Nytårskoncerter - 6. - 13. januar 2018

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS LØRDAG 6. JAN 2018 KL. 15.00 FREDAG 12. JAN 2018 KL. 19.30 LØRDAG 13. JAN 2018 KL. 15.00 FREDERICIA GYMNASIUMS IDRÆTSHAL ONSDAG 10. JAN 2018 KL. 20.00

NYTÅRS­KONCERTER Odense Symfoniorkester Dirigent: Wolfgang Wengenroth Solister: Elsebeth Dreisig, sopran; Guido Paevatalu, baryton og konferencier Otto Nicolai: (1810 - 1849)

Ouverture til De lystige koner i Windsor

W. A. Mozart: (1756 - 1791)

Listearien, Ræk mig din hånd, og Champagne-arien fra Don Juan

Johannes Brahms: Ungarsk Dans Nr. 4 (1833 - 1897) Antonín Dvořák: (1841 - 1904)

Slavisk Dans Nr. 7

Edvard Grieg: (1843 - 1907)

Norsk Dans Nr. 4, op. 35

H. C. Lumbye: (1810 - 1874)

Kjøbenhavns Jernbane Damp galop

Johann Strauss: Czardas fra operetten "Flagermusen" (1825 - 1899) PAUSE H. C. Lumbye:

Salut for August Bournonville

Bernd Richard Deutsch: (f. 1977)

Balera

Robert Stolz: (1880 - 1975)

Du sollst der Kaiser fra Der Favorit

Emmerich Kalman: Heller Jubel - Weisst du es noch (1882 - 1953) fra Czardasfyrstinden Franz Lehár: (1870 - 1948)

Liebe, du Himmel auf Erde fra operetten Paganini

Richard Strauss: (1864 - 1949)

München, Ein Gedächtniswalzer op. 140

Richard Strauss:

Wie Schön ist doch die Musik fra Die Schweigsame Frau, op. 80

Richard Strauss:

Fröhlicher Beschluss mellemspil fra operaen Intermezzo

Den tyskfødte komponist og dirigent Otto Nicolai, var efter at have bosat sig i Wien med til at grundlægge et uafhængigt orkester kaldet Philharmonische Academie. Orkesteret er nu kendt under navnet Wiener Philharmonikerne. I 1939 indførte de traditionen med at afholde en nytårskoncert, den kan vi lytte til den 1. januar på DR, og som er fyldt med wienervalse a la Strauss. I aften vil Odense Symfoniorkester føre os ind i det nye år med et musikalsk festfyrværkeri af forførende skønsang, opera- og operettetoner samt en perlerække af valse og andre danse, hvor der også bliver lejlighed til at høre et helt nyt østrisk værk.

FORTRYLLENDE FESTLIGE OPERATONER

Foto: Mikael Melbye

Otto Nicolai’s hovedværk er den komiske opera ”De lystige koner i Windsor”, der har sit tekstlige forlæg i William Shakespeares teaterstykke. Den blev uropført på Hofoperaen i Berlin i 1849, efter at Nicolai havde opsagt sin stilling i Wien i protest mod, at hans teaterdirektør afviste at opføre den. Men disse genstridigheder mærkes ikke i operaens humor og livsglæde, hvor især overturen er melodiøst sprudlende.

Nicolai formår i denne opera at forbinde sin tyske

ELSEBETH DREISIG

kulturarvs romantiske stemning med sine erfaringer fra den italienske operastils lethed.

Wolfgang Amadeus Mozart’s dramatiske og komiske operamesterværk Don Juan falder måske lidt uden for det traditionelle nytårsrepertoire; en opera, hvor hovedpersonen synger for at forføre kvinder må være fyldt med lidenskabelig og vidunderlig musik. Don Juan bygger på myten om den spanske adelsmand, der er en skruppelløs forfører og efterlader kvinderne med knuste hjerter. I Listearien synger tjeneren Leporello for Donna Elvira om alle Don Juans erobringer, måske i håbet om, at hun kan blive trøstet af, at hun ikke er den eneste, han har svigtet. I duetten Ræk mig din hånd du kære forsøger Don Juan at lokke bondepigen Zerlina, der netop skal giftes, til i stedet at gå med ham. Endelig skal vi høre den såkaldte Champagne-arie. Da Don Juan synger den, er hans liv i et selvforskyldt kaos. Men han trives tilsyneladende i kaos, for han synger ret manisk om den fest han vil holde, og de bondepiger han vil forføre, og som skal tilføjes Leporellos liste. Arien synges ofte med et glas champagne i hånden – deraf kælenavnet.

FOLKEMUSIKKENS MELODIER TRANSFORMERES

Fra midten af 1800-tallet blev flere europæiske komponister, som en del af tidens nationalromantiske bevægelse, inspireret af deres hjemlands folkemusik.

Denne musik er ”mundtligt” overleveret gennem generationer og har fået sit særpræg ved at være knyttet til et afgrænset område. Komponisterne tog udgangspunkt i folkemelodier, -danse eller -sange og tilførte dem egne musikalske ideer, så resultatet blev melodier med en genkendelig national karakter. De kendte folkemelodier gav komponisterne mulighed for at udtrykke en nationalfølelse i kunstmusikken, og ved denne gendigtning blev den folkloristiske musik til koncertsalsmusik, og det er ikke længere formålet, at man skal danse og synge til den.

I aftenens koncert får vi eksempler fra Johannes Brahms, Antonín Dvorák samt Edward Grieg. Fælles for de tre er, at de oprindeligt skrev disse danse for firhændigt klaver, så de også kunne spilles af amatører i et hjem med klaver. Brahms er rundet af en tysk musiktradition, og om hans inspiration til at komponere de ungarske danse fortæller historien, at mens han boede i Wien, hørte han gademusikanterne spille ungarsk folkemusik eller sigøjnermusik. Han skabte gennem disse toner og iltre rytmer de livlige danse, der for os har en karakter af slavisk sigøjnermusik.

For Dvoráks vedkommende blev han opfordret til at

komponere nogle danse a la Brahms, men baseret på folkelige tjekkiske melodier. De slaviske danse er nogle af hans mest populære værker, måske også fordi de forbindes med tjekkernes protest mod østrigsk overherredømme. Grieg var tidligt optaget af at kombinere rytmiske og melodiske elementer fra den norske folkemusik med kunstmusikkens teknikker.

At han formåede at kombinere den norske tone med den europæiske indflydelse fra studieårene i Leipzig høres i disse danse. Grieg veg tilbage for at lave en orkesterbearbejdelse af de norske danse, i stedet blev det overladt til den tjekkiske Hans Sitt.

LUMBYE OG STRAUSS - VALSEKONGERNE

Da København i 1839 havde besøg af et østrigsk orkester, der spillede wienermusik, var H. C. Lumbye en af tilhørerne, og han blev begejstret. Han samlede et orkester, hvis første soireer med valse og galopper af Strauss og Lanner samt en uropførelse af en egen komposition i samme stil blev afholdt på Hotel D’Angleterre året efter. Det var en stor succes. Da Tivoli åbnede i 1843 blev Lumbyes orkester engageret til at give koncert hver aften i sæsonen – et samarbejde, der varede 30 år. Lumbye komponerede flittigt og fornyede den danske underholdningsmusik med hurtige danse og marcher inspireret af wienermusikken, men han tilførte en personlig opfindsomhed og fandt hurtigt sin egen originale stil. Hans koncertrepertoire nåede et stort publikum i Tivoli.

Lumbye var en meget flittig komponist og navngav ofte sine værker efter aktuelle begivenheder eller skrev inspireret af de moderne maskiner. ”Københavns Jernbanegalop” fejrer f.eks. åbningen af jernbanen fra København til Roskilde. Udover at skrive musik til sit eget orkester skrev Lumbye mange dansante galopper til brug i August Bournonvilles balletter på Det kongelige Teater - dog uden at blive nævnt på plakaten! ”Salut for August Bournonville” er en hyldest til balletmesteren, og her anvender han selvfølgelig en medrivende og livsglad galop.

Johann Strauss d.y. er ubetinget valsekongen fra Wien. Han var fulgt i sin faders fodspor og komponerede valse, polkaer m.v. i samme stil, og når hans orkester spillede dem, dansede publikum til i Wiens restauranter og balsale. Dette var han berømt for langt ud over Østrigs grænser. Wienervalsen var dengang en ny musikalsk stil, der var melodiøs og sensuel, og hvor parrene dansede med kropskontakt og svingede sig hurtigt rundt og rundt imellem hinanden. Denne form for underholdningsmusik blev straks utrolig populær i det wienske borgerskab og over hele Europa fra 1850’erne. Wienervalsen udviklede sig med tiden til en større koncertform, som har bevaret sin popularitet, og det kan være svært at sidde stille og lytte.

Også andre komponister opdagede publikumsinteressen og indarbejdede dansemelodierne i deres nye wieneroperetter. Det var Jacques Offenbach, der opfordrede Strauss til at skrive en operette, men det

G U I D O PA E VATA L U fandt Strauss lå uden for hans evner. Efter nogle år forsøgte hans sig dog med genren, men grundet forskellige genvordigheder uden at slå igennem, men nu vidste han, at det var en mulighed for ham at komponere en operette. Endelig fik han en libretto, hvor handlingen var centreret omkring et bal, og det var så inspirerende, at han ifølge anekdoten skrev musikken til ”Flagermusen” på bare seks uger. ”Flagermusen” blev en kæmpe succes og i aften skal vi høre den fyrige ”Csárdás”, hvor Rosalinde forsøger at overbevise de andre gæster om, at hun er Ungarer. Csárdás er en dans, der har sin oprindelse i Ungarn.

NYERE TID

Bernd Richard Deutsch er en ny stjerne i østrigsk musik. Han er 40 år gammel og allerede et etableret navn i Østrigs musikliv, og han har vundet mange priser for sin musik. Vi skal høre hans Balera fra 2017, der er et eksempel på, hvad der rører sig i det moderne wienske musiklandskab.

Som nævnt bredte den wienske dansemusik sig fra dansesalene til musikteatrenes romantiske operetter.

Emmerich Kálmár og Franz Lehár var begge født i Ungarn, men flyttede til Wien, hvor de sammen med østrigeren Robert Stolz var blandt de ledende komponister for en genfødsel af wieneroperetten i første halvdel af 1900-tallet. Det vil vi få at høre, når vore solister giver os eksempler fra deres populære værker.

RICHARD STRAUSS

Aftenens program slutter med den tyske komponist Richard Strauss (der ikke var i familie med valsekongerne). Ved nazisternes magtovertagelse i 1933, hvor kulturlivet kom under politisk styring, var Strauss 69 år gammel, og han valgte at blive i Tyskland. På

det tidspunkt var han en verdensberømt komponist af værker inden for flere genrer, hvor han ofte trådte nye veje med opsigtsvækkende virkemidler. Nazisterne anerkendte ham som Tysklands berømteste nulevende komponist, og han fik lov at komponere og opføre sine værker, men hans forhold til regimet var ikke uden komplikationer. Han forsøgte at holde sig politisk neutral bl.a. for at beskytte en jødisk svigerdatter. Som et kuriosum kan det nævnes, at Strauss skrev en Olympisk Hymne til Olympiaden i Berlin i 1936.

Vi skal høre en vals med en ret speciel historie. I 1938 bad byrådet i München Strauss om at komponere musik til en dokumentarfilm om hans fødeby og dens kulturelle arv. Filmen blev imidlertid forbudt af Hitler og Goebbels; men Strauss udgav musikken under titlen ”München: Ein Gelegenheitswalzer” i 1939. I sorg over at München var bombet til ruiner under krigen, hvilket bl.a. gik ud over Nationalteateret, hvor Strauss’ far havde spillet, og han selv var blevet introduceret til musikkens verden, valgte Strauss at arbejde videre på stykket. Han tilføjede bl.a. værket en midterdel: In Memoriam og en mere sørgmodig tone samt en ny titel. Det er denne udgave vi skal høre i aften ”München: Ein Gedächtniswalzer” fra 1945.

Ret sent i karrieren forsøgte Strauss sig som operakomponist, hvilket i første omgang blev en fiasko, og senere fulgte også skandaler bl.a. på grund af et svært tilgængeligt tonesprog. I dag bliver Strauss dog betragtet som en af de førende og mest avancerede operakomponister i tiden frem mod første verdenskrig. ”Intermezzo” fra 1924 er et eksempel på en opera, der ikke fik den store succes. Strauss skrev både musik og libretto, og handlingen tog udgangspunkt i et par

WOLFGANG W E N G E N R OT H

episoder fra hans eget ægteskab. Det er en markant fornyelse inden for operagenren at skabe en moderne, realistisk opera. Kritikken lød på, at teksten er rædsom, men musikken god!

Den komiske opera ”Den stilfærdige kone” (1935) blev til gengæld en succes både hos publikum og anmeldere, men desværre ikke hos det politiske styre. Den var skabt i et nyt kunstnerisk samarbejde med forfatteren og jøden Stefan Zweig. Nazisterne kunne ikke tillade, at den tyske kulturpersonlighed Strauss arbejdede sammen med en jøde, der også var erklæret pacifist. Derfor forbød Gestapo operaen, men den nåede dog at blive opført fire gange i Dresden.

Programnote af Birgit Brink Lund

MEDVIRKENDE Wolfgang Wengenroth, dirigent Den tyske dirigent Wolfgang Wengenroth studerede klaver og direktion ved Universität für Musik und Darstellende Kunst i Graz. Han valgte at fokusere på en karriere indenfor opera, og begyndte at arbejde på Komische Oper Berlin som repetitør i 2002. I 2016/17 tiltrådte han ved Nationaltheater Mannheim som chefdirigent. Her var han ansvarlig for produktioner som Aida (Verdi), Flagermusen (Strauss) og Rossinis Barberen fra Sevilla. I 2017 har han desuden dirigeret balletten Svanesøen ved Den Kongelige Svenske Opera i Stockholm.

Elsebeth Dreisig, sopran Elsebeth Dreisig er uddannet sopran ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog diplomeksamen i 1994 med professor Kirsten Buhl Møller som lærer. Derudover har hun studeret hos Ileana Cotrubas, Ingrid Bjoner, Mikael Eliasen og Maria Cleva. Elsebeth er en ofte benyttet solist hos alle landets landsdelsorkestre og Den Jyske Opera. Elsebeth Dreisig har modtaget mange legater i løbet af sin karriere her kan blandt andet nævnes Æreslegatet fra Dansk Solistforbund af 1921 og Ellen Gilberg og Eyvind Islandys rejselegat.

Guido Paevatalu, baryton og konferencier Guido Paevatalu er uddannet på Operaakademiet og debuterede på Det Kongelige Teater i 1982. Her har han siden medvirket i en lang række roller, hvoraf især skal fremhæves Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten.

Guido Paevatalu er operachef i guidOpera, som han stiftede i 2008. Han er instruktør, scenograf og producent af kammeroperaens forestillinger, der omfatter Carmen, La Bohème, Madame Butterfly, La Traviata, Elskovsdrikken, Barberen i Sevilla.

1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen * Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivar Bremer Hauge ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Vakant Mads Haugsted ** Vivi Mark ** Ivaylo Dechkoff ** Karoliina Koivisto ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Leo Ferris Gomez ** Horn Tone Sundgård Anker Vakant Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Niels Aamand Pedersen ** Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Sidsel Lund ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen

Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula (orlov)

Tuba Carl Boye Hansen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen Rune Schuster ** Nikolaj Petersen (orlov) ** Laurids Madsen **

Harpe Maria Boelskov Sørensen ** Pauke Thomas Georgi

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK