Violinkometen og Tjajkovskijs 5 - 13. oktober 2016

Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 13. okt 2016 KL. 19.30 Koncertintro i Carl Nielsen Salen kl. 18.30

VIOLINKOMETEN OG TJAJKOVSKIJS 5.

Odense Symfoniorkester Dirigent: Arvo Volmer Solist: Daniel Lozakovich, violin Mikhail Glinka: (1804 - 1857)

Ouverture til operaen "Ruslan og Ludmila" Varighed: ca.6 min.

Ludwig v. Beethoven: Violinkoncert i D-dur, op. 61 (1770 - 1827) I Allegro non troppo

II Larghetto

III Rondo. Allegro

Varighed: ca. 44 min.

PAUSE Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64 (1840 - 1893) I Andante - Allegro con

anima

II Andante cantabile, con

alcuna licenza

III Valse. Allegro moderato

IV Finale. Andante maestoso -

Allegro vivace

Varighed: ca. 44 min.

Pushkin, Glinka og russiske eventyroperaer I operaen Ruslan og Ludmila bliver Prins Svetozar af Kievs datter Ludmila bortført af en ond troldmand.

Efter at have gået grueligt meget forhekset ondskab igennem, redder ridderen Ruslan dog både hende og byen Kiev.

Digtet blev skrevet i 1820, men operaen var først færdig mere end 20 år senere – i 1842. Pushkin havde været med til opstarten af arbejdet i 1837, men døde selvsamme år under en duel med en fransk officer, der havde gjort tilnærmelser til hans kone, Natalia Pushkina.

Den næsten overstadigt hurtige ouverture spilles ofte løsrevet fra operaen og er i sær godt kendt af kontrabassister, da dens meget hurtige melodilinje spilles af alle strygere unisont – fra 1. violiner til kontrabasser.

Glinka blev den første af en række russiske komponister, som omsatte forfatteren Alexander Pushkins litterærer værker til operaer. Senere fulgte bl.a.

Mussorgskij med Boris Gudonov og Tjajkovskij med Spader Dame og Eugen Onegin.

Beethovens harmoniske solokoncert Beethovens eneste violinkoncert blev uropført 22. december 1806 af virtuosen Franz Clement. I tidens og komponistens vanlige stil var blækket knapt tørt på solistens nodepapir, da koncerten skulle begynde.

Tilsyneladende skulle det have irriteret Clement så meget, at han mellem 1. og 2. sats indlagde et virtuosstykke, han selv havde skrevet, spillet på én streng med bunden op på violinen!

Violinkoncerten blev umiddelbart kun en begrænset succes. Først i 1844, sytten år efter Beethovens død, fik koncerten succes og berømmelse ved en fremførsel i London. Dirigenten var Felix Mendelssohn og solisten den kun 12-årige Joseph Joachim.

Beethoven skrev 5 klaverkoncerter, men kun 1 violinkoncert. Klaveret var hans eget primære instrument og analytikere antager, at han havde nemmere ved at slippe drama, store kontraster og magtkampe mellem solist og orkester løs, når han skrev klaverkoncerter.

Violinkoncerten er i højere grad end disse præget af harmoni og balance. Den indledes i første sats med 5 paukeslag, et rytmisk motiv, der vandrer igennem hele orkestret og kommer igen og igen gennem satsen. Solistens materiale står aldrig i modsætning til

Daniel Lozakovich

orkesterstoffet, men træder ind og lægger sig elegant, ubesværet og svævende ovenpå.

Anden-satsen låner en del af sit tematiske materiale fra første satsen, stadig harmonisk i sin variationsform og holdt udelukkende i samme toneart vejen igennem, G-dur. Tredje-satsen slipper gækken løs med en charmerende rondomelodi introduceret af solisten.

I 1980 indspillede en 17-årig Anne Sophie Mutter koncerten med Berliner Philharmonikerne og Herbert von Karajan for Deutsche Grammophon.

Nu indspiller Daniel Lozakovich værket under selvsamme navnkundige mærke.

Tjajkovskijs skæbnesymfoni Ingen baggrundsviden, note eller analyse er nødvendig for at blive betaget af Tjajkovskijs symfonier. De har vist en holdbarhed og evne til at betage mennesker med deres romantiske sjælfuldhed, som tilskrives en nær forbindelse til komponistens eget indre liv.

Ti år adskiller 4. og 5. symfoni. Den fjerde blev skrevet i en tumultarisk og ulykkelig periode af Tjajkovskijs liv. Presset af sociale normer og eget ønske om at være frigjort af sin homoseksualitet, giftede han sig i 1877 med den unge Antonina Miliukova. Allerede efter 2,5 måned brød alliancen sammen og han forlod dybt fortvivlet og deprimeret hjemmet for aldrig at vende tilbage. I samme periode tilbød Nadezhda von

Meck sig som hans mæcen og ven. Von Meck var som 16-årig blevet gift med en ingeniør, der (ansporet af sin kone) investerede i den russiske jernbane og blev meget velhavende. Da han døde, efterlod han formuen i fruens varetægt. Hun trak sig helt tilbage fra alt offentligt socialt liv og fordybede sig i sin interesse for bl.a. musik. Dette fik hende til at tage kontakt til komponisten Tjajkovskij og tilbyde sin økonomiske hjælp og venskab. Parterne forblev forbundet i flere årtier, uden nogensinde at mødes.

Om 5. symfoni skriver han i 1888 til von Meck: ”… denne symfoni er en fiasko. Der er noget frastødende ved den, en slags overdrivelse af det brogede og mangel på oprigtighed. Og publikum er instinktivt klar over dette. Det var meget tydeligt for mig at klapsalverne, som jeg modtog, skyldtes tidligere værker, hvorimod denne symfoni var ude af stand til at fange eller i mindste grad glæde dem.” En hård dom over et værk, som senere er blevet en stjerne på musikkens himmel.

Første sats indledes af et mol-motiv i klarinetter, næsten skrevet som en sonor begravelsesmarch. Dette er blevet betegnet som Tjajkovskijs skæbnemotiv. Efter en kort indledning i 2. satsen hører vi solohornet spille en smuk langsom melodi, som lettere omskrevet også findes i et andet af hans værker, 12 sange op.

60. Melodien overtages bl.a. af celli inden messinggruppen i slutningen af satsen igen råber skæbnemotivet fra første sats.

Tredje sats er en vals, hvis stof også ses i et andet værk, denne gang 16 børnesange op. 54. Skæbnen er igen uundgåelig og banker på i klarinetter og fagotter.

Måske skal det ses som en villighed til at møde skæbnen, da vi i 4. sats ret overraskende høre skæbnemotivet forvandlet til dur og næsten triumferende afslutter symfonien.

Heldigvis ændrede Tjajkovskij ret hurtigt mening om symfonien. Året efter, i 1889, skrev han mere opløftet til von Meck: ”Jeg har haft et overdrevet dårligt indtryk af den […] og er atter kommet til at elske den.”

Helt gennemgående er det et indtryk publikum har delt siden.

Programnote af: Eva Marie Rasmussen

Arvo Volmer

Dirigent: Arvo Volmer Arvo Volmer fik sin professionelle debut ved den estiske Nationalopera i en alder af bare 22 år og har været tilknyttet stedet lige siden. Han blev dirigent for Estlands nationalsymfoniorkester i 1989 og var musikchef samme sted fra 1993 til 2001. Volmer var også chefdirigent og kunstnerisk leder af Oulu Symfoniorkester i Finland fra 1994 til 2005. I 2004 blev Arvo Volmer kunstnerisk leder og chefdirigent ved den estiske Nationalopera samt musikdirektør for Adelaide Symfoniorkester - en stilling han havde indtil udgangen af 2013. I løbet af denne tid førte Volmer orkestret på turné til Los Angeles og New Yorks Carnegie Hall. Hans engagement i orkestret fortsætter ind i kommende sæsoner, efter at have fået titlen som gæstedirigent og kunstnerisk konsulent fra januar 2014. I sæsonen 2014/15 blev Arvo Volmer udnævnt til musikdirektør for L'Orchestra Haydn di Bolzano e Trento i Italien. Højdepunkter fra deres første år sammen omfattede et udvekslingsprogram med Orchestra Sinfonica di Milano Giuseppe Verdi, ture til Maggio Musicale Fiorentino, Torino Milano Festival Internazionale della Musica og mange andre.

Volmer har optrådt på alle de største teatre og operahuse verden over lige fra Singapore og Taiwan til London, Berlin og Sydney. Arvo Volmer er uddannet på det berømte St. Petersborg Konservatorium, og vandt i 1989 Malko Dirigentkonkurrencen i København.

Violin: Daniel Lozakovich Daniel Lozakovich blev født i Stockholm i 2001, og begyndte at spille violin i 2007. To år senere havde han sin koncertdebut med Moscow Virtuosi Chamber Orchestra. Nu har Daniel allerede optrådt som solist i hele Europa med forskellige orkestre, herunder Royal Stockholm Philharmonic, Vienna Chamber Orchestra, Tchaikovsky Symphony, Moscow Philharmonic, National Philharmonic of Russia, Orchestre de la Suisse Romande og Konzerthausorchester Berlin.

Daniel har fået tildelt adskillige internationale priser, herunder den 1. præmie på 2016 Vladimir Spivakov International Violin Competition. I 2012 modtog han både 1. præmie og " Grand Prix " på EMCY internationale musikkonkurrence i Makedonien samt en 1. præmie og " Gulda Nøddeknækkeren" på den 12. Nøddeknækkeren International Television konkurrence for unge musikere i Moskva.

I 2012 indledte Daniel studier ved Karlsruhe University of Music med professor Josef Rissin og mentor Eduard Wulfson. I øjeblikket er han elev på Collège du Leman i Genève.

I sin fritid spiller Daniel fodbold, tennis og skak.

I juni 2016 underskrev Daniel Lozakovich en aftale med Deutsche Grammophon.

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Ermir Abeshi Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovacˇ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Ivar Bremer - Hauge ** Pernille Hvid Larsen ** Vivi Mark ** 2. violin Vakant Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Jean-Hee Lee Helena Højgaard Nielsen ** Ivaylo Dechkoff ** Bratsch Rafael Altino * Vakant Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen ** Veronika Lenartova ** (orlov) Raimund Eckertz **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir (piccolo) Signe Plauborg Veie ** Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Anna Moe (orlov) Lars Mathiesen ** Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell (orlov) Philip Sandholt Herup Andersen Niels Aamand Pedersen ** Ignacio Montero Requena ** Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen

Cello Michaela Fukacˇová * Anna Dorothea Wolff (orlov) Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Sofie Spanget Takkula Mihai Fagarasan **

Harpe Maria Boelskov Sørensen **

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber (orlov) Finn Christensen

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

odensesymfoni.dk