han sin minder fra Firenze, Souvenir de Florence, for strygesekstet.

Den italienske påvirkning ligger mest i værkets solvarme atmosfære. Ingen italienske folkemelodier, intet der leder tankerne mod da Vincis gamle by. Men veloplagtheden og den - for Tjajkovskij - så sjældne optimisme er givetvis hentet i hans sindstilstand ovenpå rejsen. Åbningstemaet er en af kammermusikrepertoirets mest medrivende indledninger. Den stråler af sydens sol. En melodi så inspireret som kun Tjajkovskij kunne skrive dem. Og med et konstant vokseværk. Musikken begynder på toppen og insisterer alligevel på at vokse opad. Andensats’ indsmigrende violinmelodi udvikler sig til en duet med celloen, som var det en operascene uden sangere. Den efterfølges af tredjesats’ bekymringsløshed, inden finalen på bedste spillemandsmanér sender minderne fra Firenze mod et uimodståeligt klimaks.

Tjajkovskij havde ikke mange kvinder i sit liv. Og de fleste var en katastrofe.

Men Nadezhda von Meck var hans engel. Og hans strygesekstet til hende stråler af den glæde, hun fyldte ham med.

Programnote af Mathias Hammer

EUGEN TICHINDELEANU

MEDVIRKENDE: Kazimierz Skowronek, violin Kazimierz Skowronek har været ansat i Odense Symfoniorkester som 2. koncertmester siden 1994. Han er uddannet i Katowice og Krakow i Polen og på Hochschule für Musik Heidelberg-Mannheim i Tyskland. Kazimierz har vundet flere internationale priser i bl.a. Polen og Australien.

Kazimierz underviser, på deltid, ved Academy of Music i Katowice hvor han har titel af professor.

Katarina Bundgaard Altino, cello Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Fik sin første kontrakt hos Aarhus Symfoniorkester i 1997 og har siden assisteret i Den Kgl. Opera, Stockholm. Kom til Odense Symfoniorkester som konstitueret 3. solospiller og vandt konkurrencen som 3. solospiller i 2009.

Karolina Bogus, klaver Født i Polen. Uddannet på Paderewski Academy of Musica i Poznan, Polen. Modtog i 2002 Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006.

Medvirker jævnligt ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter.

Rune Most, fløjte Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Karl Lewkovitch og hos Prof. Lóránt Kovács i Budapest. Debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1990. Solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og underviser på Syddansk Musikkonservatorium. Formand for Pro Musica.

Martin Jochimsen, bratsch Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001. Har spillet i flere københavnske orkestre og ensembler, bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005.

Maria Boelskov Sørensen, harpe Maria er solistuddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos docent Sonja Gislinge, og som Fulbrighter hos Professor Susann McDonald i USA. Efter sin debut har hun spillet solo-, kammer- og orkesterkoncerter i hele Danmark og i 27 lande på 3 forskellige kontinenter. Hun har periodevist været på kontrakt i Det Kongelige Kapel og i Storstrøms kammer-ensemble, og har været i Odense Symfoniorkester siden 2015.

Eugen Tichindeleanu, violin Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Uddannet på Musikakademiet i Bukarest. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Eugen vandt i 1999 konkurrencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008 Sofie Qvamme, violin Har afsluttet bachelor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København hos Johannes Søe Hansen. Derudover har hun gået på Edsberg Musikinstitut i Stockholm hos prof. Per Enoksson. Efter at have studeret på Edsberg, startede hun på kandidat igen på DKDM, hos prof.

Serguei Azizian, hvor hun nu har et år tilbage. Sofie vandt tuttiplads i 1.violingruppen i Odense Symfoniorkester i september 2014.

Marius Ungureanu, bratsch Som bratschist har han været ansat som alternerende stemmeleder i Tonhalle-orkestret i Zurich, Freiburg Symfoniorkester og Zurichoperaen, og han har turneret med Bamberg Symfoniorkester og Chamber Orchestra of Europe. Den rumænske komponist Dan Dediu har skrevet to bratschkoncerter og flere kammermusikværker til ham. Siden 2010 har han spillet som alternerende solobratschist i Aalborg Symfoniorkester Victor Sørensen, bratsch Victor Sørensen begyndte at spille violin som 5-årig og skiftede først til bratsch i sin konservatorietid. I 2013 blev han optaget på kandidatuddannelsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Tim Frederiksen, samtidig med at han begyndte at assistere i de københavnske orkestre. I 2015 blev han optaget i DKDM’s solistklasse, og i 2017 modtog han Léonie Sonnings Talentpris og bestod samtidig sin prøvetid i Odense Symfoniorkester, hvor han nu er fastansat.

Michaela Fukačová, cello 1. solocellist i Odense Symfoniorkester og har sideløbende en fornem karriere som solist og kammermusiker. Michaela Fukačová er uddannet i sit hjemland Tjekkiet og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos prof. Erling Bløndal Bengtsson. Hun har adskillige triumfer bag sig i form af internationale priser, udlandsturnéer og en perlerække af roste CDindspilninger. Det internationale gennembrud kom i 1990, hvor Michaela Fukačová debuterede i Paris og i London, og siden fulgte koncerter i New York, Berlin og Tokyo.

WAGNER

DER RING DES NIBELUNGEN

DIRIGENT: ALEXANDER VEDERNIKOV

INSTRUKTØR: ANNECHIEN KOERSELMAN

Sceniske opførelser - ODEON 22. maj - 3. juni 2018 ODENSESYMFONI.DK Med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal / Augustinus Fonden / Aage og Johanne Louis-Hansens Fond