Pro musica - 20. september 2016

Pro Musica Tirsdag 20. sep 2016 kl. 19.30 Pro Musica salen - Odense Koncerthus

Carl Frühling: (1868-1937)

Klarinettrio i a-mol, op. 40 I Mässig schnell II Anmutig bewegt III Andante IV Allegro vivace

Medvirkende: René Højlund Rasmussen, klarinet; Mette Spang-Hanssen, cello; Karolina Bogus, klaver Ralph Vaughan Williams: Tubakoncert i f-mol (1872-1958) I Allegro Moderato

II Romanza. Andante sostenuto

III Finale. Rondo alla

Tedesca Medvirkende: Carl Boye Hansen, tuba; Anne Mette Stæhr, klaver PAUSE Antonín Dvořák: (1841-1904)

Klavertrio nr. 3 i f-mol, op. 65 I Allegro ma non troppo II Allegretto grazioso - Meno mosso III Poco adagio IV Finale. Allegro con brio

Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin; Mette Spang-Hanssen, cello; Ole Kiilerich, klaver

Carl Frühling (1863-1937): Klarinettrio i a-mol, opus 40 (1900) Frühling betyder forår. Det er misvisende, for østrigske Carl Frühlings musik emmer af efterårsagtig melankoli.

Carl Frühling blev født i Lviv i det nuværende Ukraine. Hans liv udspillede sig i Wien, og det var ingen dans på roser. Han var født en generation for sent, for hans musik klinger af verden af i går. Han værnede om den romantiske æstetik i en tid, hvor verden brød i brand og hvor den senromantiske skønhed blev begravet og erstattet af atonalitet og (i Carl Frühlings ører) grimhed og håbløshed. Tiden var ikke med Carl Frühling. Han var jøde og døde i ensomhed, fattigdom og elendighed i Wien i 1937. Hans tid kom aldrig.

Klarinettrioen er komponeret i år 1900, og man fornemmer tydeligt, at Frühling var inspireret af Brahms’ 10 år tidligere mesterværk i genren. Den klangskønne eftertænksomhed er et fællestræk. Det samme er strukturen med de fire melodiøse satser.

Hos Frühling åbner klarinetten i 1. sats med et sørgmodigt og varmt hovedtema. Intensiteten og virtuositeten stiger, men det melankolske tonesprog bliver aldrig for alvor tilsidesat. Heller ikke i 2. sats, der er formet som en graciøs wienervals. Er det Frühlings måde at tage afsked med den elegante dans, der var ved at uddø omkring år 1900?

I 3. sats går tiden helt i stå. En sorgfuld dialog mellem cello og klarinet åbner. Gradvist udvikler den sig til et mere desperat nødråb i satsens storladne klimaks. Men den indadvendte refleksion får det sidste ord. Først i 4. sats tillader Frühling lidt munterhed.

Rytmisk skarp og legesyg musik leder værket frem til en pompøs afslutning.

Carl Frühlings navn og værk er næsten gået i glemmebogen. Det er en skam. For nok er hans musik tilbageskuende, men den klangfulde melankoli er hjertegribende. Hans eftermæle oplever dog en opblomstring i disse år, efter at den engelske stjernecellist, Steven Isserlis, har gjort det til sin mission at udbrede kendskabet til forårskomponistens efterårstoner.

Ralph Vaughan Williams (1872-1958): Tubakoncert i f-mol (1954) Da London Symphony Orchestra i 1954 planlagde sin 50års jubilæumskoncert, bestilte man et nyskrevet værk af den 82årige nationalkomponist Ralph Vaughan Williams. Han kvitterede med historiens første tubakoncert. Den aldrende Vaughan Williams havde længe drømt om at komponere et kerneværk for den dybe messingblæser. For helt frem til 1950’erne var repertoire for solotuba næsten ikkeeksisterende.

Publikum var chokerede efter uropførelsen: At lade en tuba spille solo var jo som at slippe en elefant løs i en glasbutik. Var komponisten gået fra forstanden? Nej, tværtimod.

Vaughan Williams var skam seriøs. Han arbejdede i månedsvis på at udforske tubaens klanglige særkender i den bare 12 minutter korte tubakoncert.

2. sats er en hjertegribende romance, der viser tubaens lyriske potentiale, mens 1. og 3. sats demonstrerer instrumentets legende sider. Det virker næsten naturstridigt, at den store messingblæser så elegant og hurtigt kan bevæge sig fra det dybeste til det højeste. Når dens solide melodi i 3. sats bliver omkranset af strygere i flimrende danserytmer, skyldes det at Vaughan Williams lod sig inspirere af Shakespeares klodsede antihelt Falstaff, der er omringet af små feer i Windsor-skoven.

Vaughan Williams havde livet igennem en svaghed for instrumenter, der ikke normalt står forrest i rampelyset. Med tubakoncerten lykkedes det ham at finde ind til tubaens intense lyriske kvalitet og smidighed.

Det var med denne banebrydende koncert, at musikelskere indså, at tubarepertoire kunne andet end at blive latterliggjort.

I aften spilles orkesterakkompagnementet på klaver.

Antonín Dvořák (1841-1904): Klavertrio nr. 3 i f-mol, opus 65 (1883) Tjekkiske Dvořák var elsket i hele Europa for sit folkemusikinspirerede slaviske tonesprog. Men i begyndelsen af 1880’erne ændrede det politiske klima sig i Østrig. En antibøhmisk tendens tvang Dvořák til at justere sin stil. Samtidig sørgede han over sin mors død kort forinden. De svære år gjorde Dvořáks musik mørkere og mere dramatisk. Det høres blandt andet i Symfoni nr. 7 og i Klavertrio nr. 3. Med sin kontrastfulde intensitet er den et af Dvořáks allerbedste kammermusikværker. Åbningen er magisk. Cello og violin spiller unisont og helt tyst. Klaveret stemmer i og understreger i løbet af få takter, at 1. sats udspænder sig mellem en sørgmodig elegi og en desperat vildskab. Det er en følelsesmæssig rutsjetur gennem sindets mørke sider. De skarpe kontraster får musikken til skiftevis at græde og rase. Men grin og glæde udebliver.

2. sats rummer en kolossal rytmisk energi, der driver værket fra den indledende legesyge til et heftigt triumferende klimaks.

3. sats er en melankolsk klagesang af overjordisk skønhed, der står i skarp kontrast til de forrige satsers konfliktfyldte energi. Det er svært ikke at høre det som Dvořáks minde om sin afdøde mor. Musik fuld af sorg og savn, nostalgi og minder. Det klinger af kærlighed og af afsked.

I 4. sats sidestilles en livskraftig tjekkisk folkedans med en mere elegant wienervals, der til sidst forenes i et optimistisk klimaks, hvor mol er vendt til dur. Ganske symbolsk.

Dvořák forener Tjekkiet og Østrig midt i en krisetid og tager samtidig rørende afsked med sin elskede mor. Det er ambitiøst. Og vellykket.

Medvirkende

René Højlund Rasmussen, klarinet Uddannet i København og efter en periode i Den Kgl. Livgarde ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989.

René Højlund har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder, senest til ‘Fynsk Forår’ februar 2015. Han modtog Sydbanks regionale Musikpris i 2010 og Sydbanks nationale musikpris i 2011.

Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet ved Syddansk Musikkonservatorium som elev af professor Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmø Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I 2011 vandt hun en stilling i cellogruppen i Odense Symfoniorkester.

Karolina Bogus, klaver Født i Polen. Uddannet på Paderewski Academy of Musica i Poznan, Polen. Modtog i 2002 Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium med solistklassedebut i 2006. Medvirker jævnligt ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter.

Carl Boye Hansen, tuba Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København 1986-92 og gennem private studier i Chicago. Ansat i Den Kgl. Livgardes Musikkorps 1994-2001 og i Odense Symfoniorkester siden 2001. Har assisteret i samtlige danske symfoniorkestre samt i Helsingborg og Malmø.

Anne Mette Stæhr, klaver Solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debut i 1993. Har desuden studeret i Paris og Freiburg samt hos Dietrich Fischer-Dieskau i München. Udover at varetage mange solist- og kammermusikopgaver er Anne Mette Stæhr akkompagnatør og repetitør, bl.a. for musikkonservatorierne, landsdelsorkestrene og Den Jyske Opera.

Esther Mielewczyk, violin Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Esther har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violin-gruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist.

Ole Kiilerich, klaver Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og har studeret i New York og Boston. Har flere gange optrådt som solist med Odense Symfoniorkester samt været tilknyttet ved orkesterkoncerter, konkurrencer og cd-indspilninger.

Pro musica koncerter i sæson 2016/2017 Køb mindst 4 koncerter - og få 50 kr. i rabat pr. billet.

PRO MUSICA SALEN – ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 1. NOVEMBER 2016 KL. 19.30 Søren Nils Eichberg: Horntrio Georg Butterworth: Love Blows as The Wind Blows Ludwig van Beethoven: Septet i Es-dur, op. 20 TIRSDAG 17. JANUAR 2017 KL. 19.30 Paul Taffanel: Blæserkvintet i g-mol Nino Rota: Trio for klarinet, cello og klaver Johannes Brahms: Klaverkvintet, op. 34 TIRSDAG 7. MARTS 2017 KL. 19.30 Luciano Berio: Naturale Martin Bennebo: ”Thoughts of how to make great flying golden music reaching out for great flying golden audience” (uropførelse) Astor Piazzolla: ”Tango for livet - Livet for tango” TIRSDAG 2. MAJ KL. 19.30 Wolfgang Amadeus Mozart: Sonate for 2 fløjter og klaver KV 448 Robert Schumann: Stücke im Volkston, op. 102 Carl Maria von Weber: Klarinetkvintet i B-dur, op. 34

odensesymfoni.dk